Har du overvejet en løbeklub?


Lefe
 Share

Recommended Posts

Hvordan kan en løbeklub blive relevant for dig? Det spørgsmål stiller Dansk Atletik Forbund for tiden sig selv. Det er nemlig sådan, at 31 % af voksne danskere løber, men kun 7 % af løberne er medlemmer af en løbeklub.

Hvordan det hænger sammen er jeg ved at undersøge i forbindelse med et afsluttende projekt på Danmarks Medie – og Journalisthøjskole.

Hvis du trækker i løbetøjet af sundhedshensyn, eller har overvejet at begynde at løbe på grund af sundhed, så kan du hjælpe mig. Der findes rigtig mange løbere, der ligesom dig dyrker motionsløb for at forbedre konditionen, tabe sig eller blive mere sunde. Men der er ikke så mange af dem i løbeklubberne.

Jeg håber, du vil bruge 10 minutter på at besvare følgende spørgeskema: Spørgeskema om løbeklubber

Så hjælper du mig med at kortlægge, hvad der holder en stor del af motionsløberne væk fra løbeklubberne, og hvordan løbeklubberne bedst kan gøre sig relevante for løbere som dig.

På forhånd tak!

Venlig hilsen Line Emilie Fedders

Journaliststuderende, Danmarks Medie – og Journalisthøjskole

Link to comment
Share on other sites

Måske fordi løb, ligesom alt anden træning er mest effektivt hvis det gøres rigtigt. Både med hensyn til metode og mængde er der mange der træner løb meget uhensigtsmæssigt.

Jeg er dog ikke selv i klub, men har min viden fra diverse kurser. Min erfaring er at mange stopper deres løbetræning pga. de starter forkert, disse mennesker kunne havde fået en meget bedre oplevelse med løb, hvis de havde været i en klub med erfarne løbere ti at rådgive dem.

Link to comment
Share on other sites

Måske fordi løb, ligesom alt anden træning er mest effektivt hvis det gøres rigtigt. Både med hensyn til metode og mængde er der mange der træner løb meget uhensigtsmæssigt.

Jeg er dog ikke selv i klub, men har min viden fra diverse kurser. Min erfaring er at mange stopper deres løbetræning pga. de starter forkert, disse mennesker kunne havde fået en meget bedre oplevelse med løb, hvis de havde været i en klub med erfarne løbere ti at rådgive dem.

Og hvis det så kun er de 7% af alle løberer der deler din tilgang, hvor skal de så være med i en klub?

Hvis du havde læst det oprindelige indlæg, ville du vide at det netop er det spørgsmål Dansk Atletik Forbund søger at afdække.

Hvorfor gør de så det? Fordi flere medlemmer er bedre. Bumbum.

Tak :smile:

Link to comment
Share on other sites

Jeg vil hverken tale for eller imod løbeklubber, men løb er stort set den eneste sport, som folk kaster sig over uden overhovedet at modtage træning. Nok fordi de fleste mener at "alle" kan da løbe, så hvorfor modtage træning i hvordan man gør.

Tror også at langt de fleste som er medlem af en løbeklub, er det pga det sociale og ikke for at modtage uderevisning/træning i det at løbe.

Link to comment
Share on other sites

Tror også styrketræning står højt på listen over sports grene som folk bare kaster sig ud i, og som de lynhurtigt bliver eksperter i....

Skades potentialet er nok mindst lige så højt her, men der nok flere af hankøn der løft tungt og dumt.

Løb er nemt at gå til. Kræver ikke meget udstyr og de fleste af os kan trods alt bevæge os i et nogenlunde tempo. En klub sætter rammer for ens træning, kan man lide at bestemme over ens egen trænings tider er en klub nok ikke sagen.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har været inde at svare, fordi emnet er interessant og optager mig. Da jeg begyndte at løbe (1981) var det meget almindeligt, at man meldte sig ind i en sports-/løbeklub. Joggingbølgen var ganske vist nået til Danmark, og mange var begyndt at jogge - uden at være medlem af en klub - på gader og veje. Men procentdelen af klubmedlemmer var givet større end i dag.

Umiddelbart har jeg to bud, der i hvert fald er med til at påvirke udviklingen.

1) For det første er der en generel trend henimod, at folk gerne vil dyrke motion og sport på et tidspunkt, der passer dem. De vil ikke være afhængige af andre og af bestemte træningstider. Derfor stiger den uorganiserede idræt generelt. Det er jo ikke kun løbeklubberne, der bløder medlemmer, det gør fx fodboldklubberne også.

2) For det andet er der i dag et hav af muligheder for at kvantificere sin træning med pulsur, gps, wattmåler (på cykel), apps til smartphones etc. Før i tiden havde man til nøds et stopur, men var ellers henvist til at måle sig op imod andre (ens klubkammerater) for at få en fornemmelse af, hvordan det gik med formen.

Derfor har Mottas spørgsmål jo besvaret sig selv: Man skal absolut ikke være medlem af en løbeklub for at løbe. Det er jo præcis det, som rigtig mange vælger ikke at være. Og det er en trist udvikling set med mine øjne.

Løb er en meget social sport. Ikke sådan at forstå, at alle træningsture skal foregå sammen med andre, for det vil altid være en blanding af ture alene og sammen med andre. Men fællestræningen giver ens motion et helt andet 'åndedræt'. Man kan måle sig op mod andre, man kan give den ekstra gas i små interne dyster med de andre. Og man kan frem for alt udveksle erfaringer og oplevelser omkring sin motion. Det kan være guld værd at hente tips og tricks fra de 'gamle' i klubben, og man kan ofte undgå kostbare fejltagelser.

Jeg ser også den omsiggribende kvantificering og måling som et tveægget sværd. Pulsur o.lign. kan være et praktisk redskab (jeg bruger det selv), men det kan også blive en blindgyde, hvor man lander i en trist, ingeniørmæssig tilgang til sin sport. Man måler watt, kadence, sekunder, meter og pulszoner og glemmer fuldstændig at mærke efter, hvordan det føles, og hvordan man bevæger sig i relation til andre. Har man tænkt sig kun at dyste mod sit pulsur i al fremtid, er det fint. Har man tænkt sig at deltage i motionsløb sammen med andre, ja, så skal man også træne sammen med andre for at lære teknikken og samspillet.

Endelig er der spørgsmålet om at holde motivationen. Jeg vil tro, at der er langt flere, der holder gang i deres løbetræning i længere tid, hvis de træner sammen med andre i en klub, hvor der også er et socialt fællesskab, og hvor der er nogle, der venter på en. Det kan naturligvis også være faste træningsmakkere, der ikke nødvendigvis er i en klub. Mit bud er, at de fleste af dem, der mister motivationen og stopper, er dem, der træner alene og til sidt løber sur i det.

Link to comment
Share on other sites

Umiddelbart har jeg to bud, der i hvert fald er med til at påvirke udviklingen.

1) For det første er der en generel trend henimod, at folk gerne vil dyrke motion og sport på et tidspunkt, der passer dem. De vil ikke være afhængige af andre og af bestemte træningstider. Derfor stiger den uorganiserede idræt generelt. Det er jo ikke kun løbeklubberne, der bløder medlemmer, det gør fx fodboldklubberne også.

Og netop dette er en motivationsfaktor, som man ikke må glemme.

Løb er en meget social sport. Ikke sådan at forstå, at alle træningsture skal foregå sammen med andre, for det vil altid være en blanding af ture alene og sammen med andre. Men fællestræningen giver ens motion et helt andet 'åndedræt'. Man kan måle sig op mod andre, man kan give den ekstra gas i små interne dyster med de andre. Og man kan frem for alt udveksle erfaringer og oplevelser omkring sin motion. Det kan være guld værd at hente tips og tricks fra de 'gamle' i klubben, og man kan ofte undgå kostbare fejltagelser.

Som der nævnes, så bliver folk hurtigt eksperter, og for nye kan det være svært at sortere guldkorn fra bull-shit, når de som sagt ikke selv ligger inde med en stor viden.

Min egen erfaring fortæller mig, at der mangler ekspert-viden i flere foreninger. At man har været på et trænerkursus eller lignende gør ikke nødvendigvis en kompetent til at stå for undervisning, men desværre er det den drejning tingene tager. Ligeledes ser man også mange folk, der fremlægges som eksperter, fordi de har gennemført en ironman eller lignende - det er helt absurd i min verden.

Endelig er der spørgsmålet om at holde motivationen. Jeg vil tro, at der er langt flere, der holder gang i deres løbetræning i længere tid, hvis de træner sammen med andre i en klub, hvor der også er et socialt fællesskab, og hvor der er nogle, der venter på en. Det kan naturligvis også være faste træningsmakkere, der ikke nødvendigvis er i en klub. Mit bud er, at de fleste af dem, der mister motivationen og stopper, er dem, der træner alene og til sidt løber sur i det.

Der er uden tvivl en sammenhæng mellem social træning og motivation for mange, omvendt kan det være svært at passe præcise tidspunkter ind i en i forvejen travl hverdag, som i sidste ende kan påvirke motivationen og ikke mindst træningen.

Der er naturligvis muligheder ved social træning, men også begrænsninger.

Jeg ser følgende som begrænsninger/udfordringer:

  • Tidselementet - træningen kræver langt større planlægning og tid.
  • Træning tilpasset den enkelte kan lide meget i denne form for fællestræning.
  • Ego'erne vil HELE tiden konkurrere, og det kan gå udover kvaliteten af træningen.
  • Kvaliteten af trænere?

Jeg er måske selv typen, der selv føler at jeg ved bedre, og derfor ikke ønsker en person med et weekend-kursus skal fortælle mig, hvad jeg skal og ikke skal.

Link to comment
Share on other sites

Det er nogle rigtig gode pointer.

Jeg kom til at tænke på, at der egentlig mangler en vigtig faktor i ligningen: hvad er formålet med træningen?

Er det uforpligtende motion med fx lidt svømning, hyggeløb eller motionscykling, så er der vel frit valg på alle hylder og man kan træne alene eller sammen med andre - eller blande det - alt efter temperament. Om det foregår i en klub eller ej, er sådan ser underordnet.

Træner man meget målrettet hen imod en eller flere motionsløb eller konkurrencer, hvor man primært konkurrerer mod sig selv eller mod uret i en udholdenhedsidræt som triatlon, maraton eller ultraløb, så kan det hurtigt kræve både meget tid og meget planlægning. Og da den største modstander er ens mentale ressourcer og uret, så er det jo primært dem, der skal styrkes hhv. overvindes. Her kan ekspertviden sikkert være meget vigtig, som du er inde på, og man skal derfor finde en god sparringspartner en god coach eller en klub, hvor de søgte vidensressourcer er til stede. Det er som en ligning, der skal gå op, og hvis den nødvendige ekspertise findes andre steder end i en klub, så er det ikke så vigtigt, om man er medlem af noget.

Endelig er der det tredje scenario. Og det er de tilfælde, hvor man skal kæmpe direkte imod nogen. Fx køre cykelløb eller ambitiøse motionsløb, hvor man kører rigtigt væddeløb. Løbe kortere distancer, hvor der er teknik og taktik involveret. I de tilfælde er det i mine øjne helt afgørende med et træningsfællesskab, for man bliver aldrig god i direkte konkurrence ved at lave regneark og kalkuler, hvorefter man udelukkende træner alene frem mod konkurrencen. Noget af træningen vil naturligvis foregå alene, men i min verden må man have træningskammerater, hvis man skal ud i direkte konkurrence, hvor det ikke alene gælder tiden, men også placeringen. Og de fællesskaber finder man typisk i klubber eller i klublignende træningsfællesskaber.

Vi har alle forskellige mål, og derfor synes jeg egentlig, at den vinkel skal med også.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share