Haute Route Alp´s 2016 - en udfordring med bid i:-)

[JannieSand]

Tirsdag

Gemalen fylder år idag, så i dagens anledning stemplede vi ud fra jobbet til middag og røg afsted til en lækker gang frokost på Hotel Eyde i Herning. Efterfølgende havde vi lidt ærinder at klare, og så var det ellers hjem for at få dagens træning i bogen.

Igen var det hometraineren det gik ud over, og selvom jeg ærlig talt ikke rigtigt gider den for tiden, så fik jeg en fed omgang træning ud af det. Det er alt andet lige det vigtigste!

10 min let opvarmning

5 x 45/15 (45 let - 15 med høj kadence)

3 x 10 min @ ca. 195 watt m. 5 min pause ml. intervallerne

5 min afrul

BUM!

I alt 1 time @ 165 watt i avg.

Mine ben var mærkede efter gårsdagens røvfuld i centret, så jeg er ovenud tilfreds med udbyttet. God følelse:-)

[JannieSand]

Onsdag d. 21/1

Der er godt med motivation for tiden, så det kører rimelig solidt med træningen i disse dage.

Således hoppede vi i klunset efter endt arbejdsdag og stak afsted på MTB´erne på en tur ud omkring Tørskind og Bindeballe Købmandsgård. Turen køres primært på grusstier, så den passer perfekt til denne årstid hvor skovene nærmest er flydende.

Der var godt med drøn på fra start til slut, og den fik lige lidt ekstra gas på bakkerne. Alt i alt en super fin tur på en hverdag hvor det ellers max var blevet til en time på hometraineren.

Cykling - 2 timer og 3 min @ 47 km

[JannieSand]

Torsdag d. 22/1

Jeg var i centret til en gang styrketræning i torsdags. Det virker heldigvis som om at januar-boomet allerede har toppet, for der var en anelse mere fremkommeligt end der har været de seneste uger. Det gør ikke det mindste!

Jeg kom godt omkring det meste af kroppen, men lod benene slippe nogenlunde nådigt. Der var nu heller ikke megen saft i dem, så der var næsten ingen grund til at køre dem helt i bund.

Opvarmning - 30 min cykling inkl. 10 x 40/20 intervaller (40 let/20 hårdt)

Full body styrketræning - 1 time og 20 min

Fredag d. 23/1

Jeg burde nok have taget mig en 100% off day idag, men jeg havde lyst til en tur i sadlen, så jeg tog i stedet en easy spin på hometraineren. Jeg skulle "kæmpe" for at holde wattene nede, for der var fint med spræl i benene. Ovenpå nogle relativt hårde dage synes jeg dog ikke at der var nogen grund til at presse for hårdt, for der venter trods alt en weekend hvor der også gerne skulle ryge nogle timer på bogen.

Cykling - 1 time @ 144 watt i avg.

Nu har jeg efterhånden kørt en håndfuld ture på min Cannondale efter at jeg fik skiftet styr og frempind, og jeg må sige at det er et HIT! Jeg forstår virkelig ikke hvorfor jeg ikke har fået skiftet noget før, for et eller andet sted har det været åbentlyst at mine tidligere styr har været alt for bredde. Med skiftet til 38 cm føles min håndstilling nu langt mere naturlig og afslappet, og så er positionen i øvrigt noget bedre rent aerodynamisk

Jeg har også fået skiftet styr på min vintercykel, hvor jeg dog har valgt at beholde en 110 mm frempind. Det behøver ikke at være helt så lavt på vinterlågen, hvor jeg typisk sidder pakket ind i så meget tøj at jeg nærmest ikke kan bevæge mig.....

[Kermit]

Godt at se at der stadig bliver trænet igennem.

Lige en teknisk detalje. De intervaller du omtaler som 40/20 er egentlig 20/40 Man tager generelt altid den aktive del først og så hvilen efterfølgende når man beskriver intervallet.

[JannieSand]

Lørdag d. 24/1

En let omgang opvarmning på hometraineren blev fulgt op af en god gang styrketræning i vores "home gym". Tiden var lidt knap til træning, og vejret var i øvrigt heller ikke det bedste til udendørs træning, så det blev et fint kompromis:-)

20 min cykling

1 time og 15 min styrketræning

Søndag d. 25/1

Jeg startede dagen med at lægge en god bund efter en solid omgang brunch i anledning af min brors fødselsdag. Sådan et måltid er der tilsyneladende krummer i, for mine ben var virkelig gode på den efterfølgende MTB tur:-)
Grundet sne og slud på vejene havde vi i dagens anledning valgt at hive MTB´erne ud i stedet for vinterlågerne. Det viste sig at være et godt valg, for der lå en del sjap på vejene rundt omkring. Ulempen ved at køre MTB på våde asfalt veje er, at de bredde dæk slynger ufattelig meget vand lige op i fjæset på en, så jeg var ualmindeligt tilfreds med at jeg havde valgt at iføre mig både goretex jakke og handsker:-)

Det blev en fantastisk tur i et smukt solskinsvejr, hvor kæden blev holdt godt stram hele vejen rundt. Nu har vi ingen wattmåler på mtb´erne, så jeg havde for første gang i 100 år iført mig et pulsbælte. Det bevidnede da også klart og tydeligt om at der blev gået til den;-)

MTB - 3 timer og 33 min, 96 km @ 27 km/t

Puls gns. 156 bpm = ca. 81% af max.

BUM!

Alt i alt har det været en super træningsuge, hvor mængden ryger lige op over 12 timer. Der har været godt med kvalitet i træningen, men også godt med mængde. Perfekt på denne årstid:-)

Edited January 25, 2015 by JannieSand

[JannieSand]

Et lidt skrantende helbred og god gedigen travlhed på jobbet har afholdt mig fra at træne de seneste par dage. Ingen katastrofe sket, om end jeg er lidt træt af at have misset min træning i centret.

Pt. sidder jeg forsat på jobbet og knokler for at få færdiggjort mine hængepartier, så jeg kan hive stikket ud når det er fyraften imorgen og tage væk i nogle dage. Turen går til Calpe i Alicante og cyklen skal med!

Ret impulsivt og en beslutning truffet i ren og skær irritation over det våde danske vintervejr, men hvad er det man siger - YOLO

Vi rejser fra Kastrup fredag formiddag og vender snuden hjem igen mandag aften, så der er vitterligt tale om en smuttur. Ikke desto mindre er det nok til 2 gode lange ture i sadlen samt en enkelt kortere tur før vi skal i lufthavnen og hjemover igen. Med ca. 20 graders varme og sol, tja så lyder det faktisk ikke helt utiltalende

Derudover får vi muligheden for at sondere terrænet inden vi skal derned på en 7 dages træningstur med Team TREFOR Bluewater i slut feb

[Gregers TF]

Det er simpelthen for vildt, at I bare sådan lige tager på weekend og cykler i varmen

Og jeg er heldigvis SLET ikke misundelig

[JannieSand]

Torsdag d. 29/1

Ugens første træningspas blev presset ind kort før cyklerne skulle pakkes ned og turen gik sydover. Jeg synes egentlig ikke rigtigt at tiden var til det, men på den anden side vidste jeg også at det ville være rart at få åbnet op for benene efter nogle off dage. Op på hometraineren til en røvfuld intervaller som kom til at se således ud:

10 min let rul

15/45 x 5

5 min let rul

1,5 min AT -> 30 sek VO2 max x 10 (ingen pauser - bare derudad!)

5 min let rul

4 x 3 min @ 210 watt med skiftevis 3 min med 50 rpm og 3 min med 90 rpm

3 min afrul

I alt 1 time @ 178 watt i avg.

I skrivende stund sider jeg på et hotel lige syd for Calpe i Alicante og lader op til en jættetur imorgen. Det er lidt blæsende hernede men solrigt og med temparaturer omkring 15 grader i skyggen. Det skal nok blive godt:-)

Det er min bedre halvdel der har stået for bookingen af hotel, og ironisk nok har han fået os booket ind på et sundhedshotel af en anden verden. Her eksisterer ikke cola, kaffe og crab food à la burgers, club sandwich og lign, men til gengæld kan der bookes diverse treatments hos både psykologer, psykiatere, læger, søvnterapeuter og andet godtfolk. Jo jo......

[JannieSand]

OK, Calpe-området er det fedeste sted til en træningslejr! Færdig slut! Af alle de steder jeg efterhånden har haft medbragt min cykel, så går Calpe direkte ind i min top 3 over de mest komplette destinationer. Geniale veje, hensynsfulde billister, fede stigninger men samtidigt også muligheden for relativt flade ture, gør at det ikke er svært at forstå hvorfor så mange proffer har Calpe som deres favorit vintertræningsdestination.

Vi var desværre ikke super heldige med vejret, da en mindre storm hærgede området i netop de dage hvor vi var der. Det fik vi en smagsprøve på allerede under indflyvningen til Alicante lufthavn, hvor det gik så vildt for sig at jeg var meget tæt på at måtte ofre mig i papirspose

Vinden til trods, så var vi fast besluttede på at klø på med træningen - det var ligesom formålet med vores noget impulsive tur! Som sagt så gjort, selvom det til tider var både skræmmende og noget af en udfordring at styre cyklen i den vilde vind
Det var faktisk også ved at gå alvorligt galt et par gange, hvor hårde vindpust flyttede os mere end en hel vejbane. Heldigvis var trafikken beskeden, så ingen skade sket. Dele af nedkørslerne var heller ikke den samme fornøjelse, som jeg normalt synes at en nedkørsel er, men det var vilkårene og dem måtte vi forholde os til.

Lørdag blev det til en god lang tur, hvor spisesedlen bla. bestod af 3 længere stigninger samt en masse mindre ups and downs.
Jeg fik ikke verdens bedste start og kunne ikke rigtigt få det til at rulle de første par timer, men som så mange gange før ændrede det sig gradvist i takt med at vi fik lagt nogle km bag os, og det endte faktisk med at blive en rigtig hæderlig tur.

Cykling - 6 timer og 35 min, 164 km - 3124 højdemeter @ 140 watt i avg (NP 152 watt)

140 watt i avg. lyder måske ikke at meget, men med til historien hører et par svære nedkørsler hvor vinden virkelig rev i os, og hvor vi derfor måtte rulle stille og roligt nedad for at undgå uheld. Det gav selvsagt en del km hvor jeg slet ikke ydede nogen watt, og som derfor også trak gevaldigt ned i avg.

Lørdag aften var jeg virkelig smadret! Min skuldre og nakke var kvæstet efter så mange timer i sadlen - tro mig, jeg kunne godt mærke at min frempind er skiftet fra 110 mm til 130 mm samtidigt med at styret er sænket med 15 mm Det kræver altså bare lidt tilvænning når der ændres på positionen!

Søndag blæste det om muligt endnu mere end dagen forinden, og skal jeg være helt ærlig, så tog det modet lidt fra os. Jeg er normal ikke pivet i forhold til vind og rusk, men der er grænser for hvad en 53 kg tung (let) rytter kan modstå hvis det samtidigt skal være bare nogenlunde forsvarligt.

Den planlagte tur blev derfor skrottet, da lysten til at køre op i højderne ganske enkelt ikke var til stedet. I stedet blev det til en vaske ægte coffee ride op langs kysten og retur igen, hvor vi af et par omgange fandt en lille café i læ for vinden så vi kunne nyde det ellers meget fine solrige vejr. Skide hyggeligt faktisk

Cykling - 2 timer og 30 min, 62 km - 780 højdemeter @ 145 watt i avg.

Mandag var det tid til hjemrejse igen, og typisk nok også vindstille Vi kunne desværre ikke nå en cykeltur før vi skulle i lufthavnen, men til gengæld blev det til en god omgang i hotellets gym. Benene fik en god omgang, så jeg vraltede rent ud sagt ind i flyet

Denne uge har været lidt tynd rent træningsmæssigt da helbreddet ikke har været helt i top. Jeg har haft hovedpine og været uoplagt, så det var først igår jeg kom lidt igang igen. En røvfuld 15/45 intervaller på kondicyklen efterfulgt af en times træning med coach Lotte gjorde mig godt, og jeg føler mig nu fit for fight til en god træningsweekend på cyklen i selskab med hele Team TREFOR Bluewater.

Vi mødes med holdet hos deres Service Course her i Vejle kl. 11:30, og cykler derfra til Hotel Nyborg Strand som danner rammer for denne weekends holdsamling. Imorgen viser Alex Rasmussen os en tur rundt på fyn og søndag cykler vi så retur mod udgangspunktet i Vejle igen. Det er første gang at hele 2015 holdet samles, og det er samtidigt også idag at de får udleveret deres nye team cykler, så det bliver spændende at prøve at være en del af sådan et setup Jeg er selvfølgelig også noget spændt, og en kende nervøs for, om jeg kan sidde med på turene. Nok er der tale om basetræning for rytterne, men hvor hurtigt går det mon på kontinental niveau??? Jeg prøver at trøste mig selv med at Allan Johansen nok næppe havde inviteret os med, hvis han ikke regnede med at vi kunne sidde med på hjul. Han kender jo vores niveau

[JannieSand]

Weekend update

En massiv træningsweekend i selskab med Team TREFOR Bluewater er overstået, og efter at have hvilet stængerne en dags tid er jeg ved at være klar til at tage fat igen. Det var på alle måder en helt fantastisk weekend, hvor vi var helt tæt på rytterne, lærte dem at kende og fik indblik i hvordan et kontinental hold fungerer i praksis. En super fed oplevelse som jeg er virkelig glad for at have fået med på vejen

Kort fortalt om weekendens træning:

Fredag:

Afg. fra Grejs lige nord for Vejle med kurs mod Hotel Nyborg Strand, hvor træningsweekenden skulle foregå. Vi cyklede i samlet flok med et pænt tempo, og jeg må da også indrømme at jeg var mere end almindeligt presset af flere omgange Især bakkerne samt diverse lydskryds (og der var en del) tog ekstrem hårdt på mig, så jeg skulle bide tænderne sammen for at følge med. Når det gik lige ud var der dog ingen problemer, for der kunne jeg sidde pænt isoleret i gruppen. Det var nice!

Cykling - 128 km @ 140 watt i avg (NP 167 watt, hvilket nok er noget mere retvisende i forhold til følelsen)

Lørdag:

I skodvejr var vi en smut rundt på den sydlige del af Fyn. Vi fulgtes ud af Nyborg sammen med rytterne, men da de skulle køre intervaller valgte vi at lade dem køre efter ca. 20 km. Jeg kunne ganske enkelt ikke følge med så snart de gjorde antrit til at bare skrue en lille smule op.....
Det betød at vi kørte det meste af turen i selskab med Jacob Nielsen - manden der har rekorden i flest gennemførte Post DK Rundt - og som i øvrigt forsat træder en pænt god mølle. Vejrforholdene til trods blev det en rigtig fin tur, men jeg må indrømme at jeg var pænt flad da vi nåede Nyborg. På alle måder faktisk, for da jeg var færdig med at gøre min cykel ren kunne jeg konstatere at bagdækket var fladt. God timing

Cykling - 118 km @ 142 watt i avg (NP 152)

Søndag:

Hjemturen fra Nyborg mod Grejs tog Michael og jeg i ensom majestæt, da rytterne skulle ud på noget omvejshalløj. Det gjorde os egentlig heller ikke så meget, for selvom vi ville kunne finde læ i den hårde vind, så var der ingen af os der havde ben til at køre et alt for ujævnt pace. Så hellere finde rytmen alene.
Og det var præcis hvad vi gjorde - i stiv modvind HELE vejen vel og mærket! Det var hårdt, men det hjalp at vi rent mentalt var forberedt på opgaven, og at vi vidste at der kun var en vej hjem uden genveje. Derudover var det en god gulerod at slide lidt ekstra for at undgå at blive indhentet af rytterne, som vi vidste ville være tæt på derude et sted

Cykling - 120 km @ 148 watt (NP 155)

Overordnet set, så er jeg ualmindelig godt tilfreds med min indsats i weekenden. Mængden er vist i øvrigt heller ikke helt dum! Kan jeg holde fast i motivationen og indsatsen som der pt. bliver lagt i træningen, så tror jeg at det bliver alle tiders sæson
Og mon ikke at jeg kan det? D. 26/2 ryger vi i hvert fald afsted til Calpe på en uges træningslejr med holdet, for umiddelbart efter at følge det op med en uges ferie i San Francisco hvor cyklerne selvfølgelig også skal med, så det burde alt andet lige danne et ret solidt grundlag for en yderligere formfremgang

[Henrik S.]

Er du gal, det er en seriøs forberedelse til den kommende sæson. Hatten af

Gør I jer egentlig nogle overvejelser mht. at toppe for tidligt? Det er jo en helt ekstremt mild vinter, og man kan vel næsten træne "normalt" sammenlignet med kolde vintre, hvor klimaet sætter en naturlig stoppe for længde og intensitet på landevejen.

[JannieSand]

Gør I jer egentlig nogle overvejelser mht. at toppe for tidligt? Det er jo en helt ekstremt mild vinter, og man kan vel næsten træne "normalt" sammenlignet med kolde vintre, hvor klimaet sætter en naturlig stoppe for længde og intensitet på landevejen.

Ja, det gør vi faktisk:-) Vi kører ikke ret mange intervaller lige pt, og når vi gør, så er det typisk AT og AT+ intervaller. Derudover er fokus meget rettet mod kadencearbejde - høj såvel som lav. Altså base og styrketræning. Alt det højintensive rører vi næsten ikke pt, da der er alt for lang tid til at vi skal bruge det.

Vi koordinerer løbende vores træning med Allan Johansen fra holdet, og planen er i overensstemmelse med ham at vi hæver intensiteten lidt ca. 8 uger før sæsonens første delmål. Indtil da cruiser vi derudad mens vi får opbygget en god endurance:-)

[JannieSand]

Tirsdag d. 10/2

Efter en tiltrængt hviledag var jeg tilbage i sadlen igen til en tur på mtb´en. Jeg smuttede afsted direkte efter job sammen med nogle kollegaer - menuen stod på en Bindeballe tur.

Jeg mærkede hurtigt at benene forsat var lidt små ømme efter weekenden, men jeg fik mig gradvist kørt varm og fik en helt hæderlig tur ud af det. Deriblandt en masse småryk på de relativt beskedne bakker der var på turen samt et par skiltespurter. Mest af alt bare en god gang fartleg:-)

Mtb - 48 km @ 2 timer og 1 min

Onsdag d. 11/2

Vi var sådan set landet pænt tungt på sofaen og havde droppet alle planer om træning da fanden pludselig tog ved os. Kl. 20:30 startede vi derfor hometraineren op og fik kørt en god gang intervaller. Normalt plejer jeg aldrig at træne så sent, da jeg har svært ved at få ro på kroppen igen, men hvad pokker - hellere det end ingen træning;-)

10 min opvarmning

10 min @160 watt m. 110 rpm (blev kørt siddende i bukningen af styret for at få aktiveret bagkæden lidt)

5 min let

3 min @ 55 rpm/210 watt -> 3 min @ 95 rpm/210 watt x2

5 min let

3 min @ 55 rpm/210 watt -> 3 min @ 95 rpm/210 watt x2

Afrul

Cykling - 1 time og 5 min @ 177 watt i avg.

Jeg havde overraskende gode ben og kom rigtig fint igennem. Det føles som om at formen rykker sig for tiden, så det er en super fed fornemmelse:-)

Når vi kommer til Calpe skal vi køre FTP test sammen med Team TREFOR Bluewater. Jeg er lidt spændt på at se hvor niveauet ligger.

[JannieSand]

Torsdag d. 12/2

Vores ellers faste mandags aftale med coach Lotte var rent undtagelsesmæssigt rykket til torsdag, så afsted til Fresh umiddelbart efter arbejde. Det blev en episk træning der bla. bestod af 30 min opvarmning på kondicykel, 2 x 10 min intervalløb samt en masse super sets. Alt i alt en træning hvor pulsen virkelig var høj fra start til slut. Det er fedt og rykker total igennem på formkontoen:-)

Fredag d. 13/2

Med ømme stænger efter torsdagens WO begav vi os afsted på en let rulletur på vinterlågerne. Det er som om at temperaturen har fået et nøk i den gale i retning igen - fy for pokker hvor var det køligt! Bedre bliver det selvfølgelig heller ikke af at intensiteten ikke var verdens højeste;-)

Cykling - 2 timer 10 min, 62 km @ 134 watt i avg.

Lørdag d. 14/2

Dagens tur må være tæt på at være årets koldeste pt. Termometeret snød som bare pokker og en tung rimtåge kombineret med en god vind gjorde det modbydeligt koldt. Faktisk så koldt at jeg ikke kunne overskue den planlagte 3,5 timers tur. Vi tilføjede derfor lidt shortcuts og endte med at køre nogle intervalrunder i stedet. Det gjorde det lidt lettere at holde varmen!

Cykling - 2 timer 25 min, 66 km @ 145 watt i avg.

Inkl. 10 min @ 170 watt m. 100-110 rpm

3 x 4 min @ 200 watt m. 50 rpm

3 x 4 min @ 200 watt m. 90 rpm

Jeg var helt færdig da vi nåede hjem og jeg kunne knap nok få mig slæbt under bruseren. Jeg har da også ligget gemt under dynen mere eller mindre lige siden uden skyggen af appetit, så jeg er lidt i knæ;-) Håber ikke at der er sygdom på vej. Det føles ikke sådan men min appetit plejer meget sjældent at udeblive, så det giver mig lidt bange anelser.

[JannieSand]

Søndag d. 15/2

Efter en lørdagens tur i fryseboksen var jeg ærlig talt ikke særlig optimistisk i forhold til en længere tur idag. En lille krop på 52 kg har bare ikke let ved at holde varmen når temperaturen nærmer sig frysepunktet!

For at gøre turen lidt mere spiselig havde vi teamet op med et hold venner som også cykler - selskab og masser af sludder er nemlig alletiders måde at fjerne fokus på

Samtidigt var der røget en ekstra tyk svedundertrøje på, vindvest uden over vinterjakken og fodvarmere med en effekt på ca. 3 timers varighed. Alt sammen havde positiv effekt på turen, så det var positivt

Turen gik en smut ud på Juelsminde halvøen, hvor der ligger en god portion listige bakker på helt op mod 2 km. Det er et super område at træne i, da der samtidigt er masser af små og gode veje med relativt beskedent med trafik.

Menuen på dagens tur var ikke andet end mængde og hygge, så bortset fra et par hårdt kørte bakker var der ikke så meget at berette om. Hårdt blev der så til gengæld også kørt på bakkerne op mod henholdsvis Klejs og Daugaard, som også er nogen af de længere stigninger man finder i det danske, men det var kun rart at få pulsen op da det giver sådan en dejlig varme i kroppen

Cykling - 4 timer og 16 min, 120 km @ 133 watt i avg.

På vintercyklen kører jeg med 53/39 og ikke compact som på sommercyklen. Selvom jeg er lidt presset på de stejlere stigninger, så er jeg blevet ualmindelig glad for den gearudveksling. Bagpå sidder der en 11/28´er og de to kombinationer spiller ufattelig godt sammen! Det føles som om at gearene matcher hinanden langt bedre end med compact, men det giver et eller andet sted også rigtig god mening. Derudover er det langt lettere at køre styrkeintervaller Pt. overvejer eg om jeg skal skifte klingerne på EVO´en til 52/38, og så bare have 50/34 liggende til udenlandsturene.

[Henrik S.]

På vintercyklen kører jeg med 53/39 og ikke compact som på sommercyklen. Selvom jeg er lidt presset på de stejlere stigninger, så er jeg blevet ualmindelig glad for den gearudveksling. Bagpå sidder der en 11/28´er og de to kombinationer spiller ufattelig godt sammen!

Compact er da også skudt over - eller måske rettere under - målet i Danmark, er det ikke? I bjergene har det sin berettigelse, men hvis du har op til 28 bag på, så skulle det da være rigeligt med 39 foran, når det er på de hjemlige breddegrader ...

[Kermit]

Faktisk har de fleste motionister bedst af at køre med compact - som i 50/34. I stedet for at køre med en 11-28 kassette for at kunne klare sig over de værste stigninger, kan de derimod køre med en 11-25'er som gør at gearene ligger meget tættere på hinanden. Derudover er kædelinjen mere optimal når man kører med en 28-32 km/t som de fleste motionister alligevel kører med.

Jeg har været ret glad for en 52'er foran, og det har kun været i nogle enkelte situationer i løbene hvor jeg har savnet en 53'er foran.

[Gregers TF]

Kommer det ikke også også an på hvor i landet man er?

Jeg tænker at behovet for lave gear er mest udtalt på Bornholm, omkring Vejle og lignende steder.

I Nivå kørte jeg med 12-23 med 59/39 foran og brugte aldrig de små gear. Nu er jeg på 11-21 og har alligevel aldrig manglet panikgear, trods mine 90kg. Til gengæld er her fladt.

Da jeg fik vinterlågen kom den med compact og det fik jeg fis af at køre med.

Jeg vil hver en tid foretrække at der kun er små spring på kassetten og så vælge klinger alt efter terræn. Men ok, det med at optimere kædelinien har jeg, indrømmet, ikke tænkt over, andet end jeg undgår yderstillingerne.

Edited February 16, 2015 by Gregers TF

[Henrik S.]

Generelt kører man vist med lavere gear og dermed højere kadencer i dag end man gjorde "i gamle dage". Men alligevel ...

De sidste år, hvor jeg cykeltrænede havde jeg både et almindeligt 53/39 kranksæt og så et compact til sydpå. Når jeg trænede på de nordsjællandske landeveje med compact-kranksættet, kom jeg sjældent ned på 34 klingen, men kørte på 50'eren og til gengæld "over hele kassetten", og så bliver kædelinjen heller ikke optimal.

Der er nogle veje omkring Vejle, hvor man kan bruge compact og de helt små gear, men eller ville jeg mene, at det resulterer i en hel del ubrugte 34 klinger ;)

[Henrik S.]

Apropos den højere kadence, man kører med i dag, så ville dette setup have været typisk før i tiden: 42/53 foran og 12-18 bagpå. Der kan man tale om små gearspring. Prøv også at se noget film med Merckx & Co fra 1970'erne. Det er helt vildt, så langsom en kadence, de kører med. Gad vide, hvornår det skiftede? I 1990'erne, måske?

[JannieSand]

På en tur som i går hvor udturen var i strid modvind og hjemturen i en god medvind, der har jeg helt klart mest gavn af 53/39. Gearene passer mig ganske enkelt bedre, og jeg slipper for at køre i yderposition på klingerne. Det synes jeg nu er min generelle oplevelse indtil videre - altså at jeg kører langt mindre i yderpositionerne ved 53/39 kombinationen.

Jeg vil aldrig kunne undvære mine compact klinger, da jeg generelt ligger ret højt rent kadencemæssigt og derved hurtigt kommer i problemer på stigninger der enten er stejle eller lange, men i den daglige træning kunne jeg sagtens forestille mig at forsætte med det:-)

Man må sige at Armstrong sådan for alvor revolutionerede begrebet kadence - og godt for det, siger jeg bare;-)

Jeg husker i øvrigt da jeg købte min første racer tilbage i 2005. Der var compact stadig et nyt fænomen som kun få producenter havde som standardvare. Der er godt nok sket en del siden dengang;-)

[Henrik S.]

Man må sige at Armstrong sådan for alvor revolutionerede begrebet kadence

Det har du nok ret i. I hvert fald, da han kom tilbage efter sin sygdom.

Går vi tilbage til Indurain i 1990'erne, så husker jeg ham også som noget af en tung tonser.

[JannieSand]

En omgang Tour-kuller (og en opfordring fra Kermit) har fået mig tilbage til log-land. Om det bliver på fast basis eller blot med en enkelt update i ny og næ, det må tiden vise;-)

Første update bliver en lidt længere omgang, nemlig en catch up på sommerens træningsmæssige hændelser, og der er det nærliggende at starte i Bourg.

La Marmotte 2015

Med en god skarp målsætning om en sub 8 timers tid, drog Michael og jeg mod det franske søndag eftermiddag. Køreturen gik forrygende, så vi ankom allerede til campingpladsen i Bourg natten til mandag. Både mine og Michaels forældre var allerede dernede, og de havde sørget for at hytten stod klar til os, så det var en hurtig proces og vi lå derfor i sengen kort tid efter ankomst.

Mandag middag var vi på cyklerne for første gang. Køreturen var rystet ud af kroppen og vi følte os klar. Planen var at køre til toppen af Croix de Fer og så retur. En rimelig overkommelig tur, skulle man mene.

Varmen var dog ulidelig, min puls alt for høj og mine watt irriterende lave, så det blev en sej tur til toppen og en lidt skuffende oplevelse hvis vi snakker tal.

Tirsdag stak vi afsted igen med en forventning om at der nu ville være hul igennem. Kursen var sat imod Les 2 Alpes, så igen en tur af overkommelig karakter. Men Jannie var færdig! Ingen power, alt for mange fluer (ja, jeg havde været i bad) og bare generelt en noget modløs omgang, som gav mig alt for mange associationer til oplevelsen fra 2014. FUCK FUCK FUCK, var det eneste jeg tænkte......

What to do? Take a chill pill. Onsdag var derfor rest day.

Torsdag var vores sidste dag i sadlen inden løbet. Turen gik mod Allemont og op mod dæmningen for foden af Glandon. Derfra tog vi "bagvejen" op ad alpen. Ikke bagvejen i form af Col de Sarenne, men en noget mere spiselig tur op fra modsatte side. Det gik overordnet rigtig fint, selvom jeg endnu engang kunne mærke at min power stille og roligt forlod mig. Jeg var irriteret og bekymret for lørdagens løb, for jeg følte på ingen måder at jeg ramte mit niveau. Ja, det var møghamrende varmt, men kunne det virkelig have så stor effekt?!

Fredag brugte vi på at gennemkøre den nye LM rute i bil. Det blev en blandet fornøjelse der fik min mave til at opføre sig noget uroligt. Lidt nerver i forhold til løbet sådan generelt set, men derudover var jeg heller ikke begejstret for de nye stigninger og ikke mindst nedkørsler. Nedkørsler er ubetinget det jeg er bedst til, så at skulle køre med bremserne klodset ned ad bakke pga. dårlige veje passede mig på ingen måder. Well well, lige vilkår for alle.... Er det ikke det man siger???

Race day!

Efter en god nats søvn vågnede jeg frisk og veloplagt ca. 1,5 time før start. Jeg har ikke de store problemer med at indtage mad kørt tid før en start, så jeg valgte at tage en time ekstra på øjet i stedet for at stå tidligt op for at spise. Fin disposition.

Starten gik 7:28 - dvs. 2 minutter før den burde. Fint med mig, for jeg var klar!

Afsted det gik. Jeg går ikke ind for fedtspil på de første 10 km frem mod Allemont/Glandon, så jeg lagde mig godt ud til venstre og forsøgte at følge med uden at køre i rødt felt. Det gik helt fint så inden vi ramte Glandon havde jeg kørt mig godt frem i feltet.

På Glandon fandt jeg hurtigt mit pace og erfarede hvor overraskende nemt jeg kunne holde mine watt (ca. 190 watt). Jeg måtte konstant fortælle mig selv at holde lidt igen, for ellers havde jeg presset den langt hårdere. Luksusproblem! Toppen af Glandon blev nået efter 1,52 timer hvilket er spot on og jeg var dermed glad, tilfreds og ikke mindst fuld af forventninger:-)

Efter 5 min i depot på toppen af Glandon i neutral zone gik turen videre. Ingen problemer på nedkørslen, så videre mod Montvernier - den nye dreng i klassen. Varmen var nu markant og tung til trods for at det endnu blot var midt formiddag. Det skulle kun blive værre......

Montvernier var overstået i et snuptag. Jeg forsatte mit pace uden problemer, gav den godt med gas på nedkørslen og gjorde mig så småt mentalt klar på den lange Mollard/Croix de Fer combo. Transportstykket frem mod Mollard var dog noget længere og hårdere end forventet, og igen bliver jeg nød til at fremhæve varmen (ikke sidste gang i dette indlæg), for den var virkelig tung i den stillestående dal. Det betød at jeg var relativ flad og udkogt da Mollard tog fat, og det blev derfor en laaaang tur op hvor jeg havde flere seriøse samtaler med mig selv. Samtidigt var jeg sur og irriteret over at jeg nu formøblede mit ellers fine udlæg. Hmpf!

På toppen af Mollard var jeg en smut i depot. Lidt vingummier, sandkage og en håndfuld gels blev proppet i hovedet og lommerne. Det hjalp lidt om end det var kortvarrigt!

Nedkørslen af Mollard frem mod Croix de Fer var ikke i verdens bedste stand, men velvidende at jeg typisk kan indhente en del på nedkørslerne fik jeg sat godt med fart på cyklen. Det gik fint og jeg kom sikkert ned.

Croix de Fer var næste delmål. En 15 km lang opkørsel som bare bliver hårdere og hårdere.
De første 8 km gik ok. Det var varmt og mine watt var lave, men det til trods så fik jeg overhalet en del. God og vel halvvejs oppe af stigningen går jeg mere eller mindre kold! Benene vil ikke mere, hovedet er kogt og modet og viljen er et sted hvor jeg ikke umiddelbart kan finde det. Tanken om Alpe d´Huez er så overskuelig at jeg tillader mig selv at blot drømme om Bourg, DNF og en hurtig returnering til campingpladsen. Jeg er rent ud sagt total ligeglad med løb, gennemførelse og ikke mindst tid - jeg er simpelthen for smadret til at gide at tænke på det.

En 15 min. pause på en café med 6 km til toppen redder mig. 2 colaer bundes, lidt gels indtages og jeg er klar til at forsætte igen.

Med et forsigtigt tråd er jeg atter i sadlen, og efter ca. 6 timer passerer jeg toppen af Croix de Fer. Alt taget i betragtning, så er det faktisk ikke nogen helt dum mellemtid og det giver mig da også modet tilbage.

Fuld gas ned ad Glandon! Forbi Svedbaronen - jeg var heldigvis noget mere flyvende end ham;-)

Da jeg når ned i dalen kan jeg konstatere, at ikke en eneste har taget mig på nogle af de tællende nedkørsler. En god bekræftelse på at mine evner lige netop der er bedre end langt de flestes:-)

Turen igennem dalen frem mod Alpen er VARM! Så varm at jeg føler at jeg stille og roligt kvæles. Fra at have overskud hænger jeg nu igen i en tynd tråd - jeg har ingen energi, jeg er skidt tilpas - ja, det hele er bare noget gedigen lort!

500 m oppe ad Alpen står nogle af vores venner i skyggen med mit eget helt private depot. Jeg havde på forhånd tænkt at væske var vejen frem. Væske og masser af gels. Men på dette tidspunkt er det eneste jeg har lyst til fast føde. Jeg har allerede indtaget ALT for mange gels, og kvalmen er ved at kvæle mig ved tanken om flere. Husk lige den til næste gang Jannie.....

Da jeg står af cyklen er jeg i øvrigt ved at gå omkuld. Benene forsvinder ganske enkelt under mig, og kun en hurtig reaktion fra en ven undgår at jeg falder. Det siger lidt om min tilstand på dette tidspunkt.

De sidste godt 14 km er total uoverskuelige! Jeg er færdig på alle måder. Også i løbet. Jeg er så klar på at vende cyklen og køre ned på campingpladsen, for der er alt for langt til toppen. Jeg begynder med at trække. Så er man fucked! At trække fungere ikke. Op på cyklen og træde. Det fungerer heller ikke, så jeg lægger mig ude i vejkanten. Sølle og udkogt. Sådan forsætter jeg de næste 3 km og det tager en evighed! Det hele falder fra hinanden.

Michael fortæller senere at jeg på et tidspunkt smed mig med hovedet ude på vejbanen uden at ænse trafikken af biler på vej ned af Alpen. Han måtte slæbe mig indtil siden før en bil ellers havde ramt mig. Jeg husker ikke rigtigt denne situation.... Skræmmende!

Jeg får med nød og næppe klemt to gels ned, skyllet en Red Bull jeg havde proppet i baglommen og hældt en dunk ud over mig selv, og så sidder jeg ellers lidt mere og har super ondt af mig selv. En gut vælter lige foran mig og må bæres ud til siden af nogle tilskuere. Han kan ikke selv stå på benene....

Mit vendepunkt kommer da en dansk pige overhaler mig. No way, tænker jeg. Op på cyklen og afsted, og det går faktisk ok. Jeg er ikke flyvende, langt fra faktisk, men nu kan jeg i det mindste holde gang i cyklen. Jeg overhaler en del. Igen ikke fordi jeg kører stærkt, men fordi de andre kører uvirkelig langsomt.

De sidste km mod toppen husker jeg knap nok. Kun brudstykker. Hvad jeg husker er dog at min svigerfar står i sidste sving og hepper på mig. Det var en weird oplevelse der på dette tidspunkt nærmest fik mig til at græde. Come on Jannie.... Han skulle i øvrigt selv have kørt løbet, men styrtede ned ad Alpen med 70 km/t og brækkede kravebenet få dage forinden. Pisse ærgerligt!

Da jeg passerer målstregen er jeg tom for følelser. Tiden siger 9,08 timer og min første reaktion er skuffelse. Jeg kom til Bourg i mit livs form, og en tid under 8 timer var vitterligt inden for rækkevidde, men alligevel failer jeg med alt for mange minutter. Skuffende!
MEN så alligevel ikke! Turen i bil ned ad Alpen får mig til at se tingene i et andet perspektiv, for det var 3. verdenskrig som afspillede sig omkring mig. Aldrig nogensinde har jeg set et kaos af forpinte og udtømte mennesker. Cykler overalt, folk der kastede op, besvimede og gav op. Pludselig følte jeg ikke andet end stolthed over min præstation:-)

La Marmotte 2015 var noget ud over det sædvanlige. Ikke blot var ruten hårdere end normalt, men vejrforholdene var simpelthen ikke for hvide mennesker. At løbet fik lov til at køre til ende uden indgriben fra læger og samaritter er mig en gåde. Havde det været et Ironman stævne var den aldrig gået. Jeg mener ikke at løbet skulle være afblæst, slet ikke. Men jeg mener bestemt at der burde have været langt mere og bedre opsyn med deltagerne. Husk på at vi ikke er proffer med servicebiler og oceaner af vandflasker ved hånden. Langt de fleste aner ikke noget om electrolytter, salte og hvilken mængde væske der skal til, når man udsætter kroppen for sådanne ekstremer. Det kan i værste fald være livsfarligt!

Årets løb blev derfor heller ikke en fair konkurrence målt på form. I såfald havde mit resultat, og sikkert også Svedbaronens, været et helt andet. Men sådan er gamet og det er i bund og grund også en del af charmen ved løbet:-)

Edited July 21, 2015 by JannieSand

[JannieSand]

Dagen efter LM kørte vi videre til Gardasøen. Vi havde booket 6 overnatninger i Bardolino, og planen var en masse afslapning spædet op med lidt cykling.

Varmen lod til at flytte med os, for det var mindst ligeså varmt i Bardolino. Det gjorde at det forekom os knap så svært at holde os i ro de første par dage.....

Efter et par dage fik vi så småt gang i cyklen igen, hvilket meget belejligt passede med at temperaturen faldt nogle grader. Det var straks at mærke på mit power output der nu pludselig begyndte at nærme sig det forventede niveau.

I løbet af de dage hvor vi befandt os i Bardolino fik vi kørt ca. 300 km inkl et par test på stigningen op til San Zeno di Montagne. Jeg har kørt denne stigning et utal af gange igennem de seneste 10 år, men aldrig nogensinde hurtigere end i år. Dejlig fornemmelse! At Michael så trods det jævner mig og kører op 6 min hurtigere end jeg er en helt anden historie, men ok, det er trods alt federe at have en mand der er lynhurtig fremfor en stor tung klump;-)

Fra Bardolino gik turen videre mod Canazei, hvor stigninger som Sella, Pordoi, Fedaia, Falzarego, Gardena og Campalongo bla. blev kørt. Det er og bliver det mest fantastiske område at cykle i. Der findes ikke mange andre steder hvor bjergene ligger så tæt og passer mig så godt som i Dolomitterne.

Vi var der i 4 dage og fik kørt 320 km og 10.000 højdemeter. Ikke dumt:-)

Nu er vi så hjemme i dk igen og formen er forsat i top. Et par gode aggressive ture i weekenden bekræftede blot dette, så nu kværner tanker rundt i hovedet på mig om hvordan jeg kan udnytte og optimere på den. Licens er ikke umiddelbart en option, men der er så meget andet.

På fredag tager jeg dog til Club La Santa med min søster. Det bliver første tur til Lanza uden cykel, og selvom det stresser og irriterer mig lidt at jeg spilder god form i ugen dernede, så glæder jeg mig til en uge med varierende træning uden cykel. Når jeg kommer hjem er det på med arbejdshandskerne igen, så jeg kan få en god sidste halvdel af sæsonen 2015:-)

[Svedbaronen]

Super indlæg, Jannie, virkelig!! Ikke så meget andet at sige