"Kontant" DR1 (i dag d. 6/5)


Guest Slettet
 Share

Recommended Posts

Arne: Efter min opfattelse, virker det som om du mener, at samtlige overvægtige danskere, skal passes op af både personlige socialrådgivere, psykologer og læger. Hvordan vil du finansere dette ? via skatten ? ideen er måske at omdanne den danske stat, til en tro kopi af Karl Marxs ideal samfund for en kommunistisk stat ?

PS: Jeg tror faktsisk at jeg vil svare bekræftende på Cilius' sprøgsmål ang. fede mennesker, når jeg læser følgende:

Og nej - der var aldrig nogen der fortalte mig at jeg skulle spise mindre

Rune

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 141
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Arne: Efter min opfattelse, virker det som om du mener, at samtlige overvægtige danskere, skal passes op af både personlige socialrådgivere, psykologer og læger. Hvordan vil du finansere dette ? via skatten ? ideen er måske at omdanne den danske stat, til en tro kopi af Karl Marxs ideal samfund for en kommunistisk stat ?

PS: Jeg tror faktsisk at jeg vil svare bekræftende på Cilius' sprøgsmål ang. fede mennesker, når jeg læser følgende:

Og nej - der var aldrig nogen der fortalte mig at jeg skulle spise mindre

Rune

Min opfattelse er at du ikke kan læse.

Link to comment
Share on other sites

Nu ved jeg ikke om de debattører som absolut mener alle overvægtige (eller alle dem de kender ihvertfald) er dovne. Jeg kunne godt tænke mig at vide om disse debattører, har flere af følgende udfordringer i deres liv:

Arbejde:

- Et stillesiddende job foran computeren

- Repræsentativt arbejde hvor man skal se pæn ud

- Langt til arbejdet (umuliggør cykling)

- Tidskrævende arbejde/overarbejde

Privatliv:

- Barn/børn

- Større sportsskader

For en del af disse faktorer kan godt give problemer med vægten i det moderne samfund. Eksempelvis er der meget forskel på hvor mange kalorier en tømrer brænder af i løbet af en arbejdsdag, i forhold til en akademiker. Når diverse personer herinde forsøger at stemple deres venner/overvægtige generelt som dovne, synes jeg det viser en snæver tankegang. En person der arbejder 40-50 timer på kontoret er absolut ikke doven, problemet er at de bliver trættet psykisk og ikke fysisk...!

Problemet er langt mere nuanceret end blot at sige folk er dovne, det er en uretmæssig og snæver stempling af en flok bedrevidende, snævertsynede fitness "nørder". Problemstillingen indeholder blandt andet følgende:

- Mindre fysisk arbejde (denne mener jeg er vigtig)

- Dårlig ernæring (der er brug for sund "fast-food", sund mad i kantiner osv.)

- For dårlig information omkring kostråd osv. F.eks. at kylhydrater ikke kan laves om til fedt i 90erne.

- Reklamer for slik, fast-food og anden usund mad, der påvirker børn og unge betragteligt

- Samfundets nedprioritering af træning i skoler, arbejdspladser osv. Hvorfor logiver man om ferie osv. men ikke om adgang til motion i stillesiddende arbejde...?

Alle disse faktorer plus vores egne preferencer givers os nogle dårlige vaner helbredsmæssigt, der for en dels vedkommende giver en overvægt og for rigtig mange giver sygdomme(også de slanke).

Vi har alle gode og dårlige vaner, gode vaner er dem der påvirker os positivt, dårlige vaner påvirker os negativt. Overvægtige har nogle dårlige vaner der har gjort dem overvægtige og disse vaner skal brydes for at få et vægttab. Men man kan ikke sætte et lighedstegn mellem dårlige vaner og dovenskab, for så var vi alle dovne. Mange fitness "nørder" har masser af dårlige vaner med hensyn til træning, f.eks. dårlig teknik, overtræning osv. Jeg ville umiddelbart ikke kalde en fitness "nørd" for doven grundet deres dårlige vaner.

God debat skik handler om at gå efter bolden istedet for manden, bolden er efter min mening de mange faktorer der giver overvægt og hvordan man overvinder disse. Man går efter manden når man tror det er i orden at generalisere eller dømme en hel gruppe menneske grundet et frelst snævertsyn.

I min kommune skal børn stå på venteliste i halve eller hele år for at gå til svømning en gang om ugen. Der er masser af min datters veninder der får Kinder Mælkesnitter til mellemmåltid, hvor min datter får frugt. Skolesygeplejersken var overrasket over mine børn normalt får havregryn (og de kan lide det), for alle de andre børn får sukker morgenmad dagligt. I første klasse som min datter går i, har de kun idræt en gang om ugen. SFO bager flere kager end de laver sund mad til ungerne. Det er jo blandt andet i skolen og SFO sunde vaner skal startes, men samfundet har sparet disse ting væk.

En mindre overvægt er jo ikke så farlig, det er vores mangel på motion og dårlig kost der er farlig. Masser af tynde mennesker bliver også syge af forkert kost og mangel på motion. Se bare på hvorledes transfedtsyre kan skade os, selvom man ikke er overvægtige. Eksempelvis har jeg min læges ord på at jeg er en af hans sundeste patienter, på trods af 20 kg overvægt. Mit blodtryk er lavt (120/60), mit kolestoraltal er lavt (4,6), min hvilepuls er 45, jeg er bloddonor og får min blodprocent målt tit (altid omkring 10).

Min overvægt er kun af kosmetisk betydning (med lægens ord), men alligevel skal jeg læse snæversynede hentydninger om at jeg nok er doven. Vores samfund fungere for øjeblikket på en måde hvor overvægt er resultatet for mange, de fleste af disse er arbejdende velfungerende mennesker, som bidrager til samfundet. Min overvægt er et resultat af en alvolig knæskade, stillesidende arbejde og et stort arbejdsstress i begyndelsen af min karriere kombineret med små børn. Jeg har en videregående uddannelse med meget gode karakterer, har aldrig været arbejdsløs og træner 3-5 gange ugentligt. Så er der ingen der skal insinuere at jeg nok er doven, grundet at jeg vejer 20 kg for meget...!

Med venlig hilsen

Kenn

Link to comment
Share on other sites

man fristes til at sige at der osse trods alt er en del akademikere der ikke er overvægtige....

KennLS> hvis man fx har et stillesiddende arbejde må man jo planlægge sin kost efter det hvis man synes man har et vægtproblem, synes nu stadig det er for nemt bare at give sit arbejde ansvaret for ens vægt...

men vi kan godt bli enige om at den generelle holdning og viden om fornuftig kost er alarmerende dårlig,

og det er næsten endnu værre at god sund mad som regel koster så meget mere end det usle papmad man får kastet i hovedet alle vegne :devil::devil:

jeg har fx på en SU ikke råd til at spise helt som jeg egentlig gerne vil men så må jeg jo tilpasse min kost efter mine midler.

synes heller ikke det er hverken frelst eller snævertsynet at kalde min makker doven når han nu gerne vil mæske sig med fed mad og cola og en hel del pils, det er fint med mig,

BARE han så ikke kommer og piver over at vægten igen har rundet de 100 kg.... :devil::devil::devil:

så må de jo vælge hvad de helst vil.....

Link to comment
Share on other sites

og det er næsten endnu værre at god sund mad som regel koster så meget mere end det usle papmad man får kastet i hovedet alle vegne  

now we're talking!!

Se der har du fat i en pointe som du vist slet ikke selv har forstået den fulde mening af. (Bortset fra det er dit indlæg præget af kedsommelige gentagelser af resten af debatten. :4pooh: )

Det er nemlig efter min mening ekstremt kritisabelt at en banan kan koste op til 5 kr (i en kantine)!! Efter min mening burde det kunne lade sig gøre at momsdiferenciere (og jeg gider ikke have nogen økonomer der lige kommer og sparker en smart økonomisk bemærkning ind her). Således at frugt og grøntsager bliver så tæt på gratis som de kan overhovedet kan komme og en marsbar eller en cola kunne for min skyld godt koste 20-25 kr. Se det var noget der kunne få folk til at tænke sig om. Men når man kan købe 4 snickers for 20 kr, så er det altså ofte en del mere fristende end at købe 8 bananer eller et kg æbler.

Faren ved den model er selvfølgelig at man bøjer med vinden og retter sig efter de overaltflydende dårlige kostråd.

Rune>> du er for langt ude. Du burde ikke gå længere ud end til navlen, du er druknet i utroligheder.

Edited by Litopsi
Link to comment
Share on other sites

Hvis man finder ud af, at man har et overvægtsproblem, så må det være den overvægtiges ansvar at smide nogle kilo. Det kan lige så lidt være andres ansvar, som det er andres ansvar, om en alkoholiker kvitter alkoholen eller ej (og ja, jeg ved godt, at den sammenligning ikke holder ret langt).

Det, andre kan gøre, er, at skabe forhold, hvorunder det er lettere at tabe sig. Og det gør man ikke ved at udråbe overvægtige mennesker over én kam som dovne - der er lige så mange grunde til overvægt som der er overvægtige mennesker. Men det er en balancegang: De mange forklaringer må ikke blive en sovepude, så det bliver "synd" for den overvægtige.

Hvis det er et problem, at en person er tyk, skal der gøres noget ved det. Jeg er ikke begejstret for alt for meget føleri, når det handler om misbrug, hvorunder man også kunne regne et grotesl overforbrug af meget energimættet mad.

Bortset fra det så er der en fødevarepolitisk udfordring her. Jeg tænker på adækvat forbrugeroplysning, forståelige deklarationer, som ikke er skrevet med tissemyreskrift, problemet med, at fødevarestandarden er faldende og at dette accepteres osv.

Det er ikke samfundets skyld, at folk er tykke. Men det er beslutningstagernes "skyld", at vi lever i et samfund, hvor tempoet skrues mere og mere i vejret. Det trækker et større forbrug af let tilberedelig mad (fast food, som kan være mere eller mindre sund) med sig. Det accepteres, at fødevarer, som reelt er slik, bliver markedsført som livsstilsvare for slanke fitnesstyper, som kalder det et sundt mellemmåltid.

Nexus << Jeg kan li din nye avatar.

Edited by mdk
Link to comment
Share on other sites

---> Hippo

Der jo også en hel masse akademikere der ikke er muskuløse, nogen der er lyshårede osv. Hvad fortæller det....? At mennesker er forskellige grundet deres genetiske disposition og nogle bliver lettere overvægtige end andre, nogle får lettere muskler end andre, nogen bliver hurtigere skaldede end andre. Har man ret til at dømme hvorledes folk er som personer, på grundlag af deres udseende...? (et klart svar ønskes)

Bare fordi jeg kan løfte hele stakken i de fleste maskiner i træningscenteret, er det så god opførsel at kalde dem som ikke er så stærke for dovne...?

Hvis jeg tjener mere end gennemsnittet, er det så god opførsel at kalde fattige mennesker for dovne...?

Hvis jeg staver godt, er det så god opførsel at påpege stavefejl hos folk der ikke staver ordentligt og mene de er dovne...?

Jeg mener svaret til alle disse er NEJ, for blot fordi man har mere styr på en side af livet, giver det INGEN ret til at dømme andre menneskers manglende forståelse for disse af sider af livet. Måske er din kammerat bare træt af dine bedrevidende attitude ;-)

Jeg ved ikke om du kender de forskellige kropstyper (mesomorph osv.). Disse studier viser jo at nogle folk er født med en vis disposition og der derfor er en grund til at Kate Moss er tynd.

Med venlig hilsen

Kenn

Link to comment
Share on other sites

Hvis man finder ud af, at man har et overvægtsproblem, så må det være den overvægtiges ansvar at smide nogle kilo. Det kan lige så lidt være andres ansvar, som det er andres ansvar, om en alkoholiker kvitter alkoholen eller ej (og ja, jeg ved godt, at den sammenligning ikke holder ret langt).

Det, andre kan gøre, er, at skabe forhold, hvorunder det er lettere at tabe sig. Og det gør man ikke ved at udråbe overvægtige mennesker over én kam som dovne - der er lige så mange grunde til overvægt som der er overvægtige mennesker. Men det er en balancegang: De mange forklaringer må ikke blive en sovepude, så det bliver "synd" for den overvægtige.

Hvis det er et problem, at en person er tyk, skal der gøres noget ved det. Jeg er ikke begejstret for alt for meget føleri, når det handler om misbrug, hvorunder man også kunne regne et grotesl overforbrug af meget energimættet mad.

Bortset fra det så er der en fødevarepolitisk udfordring her. Jeg tænker på adækvat forbrugeroplysning, forståelige deklarationer, som ikke er skrevet med tissemyreskrift, problemet med, at fødevarestandarden er faldende og at dette accepteres osv.

Det er ikke samfundets skyld, at folk er tykke. Men det er beslutningstagernes "skyld", at vi lever i et samfund, hvor tempoet skrues mere og mere i vejret. Det trækker et større forbrug af let tilberedelig mad (fast food, som kan være mere eller mindre sund) med sig. Det accepteres, at fødevarer, som reelt er slik, bliver markedsført som livsstilsvare for slanke fitnesstyper, som kalder det et sundt mellemmåltid.

Nexus << Jeg kan li din nye avatar.

--> MDK

Hvis det er et problem, at en person er tyk, skal der gøres noget ved det. Jeg er ikke begejstret for alt for meget føleri, når det handler om misbrug, hvorunder man også kunne regne et grotesl overforbrug af meget energimættet mad.

Vi er enige om at man selv skal bryde de dårlige vaner der er grunden til ens overvægt. Men samfundet står for de rammer vi lever i arbejdsmæssigt, moms og skatter, lovgivning, kostrådgivning osv. Det er ulig meget sværerere at ændre folks vaner i et samfund der går den modsatte vej og det gør samfundet for øjeblikket. Jeg tror sjældent at folk bliver overvægtige af groteske overforbruge, men af et lille overforbrug over lang tid....!

I denne del tror jeg der kan gøres mere for at påvirke folks dårlige vaner i en god retning. Se blot hvorledes amerikanerne har taget et opgør med en anden dårlig vane nemlig rygning. Tænk hvis amerikanerne også tog et opgør med junk food ;-)

Men et opgør startes ikke med en hoven attitude om at overvægtige mennesker er dovne, men med at ændre de faktorer der gør folk usunde herunder overvægt. Guleroden skal bruges (også bogstaveligt) istedet for pisken.

Jeg startede ikke med at tabe mig fordi folk sagde jeg var tyk (det var mange af mine kolleger og venner). Det startede fordi jeg ville ændre mine vaner til noget bedre, blandt andet fordi jeg læste gode artikler der viste man kunne ændre sig og blive den bodybuilder jeg inderst inde gerne ville være. Jeg fik værktøjerne og brugte dem i mit eget liv.

Med venlig hilsen

Kenn

,

Link to comment
Share on other sites

--->Kenn

Nu stikker du jo selv spørgsmålene ud:

Arbejde:

- Et stillesiddende job foran computeren

- Repræsentativt arbejde hvor man skal se pæn ud

- Langt til arbejdet (umuliggør cykling)

- Tidskrævende arbejde/overarbejde

Privatliv:

- Barn/børn

- Større sportsskader

Her er mine svar:

Stillesiddende arbejde: Ja, tilbringer 80% af min tid foran computeren.

Repræsentativt arbejde: Ja, præsenterer ved konferencer, seminarer og har kundekontakt. Derudover 5-10 rejsedage verden over.

Langt til arbejde: Nej, kun 8km (som jeg cykler hver dag)

Privatliv:

Tre børn (10 mdr, 2 år, 4 år)

Større sportskader: Blev opereret i slutningen af Marts for en sprængt achillesscene.

Min træningsuge består af 3 gange HST om aftenen når børnene sover. 25 min. løb i frokostpausen samt cykling til og fra arbejde. Når ikke jeg løber i frokostpausen løber jeg de aftener, hvor jeg ikke træner.

DER ER ALTID EN VEJ TIL KUNNE TRÆNE :4whip:

Jeg synes i øvrigt at dine meninger om os der har brugt ordet "doven" i denne debat er urimelige. Jeg har ALDRIG :angry: sagt alle at overvægtige var dovne. Jeg har alene udtalt mig om en gruppe af personer jeg kender indgående.

Det er rigtigt at samfundet sætter rammer for os. Men, indenfor de rammer er der masser af plads til et sundt liv. Gennemsnitsdanskeren ser fjernsyn 2 timer og 46 min hver eneste dag. Hvis bare en time blev byttet til en løbetur ville meget se anderledes ud.

Link to comment
Share on other sites

kenn> jo kender godt de forskellige kropstyper og han er helt normalt slankt bygget, eller dvs det var han,

og jeg dømmer dem heller ikke, ej heller påtvinger jeg nogen mine holdninger,

men de bad trods alt om hjælp og det fik de, så godt jeg nu kunne, og jeg ved trods alt en anelse om kost vil jeg nu mene,

og hvis jeg er gået hårdt til værks skyldes det udelukkende at jeg holder af dem,

og dømmer heller ik folk ud fra deres udseende, folk må se ud som de vil for min skyld, men når de selv kommer og sir at de synes de har et problem og det så viser sig at de alligevel ik vil gøre noget ved det, hva skal jeg så gøre ?

havde en kunde i det gamle center som bad om hjælp til en kostplan, og her snakker vi om en pige på 18-19 år der vitterligt var 10 kg overvægtig jævnfør hendes egen vurdering og dem ville hun gerne tabe...fint så, vi laver et træningsprogram først og da vi så kommer til kosten bagefter spør hun pluslig om det er i orden at hun spiser et par mars-bars efter træning :blink: :confused2:

øh, hva gør man så, jeg prøvede en gang til med nogle kostråd men når nu hun spurgte, så nej, jeg mente ikke at vejen frem var at spise x antal mars efter træning...og så gik hun...fordi så gad hun da ikke træne....og jeg så hende vist ik mere i centret..... :o :blink:

så er man i min bog doven...

Link to comment
Share on other sites

Jeg ved ikke om du kender de forskellige kropstyper (mesomorph osv.). Disse studier viser jo at nogle folk er født med en vis disposition og der derfor er en grund til at Kate Moss er tynd.

Jeg mener det er forkert at sige at ens kropstype er GRUNDEN til man er tynd/tyk - dårligt disponerede gener kan TILLADE at man bliver fed, men derfor er det ikke GRUNDEN.

Link to comment
Share on other sites

Jeg melder mig i køen af dem, der har et liv med arbejde, børn, skader og andre elementer, der gør det vanskeligt at træne - men jeg gør det altså alligevel. Klokken bliver regelmæssigt 23.00 inden jeg kan snøre løbeskoene eller gå i gang med at løfte jern. Det er lidt sent, når man nu skal op 06.00. Ergo er det min hvileperiode, som jeg skærer i - ikke træningen. Jeg slutter mig altså til dem, der siger, at der altid er tid - men jeg skal hilse og sige, at restitutionen kan være suboptimal og formfremgangen langsom, når man ikke får mere end 5 timers søvn en del af ugen.

Nå, men det var ikke det, som jeg ville sige. Selvsamme tidsmæssige begrænsninger lader mig ikke følge trådene, som de udvikler sig, men én kommentar til mig af ældre dato MÅ jeg altså vende tilbage til: Jeg er fundamentalt uenig i, at det moderne menneske (mange af dem!) ikke ser sig selv som et offer! Hvis vi bare et lille kort øjeblik ser bort fra fedmediskussionen, er symptomerne overalt - der diskrimineres imod os, vi betaler for meget i skat, de andre bilister kører som åndssvage, vi blev lokket til at ryge eller fixe, supermarkederne lokker svage sjæle med slik i øjenhøjde - uuppss, der var den igen.

Når livets genvordigheder presser os, falder vi af mangel på overskud tilbage til rygmarvsreaktionerne og den genetiske programmering - og det betyder, at folk som jeg (og Arne? og Litopsi?) tager på, mens andre skrumper ind og mister såvel fedt- som muskelvæv. Det må man "bare" erkende og indrette sig efter - når overskuddet altså er der! Naturligvis er der også dem, der er dovne og ligeglade - men de læser næppe diskussionsindlæg på MOL!!

Link to comment
Share on other sites

, så nej, jeg mente ikke at vejen frem var at spise x antal mars efter træning...og så gik hun...fordi så gad hun da ikke træne....og jeg så hende vist ik mere i centret..... 

så er man i min bog doven... 

Ærligt talt så synes jeg det siger mere om din evne til at coache end det gør om hendes dovenskab. Hun har lige hurtigt lavet en cost/benefit analyse i hovedet og vurderet at hvis hun alligevel ikke kan få lov til at æde et par marsbarer så er det ikke besværet værd. Din fornemmeste opgave, som du svigtede, var så at forklare hende på hvilke områder hendes analyse var forkert. I min bog var DU doven fordi du havde al mulighed i verden for at hjælpe pigebarnet på rette vej, men du formåede (gad) ikke at sætte dig ind i hendes situation og give hende den rette støtte og vejledning.

Det må man "bare" erkende og indrette sig efter - når overskuddet altså er der!

det er netop pointen og så tilspørger jeg alle: er manglende overskud = dovenskab?

Er i virkeligt så perfekte mennesker at der ikke er noget hos jer selv som I ønsker at lave om på, men ikke evner at gøre i øjeblikket? (eks. se familien mere, få gjort noget ved det hegn i haven, tage sig sammen til at lære at spille på klaver, få taget den opvask, få sagt undskyld til hende/ham man skylder en undskyldning, få styr på den økonomi, se at få flyttet hjemmefra, få gjort den uddannelse færdig).

Angående offerrollen.... det er nok som man ser på folk og hvad man hører dem sige. Man får ofte hvad man forventer og det gælder nok os begge. I tiden ser jeg barnevogne og gravide som aldrig før, mens andre ikke rigtigt synes der er nogen børn i nærheden.

Link to comment
Share on other sites

Jeg må indrømme, at jeg faktisk langt hen ad vejen er enig med Anders og Cilius. Jeg synes at overvægtige har været alt for hurtige til at påtage sig en offer-rolle og forvente at problemerne skal løses af alle andre end dem selv.

Diddley--> (jeg er lige kommet hjem fra styrketræning)

Er det ikke dig som har sagt at du langt henad vejen er enig med cilius og anders...?

Cilius tidligere

Er tykke mennesker dummere end andre folks børn?

De må da for h.... selv kunne finde ud af at søge information. Det er jo ikke ligesom de pludselig er vågnet op den ene morgen 50kg tungere - der findes massere af debatsider som motiononline omhandlende metoder til varigt vægttab. At de ikke ønsker at bevæge sig, gøre det ekstra eller sætte sig ind i tingene er egentlig mere skræmmende end diverse knapt så heldige reklamer IMO.

Sådan nogen meninger her sætter ligesom niveauet for debatten og ved at erklære din enighed til cilius og anders argumenter, har du altså også stillet dig på den side i debatten, der kort sagt har udtrykt at overvægtige er nogle voldædere, fløderandsspisere, dumme dovne mennesker der synes de er ofre. Ved at generalisere overvægtige mennesker på denne måde når man altså ikke længere end skolegårdsniveauet med sine meninger.

Vi to er enige om at man selv må tage ansvar, vi er også enige om at der altid kan være tid til træning, hvis ikke der er kropslige hindringer og i øvrigt træner vi næsten på samme måde (HST osv.). Vi er også enige om at fjernsyn og andre ting skal nedprioriteres. Jeg siger blot at når man når 30erne og livet ikke længere er ukompliceret, så er der altså grunde der gør at folk bliver overvægtige selv med en almindelig sund kost. Specielt når man i dag typisk har ikke-fysisk arbejde, stressende arbejdsdage osv. Dette er ikke undskyldninger eller hindringer, det er udfordringer der kan overvindes. Men før man bedømmer hvorfor folk er overvægtige, skal man forstå hvilke udfordringer de har...!

Men jeg er bare ikke enige om at man kan generalisere overvægtige mennesker udfra de få man selv kender. Dine og andres meninger ville stå sig langt bedre uden diverse krydderier af fordomme om en gruppe mennesker der ikke har det nemt i forvejen.

Det er normalt god tone ikke at slå på folk med briller, sparke folk der ligger ned osv.

Med venlig hilsen

Kenn

Link to comment
Share on other sites

Som skrevet af Litopsi:

så tilspørger jeg alle: er manglende overskud = dovenskab?

Er i virkeligt så perfekte mennesker at der ikke er noget hos jer selv som I ønsker at lave om på, men ikke evner at gøre i øjeblikket? (eks. se familien mere, få gjort noget ved det hegn i haven, tage sig sammen til at lære at spille på klaver, få taget den opvask, få sagt undskyld til hende/ham man skylder en undskyldning, få styr på den økonomi, se at få flyttet hjemmefra, få gjort den uddannelse færdig).

Nu har jeg med statsgaranti aldrig sat lighedstegn mellem mgl. overskud og dovenskab, men når og hvis man har overskuddet, mener jeg, at kun dovenskab kan forhindre én i at få gjort noget ved de ting, som man er utilfreds med ved sig selv - og det gælder også ovenstående eksempler. Til gengæld vil et for højt ambitionsniveau kun føre til frustrationer. Ja, vi kan se familien mere, men ikke nok - for hvad er det? Selvfølgelig kan man gå til klaverspil, men nogen ny Liberace bliver man næppe (og tak for det!) Jeg vil absolut ikke sælge min livsstil til andre, men jeg forsøger faktisk at gøre noget ved det hele - og er helt på det rene med, at jeg ikke får gjort "nok" ved noget! Fedtprocenten er stadig tocifret og Thomas J. løfter mindst 50 % mere end jeg i alle øvelser - men jeg gør noget ved det!

Uden at være alt for konsensussøgende kunne jeg foreslå, at vi bliver enige om følgende: Der findes 2 slags mennesker med overvægtsproblemer (eller undervægt - be my guest!):

1: Livsstilsovervægtige - de dovne og ugidelige, som overspiser og undermotionerer.

2: Livssituationsovervægtige - som kæmper mod overvægten med alt, hvad de har har, men sommetider taber et slag.

-Og for nu at få det på det rene: Når man møder dem på gaden, ser de ganske ens ud - så vær varsom med fordømmelsen!

Angående offerrollen.... det er nok som man ser på folk og hvad man hører dem sige. Man får ofte hvad man forventer og det gælder nok os begge. I tiden ser jeg barnevogne og gravide som aldrig før

Må jeg starte med et forsigtigt tillykke til Litopsi. Point taken - men mine øvrige fejl ufortalt regnes jeg normalt for at være et positivt menneske (let nok - jeg har medgang og overskud i spandevis!). Jeg mener imidlertid stadig, at det bedste råd til rigtig mange mennesker med allehånde problemer er at droppe offerrollen og selv forsøge at ændre sin livssituation.

Link to comment
Share on other sites

--->Kenn

Du giver jo selv svaret på din misforståelse i dit indlæg. Læg mærke til at jeg skriver "langt hen ad vejen", hvorefter jeg præciserer, hvor jeg er enig med Cilius og Anders, nemlig i at overvægtige alt for hurtigt påtager sig en offerrolle.

Når jeg ikke skriver, at jeg er enig med dem i at overvægtige er dumme eller lignende, er det fordi jeg ikke mener det. Hvis mine citater skal bruges af andre i deres indlæg, vil jeg gerne at man forholder sig til, hvad der står i dem ;)

Jeg er da i øvrigt enig med dig i at vores træning, restitution, kost osv. ikke bliver optimal pga. af arbejde, børn osv., men det er vel ikke heller ikke nødvendigt for at forblive sund. :bigsmile:

--->Litopsi

og så tilspørger jeg alle: er manglende overskud = dovenskab?

Nej, men dovenskab fører ofte til, at man bruger manglende overskud som undskyldning for ikke at gøre noget ved sin situation. Dette gælder selvsagt ikke for alle, men det er et generelt spørgsmål du stiller - og så får du et generelt svar.

Link to comment
Share on other sites

Jeg mener det er forkert at sige at ens kropstype er GRUNDEN til man er tynd/tyk - dårligt disponerede gener kan TILLADE at man bliver fed, men derfor er det ikke GRUNDEN.

Jeg citerer lige mig selv fra det indlæg du citerede fra:

Der jo også en hel masse akademikere der ikke er muskuløse, nogen der er lyshårede osv. Hvad fortæller det....? At mennesker er forskellige grundet deres genetiske disposition og nogle bliver lettere overvægtige end andre, nogle får lettere muskler end andre, nogen bliver hurtigere skaldede end andre.

Vi er enige så hvorfor skal vi til at diskutere detaljer i hvorledes man skriver det samme. Generne er en del af grunden i og med man lettere er disponeret for det ene eller det andet. Gener er ikke en undskyldning de er en udfordring/fordel i forhold til hvad man vil.

Jeg får hurtigt store muskler, det er en genetisk fordel, jeg bliver også hurtigt overvægtig på en almindelig sund kost uden træning, det er en ulempe. Den træning jeg laver skulle gerne minimere overvægten og fremme bøfferne. På den måde udnytter jeg mine gener og de er så en af grundene til at jeg kan opnå store muskler. Uden træning og de rigtige gener kunne jeg ikke nå det samme resultat, derfor er de begge retfærdiggjort som en grund til at jeg kan blive muskuløs.

med venlig hilsen

Kenn

Link to comment
Share on other sites

--->Coq

Uden at være alt for konsensussøgende kunne jeg foreslå, at vi bliver enige om følgende: Der findes 2 slags mennesker med overvægtsproblemer (eller undervægt - be my guest!):

1: Livsstilsovervægtige - de dovne og ugidelige, som overspiser og undermotionerer.

2: Livssituationsovervægtige - som kæmper mod overvægten med alt, hvad de har har, men sommetider taber et slag.

Klarere kan det vist ikke siges :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

--->Coq
Uden at være alt for konsensussøgende kunne jeg foreslå, at vi bliver enige om følgende: Der findes 2 slags mennesker med overvægtsproblemer (eller undervægt - be my guest!):

1: Livsstilsovervægtige - de dovne og ugidelige, som overspiser og undermotionerer.

2: Livssituationsovervægtige - som kæmper mod overvægten med alt, hvad de har har, men sommetider taber et slag.

Klarere kan det vist ikke siges :4thumbup:

---> Coq og Diddley

Kan i og for sig godt være enig i denne statement, med den undtagelse at man ikke skal kalde dem dovne og ugidelige.

Jeg kender da kvinder i min kones bekendtskabskreds, som er kraftigt overvægtige og spiser usundt. Men de er ikke dovne og ugidelige, de har bare gravet sig så dybt ned i et hul, at de har svært ved at komme op. De har prøvet og faldet mange gange.

Så hvis den kan omskrives noget lignende dette

Livsstilovervægtige - folk som overspiser og undermotionerer, som ikke kan overskue hvorledes de kan komme ud af det, eller har opgivet kampen.

Kenn

Link to comment
Share on other sites

--->Kenn

Du giver jo selv svaret på din misforståelse i dit indlæg. Læg mærke til at jeg skriver "langt hen ad vejen", hvorefter jeg præciserer, hvor jeg er enig med Cilius og Anders, nemlig i at overvægtige alt for hurtigt påtager sig en offerrolle.

Når jeg ikke skriver, at jeg er enig med dem i at overvægtige er dumme eller lignende, er det fordi jeg ikke mener det. Hvis mine citater skal bruges af andre i deres indlæg, vil jeg gerne at man forholder sig til, hvad der står i dem ;)

Jo men det var jo netop i deres argumentation for offerrollen, at de brugte diverse fordomme som understøttelse af disse argumenter. Derfor var det jo naturligt at du var enig i deres argumenter for offerrollen...!

Men jeg er da glad for jeg har misforstået din mening omkring dette, da jeg i og for sig håbede du var klogere end dette, da du jo ellers er klog nok ;-)

Underligt nok støtter du så lige betingelsesløst coq's bemærkninger om de to grupperinger af overvægtige, hvor den ene bliver præsenteret som dovne og ugidelige. Dette modsiger lidt hvad du siger til mig, men uddyb gerne ;-)

Jeg synes fordomme om at overvægtige er dovne, ugidelige, dumme, voldædere osv. er for unuancerede til at bruge i en debat. Disse udtryk er negativt værdiladede og sjældent særlig dækkende.

Kenn

Link to comment
Share on other sites

Kenn skriver:

Jeg får hurtigt store muskler, det er en genetisk fordel, jeg bliver også hurtigt overvægtig på en almindelig sund kost uden træning, det er en ulempe
Er du helt sikker på, at vi ikke er i familie? :lol:

Angående mit forsøg på af formulere en slags konsensus skriver du:

Livsstilovervægtige - folk som overspiser og undermotionerer, som ikke kan overskue hvorledes de kan komme ud af det, eller har opgivet kampen

Jeg forstår godt, hvor du vil hen og måske var min formulering lidt hård - men på den anden side mener jeg, at det skal med, at der er folk, der end ikke tager kampen op. Hvis de ikke er dovne, hvad skal vi så kalde dem? Uinteresserede??

Nu skrev du tidligere noget om pobelmer ved at være i 30'erne. For en årgang 1957 er den slags tale sort! :) Langt størstedelen af mit kadaver tror stadig, at det er 25 år. Desværre gælder det ikke håret!!

Link to comment
Share on other sites

litopsi> tænkte nok nogen ville komme med en bemærkning i den stil...

så nu prøver jeg igen,

har haft en hel del tilfredse kunder, hvilket jeg var ret glad for, og at der smuttede en irriterede mig voldsomt netop fordi jeg jo gerne ville hjælpe...det var ligesom derfor jeg begyndte som træner i første omgang.

men nu var du jo ik rigtig tilstede og så hvor forkert hun så ud da jeg sagde at choko nok ik var vejen frem....

hva vil du ha jeg skulle ha sagt?? løjet pigen direkte i ansigtet og sagt, jo æd du bare løs, det tar du skam ik på af....

fuck det, hvis folk vil ha syndsforladelse og tror de kan æde som de vil hvis bare de kommer i centret 2 gange 30 min om ugen så lad dem bare bilde dem selv det ind, men det gider jeg - og der har du helt ret - ikke spilde mit liv på.... :4whip:

hun gad jo ik engang give det et forsøg, hun var der til en fucking prøvetime og troede at hun kunne tabe sig de 10 kg bare ved at møde op...

jeg ville da for alvor være elendig som træner hvis jeg bildte hende ind at hun kunne nøjes med at steppe 30 min om ugen og så i øvrigt ikke ændre på hendes kostvaner...

jeg sover fint når jeg tænker på de folk jeg har hjulpet igang og som jeg kan se har tabt sig og fået det bedre...

men de VILLE osse tabe sig og var VILLIGE til at gøre en indsats for det, og de forstod - hvilket hende choko-pigen ikke gjorde - at de i sidste ende selv måtte tage ansvaret for at det skulle ske,

jeg kunne lave et program, vise dem øvelserne, lave en kostplan, men de måtte altså selv løfte vægtene....

og det er ikke det samme som ikke at kunne sætte sig ind i en doven finkes tankegang.... :chicken:

Link to comment
Share on other sites

Er du helt sikker på, at vi ikke er i familie?  :lol:
Det kunne da godt være. Er da glad for jeg kan bære en tank top igen, da min overkrop efterhånden er helt OK. HST længe leve :-)
Angående mit forsøg på af formulere en slags konsensus skriver du:

Livsstilovervægtige - folk som overspiser og undermotionerer, som ikke kan overskue hvorledes de kan komme ud af det, eller har opgivet kampen

Jeg forstår godt, hvor du vil hen og måske var min formulering lidt hård - men på den anden side mener jeg, at det skal med, at der er folk, der end ikke tager kampen op. Hvis de ikke er dovne, hvad skal vi så kalde dem? Uinteresserede??

Jeg tror man kan sige det samme på en pæn måde, tror egentlig vi sige det samme "uinteresserede" eller "man har opgivet" er to sider af samme sag. Sålænge man holder sig fra negativt værdiladede ord.

Nu skrev du tidligere noget om pobelmer ved at være i 30'erne. For en årgang 1957 er den slags tale sort!  :) Langt størstedelen af mit kadaver tror stadig, at det er 25 år. Desværre gælder det ikke håret!!

Jeg tog selv en af de teste der viser ens "biologiske alder", min biologiske alder var 27 år. Håret er også i orden, så minus de 20 kg så er jeg snart en Wolf ;-)

Kenn

Link to comment
Share on other sites

Nu fik nogen helt klart trådt på Hippos ligtorn! Jeg skal ikke gå direkte ind i den debat, men han rejser et helt centralt spørgsmål for trænere: Hvad siger vi til folk, der har fuldstændig urealistiske forventninger til, hvad fysisk aktivitet vil gøre for badevægten?

Jeg har aldrig været træner i et motionscenter, men jeg har en del års erfaring som tennistræner, og jeg har gang på gang hørt folk fortælle om, hvad de gjorde for sundhed og vægt ved at spille double en enkelt gang om ugen i en time! Med den gennemsnitlige spillestandard for motionister (ikke ment nedladende, på æresord!) har man mere end udlignet kalorieforbruget ved en times double ved at drikke en sodavand bagefter. Det er langt bedre - men ikke så sjovt! - at gå en tur. Her vil kloge folk slå mig i hovedet med undersøgelser, der viser, at man bruger 300 kcal ved en times double - ja godmorgen, mine sure tennissko - det gælder for turneringsspillere.

Nå, men spørgsmålet var: Hvordan videreformidler man realistiske forventninger til effekten af fysisk aktivitet uden at tage modet fra den håbefulde begynder?

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share