"LIGHT"-VITAMINER 2015


Jan Projekt Smørhul
 Share

Recommended Posts

Hej.
Jeg har i gennem årene skrevet om mine 2 ideer "Den Gyldne Middelvej" og "Light-vitaminer" indenfor multi-vitamin/mineral-tilskud.
DEN GYLDNE MIDDELVEJ :
Jeg har langt om længe måtte erkende, at det er umuligt at leve efter "Den Gyldne Middelvej". Den er urealistisk, da der ikke er nogle piller, der lever op til mine "krav". Og der er ingen - udover nørder - der gider tage 5 eller flere piller af vitaminer og mineraler hver dag for at følge "Den gyldne Middelvej". Så den gider jeg ikke skrive om her.
"LIGHT"-VITAMINER :
Jeg er blevet kritiseret - og nærmest skældt ud - for at bruge den lidt misvisende men alligevel rammende betegnelse "Light-vitaminer".
Indtil nu har det været lidt svært at leve efter mine retningslinier indenfor "Light"-vitaminer, hvor man stort set nøjes med at tage 50 % ADT af de fleste vitaminer og mineraler . ( ADT er myndighedernes etablerede Anbefalet Daglig Tilførsel ). Man har selvfølgelig hele tiden blot kunne tage en kniv og så skære en pille med 100 % ADT over i 2 halvdele og så tage en halvdel pr dag. Men en producent fortalte mig fornylig, at så burde man "slibe" de skarpe kanter af for at undgå ridser i spiserørret. Om producenten har ret, skal jeg ikke kunne sige. Men det er muligvis ikke alle den slags piller, som man må skære over. Hvad ved jeg ?
Nu er der imidlertid kommet en multi-vitamin/mineral-pille på markedet, som man må tygge. Det gør det hele meget nemmere. Man bider blot en halvdel af og tygger den. Da denne pille indeholder 100 % ADT af de fleste vitaminer og mineraler, vil den halve pille, som man tygger, indeholde ca. 50 % ADT.
Denne pille hedder VITACARE TYGBAR MULTIVITAMIN. ( Vi må godt navne produktnavne på sådanne ting ). Den giver bl.a. 50 % K-1 vitamin. Da den ikke indeholder K-2 vitamin, kalcium, magnesium og nok vitamin D , bør man efter min mening supplere med blot en "CAL-MAG 1:1 CITRAT MED VITAMIN D OG K-2" fra Solaray. På den måde får man stort set det, som jeg slår på tromme for i mine "LIGHT"-vitaminer.
Man får 7 mg jern svarende til ca. 50 % ADT for visse personer via dette tilskud. Det er fint nok til visse kvinder. Men personligt tør jeg ikke tage det som mand, da det måske kan give oxidativt stress. Mænd må så selv vurdere om de deler min bekymring eller om de godt tør tage disse tilskud.
MINE BEGRUNDELSER FOR "LIGHT"-VITAMINER :
Førhen var mine begrundelser for min ide om "light"-vitaminer, at der dels er mere plads i piller med kun 50 % ADT, så producenter kan fylde andre ting i. Jeg har vejet sådanne piller og ved en del om, hvor meget plads, der er i flere af disse. Og dels at de er billigere end 100 % ADT piller. Dette holder på mange måder stadig.
Dog kan man få 100 % ADT-piller, hvor vitaminerne og mineralerne fylder utrolig lidt og som stadig er billige. Mange af vitaminer og mineralerne måles jo i milligram og mikrogram.
Min vigtigste grund til at nøjes med 50 % ADT af de fleste vitaminer og mineraler er min frygt for SKADELIG OVERDOSERING. Man får jo også vitaminer og mineraler gennem kosten.
F.eks ønsker jeg som mand ikke 14 mg jern via tilskud, som svarer til ca. 100 % ADT hos visse personer. Og efter at jeg har været i kontakt med Christian Gluud for nogle år siden, tror jeg, at man skal være påpasselig med mængden af E-vitamin, dersom man også får det gennem tilskud af fiskeolie. Susanne Bugel, der har arbejdet på Forskningsinstitut For Human Ernæring på eller ved KVL-Landbohøjskolen, har en eller flere gange ytret sin skepsis overfor tilskud med selv små mængder vitaminer og mineraler. Jeg har dog ikke hørt det fra hendes mund, så jeg ved ikke, om hun er citeret rigtigt. Jeg skal i kontakt med hende igen vedrørende dette.
Jeg tror ikke på videnskabens værdier for maksimumgrænser af mængden af vitaminer og mineraler. Disse værdier, som man kan finde i fagbøger, er efter min mening højst vejledende og højst et bud på, hvor meget man kan tåle. De kan med andre ord tage fejl. Jeg tror derfor, at risikoen for skadelig overdosering kan være til stede ved langt lavere mængder.
Det er selvfølgelig først og fremmest de fedtopløselige A-, D-, E- og K-vitamin, som man mener kan overdoseres. Men jeg tror ikke, at det kan udelukkes, at de vandopløselige B- og C-vitaminer kan overdoseres nemmere end folk tror. Mineraler tror jeg også, at man skal være påpasselig med for en sikkerheds skyld.
Der er uden al tvivl en del vitaminer og mineraler, hvor man godt kan tåle 100 % ADT via tilskud. Men for at være på den sikre side, synes jeg, at man skal passe på. Dette er også den væsentligste grund til, at jeg går en stor bue uden om OMNIMIN PURE fra Biosym, der efter min mening indeholder alt for store mængder af visse vitaminer og mineraler.
ZINZINO BALANCEXTENDER :
I den debat-tråd, som jeg linker til, har jeg skrevet om den spændende multi-vitamin/mineral-pille ZINZINO BALANCEXTENDER . Men den har jeg valgt ikke at tage af flere grunde. Jeg mener at overstående løsning er bedre end Zinzino.. Linket er :
Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.
Link to comment
Share on other sites

Hej Gregers. :rolleyes:


Jeg har læst din spændende og interessante bemærkninger.


Jeg har selv flere gange tænkt på, om man ikke bare kan tage en almindelig pille med 100 % ADT hver anden dag. Det giver jo 50 % ADT pr dag.


Jeg har ikke viden nok til at svare på om det er en god ide blot at tage en 100 % ADT pille hver anden dag. Men jeg vil fremover gøre opmærksom på denne mulighed, når jeg skriver om mine "Light"-vitaminer.


På den ene side tror jeg, at du har ret i, at kroppen ikke "drænes" for vitaminer og mineraler, hvis man tager den hver anden dag. Og der vil helt sikkert være flere, der ville være positive overfor min ide, hvis man blot tog en 100 % ADT pille hver anden dag.


PÅ den anden side kan det være, at der optages mere ved at indtage 50 % ADT hver dag fremfor 100 % ADT hver anden dag.


Som sagt fylder mange vitaminer og mineraler kun lidt, da det måles i milligram og mikrogram.


Men alligevel kan det - ved nogle piller - være en fin ide at nøjes med 50 % ADT og så fylde forskellige ting i.


Hvis jeg har husket rigtigt - og forstået det ret - fylder de enkelte vitaminer og mineraler forskelligt alt efter hvad form, som man bruger. En kunstig udgave af et vitamin fylder f.eks ikke meget, men hvis det skal være mere naturligt, kan det jo fylde. Hvis man kun har vitamin c i, fylder 60 mg ikke meget. Men hvis man har vitamin c med planter med højt indhold af vitamin C i, fylder det betydeligt mere.


Måske burde man komme 400 milligram kalium i pillerne. Og da flere multi-vitamin/mineral-piller vejer ca. 1000 mg, går jeg ud fra, at 400 mg kalium fylder en del.


Man kan også komme planterne aronia, kakao og grøn the i for at give nogle ekstra antioxidanter. Eller måske en plante med meget silicium.


Så der kan opstå pladsmangel.


Afslutningsvis vil jeg sige, at det er muligt at 100 % ADT eller de høje mængder, der er i Omnimin fra Biosym, er langt sundere og gavnlig end 50 % ADT-pillerne. Min pointe er blot, at man ikke ved det og at risikoen for skadelig overdosering nok er til stede ved højere mængder end 50 % ADT.


Kærlig hilsen

Jan, Projekt S og T

Link to comment
Share on other sites

Hej Thorhauge.

Du kan nu engang ikke vide, hvor lidt eller hvor meget, at jeg ved om emner inden for ernæring. På samme måde kan jeg heller ikke vide, hvor meget du ved om emnet.

Du spørger, hvad min baggrund er.

Min uddannelsesmæssige baggrund er, at jeg har taget halvdelen af uddannelsen til afspændingspædagog. Der lærte jeg bl.a. lidt fysiologi. Men det er ikke særlig relevant i denne forbindelse.

Så har jeg taget den alternative uddannelse til FDZ-zoneterapeut, hvor vi lærte noget om kosttilskud og naturmedicin som f.eks vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Derudover har jeg taget den 3½ årige statsanerkendte uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom.

Det har jeg suppleret med kursus i fysiologi fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet samt kursus i ernæring på KVL - Landbohøjskolen, hvor vi bl.a. beskæftigede os med kosttilskud. Jeg havde vist bl.a. Susanne Bugel som lærer. Vi så bl.a. på jernoptag fra tilskud. Jeg fulgte også kursus i biokemi på KVL-Landbohøjskolen, men nåede aldrig at gå op til eksamen. På KVL havde vi et kursus, hvor vi arbejdede med øvelser i kemi.

Det er kun i min fritid, at jeg har arbejdet med ernæring. Men da jeg kun arbejder 16 timer om ugen i et flexjob, hvor jeg gør rent, har jeg rigelig af tid til at sætte mig ind i de emner, som interesserer mig.

Jeg har flere gange snakket med Susanne Bugel, der har arbejdet på Forskningsinstitut For Human Ernæring på eller ved KVL-Landbohøjskolen. Vi har snakket om antioxidanter, jern og multi-vitamin/mineral-piller. Hun er ikke nødvendigvis enig i alle mine teorier.

Jeg læste i sin tid cirka halvdelen af den meget store meta-anelyse eller review, hvor Christian Gluud med flere så på helbreds-effekten ved indtag af tilskud med antioxidanter ( vitaminer m.m. ) . Jeg skimtede nogle af de resterende dele. Jeg var i den forbindelse i kontakt med flere fagfolk og jeg læste både hvad de alternative og etablerede fagfolk skrev om emnet. Selve metaanelysen eller review var vist på 100 eller flere hundrede sider. Så i modsætning til mange personer, der ikke har læst spor af denne relevante undersøgelse, har jeg fået et større eller mindre indblik i flere af de mængder af antioxidanter og former for E-vitamin m.m., som findes i mange af disse undersøgelser.

Jeg var i den forbindelse i kontakt med Christian Gluud, som mente, at man måske skulle være påpasselig med selv små mængder af E-vitamin. Han ville ihvertfald ikke afvise, at selv små mængder kan skade. Andre er ikke enige med ham. Og der har været kritik af den store undersøgelse. Hvis man også får E-vitamin fra fiskeolie og andre tilskud af olier, må man hver i sær vurdere, om man får for meget. Du kan få 12 mg vitamin E i en multi-vitamin/mineral-pille. Og så kan du - uden at du tænker over det - få en betydelig mængde E-vitamin fra fiskeolie eller andre olier. Jeg gør blot opmærksom på, at der muligvis er en risiko ved dette..

Den alternative Claus Hancke har været en af hovedkræfterne bag det alternative Vitalrådet. Han har også haft - eller har - et institut for ortomolekylær behandling. Radiodoktoren og Læge Carsten Vagn Hansen er også alternativ. Begge disse personer har skrevet om problematikken om, at flere tilskud kun indeholder den mest kendte form for vitamin E, selvom der findes 8 typer af vitamin E. Derfor er der i følge den ene eller begge personer en teoretisk risiko for at komme i en slags "underskud" af flere af de 7 typer, dersom man indtager en vis mængde af kun den mest kendte af vitamin E. Ligeledes bruges der heller ikke altid 100 % naturligt E-vitamin i undersøgelserne. Det har jeg dog ikke undersøgt nærmere.

Jeg ved ikke, om du har læst dele af eller hele denne store metaanelyse eller review. Det burde du måske. Men på baggrund af de mange undersøgelser, som der kortvarigt nævnes, vil jeg påstå, at man endnu ikke ved, om tilskud af antioxidanter gavner helbredet. Det er muligt at en meget bredtdækkende multi-vitamin/mineral-pille med f.eks planterne aronia, kakao og grøn the vil gavne helbredet. Dog kan det ikke udelukkes, at det vil skade helbredet at komme disse 3 planter i. Sådanne ting bør undersøges i forsøg.

Ligeledes har jeg gennem årene læst dele af den berømte nordiske NNR-bog m.m. Jeg mener, at det er vigtigt at læse, hvad både ETABLEREDE og ALTERNATIVE fagfolk siger. Hvis man ikke gør det, går man efter min mening meget galt i byen.

På Kursus på KVL-Landbohøjskolen og mange andre steder har der længe været en teori om, at tilskud med jern i en eller anden form hos mænd måske er et problem. Hvilke jern-forbindelser, som der snakkes om, skal jeg ikke gøre mig klog på. PÅ et af kurserne på KVL-Landbohøjskolen så vi på de forskellige tilskud med forskellige former for jern. Det bør nævnes, at en eller flere alternativ folk ikke mener, at der er så store problemer med jern i tilskud til mænd.

Mit spørgsmål er som sagt, om det kan være risikabelt at tage multi-vitamin/mineral-piller med 100 % ADT af mange af stofferne gennem FLERE ÅRTIER ?

På hvilke punkter mener du, at jeg mangler biokemisk forståelse og at du har denne forståelse ? Hvad er din baggrund ? Hvad baserer du din kritik på ?

Du vil uden al tvivl nævne, at jeg tager fejl, når jeg er bange for skadelig overdosering af de vandopløselige C- og B-vitaminer. Og indrømmet. Jeg står nok meget alene med denne frygt. Det er selvfølgelig rigtigt, at de kan smutte hurtigt ud af kroppen igen, så de kun svært kan overdoseres. Men der er nu engang et kortere eller længere tidsrum, hvor de er inde i kroppen. Om 100 % ADT af disse kan øge risikoen for skadelig overdosering kan være svært af vurdere. Men jeg har set på rigtig mange piller på det danske marked - samt lidt på det udenlandske marked - gennem årene. Det er min vurdering, at man ikke kan udelukke risiko for skadelig overdosering ved de høje mængder af B- og C-vitaminer, som findes i flere af disse piller.

Man skal være klar over, at udover at få vitamin C fra ens multi-vitamin/mineral-pille, kan man få yderligere vitamin C fra kosttilskud og / eller naturmedicin. Og det er alle ikke klar over.

Vitamin C er vandopløselig og derfor svær at overdosere. Men man skal også passe på med ikke at få for mange antioxidanter. det har flere været inde på.

M.h.t. vitamin C ønsker jeg som privatperson at indtage betydelig større mængder end 50 % ADT via tilskud.

Jeg har herunder sat 2 link til 2 interessante artikler på Videnskab.dk.

Første link handler om 10 myter ved Multi-vitamin/mineral-piller. Bemærk hvornår det er fra. Linket er :

http://videnskab.dk/krop-sundhed/10-myter-om-vitaminpiller

Det andet link handler om at tilskud af visse antioxidanter måske kan skade kroppens forsvar.

http://videnskab.dk/krop-sundhed/vitaminpiller-kan-skade-kroppens-eget-forsvar

Jeg er ikke nødvendigvis enig med det, der står på Videnskab.dk. Hvis man vil læse en rigtig videnskabelig fagartikel, burde man måske prøve Christian Gluuds metaanelyse eller review.

Kærlig hilsen

Jan, Projekt S og T

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share