skade i lænden


Underwear
 Share

Recommended Posts

Se nu ved jeg godt hvad man tænker når man læser det jeg skal til at spørge om... Idiot...

Men jeg håbede lidt det ville gå væk af sig selv.

For snart fire år siden havde jeg 200kg på ryggen i squat. Det var et max forsøg... Et alt for kækt max forsøg. Jeg var ikke klar til 200kg.

Plus uden helt at vide hvad der skete hældte vægten til siden, så vægten blev løftet hamrende skævt men jeg fik den op. Det var som at blive sparket lige i lænden af en fodboldssko. Lige efter gik det okay. Dagen efter var jeg stiv i lænden og så en uge eller to hen var det som om lænden var brækket/rykket af led eller noget i den stil. Så jeg gik til lægen og fik den klassiske, du kan gå, du er ung, det går over. (Ved ikke om det kun er mig der får den? Jeg skal altid slås for at blive undersøgt.) Så jeg venter X antal måneder. Stopper tung træning, ingen fri vægte eller noget som trækker skævt, ingen dødløft, ingen squat. Eller noget som vrider i lænd/ryg ala bent over rows med håndvægte. Morfar træning :)

Det blev bedre. Så begyndte jeg at træne tungere igen (stille og roligt) og efter en måneds tid føltes det hele stadig stort set normalt. Men så prøvede jeg bent over rows og mærkede lænden igen. Lidt ligesom hold i ryggen.

Så tog jeg til lægen igen, måtte tigge og be om at komme til physioterapi (tror jeg det hed) og blev afvist en skanning.

Fik at vide jeg bare skulle strække og så var det slut igen. Det hjælper helt sikkert at strække. Det må jeg gøre klart.

Men af og til kommer der et spark i lænden og det kommer meget pludseligt uden varsel af for eksempel ekstra stivhed.

Nogen der har erfaring med lænd skader og hvad det var og hvordan blev det fikset.

Jeg har hørt lidt om knuste ryghvirvler og de der "gummi" puder imellem som kan blive slidt væk. Er det samme symptomer?

Men bliver jo invalid af ikke at blive taget seriøst. Jeg har fornyelig snakket med en som gik med noget lignende i benet. Hun kan/må ikke løbe idag fordi det blev opdaget for sent. Det er et ekstremt tilfælde, men tanken om at ikke kunne træne fordi man ikke bliver taget seriøst... Det er for åndsvagt.

Er der en læge eller person der kan anbefales at tage kontakt til som ved noget om sportsskader og som ikke kun lytter til mennesker der sygemelder sig i ugevis eller tuder.

Jeg spørger også bare for at være så informeret så mulig. For jeg tager til lægen så snart han kommer hjem fra juleferie.

Jeg har fået ny læge siden sidst, men jeg er blevet en smule pessimistisk omkring læge besøg.

Tak for hjælpen, og glædelig jul og godt nytår :)

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet_04042015

Nej. Fyssen kan skrive en anbefaling til din læge om skanning. Men fyssen gør det kun (eventuelt) efter mange gange fysioterapi. Og måske ikke. Din læge kan heller ikke henvise direkte til skanning. Ved akut mistanke om diskusprolaps henvises du til sygehuset (du skal have ret vilde symptomer).

Men ellers henviser lægen til reumatolog. Jeg kom til efter otte måneder. Jeg har senere ringet rundt på vegne af en bekendt for at få aftale og ingen jeg talte med igennem FIRE uger kunne overhovedet skrive op (uanset hvad patienten fejlede). Læs systemet er brudt sammen.

Hvis det går dig på ligger der et sted i Ishøj hvor de skanner for under KR 3000.

/edit

Jeg kommer i tanke om jeg ikke ved hvilken slags skanning du taler om. Almen Røntgen ved jeg ikke meget om hvem henviser til.

Edited by Mike75
Link to comment
Share on other sites

Jeg vil prøve at finde en kompetent fys, selvom det kan være utrolig svært at finde en der ved noget som helst. Jeg vil gå efter en der gør brug af Stuart Mcgills metoder.

Jeg har selv haft en lændeskade i snart 3 år, og har været til læge, røntgen samt 5-6 forskellige slags fysioterapeuter.

Det var dog først da jeg selv gik igang med at undersøge det at jeg virkelig begyndte at se fremgang.

Jeg kan give dig et par retningslinjer omkring hvad jeg har gjort, men være opmærksom på at det højst sandsynligt variere utroligt meget fra person til person.

1. Undgå alt hvad der gør ondt, det burde sige sig selv, men hvis det gør ondt eller du bliver provokeret lidt af øvelsen, så stop, du udskyder bare tiden til du bliver rask igen.

2. Vær opmærksom på hvordan du bevæger dig samt sidder i løbet af dagen, sid oprejst og lad være med runde i lænden. Når du bøjer dig ned for at hente en kuglepen, eller binder snørrebåndene, så hold lænden lige og hold perfekt form som du ville gøre under et dødløft.

3 .Læs stuart Mcgill, han har et par gratis PDF liggende rundt på nettet, og der er nogle interviews med ham hvor han giver lidt guldkorn(Elitefts.com, bretcontreras.com), ellers er hans "Ultimate backfitness" bog alle pengene værd, den kan dog være lidt svær at forstå nogle steder, hvis man ikke er helt inde i terminologien. Men denne bog gjorde virkelig meget for mig.

4. Dean somerset, gør brug af mange Stuar mcgills værktøjer og gør nogle af tingene nemt at forstå og har mange andre gode observationer(deansomerset.com)

Her er et par ting som jeg har løst oversat fra Stuart Mcgills bog der kan være værd at vide:

Aerob træning kan være gavnligt for at forhindre lændeskade, samt behandle det. Hurtigt gå tempo, kan være gavnligt for rygsmerter, og især med armsving fra skuldrene, og oprejst torso

Undlad flexions øvelser om morgenen, ca. indenfor den første time.

Træn udholdendhed igennem flere repetitioner, da det kan have en mere beskyttende effekt frem for lavere reps.

At strække ryggen ud, hjælper ikke på din ryg, det føles godt, men det kan være skadeligt for ryggen.

Nogle mener at du skal strække din baglår helt vanvittigt da det kan være skyld i din lændeproblemer, det er også lidt noget gøjl der kan dog være lidt sammenhæng imellem at du er mere smidig i den ene side frem for den anden. Men ikke noget jeg vil gå meget op i.

Jeg vil (evt. i sammenråd med en fysioterapeut) lave et træningsprogram du kører igennem hver dag, hvor følgende øvelser indgår

Deadbugs

http://www.youtube.com/watch?v=QMjM-OuAPGc

Birddogs

Curl ups

Sidebro

http://www.youtube.com/watch?v=kukmaW9CmSU

Du kan godt lave dine normale træning ved siden af, men du bør nok revurdere den end del, alt efter hvordan det ser ud nu. Men husk at dit fokus ligger på rehabilitering, ikke alle mulige andre mål.

Men udskyd at træne tungt indtil du begynder at mærke en forbedring i lænden, så fokuser på at "grooving motor patterns" som mcgill snakker en del om, altså at du repper løs i forskellige bevæge mønstre med korrekt teknik samt lav vægt feks. i squat til en dybde uden butt wink.

Lær at "brace" samt at "hip hinge", altså holde korrekt opspænde i hele kroppen, baller, mave, ryg, osv, og hip hinge hvor du iværksætter dit squat igennem hoften. (søg lidt rundt på nettet omkring de to termer så du er helt med på hvordan du gør)

Tænk på at hvert squat eller dødløft du tager, er et max løft, selvom du kun står med stangen.

Varm grundigt op, foam roll dine hofter, lår, IT band, baller og lav dynamiske øvelser som en del af din opvarmning

Derudover så er det "trial and error", prøv dig frem med øvelser og se hvad du kan lave og hvad du ikke kan lave.

Links:
En lille video fra Dean somerset som er super god.
http://www.theptdc.com/2013/02/spine-and-core-training-from-rehab-to-juggernaut/

PDF fra Stuart Mcgill

http://www.backfitpro.com/pdf/selecting_back_exercises.pdf

Det blev lidt en del blandet ting, spørg hvis du er i tvivl.

Link to comment
Share on other sites

Du skal få fat i Kauf her inde fra, og få en tid hos ham. Der er ikke så meget bullshit, og du bliver ikke kørt igennem møllen hvis ikke der er mening bag.

Det er ikke sikkert han kan løse dit problem, men han ved hvad han laver, og sender dig helt sikkert i den rigtige retning. De bedste 4-500kr du har brugt længe

Link to comment
Share on other sites

Mike75 - Fyssen tager ikke kun kontakt til lægen efter flere behandlinger. Det er din oplevelse, men ikke en universal lov. Laver man sin gennemgang af patienten og finder, at det er nødvendigt med anden udredning sender man retur til lægen a.s.a.p., andre gange ikke. Ellers har du ret. Der skal temmelig solide symptomer til, før man ryger afsted til scanning. I Underwears tilfælde vil jeg næsten sige, at med de symptomer, der beskrives og med en så gammel skade, ryger man næsten aldrig afsted, medmindre man, som du selv siger, selv smider pengene/har en god sundhedsforsikring.

Ibzor - rigtig god gennemgang af en masse ting, der til tider er godt for ryggen og til tider ikke nødvendigt.

I det store hele holder jeg mig, som fagperson indenfor dette felt, altid fra at give gode råd over nettet. Det gør jeg af den simple grund, at man muligvis rammer rigtigt og muligvis ikke. Det bedste råd må altid være at gå til en dygtig fagperson. Enig, det kan være svært at finde dem... sådan har jeg det desværre med mekanikere...

Stuart McGills tilgang, som du, Ibzor, har beskrevet dem ovenfor, kan til tider være gode retningslinier... men når vi nu ikke har en diagnose på Underwears skade, hvorfor skal han så undgå at flektere om morgenen, hvis dette ikke er et problem? Hvorfor skal man stivgøre sin nedre ryg, når man bevæger sig? Hvorfor kan udstrækning være skadeligt? Hvorfor er gang med armsving godt?

Jeg siger ikke, at det er forkert, men måske er det. Vi ved det ikke, for vi ved ikke hvad problemet er, vi kender kun beskrivelsen af smerterne i bevægeapparatet, symptomerne - ikke årsagen. Hvordan ved vi så, om det vi anbefaler overhovedet hjælper?

Til tider anbefaler vi en masse ting til hinanden af godt hjerte, fordi vi selv har været ude for noget som hjælper. Personlige erfaringer er rigtig gode, men desværre hjælper opskrift A ikke altid på en problematik B.

Fysioterapeuter kan desværre ikke henvise til noget som helst, vi kan kun henvise tilbage til egen læge. Hvad der så sker derfra kommer an på, hvor stivnakket din læge er. Jeg har mange gode og mange dårlige erfaringer.

- For god ordens skyld, skal det siges at Underwear og jeg er på PM, så det er ikke fordi jeg ikke ønsker at hjælpe :)

Edited by Kauf
Link to comment
Share on other sites

jeg kender ham her http://www.bendixjustesen.dk/

og har selv benyttet ham med jævne mellemrum når der har været trænet for hårdt i perioder.

der er både i klinikken er der både en kiroprakor, fys og massør. og Kiropraktorer behøver ikke henvisninger fra egen læge praksis. de kan stille diagnoser og vurdere skader også ud fra røntgen billeder som de selv vurdere om vil være nødvendige.

et andet sted jeg har haft været, synes jeg dog var ret hurtige til at tage røntgen billeder($$).

men prøv at ringe, du kan oftest hurtigt få tid.

Link to comment
Share on other sites

Mike75 - Fyssen tager ikke kun kontakt til lægen efter flere behandlinger. Det er din oplevelse, men ikke en universal lov. Laver man sin gennemgang af patienten og finder, at det er nødvendigt med anden udredning sender man retur til lægen a.s.a.p., andre gange ikke. Ellers har du ret. Der skal temmelig solide symptomer til, før man ryger afsted til scanning. I Underwears tilfælde vil jeg næsten sige, at med de symptomer, der beskrives og med en så gammel skade, ryger man næsten aldrig afsted, medmindre man, som du selv siger, selv smider pengene/har en god sundhedsforsikring.

Ibzor - rigtig god gennemgang af en masse ting, der til tider er godt for ryggen og til tider ikke nødvendigt.

I det store hele holder jeg mig, som fagperson indenfor dette felt, altid fra at give gode råd over nettet. Det gør jeg af den simple grund, at man muligvis rammer rigtigt og muligvis ikke. Det bedste råd må altid være at gå til en dygtig fagperson. Enig, det kan være svært at finde dem... sådan har jeg det desværre med mekanikere...

Stuart McGills tilgang, som du, Ibzor, har beskrevet dem ovenfor, kan til tider være gode retningslinier... men når vi nu ikke har en diagnose på Underwears skade, hvorfor skal han så undgå at flektere om morgenen, hvis dette ikke er et problem? Hvorfor skal man stivgøre sin nedre ryg, når man bevæger sig? Hvorfor kan udstrækning være skadeligt? Hvorfor er gang med armsving godt?

Jeg siger ikke, at det er forkert, men måske er det. Vi ved det ikke, for vi ved ikke hvad problemet er, vi kender kun beskrivelsen af smerterne i bevægeapparatet, symptomerne - ikke årsagen. Hvordan ved vi så, om det vi anbefaler overhovedet hjælper?

Til tider anbefaler vi en masse ting til hinanden af godt hjerte, fordi vi selv har været ude for noget som hjælper. Personlige erfaringer er rigtig gode, men desværre hjælper opskrift A ikke altid på en problematik B.

Fysioterapeuter kan desværre ikke henvise til noget som helst, vi kan kun henvise tilbage til egen læge. Hvad der så sker derfra kommer an på, hvor stivnakket din læge er. Jeg har mange gode og mange dårlige erfaringer.

- For god ordens skyld, skal det siges at Underwear og jeg er på PM, så det er ikke fordi jeg ikke ønsker at hjælpe :)

Jeg er nu ret enig i det du skriver, og jeg var også lidt tilbageholdende med at skrive en masse generelle "råd", der måske, måske ikke vil hjælpe, men jeg skrev jo netop også at det er ret generelle råd og det kan variere hvad der virker. Derudover gør jeg også opmærksom på at han bør tilses af en professionel.

Jeg er helt med på problematikken i at give uspecifikke råd over internettet, men jeg følte at jeg vil give nogle råd videre, da jeg selv har manglet vejledningen indefor dette.

Link to comment
Share on other sites

Og når man nu giver råd over nettet, så er det nogle af de gode råd, du har givet, ihvertfald når det kommer til træningsdelen. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Det med bevægeligheden er jeg ikke helt enig i ;)

Mange, mange gode øvelser findes desværre mere på youtube fra forskellige colleges, end de gør i fysioterapi klinikkerne rundt omkring.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share