Endorfinjunkie på genoptræning

[Waits]

Dejligt at læse dine december-fantasier

Særligt dagens fantasi bringer mange minder tilbage til en masse "interessante" samtaler jeg i tidens løb har haft med mennesker der måske kan karakteriseres som ude for pædagogisk rækkevidde. Dog ikke helt i samme kaliber, men når det kommer til religiøse forklaring, New Age hokus pokus, konspirationsteorier og bizarre strafudmålinger så er Mellemøsten som arbejdsplads fantastisk. Det er dog relativt uskyldigt, i forhold til den slags udtalelser om hvidløg som kur med HIV og hvad man ellers har prøvet at forføre befolkninger med.

Ekstrabladets kalender er også interessant at studere som tegn på den menneskelige kreativitet og benægtelse af åbenlyse forklaringer. Særligt den om at tsunamien var en Israelsk Amerikansk komplot.

[CoqRouge]

Waits>Tak for linket til EkstraBladets serie. Den kendte jeg ikke, men den kommer rundt om mange emner, der har min interesse. Dels er jeg fascineret af de konspirationsteorier, som kan have et element af sandhed - og dels er jeg tryllebundet af folks fantasi. Paul McCartney død, min bare!

[CoqRouge]

Decemberfantasi nr. 16 af 24:

Som før skrevet: Der er så mange spændende ting i verden og så lidt tid til at prøve dem i. Der er også så meget, som jeg gerne ville kunne sætte mig ind i. Jeg har på tv og i diverse film (Rainman) set eksempler på færdigheder, der går over almindelig fatteevne. Nogle taler om autister, andre om savanter - jeg ved ikke, om der er forskel og hvad der er hvad, men een ting fantaserer jeg om: En meget højere læsehastighed. Jeg har gjort noget ved sagen og har trænet mig op til at kunne læse med ca. 1000 ord i minuttet, naturligvis afhængigt af tekstens sværhedsgrad og sprog - men hvorfor stoppe der? Tænk, hvor meget man kunne nå at læse, hvis man kunne læse f.eks. 25.000 ord i minuttet!

[CoqRouge]

Decemberfantasi nr. 17 af 24:

At stille krav - er det godt? Når det drejer sig om personlige forhold, synes jeg tit, at vi stiller for mange krav til hinanden, og når noget så går galt - ja, så er det de andres skyld, for de imødekom ikke mine krav!

Til gengæld synes jeg, at vi gennemgående stiller for få krav til det, som vi går og køber - ikke mindst i denne søde juletid. Jeg fantaserer om en situation, hvor forbrugermagt ikke bare bringes i anvendelse i anledning af en fransk atomprøvesprængning, men hvor vi stiller krav om varekvalitet og kvalitet i produktionsforholdene - hvor etisk indkøb bliver en selvfølge for den almindelige forbruger, og ikke bare noget, som professionelle organisationer skriver om i deres CSR-politik.

Edited December 20, 2007 by CoqRouge

[CoqRouge]

Det er interessant, at et par af mine fantasier så at sige indhentede mig i dag. Jeg skrev for nogle dage siden, at "Ingen kender dagen, før solen går ned" og at jeg ønskede mig at kunne læse hurtigere, for der var så meget interessant stof derude.

Da jeg skrev det, tænkte jeg ikke lige over, at der også er en anden variabel i læseligningen, nemlig den tilrådeværende tid. Men det er der, og den har jeg fra i morgen en del mere af. Dags dato er jeg nemlig blevet fritstillet fra mit job. Ingen dramatik, men gemytternes uforenelighed var efterhånden kommet til et punkt, hvor det kun var et spørgsmål om, hvornår det ville ske - ikke om! Med det tilhørende forsølvede håndtryk vil jeg såmænd ikke lide nogen nød det næste års tid, og jobmarkedet er trægt for sådan nogen som mig. Det betyder, at jeg nu har masser af tid til at læse - og til at træne! Problemet er bare, at jeg i forvejen ligger på grænsen for, hvad min aldrende krop kan restituere fra - men på den anden side: Nu kan jeg vel liste mig til at hvile mig lidt mere og dermed restituere bedre!

Selvfølgelig skal der anvendes tid på jobsøgning og konen vil - når den første overraskelse har lagt sig! - givetvis stå parat med en lang liste over gøremål, som nu bliver mit ansvar, men lidt mere tid må der vel blive ud af det!

[Waits]

selvom det var ventet, saa er det alligevel trist at miste jobbet, saa haaber du klare dig. Godt at se at du ser det fra den lyseste side, nemlig at have mere tid til de tre vigtigste ting: traening, familie, og visdom (op til hver enkelte at afgoere prioriteringen). Held og lykke med at finde et nyt job.

[Bruno J]

At det ikke var uventet kan forhåbentlig være med til at tage brodden af oplevelsen. Men helt afgørende for hvordan man bliver ramt (eller ikke ramt) af sådan en begivenhed, er i hvor høj grad man hviler i sig selv. Eller sagt med andre ord, hvor meget af ens identitet, som ligger i jobbet.

Mit indtryk af dig gennem snart lang tid her i logbogen er, at du i bund og grund har den fornødne tro på dig selv, og at du også har din egen identitet uden at være afhængig af en jobtitel. Dermed har du også grundlaget for at fortsætte din succes. Det bliver altså bare et andet sted end hidtil.

Edited December 17, 2007 by Bruno J

[Vandpyt]

Ligeledes ville det træde i aktion, når en domstol vil dømme en kvinde for at have taget plads i en bil sammen med en mand.

Jeg vil lige indskyde, at begge parter som udgangspunkt fik samme straf (90 piskeslag), og at manden også var blevet voldtaget af gerningsmændene.

I dag er hun så ihvertfald blevet benådet.

'Pyt

[Guest DBM]

Da du selv vælger at se det fra den lyse side, vil jeg sige: Tillykke med opsigelsen! Bliver spændende at læse om dine nye kampsportsudfordringer.... meeeeeeeeeeeen synes nu du sku ha' valgt BJJ/MMA!

[CoqRouge]

Decemberfantasi nr. 18 af 24:

Det er Piet Hein, der har skrevet om den lille kat, der sgu' er sin egen. Til gengæld kan jeg ikke opklare, hvem det er, der har skrevet, at han gerne ville være 2 kattekillinger, der leger med hinanden. Men hvor har han dog ret! - med den tilføjelse, at det ville være endnu sjovere at være 2 mennesker i ét. Tænk at have en fuldstændig jævnbyrdig og altid parat partner til tennis, BJJ, synkronsvømning eller backgammon eller.....you name it. Her kan venskaber, kæresteforhold og enæggede tvillinger godt gå hjem og lægge sig. At jeg så alligevel ikke ville bytte venskaber og kæresteforhold væk, nævner jeg lige for at sætte fantasien i perspektiv.

[CoqRouge]

Decemberfantasi nr. 19 af 24:

I tidligere epistler har jeg kredset en smule om det at kunne spå. Jeg skal skåne eventuelle læsere for det næsten uundgåelige Storm P.-citat om emnet. Jeg ville da vældig gerne kunne spå, men det er jo ikke nok! Hvis man skal have glæde af evnen til at spå, skal den jo kombineres med en evne til eller mulighed for at ændre fremtiden. Det er vældig fint at kende næste uges lottotal, men hvis verden nu er deterministisk indrettet, vil man jo ikke kunne få afleveret kuponen, hvis det ikke i forvejen var meningen, at man skulle vinde. Og værre - man kan ikke forhindre truende katastrofer! Jeg går altså og fantaserer om at kunne spå - men jeg vil have hele pakken med!

[Arne]

Skønne spørgsmål du har til behandling i denne måned også!

Du virker fattet mht. job - kan heller ikke forstille mig at du er ledig længere end du selv vil

[CoqRouge]

Angående min jobsituation: Ja, jeg er absolut fattet. Dels kommer jeg som nævnt ikke til at lide nød det første stykke tid, og dels er jeg måske lidt atypisk for folk med mit CV, min uddannelse og min årgang. Min identitet og mit selvværd har nemlig aldrig siddet fast på min titel eller mit arbejdsliv i det hele taget. Hvorfor ved jeg ikke. Hvis jeg engang skulle tænke dybe tanker om mit liv, er det én af de ting, som jeg gerne vil have belyst, for som sagt: Når jeg sammenligner mig med andre i vores omgangskreds - specielt mændene - kan jeg se, at de andre i højere grad kæder deres opfattelse af, hvem de er, sammen med deres job.

Dengang i 80'erne, da jeg spillede tennis på et lidt højere plan end nu, opfattede jeg mig som en tennisspiller, der tilfældigvis også var stud. polit. - ikke omvendt! Dette skal ses i lyset af, at min maksimale indtægt fra præmier vel var ca. 2000 kr/år, hvortil kom tøj og rammer. Det kan ikke i selv den mest lyserøde optik ses som en mulig levevej.

Dagens træning: Jeg debuterede i den arbejdsfri klasse med en formiddagstimes spinning basis efterfulgt af blandet jernriveri. Om sidstnævnte er der ikke meget nyt at sige, men mit forhold til spinning er indtil videre noget ambivalent. Startede med at få lidt syre i benene under stående træning og tænkte, at det her holder aldrig en hel time - men det blev faktisk nemmere efterhånden. Kun til sidst med stående sprint uden modstand var det ved at gå galt - jeg kan godt mærke effekten fra landevejen, hvor jeg aldrig ville drømme om at stå op med en kadence over 90, langt mindre på væsentligt over 110.

Ellers var jeg ganske som sidst ude af stand til at høre instruktøren, når først der er musik på. Hvorfor er der ikke andre, der har eller skriver om det problem? Jeg holdt så øje med de andre spinnere samt instruktøren og forsøgte at gøre det samme som alle andre.

Selve cyklen kan jeg faktisk godt lide. Det tunge svinghjul giver et dejligt rundt tråd, og det gør samtidig det stående arbejde lettere end på en landevejscykel, fordi svinghjulets masse hjælper mig med at komme igennem det døde punkt. Lidt irriteret var jeg dog over, at pedalerne udløste alt for let. 2 gange trådte jeg ud af dem, når jeg gav gas. Måske var det kun på netop cykel nr. 78?

[Arne]

Angående min jobsituation: Ja, jeg er absolut fattet. Dels kommer jeg som nævnt ikke til at lide nød det første stykke tid, og dels er jeg måske lidt atypisk for folk med mit CV, min uddannelse og min årgang. Min identitet og mit selvværd har nemlig aldrig siddet fast på min titel eller mit arbejdsliv i det hele taget. Hvorfor ved jeg ikke. Hvis jeg engang skulle tænke dybe tanker om mit liv, er det én af de ting, som jeg gerne vil have belyst, for som sagt: Når jeg sammenligner mig med andre i vores omgangskreds - specielt mændene - kan jeg se, at de andre i højere grad kæder deres opfattelse af, hvem de er, sammen med deres job.

Dengang i 80'erne, da jeg spillede tennis på et lidt højere plan end nu, opfattede jeg mig som en tennisspiller, der tilfældigvis også var stud. polit. - ikke omvendt! Dette skal ses i lyset af, at min maksimale indtægt fra præmier vel var ca. 2000 kr/år, hvortil kom tøj og rammer. Det kan ikke i selv den mest lyserøde optik ses som en mulig levevej.

Dagens træning: Jeg debuterede i den arbejdsfri klasse med en formiddagstimes spinning basis efterfulgt af blandet jernriveri. Om sidstnævnte er der ikke meget nyt at sige, men mit forhold til spinning er indtil videre noget ambivalent. Startede med at få lidt syre i benene under stående træning og tænkte, at det her holder aldrig en hel time - men det blev faktisk nemmere efterhånden. Kun til sidst med stående sprint uden modstand var det ved at gå galt - jeg kan godt mærke effekten fra landevejen, hvor jeg aldrig ville drømme om at stå op med en kadence over 90, langt mindre på væsentligt over 110.

Ellers var jeg ganske som sidst ude af stand til at høre instruktøren, når først der er musik på. Hvorfor er der ikke andre, der har eller skriver om det problem? Jeg holdt så øje med de andre spinnere samt instruktøren og forsøgte at gøre det samme som alle andre.

Selve cyklen kan jeg faktisk godt lide. Det tunge svinghjul giver et dejligt rundt tråd, og det gør samtidig det stående arbejde lettere end på en landevejscykel, fordi svinghjulets masse hjælper mig med at komme igennem det døde punkt. Lidt irriteret var jeg dog over, at pedalerne udløste alt for let. 2 gange trådte jeg ud af dem, når jeg gav gas. Måske var det kun på netop cykel nr. 78?

Dit forhold til dit arbejde er usædvanligt - især for en leder. Det er en tilgang mange kunne lære af - i en tid hvor mange ser sig selv som omvandrende selvbiografier, der hele tiden skal retfærdigøre deres ret til eksistens ved at præstere og fortælle om det...

Mht til spinning... Stående spurter med over 100-110 rpm er en uvane hos en instruktør.. Træningseffekten er ikke høj , risikoen for deltagernes knæ er høj og ingen kan bruge det uden for spinninglokalet...

Mht til lyd... Nogle lokaler har bedre lyd end andre - og der er også stor forskel på hvor gode instruktører er til at være tydlige

[CoqRouge]

Decemberfantasi nr. 20 af 24:

Alle kender vist det, at der var noget, som man ikke fik sagt. Måske kunne man ikke få taget mod til sig, eller måske var man mundlam i situationen og kom først i tanke om den rigtige replik, da det var for sent. Min fantasi i dag er, at man altid får sagt det, som man ellers fortryder, at man ikke fik sagt. Så havde jeg undervejs uddelt mere ros og venlighed, end tilfældet er, men jeg havde nok også skaffet mig et par fjender ekstra gennem rundhåndet uddeling af bidende kommentarer. On balance er det måske i virkeligheden en fordel, at hjernen af og til fungerer i et lidt lavere gear.

[CoqRouge]

Dagens træning: 300-challenge, udført derhjemme til stor forundring for de 2 veninder, som mellemste datter havde hjembragt. Hun forsøgte at overbevise dem om, at det var ganske normalt, at Far lød som om, at han var døden nær, men de virkede - uvist af hvilken grund! - stadig en smule skeptiske.

Komplementerede med lidt CoC-træning.

Edited December 20, 2007 by CoqRouge

[Guest DBM]

I forlængelse af din decemberfantasi om den perfekte tennisspiller, kunne det være sjovt at se fx match-ups på tværs af tiden; fx. Tyson vs. Ali (bye bye Tyson) eller fx. Ungarn 1952 vs. Brasilien 1998 osv.

[CoqRouge]

Yeps, og så er det, at det bliver svært. Angående tennis har jeg set alle de bedste siden 1970, men hvem ved, hvordan Donald Budge, Bill Tilden, Lew Hoad, Rod Laver og Ellsworth Vines ville have klaret sig mod dagens stjerner - eller Suzanne Lenglen og Maureen Conolly? Og ja, Ungarns landshold først i halvtredserne var muligvis GOAT. Vi får det desværre aldrig at vide. Det er også derfor, at jeg har trukket mig ud af diskussionen i Sport om alle tiders bedste landshold - for jeg er øjensynligt den eneste, der har set Henning Munk Jensen i hans storhedstid - og tro mig - uanset, at han ikke spillede for Liverpool, var han laaangt stærkere end Agger i defensiven!

Tilføjelse: Brasilien 1998?? Hvad så med Brasilien 1970 - som nok ville være mine GOAT-favoritter!

Edited December 20, 2007 by CoqRouge

[Guest DBM]

Yeps, og så er det, at det bliver svært. Angående tennis har jeg set alle de bedste siden 1970, men hvem ved, hvordan Donald Budge, Bill Tilden, Lew Hoad, Rod Laver og Ellsworth Vines ville have klaret sig mod dagens stjerner - eller Suzanne Lenglen og Maureen Conolly? Og ja, Ungarns landshold først i halvtredserne var muligvis GOAT. Vi får det desværre aldrig at vide. Det er også derfor, at jeg har trukket mig ud af diskussionen i Sport om alle tiders bedste landshold - for jeg er øjensynligt den eneste, der har set Henning Munk Jensen i hans storhedstid - og tro mig - uanset, at han ikke spillede for Liverpool, var han laaangt stærkere end Agger i defensiven!

Tilføjelse: Brasilien 1998?? Hvad så med Brasilien 1970 - som nok ville være mine GOAT-favoritter!

Ja, ville også ha' skrevet BRA 1970, men så syntes jeg, at det ville virke mere troværdigt, hvis jeg valgte et hold jeg rent faktisk havde set spille 'live'!

[CoqRouge]

Decemberfantasi nr. 21 af 24:

Det lader sig næppe skjule, at julen er rykket tæt på. I går var der i Politiken en kronik af Anders Bodelsen, hvor han på sine og sine forældres vegne stiller spørgsmålet "Hvad tror vi på?" og besvarer det med "ikke noget bestemt!" Det er efter min opfattelse et godt svar. Det modsatte svar går hurtigt over i fanatisme, og fanatisme er roden til alt ondt. Naturligvis kommer man let til at tænke på religiøs fanatisme, men ateisterne - som repræsenteret af f.eks. Dawkins - er faktisk lige så fanatiske. Min decemberfantasi går ud på, at den menneskelige tendens til fanatisme af enhver art forsvinder som ved et trylleslag.

[Bruno J]

Min decemberfantasi går ud på, at den menneskelige tendens til fanatisme af enhver art forsvinder som ved et trylleslag.

Nej, den er altså lidt for letkøbt . Fanatisme er pr. definition et negativt ord, men hvor går grænsen for fanatisme og dyb overbevisning? Når frihedskæmperne under krigen var parat til at ofre deres liv for noget de troede på, var det så fanatisme, som burde forsvinde som ved et trylleslag? Det vil de fleste nok ikke mene. Her definerer vi ekstreme handlinger, som krævede menneskeliv på begge sider som overbevisning og klapper i hænderne af begejstring.

Men hvor er forskellen mellem beundringsværdige frihedskæmpere med en dyb tro på, at det de kæmper for er et stort offer værd, og så "religiøse fanatikere", som repræsenterer en fanatisme, som burde forsvinde som ved et trylleslag? Handlingerne er de samme, så mon ikke den grundlæggende forskel ligger i, at vi er enige med den ene gruppe, men ikke med den anden?

Så med mindre man definerer fanatisme som en dyb overbevisning om noget man ikke selv er enig i (og det er vel ikke specielt seriøst), så afskriver man sammen med fanatismen også enhver overbevisning med konsekvenser. Og så er der vel kun ligegyldigheden tilbage. Er det et ønskværdigt mål?

[CoqRouge]

Meningen med fantasierne er, at de gerne må virke lidt provokerende i deres enfoldighed. Det kan kun glæde mig, at det er lykkedes her.

Jeg er ikke enig i, at alternativet til fanatisme - sat på spidsen - er ligegyldighed. Jeg har ikke personligt én eneste mening, der er så stærk, at jeg mener, at den bør være universel. Det betyder IMHO ikke, at jeg abonnerer på apatien som livsgrundlag, og man skal ikke forveksle det med, at man ikke kan have motiver for dette eller hint. Analogien med frihedskæmperne er nærliggende. Nej, jeg vil ikke kæmpe for at forsvare et eller andet abstrakt begreb om Danmark eller danske værdier. Ja, jeg vil tage en grusom hævn, hvis krænkerne af ovennævnte abstrakte begreber har skadet min familie. Det er ikke fanatisme - det er konkrete motiver!

[CoqRouge]

I dag var det så dagen, hvor jeg var til juleafslutning med mine nu tidligere medarbejdere. Der blev holdt en smuk tale, hvor man tilkendegav, at man havde været glad for mig som chef, men at man ikke vidste, om jeg var verdens bedste - for man havde jo ikke prøvet alle de andre. Til gengæld var man overbevis om, at jeg var den mest allround veltrænede af enhedscheferne i Post Danmark A/S - og det er jo også noget!

Gaven fra medarbejderne var såmænd en boksesandsæk med tilhørende handsker! Det blev antydet, at jeg evt. kunne have et behov for at afreagere. Hvordan mon de dog kom på den idé.......?

Inden arrangementet fandt jeg tid til en gang morgenspinning. Denne gang kunne jeg rent faktisk høre instruktøren (som var en anden end sidste gang). Selve træningen var mest tungt arbejde med lav kadence - fint med mig. Jeg undrer mig i øvrigt over, hvor FDK får stampet så mange flotte piger op af jorden. Hende i dag så godt ud og udstrålede en smittende glæde og positivitet. Så er spinning en fornøjelse!

[Arne]

Så er spinning en fornøjelse!

- det er noteret!

[CoqRouge]

Fy, fy Arne - ikke rive citater ud af deres sammenhæng!