livet er fedt


Hippo
 Share

Recommended Posts

  • Replies 194
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

http://sites.tv2.dk/liveterfedt/

Dødsfald ændrer Livet er fedt

Susanne Månsson

TV 2s dokumentarserie Livet er fedt sendes torsdag i en ændret udgave, efter at en af seriens medvirkende - Susanne Månsson - er død.

Det sker efter aftale med Susanne Månssons pårørende, som ønsker, at serien skal fortsætte.

- Susanne Månsson og hendes familie har ønsket, at serien skal fortsætte, og at Susannes historie skulle fortælles, uanset at den har fået en tragisk udgang, siger redaktionschef Hans Peter Blicher, der er redaktør på Livet er fedt.

Susanne Månsson har medvirket i Livet er fedt, siden serien begyndte. Hun døde lørdag den 13. september af et hjertestop efter kort tids sygdom. Susanne Månsson blev 40 år.

Efter dødsfaldet har TV 2 redigeret de kommende afsnit om, således at Susanne Månsson medvirker i de to næste afsnit

Link to comment
Share on other sites

Den fedeste og mest håbløse af alle, Susanne Månsson, døde i lørdags. Tv2 fortsætter dog programmerne!

Det var da ikke lige den pæneste efterskrift man kan give et menneske :( :devil:

Nej, det er sandt, men sådan så JEG hende.

alligevel kunne en lille respekt vel være på plads :unsure:

Uanfægtet at hun ikke lige kunne klare det der emd at komme ned i vægt, så jeg hende som et kærligt og følsomt menneske. jeg føler emd hendes pårørende.

R.I.P

Link to comment
Share on other sites

Den fedeste og mest håbløse af alle, Susanne Månsson, døde i lørdags. Tv2 fortsætter dog programmerne!

Det en smule usmageligt, at de ikke vælger at udskyde programmerne. :angry: Det er jo klart at omtalen omkring hendes død vil få endnu flere til at se den håbløse kamp.

'Pyt

Edited by Vandpyt
Link to comment
Share on other sites

spekulerede over en ting - hvis man spiser livstruende lidt kan man blive tvangsindlagt, hvad hvis man spiser livstruende meget?

Synd for hende Susannes familie, oveni sorgen skal de håndtere, at hele danmark er med på en lytter ( og tænker deres). Fik helt ondt i maven af at køre forbi morgenavisernes spisesedler. :thumb_down:

Link to comment
Share on other sites

spekulerede over en ting - hvis man spiser livstruende lidt kan man blive tvangsindlagt, hvad hvis man spiser livstruende meget?

ret mig gerne hvis jeg tar fejl, men har indtryk af at overvægtige har en del behandlingsmuligheder, mens det ser lidt skidt for den modsatte gruppe,

mulighed for tvangsindllæggelse eller ej ? :unsure:

Link to comment
Share on other sites

ja, måske er der behandlingstilbud, men jeg tænkte ikke tilbud - derimod tvang? Der må jo være en eller anden fysisk grænse, der gør at man vurderer at man er nødt til at (tvangs-)indlægge anoreksipatienter - kunne man forestille sig det samme for super-super-overvægtige, der var så belastede af deres overvægt, at det var akut livstruende? Ja, jeg tænker jo bare - tror ikke det er tilfældet.

Hippo, tjoh, men måske kan man godt tillade sig at sammenligne alligevel - sig til anoreksipigen at "hun kan jo bare spise" eller sig til Susanne at "hun kan jo bare lade være med at spise" - resultatet er det samme, selv om de begge ved at de kan dø af det de har gang i. Den ene spiseforstyrrelse er ikke finere end den anden... for meget kontrol er lige så slemt som for lidt.

Link to comment
Share on other sites

B_skaal>> jeg tror ikke det er muligt som loven er skruet sammen i dag. Så vidt jeg lige overfladisk kan konkludere er det sådan at behandling for somatiske sygdomme ALTID skal foregå frivilligt. Der er ikke mulighed for at tvinge en behandling over folk. Man har sågar ikke engang lov til at afbryde en sultestrejke hvis den er påbegyndt af en person som ved dens start var klar over hvad det indebærer og som ikke er sindssyg. Hvad angår psykiske lidelser:

Kapitel 1

Lovens område m.v.

§ 1. Frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling må kun finde sted efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Ved tvang forstås i denne lov anvendelse af foranstaltninger, som patienten modsætter sig.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

[...]

§ 3. Indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling skal så vidt muligt finde sted med patientens samtykke.

Stk. 2. Lægen skal vejlede patienten om formålet med indlæggelsen, opholdet og behandlingen samt om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden.

[...]

§ 4. Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid.

Stk. 2. Anvendelsen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 3. Tvang skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Stk. 4. Tvang må ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.

§ 4 a. Bestemmelserne i § 9, stk. 2, § 10, stk. 1, § 10 a, stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, 1. pkt., § 15, stk. 2, og § 21, stk. 2, er ikke til hinder for, at en beslutning i overlægens fravær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal overlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen.

Kapitel 3

Frihedsberøvelse

§ 5. Tvangsindlæggelse, jf. §§ 6-9, eller tvangstilbageholdelse, jf. § 10, må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi:

1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller

2) den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

hovedproblemet er vel at livstruende fedme ikke uden andre indikationer kan kaldes en sindssygdom i modsætning til visse andre spiseforstyrrelser?

Edited by Litopsi
Link to comment
Share on other sites

Og hvad skulle tvangsindlæggelse også gøre godt for?? Det ville være relativ nemt at få alle overvægtige til at tabe sig, det er der ikke de store ben i. Det svære bliver at gennemskue, hvorfor de spiser så meget. Alle overvægtige spiser alt for meget mad, fordi de ikke kan lade være. Skulle man så have fede mennesker på hospitalet resten af deres liv, eller skulle de ind og afmagres, hver gang deres vægt kom over 130kg?

Link to comment
Share on other sites

Den fedeste og mest håbløse af alle, Susanne Månsson, døde i lørdags. Tv2 fortsætter dog programmerne!

Det var da den mest klamme og respektløse kommentar jeg længe har hørt. Det er meget muligt at det var sådan du så hende, men det mindste man kunne gøre i en så tragisk situation, var da at vælge sine ord med omhu. Du ved reelt ikke om hendes familie læser den her tråd.

Jeg ved godt at Susanne´s skæbne til dels er selvforskyldt, men det er sgu trættende at folk er så snæversynet at de tror det udelukkende drejer sig om at "tage sig sammen". Det er ligesom de ignoranter som beder depressive mennesker om at "tage sig sammen". Hvis fjolserne havde bare skyggen af indsigt i depressioner og andre psykisk lidelser, så ville de vide at det at "tage sig sammen" ikke altid er i patientens magt. Hvis der er tale om biokemiske ubalancer i hjernen, så kan patienten "tage sig sammen" dagen lang, uden at der sker en tøddel. Og efter min mening er det også det som der er tale om i Susanne´s tilfælde. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at hun for alt i verden ønskede at tabe sig. Men hendes psykiske problemer (som hun øjensyneligt havde), tillod hende ikke at gennemføre.

Nu ved jeg godt at det med at "tage sig sammen" ikke er blevet sagt ordret (så vidt jeg husker), men jeg fornemmer lidt at det er den holdning mange mennesker har til "de tykke mennesker". Der er selvfølgeligt bare tale om luddovne mennesker, så ikke gider at lave dagens gerning for at komme deres overvægt til livs. Yeah right. Hvis det bare var så simpelt.....

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Forskellen mellem behandlingen af fedmeproblemer og aneroksi er jo, at kraftig underernæring er patologisk akut alvorligt, mens kraftig overvægt sjældent er akut alvorligt.

Således havner vi i en situation, hvor det alene afhænger af sindstilstanden. Og her skal man jo - som Litopsi citerer - være ude af stand til at tage vare på sig selv (f.eks. sindsyg)

Angående Susanne og udsagn sagt om hende:

Forstå mig ret. Jeg synes man skal tale pænt om alle - altid. Men visse personer har et næsten "religiøst" forhold til, at man skal udvise speciel respekt for de døde. Jeg synes ikke man skal udvise speciel respekt for døde - derimod synes jeg man skal vise speciel respekt de levende.

Jeg ved godt at det er god kutume og et behageligt synspunkt at man ikke skal tale dårligt om de døde - formentlig af den rimelige overvejelse at de ikke kan forsvare sig selv.

Men HEY - dette holder bare ikke. Når jeg læser folks udsagn om andre personer der er i live, så holdes der ofte ikke meget igen med buldertalen. Jo, teoretisk, kan disse personer der godt forsvare sig selv. Men hvor sandsynligt er det i praksis at f.eks. Miamoderen, Klaus Stygger (uden sammenligning i øvrigt) og andre omtalte personer lige kommer forbi MOL og taler deres sag?

De døde har ingen specielle krav på at blive respekteret - kun at de selvfølgelig bliver respekteret som alle andre. Og det er snarere disse "andre" (= de levende) der skal respekteres.

Det er nu engang de levende der kan gøre en forskel. Og at behandle hinanden godt, med respekt, empati, omtanke og venlighed er nu engang det der gør at folk udvikler deres tanker, følelser og meninger i den mest konstruktive retning - både for dem selv og for andre.

Så drop nu det pseudo-døde-respekt snak og koncentrer jeg om det essentielle: Elsk og respekter hveranden. ;)

Edited by jarvig13
Link to comment
Share on other sites

Forstå mig ret. Jeg synes man skal tale pænt om alle - altid. Men visse personer har et næsten "religiøst" forhold til, at man skal udvise speciel respekt for de døde. Jeg synes ikke man skal udvise speciel respekt for døde - derimod synes jeg man skal vise speciel respekt de levende.

Jeg ved godt at det er god kutume og et behageligt synspunkt at man ikke skal tale dårligt om de døde - formentlig af den rimelige overvejelse at de ikke kan forsvare sig selv.

Men HEY - dette holder bare ikke. Når jeg læser folks udsagn om andre personer der er i live, så holdes der ofte ikke meget igen med buldertalen. Jo, teoretisk, kan disse personer der godt forsvare sig selv. Men hvor sandsynligt er det i praksis at f.eks. Miamoderen, Klaus Stygger (uden sammenligning i øvrigt) og andre omtalte personer lige kommer forbi MOL og taler deres sag?

De døde har ingen specielle krav på at blive respekteret - kun at de selvfølgelig bliver respekteret som alle andre. Og det er snarere disse "andre" (= de levende) der skal respekteres.

Det er nu engang de levende der kan gøre en forskel. Og at behandle hinanden godt, med respekt, empati, omtanke og venlighed er nu engang det der gør at folk udvikler deres tanker, følelser og meninger i den mest konstruktive retning - både for dem selv og for andre.

Så drop nu det pseudo-døde-respekt snak og koncentrer jeg om det essentielle: Elsk og respekter hveranden. 

jarvig13, har du patent på din udtalelse, eller må man bruge den i flæng hvis situationen er til det!? :)

Link to comment
Share on other sites

Den fedeste og mest håbløse af alle, Susanne Månsson, døde i lørdags. Tv2 fortsætter dog programmerne!

Det var da den mest klamme og respektløse kommentar jeg længe har hørt. Det er meget muligt at det var sådan du så hende, men det mindste man kunne gøre i en så tragisk situation, var da at vælge sine ord med omhu. Du ved reelt ikke om hendes familie læser den her tråd.

Jeg ved godt at Susanne´s skæbne til dels er selvforskyldt, men det er sgu trættende at folk er så snæversynet at de tror det udelukkende drejer sig om at "tage sig sammen". Det er ligesom de ignoranter som beder depressive mennesker om at "tage sig sammen". Hvis fjolserne havde bare skyggen af indsigt i depressioner og andre psykisk lidelser, så ville de vide at det at "tage sig sammen" ikke altid er i patientens magt. Hvis der er tale om biokemiske ubalancer i hjernen, så kan patienten "tage sig sammen" dagen lang, uden at der sker en tøddel. Og efter min mening er det også det som der er tale om i Susanne´s tilfælde. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at hun for alt i verden ønskede at tabe sig. Men hendes psykiske problemer (som hun øjensyneligt havde), tillod hende ikke at gennemføre.

Nu ved jeg godt at det med at "tage sig sammen" ikke er blevet sagt ordret (så vidt jeg husker), men jeg fornemmer lidt at det er den holdning mange mennesker har til "de tykke mennesker". Der er selvfølgeligt bare tale om luddovne mennesker, så ikke gider at lave dagens gerning for at komme deres overvægt til livs. Yeah right. Hvis det bare var så simpelt.....

Thomas

For en der selv har været inde i systemet er det utrolig dejligt at læse et indlæg som dette der tydeligt viser at der er nogen der sætter sig ind i tingene før de bare dømmer folk som dovne/hysteriske/svage osv. :)

Hilsen Tulle

Link to comment
Share on other sites

Den fedeste og mest håbløse af alle, Susanne Månsson, døde i lørdags. Tv2 fortsætter dog programmerne!

Det var da den mest klamme og respektløse kommentar jeg længe har hørt. Det er meget muligt at det var sådan du så hende, men det mindste man kunne gøre i en så tragisk situation, var da at vælge sine ord med omhu. Du ved reelt ikke om hendes familie læser den her tråd.

Jeg ved godt at Susanne´s skæbne til dels er selvforskyldt, men det er sgu trættende at folk er så snæversynet at de tror det udelukkende drejer sig om at "tage sig sammen". Det er ligesom de ignoranter som beder depressive mennesker om at "tage sig sammen". Hvis fjolserne havde bare skyggen af indsigt i depressioner og andre psykisk lidelser, så ville de vide at det at "tage sig sammen" ikke altid er i patientens magt. Hvis der er tale om biokemiske ubalancer i hjernen, så kan patienten "tage sig sammen" dagen lang, uden at der sker en tøddel. Og efter min mening er det også det som der er tale om i Susanne´s tilfælde. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at hun for alt i verden ønskede at tabe sig. Men hendes psykiske problemer (som hun øjensyneligt havde), tillod hende ikke at gennemføre.

Nu ved jeg godt at det med at "tage sig sammen" ikke er blevet sagt ordret (så vidt jeg husker), men jeg fornemmer lidt at det er den holdning mange mennesker har til "de tykke mennesker". Der er selvfølgeligt bare tale om luddovne mennesker, så ikke gider at lave dagens gerning for at komme deres overvægt til livs. Yeah right. Hvis det bare var så simpelt.....

Thomas

Jajajajaaaaaaaa, jeg VIDSTE jeg ville få ballade/høvl for den bemærkning! Kald det hvad du vil, det er stadig min mening... Jeg kan ikke se hvorfor man altid skal pakke sin holdning ind. Beklager.

Da jeg ligesom I andre kun havde mulighed for at bedømme hende på det jeg så i tv, er det vel ikke så underligt, jeg har den holdning. ( Synes jeg selv )

Synes overhovedet ikke du kan sammenligne det med depression osv.... For ja, det var nok ikke kun hendes kostvaner, der var skyld i fedmen, men også gener fra familien og hvad ved jeg!?? Helt ærligt, hun havde tabt sig en pæn portion fedt... Og så kommer grunden til jeg skrev håbløs. I et af programmerne snakker hun om at hun længe har tænkt på om hun skulle købe " de romkugler "! :thumb_down: Det holder sgu ikke! Dermed ikke sagt, hun er et dårligt menneske! Jeg snakker bare udfra, hvad jeg har observeret.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share