Endorfinjunkie på genoptræning


CoqRouge
 Share

Recommended Posts

Lørdag var der lagt op til en hård dag, og det viste sig at holde stik....

Første punkt på dagsordenen var Tactical Strength Challenge. Tinapigen har allerede skrevet om arrangementet, og jeg har egentlig ikke noget at tilføje på det generelle plan, men vil blot gentage, at det er uforståeligt, at et arrangement af denne karakter ikke kan samle flere deltagere.

Specifikt for mig var der ups and downs. I TSC april tog jeg 170 kg med stort besvær i tredje forsøg af 3. Denne gang tog jeg det allerede i andet forsøg, og der var helt klart mere i reservetanken. Så var det, at jeg dummede mig! Tinapigen havde medbragt et bælte, som hun venligt udlånte, og jeg tog imod, fordi andre har sagt, at det giver sådan ca. 5 kg på dødløftet. Nu er min livvidde ikke enorm, men den er altså noget større end Tinapigens og dermed for stor til bæltet! Jeg kunne ikke spænde imod, men skulle snarere trække maven ind. I den overmodige tro, at dette ville være uden betydning og at bæltet ville give lidt ekstra, kaldte jeg 180 kg og kiksede på eklatant vis! Bæltet gjorde mere ondt end godt, og i dag har jeg noget, der vel egentlig er et par trykkede ribben - de nederste, bløde i begge sider. Jeg kan ikke hoste, nyse, feje eller slå søm i uden smerter.

Jeg forsyndede mig mod regel nr 1: Eksperimentér aldrig med en konkurrence, som du forsøger at vinde! Jeg skulle naturligvis have kaldt 175 kg og løftet på ganske almindelig vis. Jeg er 90 % sikker på, at jeg havde klaret det, men det nytter ikke at græde over spildt mælk, og 170 kg er egentlig OK for mig.

Armhævningerne gik over al forventning, idet jeg ganske som sidst tog 13 af slagsen. Sidste gang havde jeg trænet armstrong-programmet, og denne gang havde jeg lavet meget lidt. På den baggrund var de 13 meget tilfredsstillende.

KB-snatch var også OK. Vabler og tennistræning i forening havde gjort, at jeg ikke havde snatchet noget videre. Nu er den begrænsende faktor for mig i høj grad puls/åndedræt i denne øvelse - jeg ryger ind i det røde felt efter 2-3 minutter. Da den generelle form var lige så god (eller lige så dårlig) som sidst, havde jeg forventet at lave en anelse færre end sidst - og det kom til at holde stik, idet jeg nåede 100 stk, ned fra 104.

Nu er der så bare at vente på det samlede resultat, så jeg kan få at se, om det igen rækker til en god placering i Masters-klassen internationalt.

Efter TSC var det direkte afsted til den årlige tennis-reunion for gamle holdspillere. Jeg var så hæmmet af ovennævnte ribben, at jeg måtte begrænse udfoldelserne og holde igen undervejs - men halvanden times double blev det dog til. Intet i sig selv, men ganske meget oven på en TSC.

-Og så var der grillfest bagefter. Sundhedsstyrelsens anbefaling om max. 5 genstande på én og samme dag blev ikke taget strengt bogstaveligt ved denne lejlighed........

Link to comment
Share on other sites

Hejsa,

Tak for skønt selskab i lørdags, god fightervilje, opbakning og ros!

Håber det går fremad med de ømme ribben? Mega ærgeligt, at vi ikke lige fik skruet bæltet ud i passende størrelse - men wo intet vover -... og nu er vi jo endnu klogere :wink:

Dertil er det inspirerende og dejligt endnu engang at få bekræftet at alder "stort set ingen betydning" har, hvis man holder træningen.

Din form er altså meget imponerende :superman: - og jeg kan se, at du ligesom mig også har temmelig alsidige interesser - hvilket desværre ikke gør det helt nemt at træne optimalt og brilliere på alle niveauer - men kedeligt bliver det aldrig - og fremskridtene kommer jo alligevel :devil:

Rigtig god bedring og endnu bedre træning :smile:

/ Tina

Link to comment
Share on other sites

Tinapigen>Tak for din hilsen. Du beskriver min træning rammende i ganske få ord - alsidige interesser og ingen brilleren. Den karakteristik har jeg det fint med, og jeg fornemmer, at det også gælder for dig.

Bælteeksperimentet giver stadig efterveer. Mandagens styrketræning bestod mest i at rode rundt med nogle singles, og stabiliseringsopgaven blev kun løst efter masser af brok fra de ømme sideben, specielt ved military press. Jeg rundede af med en smule afstraffelse af boksesækken.

Tirsdag var der dømt første træningsgang indendørs i tennis. Det gik sådan lidt halvgalt - efter ca. 40 minutter var sidebenene så ømme, at jeg måtte slutte. Jeg havde en forventning om, at ømheden ville fortage sig, når jeg blev varm, men det modsatte skete. Mystisk!

Alt i alt er der dog fremgang - eller skulle jeg sige tilbagegang i ømheden - siden i søndags, så mon ikke jeg er ovenpå igen om nogle dage. Trænes skal der i hvert fald - så må jeg prøve at undgå de øvelser, der gør ondt.

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Ribbenene er stadig ømme, men det nægtede jeg at lade komme på tværs af gårsdagens træning. Det blev derfor til 4 runder "Fight Gone Bad". Uvist af hvilken grund er jeg ved at blive glad for den træningsform. Det er i hvert fald ikke, fordi det er behageligt! Planen er at jeg vil arbejde mig op til 5 runder pr. træningsgang, men lige nu må jeg erkende, at teknikken allerede i 4. runde skrider ganske alvorligt.

Det sidste minut i hver runde går som noget fast med burpees. Den øvelse hader jeg, og iflg. logikken må det vel betyde, at jeg har brug for den, så derfor.......

De danske resultater fremgår i skrivende stund stadig ikke af Tactical Strength Challenge-hjemmesiden. Det fremgår dog desværre med al ønskelig tydelighed, at jeg ikke har formået at gentage sejren fra april. :unhappy:

Link to comment
Share on other sites

Næh, TSC-sejren blev ikke gentaget, men lige nu ligger jeg til en delt andenplads. Det har jeg det meget blandet med! På den ene side er det jo sådan set ganske godt, men jeg er dødtræt af andenpladser. Nr. 2 i karaktergennemsnittet på gymnasiet, 3 gange nr. 2 i klubmesterskaberne i tennis - jeg giiider ikke alle de andenpladser. Jeg har en fornemmelse af, at jeg er mere fokuseret på den slags end flertallet af MOL'erne. Stort ego og begrænsede evner? Gammelt konkurrencemenneske?? Ja og Ja!

Vinderen af denne omgang TSC har leveret præstationer, der over en bred bank er en lille smule bedre end mine, men helt klart inden for rækkevidde. På den ene side vil det gå ud over mange andre ting, hvis jeg forsøger mig med målrettet TSC-træning, men på den anden side er fristelsen stor. Beslutning: Jeg gør det IKKE! Ikke desto mindre vil jeg være bedre i alle 3 discipliner til april.

I går stod den igen på en række singles. Jeg har fået den fikse idé, at jeg kun kan få plads til vægttræning, hvis jeg ikke træner så meget, at jeg er træt dagen efter. Ergo: Singles! Hvis det ikke virker, må jeg jo bare lave det om!

Muligheden for hjemmearbejde er en herlig ting. I dag var det især herligt, fordi jeg sneg mig til at straffe min Wavemaster XXL Century boksestander ganske alvorligt i en halv times tid i arbejdstiden (trukket fra flex'en). Måske var det derfor, at jeg var blød og eftergivende under eftermiddagens leverandørmøder?!

-og da jeg blev kold, gjorde ribbenene så ondt, at det var en pine at dreje på rattet i Mondeo'en. (og jeg har altså servostyring!)

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Der er gået 13 dage side bælteeksperimentet ved TSC, og de nedre ribben er stadig en plage, men dog en noget mindre plage end i sidste uge. Mon ikke de er helede om en uges tid. Indtil da lider jeg i stilhed, når jeg træner, og vågner, når jeg skal vende mig i sengen!

Ellers går træningen faktisk rigtig godt. Jeg har næsten overvundet den dårlige samvittighed over at skulke til BJJ, og såvel mine singles som de 2 ugentlige runder med Fight Gone Bad går fint. XXL'en får også sine tæsk. Jeg kan nu vælte den selv med low kicks. Ergo skal der noget mere sand i basis. Den gamle power i sparkene er ikke længere væk, end at den kan vækkes til live! Det er lige før, at jeg tror, at jeg kan overleve en MMA-fight - hvis jeg altså bare kan forhindre modstanderen i at tage mig ned!

Mest forunderligt var det dog, at jeg i mandags for første gang i umindelige tider ærligt og oprigtigt nød en løbetur. De seneste mange måneder - jeg var ved at sige flere år - har løb været en ganske tung pligt, men pludselig i mandags klikkede tingene på plads. Jeg stønnede som et svin og løb ikke særlig hurtigt, men jeg nød det som i fordums tid. Siden da har det flere gange rykket i mig, og en lille stemme har opfordret mig til at droppe anden træning og løbe en tur i stedet, men jeg har modstået fristelsen, for dybt inde har jeg en anelse om, at det er den seneste måneds Fight Gone Bad, der har forbedret konditionen så meget, at løb ikke længere er en plage.

Link to comment
Share on other sites

I aften står den på en løbetur igen, og jeg er spændt på at se, om den gode oplevelse fra sidste uge kan gentages. Siden sidst har jeg trænet såvel Fight Gone Bad som nogle tunge singles. Ganske uventet er jeg også blevet øm i min posterior chain...... Jeg tror, at årsagen må være , at jeg inkluderede en runde med lunges i min FGB. Budskabet er således ikke til at tage fejl af: Der er behov for flere lunges!

Det er i øvrigt tankevækkende, hvor meget en høj puls kan påvirke evnen til at lave f.eks. armstrækkere. Jeg havde placeret et minut med armstrækkere umiddelbart efter et minut med englehop, og efter englehoppene var pulsen i det røde felt, men arme og bryst var for så vidt i en god tilstand - troede jeg! De første armstrækkere gik da også fint, men jeg syrede totalt til efter ca. 30 sekunder og de sidste 10 sekunder var jeg sågar en overgang nede at røre med knæene. Dét troede jeg ikke skulle overgå mig!

Nu er det 2 dage i træk lykkedes mig at sove en hel nat, uden at de ofte omtalte ribbensmerter har vækket mig, når jeg skulle vende mig. Nu mangler jeg bare at kunne spille tennis uden smerter fra den kant.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Hurra! Den 7/10 lykkedes det mig at spille en times tennis uden at være hæmmet af de ømme ribben fra TSC! Det har så taget over 3 uger, og ømheden er der faktisk stadig, men nu er den aftaget så meget, at den ikke længere virker hæmmende.

De gode takter er fortsat på min ugentlige løbetur. Lysten er der, tempoet er det højeste i indeværende år og akillessenerne brokker sig kun i begrænset omfang.

Jeg tror, at ovenstående er en konsekvens af mine 2 ugentlige Fight Gone Bad-træningspas. Min kondition er i bedring, samtidig med, at jeg holder belastningen af akillessenerne nede. FGB er svinsk hårdt, men alligevel griber jeg mig selv i at gå og glæde mig til strabadserne. Intet er for hårdt, når bare det virker!

Nå ja - jeg har også fremskridt i mine tunge singles-pas, men jeg har altid lidt dårlig samvittighed bagefter. Ca. 25 tunge løft, fordelt på 3 øvelser, giver ikke rigtig den dér følelse af achievement! Det har jeg så rådet bod på ved at afslutte disse træningspas med at banke løs på voldssøjlen i et kvarters tid til sidst. Jeg har fyldt så meget sand og vand i basis, at jeg ikke længere kan flytte dyret indendørs, så det foregår ude i haven. Rygtet vil vide, at huspriserne i omegnen ved et mærkeligt sammentræf er begyndt at falde på det seneste....!

Er netop gået i gang med at læse Lykkeberg seneste debatbog. Debat er der dog ikke meget af indtil videre, for jeg griber mig selv i at være lidt for enig med forfatteren. Spørgsmålet er så, om jeg er en viljeløs zombie, der er enig med sidste taler, eller om jeg har fundet en åndelig broder?

Når Lykkeberg bliver for tung, læser jeg Arne Dahl (Ja, jeg ved godt, at det er et pseudonym!). Han skriver underbeklædningen af Lisa Marklund og Camille Läckberg og flere andre. Overvejer at skifte mit nick til Paul Hjelm......!

Og så er jeg jo begyndt på mit nye job. Jeg skal sætte mig ind i ufattelig mange nye ting, men indtil videre - 6 arbejdsdage - har det faktisk nærmest givet mere energi frem for at tappe mig for kræfter.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Jeg er faktisk ret godt tilfreds med min træning for tiden, men det er nu ikke derfor, at jeg ikke opdaterer loggen så ofte. Sagen er den, at jeg i virkeligheden har haft en uge, der er magen til den foregående, blot med en smule progression - altså 1 x løb, 1 x tennis, 2 x Fight Gone bad, 2 x singlestræning og 1 x ingenting (i dag). Det er der jo ikke meget at sige om, så det lader jeg være med. Men det er gået godt, skulle jeg hilse og sige.

Den hjemlige forsker optræder muligvis i Politikens Lørdagsliv i morgen med nogle betragtninger om fisk og andre ulykker. Jeg håber, at journalisterne fra andre medier vil respektere vores skønhedssøvn og undlade at ringe os sønder og sammen fra de tidlige morgentimer.

Næstyngste datter er netop hjemkommet fra træningslejr med svømmeklubben. En af de første dage svømmede de 10 km. Resultatet var, at de små pus resten af ugen gik rundt med træthed i kroppen og således ikke fik det optimale udbytte samlet set. Dårlig planlægning!

Link to comment
Share on other sites

Igen har ugen været som den foregående, sådan rent træningsmæssigt. Jeg synes, at jeg er inde i en god gænge med fremgang på ydeevnen og nogenlunde status quo på de kroniske skader. Mere kan jeg vel ikke bede om - men der er et minus: Hvad det så end skyldes, har jeg taget over 2 kg på over de seneste 3 uger - og såvel bukser som spejl afslører, at der ikke er tale om muskler alene! Mit bedste bud er, at de glimrende kantineforhold på min nye arbejdsplads spiller ind. Der hvor jeg var før, spiste man meget mere kage, men det kunne jeg såmænd sagtens sige nej tak til. Det er straks sværere at sige nej til pate de canard og enebærrøget dyreryg til frokost. Desværre er det sådan, at en god frokost ikke lægger nogen form for dæmper på min appetit ved aftentid.

På det seneste har jeg brugt en del tid på Facebook. Det er sjovt at konstatere, at mindst halvdelen af min gymnasieklasse årgang '77 er aktive på den front.

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Det er længe siden, at jeg har opdateret loggen her. Grundene er såmænd ikke så mystiske: Dels har jeg ikke rigtig gidet, og dels har jeg ikke haft så meget at berette om. Jeg har nu som altid svært ved at finde motivation i gentagelsens trygge monotoni.

På den anden side har motivationen til at træne ikke fejlet noget. Fight Gone Bad og nogle relativt tunge pas er det blevet i tillæg til tennis. Hvad jeg mangler, er ganske klart noget mere løb. Min kondition styrtdykker, så snart jeg forsømmer den form for træning.

På tennisfronten har det været lidt blandet, men lige nu er sidste indtryk positivt. Jeg hoppede forleden ind som 1. herresingle på klubbens afbudsramte ”almindelige” hold – altså ikke old boys – og skrabede sejren hjem i en meget tæt og lang kamp mod en spiller med officiel ranglistestatus. Det var godt af 2 årsager. For det første var det rart at få bekræftet, at jeg stadig kan være med hos ”de unge”, og for det andet var det rart at vinde en tæt kamp. Siden udendørssæsonen startede, har jeg vundet væsentlig flere kampe, end jeg har tabt – men jeg har vundet de fleste kampe stort over mindre gode modstandere, mens jeg har tabt nogle meget mere tætte kampe. Fedt at vinde en tæt igen! Nerverne sad uden på trøjen til sidst.

Jeg har ikke trænet martial arts i klub siden sidste logberetning, men jeg har af og til banket løs på voldssøjlen derhjemme. Det går faktisk OK mod en modstander, som ikke forsvarer sig, bortset fra, at soklen kan vippe tilbage og ramme tæerne, hvis man har forsøgt sig med knæspark!

Fredag var jeg til stævne i CSA som tilskuer – hvor det var iøjnefaldende, at MOL’ere med TSC-interesse var rigt repræsenteret. Det var sjovt at se kæmperne fra Roskilde, som jeg jo selv har sparret med. Martin L. vandt i en kamp, hvor han som noget nær den eneste i hele stævnet gav prøver på utraditionelle og akrobatiske teknikker – meget underholdende. En anden fra Roskilde mødte selveste DBM, der aldrig tillod nogen form for tvivl om resultatet, selv om kampen gik tiden ud. DBM gav prøver på overlegenheden i boksning og gulvkamp, mens begge kæmperne hvilede benene en hel del, når de stod op!

Apropos TSC har jeg allerede på Facebook indikeret min deltagelse i næste stævne, der er planlagt til 28/3 – heldigvis, for weekenden efter er der holdkamp i tennis.

Kampen mod den gode mad i den nye kantine fortsætter. Vægten har toppet på + 3 kg, men jeg har dog fået ram på det ene kilo nu.

Link to comment
Share on other sites

  • 3 months later...

Kigger på min logbog og konstaterer, at det saftsusemig er længe siden, at jeg har skrevet noget her. Hvorfor så det? Tjah, eksempelvis fordi:

• Måske kan man tale om MOL-generationer? Jeg tænker ikke på personernes alder, men på deres antal år på MOL. I hvert fald er det et faktum, at der i mine 6 år på MOL er sket en stor udskiftning, således at mange logbøger, som jeg fulgte med i, for længst er gået heden – og på én eller anden måde er der ikke trådt lige så mange i deres sted.

• Manglende respons. I virkeligheden hænger det sammen med ovenstående. Min oplevelse er, at responsen i logbogen udebliver, og det er selvfølgelig til dels en funktion af, at de faste læsere er stoppet og at man selv er mindre aktiv med at skrive i andres logbøger. Fravær af respons fører for mig til et fravær af indlæg.

• Altings cirkularitet. På ét eller andet tidspunkt kommer det med forlov til at virke, som om man har læst det hele før. Spørgsmål om såvel banaliteter som sofistikerede spidsfindigheder, tilrettevisning af anderledes tænkende osv.

Hvorfor skriver jeg så et indlæg nu? Jo, i al sin gru gik det i går op for mig, at der kun er 4 (fire) uger til Tactical Strength Challenge. Alle mere eller mindre udtalte hensigter om en langsigtet planlægning med en formtop ultimo marts er således atter en gang blevet til fantasterier frem for realiteter. Ikke, at der ikke er blevet trænet – for det er der! – men specialisering har der ikke været meget af. Jeg tjekkede så MOL for at se, om andre havde gang i TSC-træningen, og fik undervejs lyst til at skrive lidt igen selv.

Hvad gør man i et akut tilfælde af panik over manglende TSC-forberedelse? Jo, man griber naturligvis sin kettlebell og snatcher, til et større parti hård hud i højre hånd slipper forbindelsen med de underliggende lag og løsriver sig, blotlæggende et område med en særdeles sart og væskende vævstype! Erfaring er evnen til at genkende sine fejltagelser, når man begår dem igen! Men OK – bedre, at det sker nu end en uge før konkurrencen. Specialtræningen er imidlertid aflyst, endnu inden den kom i gang.

Link to comment
Share on other sites

:laugh: :laugh: :laugh: :laugh: :laugh:

Det er så hylemorsomt, at de af os, som har været med til TSC før laver det nummer HVER ENESTE GANG!!!

Vi er simpelthen nogle idioter! Eller også ser vi stadig mere konkurrencen som en sjov og hyggelig måde at mødes på, fremfor værende en all time glory event, som med blod, sved og ild SKAL vindes for enhver pris.

Desværre er jeg ikke selv i landet på dagen, men hvis alt går vel, smider jeg en video update.

God fornøjelse med træningen, heal fast warrior :devil:

Link to comment
Share on other sites

Hej ’Pyt – og velkommen tilbage her i loggen. Det er vel ingen hemmelighed, at du er på min liste over mere eller mindre hedengangne og savnede MOL’ere. Angående Facebook har jeg været på så længe, at man vel næppe kan tale om at give efter for gruppepres. I min selvforståelse er jeg "tidlig tilpasser".

Mandagens træning bestod i løb – nærmere bestemt 4 intervaller á 3 minutter med 2 minutters gåpause imellem. Da jeg løber dem i forlængelse af hinanden, kunne jeg umiddelbart konstatere, at den tilbagelagte distance var i mellemklassen – ikke elendig, men dog et stykke fra topformen.

Om det var løbetræningen eller søndagens dødløfteri, der hævnede sig, skal jeg lade være usagt – men ved tennistræningen tirsdag følte jeg mig slet og ret klodset! Slagteknisk gik det faktisk fint, men jeg oplevede 2 gange at falde over mine egne ben, og de finjusteringer af fodstillingen, der er så vigtige for servereturnering og grundslag, fungerede slet ikke. Bedre blev det ikke af, at tidligere omtalte hudlap manglede på ketcherhånden – det gav lidt uønsket feedback!

I dag vakler jeg lidt imellem at køre ovennævnte intervaltræningsprogram på Concept2’eren i den lokale fitnessbule eller at løfte noget tungt derhjemme. Jeg er lidt i tvivl om, hvad der er bedst for den lille hvide og hudløse akademikerhånd.

Til oplysning for regeringen vil jeg gerne benytte lejligheden til at forkynde, at jeg ikke agter at arbejde mere pga. skattereformen. I stedet vil jeg sætte mig mageligt til rette i lænestolen og fundere over, hvad jeg skal bruge de 40.000 kr ekstra til, ligesom jeg også har et tilsvarende SP-beløb at skulle formøble. (Før skat, altså!). Min egen Concept2? En 50 tommers Pioneer plasmaskærm?? Kapitalpension??? Rart at vide, at man gør det for samfundets skyld!

Hvad F….. tænker de på, derinde på Borgen?

Link to comment
Share on other sites

Hej CoqRouge, godt at se lidt liv i loggen igen.

Er du stadig flittig med både BJJ og kickboxing/Thaiboxing? Jeg droppede det inden jeg kom i gang. Man må jo priortere lidt.

Nu skriver du, at du ikke rigtig har trænet målrettet til TSC, men hvis jeg husker rigtig, gik det jo meget godt sidste år med samme "indsats" ikk?

Vh

Junker

Link to comment
Share on other sites

Hej 'Pyt – og velkommen tilbage her i loggen. Det er vel ingen hemmelighed, at du er på min liste over mere eller mindre hedengangne og savnede MOL'ere.

Tak. :smile:

Måske du skal genopfinde loggen som en hyggelog - det der med at eksistere er alligevel stærkt overvurderet - FN har besluttet at vi skal uddø grundet stresset over den globale opvarmning.

Angående Facebook har jeg været på så længe, at man vel næppe kan tale om at give efter for gruppepres. I min selvforståelse er jeg "tidlig tilpasser".

At være en del af den mørke side fra starten, gør det da ikke bedre. :tongue: Facebook er for mig at se indbegrebet af de syv dødssynder - ikke at jeg er blevet religiøs, men der er noget moralsk fordærvende ved stedet.

Til oplysning for regeringen vil jeg gerne benytte lejligheden til at forkynde, at jeg ikke agter at arbejde mere pga. skattereformen. I stedet vil jeg sætte mig mageligt til rette i lænestolen og fundere over, hvad jeg skal bruge de 40.000 kr ekstra til, ligesom jeg også har et tilsvarende SP-beløb at skulle formøble. (Før skat, altså!). Min egen Concept2? En 50 tommers Pioneer plasmaskærm?? Kapitalpension??? Rart at vide, at man gør det for samfundets skyld!

Hvad F….. tænker de på, derinde på Borgen?

Så er vi to - jeg slipper små 30.000 kr billigere næste år, de bliver næppe brugt indenfor landets grænser.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad de tænker, men ud over at frigive SP-midlerne (hvilket er godt fundet på, det har en mental strakseffekt og en reel efter 1. juni), så virker det meget lidt gennemtænkt (ud over de egoistiske bevæggrunde) at frede boligejerne endnu engang.

'Pyt

Link to comment
Share on other sites

Junker>Kampsport bliver det ikke til noget med for tiden. Jeg tæver dog løs på min sandsæk - som næppe rummer et eneste gram sand! - et par gange om ugen. TSC skal jeg nok gennemføre, men det ville dog være rart med forbedringer også. Det kræver specialtræning - og som du så rigtigt siger - man må prioritere.

'Pyt>Min log har da altid været en hyggelog :smile: Jeg hygger mig blandt andet ved at fuske med en masse forskellige emneområder. Men det er rigtigt, at det eksistentialistiske ikke har nydt særlig fremme her i loggen i ganske lang tid. Kan i øvrigt tilføje, at jeg i "Human Instinct" har læst, at én af fordelene ved den store menneskelige hjerne er bedre køling. Vi er således relativt veludrustede til at overleve den globale opvarmning - men det hjælper selvfølgelig ikke meget, hvis alle byttedyrene er faldet døde om med hedeslag!

Har netop taget den nye sundhedsprofil-test her på MOL. Den korte giver 86 %, mens den udvidede sniger sig op på 87 %. Et alkoholforbrug på 15-21 genstande/uge og et blodtryk i den høje ende af normalområdet står for tidslerne blandt de i øvrigt pæne resultater.

Link to comment
Share on other sites

Angående mine resultater på sundhedsprofilen fik jeg lyst til at tilføje et par ting:

Alkoholforbruget: Jeg opgav 15-21 genstande. De fleste uger ligger jeg såmænd nok omkring de 10, men jeg forsøgte at se tingene hen over året – og der er jo noget, der hedder ferier og højtider! Sværest er det vel i virkeligheden med de max. 5 pr anledning. En velkomstdrink, en halv flaske vin til maden og en cognac til kaffen er jo ingenting, set hen over en (lang) aften, men vupti: Man er over de 5 genstande!

Blodtrykket er angivet med de værdier, som læger og sygeplejersker har målt. (Senest 128/85). Jeg har også på anden vis fået målt blodtrykket – privat (hos en blodtrykspatient) og på Eksperimentariet. Her får jeg markant lavere værdier, så jeg kan vel selvdiagnosticere mig med det, som kaldes Konsultationsblodtryk.

Nå, tilbage til træningen: Jeg føler mig lidt slidt for tiden, så jeg kortede lidt ned på vægtdelen i går, hvorefter programmet bestod af:

Military (få)

Squats, flere typer (få)

Hængende benhævninger til loft (få)

Dødløft lock-out m/5 sekunders hold (5 gange med alt mit jern = 187 kg)

Pull-ups (få)

12 x 30-30 på cyklen

10 minutter med sandsækken

Ginastica Natural (har netop købt DVD’erne)

30 minutters dyb søvn under champignon-liga’en

-Og dermed er vi klar til den vigtige kamp i aften!

Link to comment
Share on other sites

Min deltagelse i Tactical Strength Challenge er desværre pludselig kommet i farezonen. Forklaringen er på samme tid banal og kompliceret.

I lørdags tog vi hul på anden runde af vinterens holdkampe i tennis. Jeg endte op med at spille ca. 4 timer i lørdags, en single og en double. Det var doublen, der tog mest tid – med et antiklimaks i form af et 7/6 – nederlag i 3. sæt. Underlaget var glat og meget forskelligt fra det, som jeg til hverdag træner på, så jeg brugte undervejs uforholdsmæssigt mange kræfter på selve det at bevæge mig og holde balancen. 4 stk blødende hudafskrabninger på knæene vidner om, at det ikke altid lykkedes! Jeg blev også forpustet i et omfang, som ikke er almindeligt, og kan kun gætte på, at det specielle underlag var årsagen.

Nå, men hvad har det med TSC at gøre. Jo, jeg prøvede at træne mit vægtprogram søndag, altså dagen efter holdkampen. Det gik slet, slet ikke! Øm, træt, stiv, svag – det hele var galt. Igen: Det er måske ikke så underligt eller foruroligende i sig selv – men tilfældet vil, at TSC er placeret en lørdag morgen, hvor jeg inden da fredag aften igen skal spille holdkamp. Hvis ikke det bliver en ganske hurtig affære, magter jeg ganske enkelt ikke TSC, som måske starter 10 timer efter den sidste tennisbold er slået.

Nu kan man måske sige: Stil dog op alligevel. Ja, så DL’er du 30 kg mindre, tager 5 armhævninger mindre og måske 25 snatches – men hvad så? Du er jo alligevel med en vis sandsynlighed eneste Masters-deltager! Men som hærdede læsere af denne log – hvis de findes! – vil vide, hænger tingene ikke sammen på den måde for mig. Jeg har svært ved at acceptere at konkurrere, hvis jeg ikke kan leve op til mine egne forventninger. Det ”kostede” 10 års fravær fra tennis og det kan komme til at koste denne deltagelse.

Nu får vi se! Jeg planlægger under alle omstændigheder at møde op til TSC den 28/3.

Link to comment
Share on other sites

Der er for få positive historier i medierne i disse dage. Det har der nu nok altid været. If it sucks, it sells!

Men jeg har en positiv historie. Den gamle kan endnu! I min fremskredne alder er der af naturlige årsager ikke nogen overflod af all-time PR’er, hvis vi altså fraregner de situationer, hvor jeg prøver ét eller andet for første gang. I den aktuelle situation har jeg en gang om ugen snuppet nogle få tunge singler i dødløft igennem de seneste måneder. I går fik jeg så den fjollede idé at teste mit max. Jeg kan kun være tilfreds med resultatet. De 160 kg fløj op, 170 kg var tunge, men ikke svære. Min gamle PR var 180 kg og 3-4 år gammel. Efter de 170 kg besluttede jeg i ungdommelig kådhed at forsøge mig med 182,5 kg og voila! Stangen kom fint op fra gulvet, gik så næsten i stå midtvejs, men kom i gang igen og kunne lockes out uden krise i slutfasen. Det er jeg mildt sagt godt tilfreds med, og et dødløft i nærheden af 2,3 gange kropsvægt er vel OK for en motionist i masters-klassen.

Nå, inden selvtilfredsheden flyder helt over, må jeg hellere berette, at jeg efter dødløft også ville træne bench press. Jeg kom på sporet af en for mig hidtil ukendt og ikke helt gennemskuelig sammenhæng mellem de 2 løft – for jeg kunne hverken presse det ene eller det andet! Sagt på en anden måde var jeg vel ca. 10-15 % svagere end normalt.

Link to comment
Share on other sites

- men det hjælper selvfølgelig ikke meget, hvis alle byttedyrene er faldet døde om med hedeslag!

Vandbøffel smager da ellers ok.

Der er for få positive historier i medierne i disse dage.

Du er ikke blot blevet hjernevasket til kun at se de negative? :unsure:

Dagene bliver længere og solen står op i morgen, resten må siges at være ligegyldigt fyld. :smile:

Tænk hvor fredeligt her ville være, hvis vi havde et propagandaministerie, eller et censur ditto, som kunne holde selvsvinget omkring økonomiske kriser, boligmarkedet, død, ødelæggelse, bandekrige, forhøjet dødsrisiko ved dette og hint på et minimum.

Ender informationssamfundet mon med at udryde racen?

'Pyt

Link to comment
Share on other sites

I går fik jeg så den fjollede idé at teste mit max. Jeg kan kun være tilfreds med resultatet. De 160 kg fløj op, 170 kg var tunge, men ikke svære. Min gamle PR var 180 kg og 3-4 år gammel. Efter de 170 kg besluttede jeg i ungdommelig kådhed at forsøge mig med 182,5 kg og voila! Stangen kom fint op fra gulvet, gik så næsten i stå midtvejs, men kom i gang igen og kunne lockes out uden krise i slutfasen. Det er jeg mildt sagt godt tilfreds med, og et dødløft i nærheden af 2,3 gange kropsvægt er vel OK for en motionist i masters-klassen.

Det er faktisk et ret fantastisk resultat i betragtning af, at du ikke træner specifikt efter dette mål. Det tyder på, at din træning i almindelighed er fornuftig allround træning, som giver en kropsstyrke uden de svage led, som målrettet rekordjageri ofte skaber. Altså træning med en funktionel værdi. Og det er da slet ikke så ringe endda... :smile:

Link to comment
Share on other sites

Beleriand K> Tak for de pæne ord. Verdens goder er ulige fordelt. Jeg har et talent for at dødløfte, lige som du har et talent for bench press og military. Jeg er sådan set enig i, at jeg ikke har nogen svage punkter rent styrkemæssigt, men omvendt har jeg heller ikke de store relative fordele. Det er dog godt at vide, at en stor r.. kan bruges til andet end at sidde på! Funktionelt? Ja, det håber jeg - jeg vil så gerne kunne lidt af det hele!

I dag har jeg forundret hele centret ved at lave gynnastica natural på gulvet. Jeg supplerede ved at sætte PR på den kære Concept2 - men det har jeg jo kun trænet en kortere periode, så det tæller ikke!

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Fredagens holdkamp i tennis gik som håbet og frygtet: Joh, det endte med en klar sejr til holdet, og jeg vandt mine individuelle kampe, men undervejs måtte jeg ud i 2 lange og hårde sæt mod modstandere, der i min optik spillede over evne. OK, længden i mine grundslag forsvandt også lige en overgang, hvilket er kritisk mod en modstander, der forstår at angribe de korte bolde. Heldigvis servede jeg godt, og det reddede mig i den kritiske fase, indtil jeg fandt længden igen og fik taget modet fra modstanderen.

Problemet var så bare, at med 3,5 timers tennis fredag aften, belastet energibalance, skuldersmerter og blå tånegle var jeg ikke på toppen til lørdag morgens Tactical Strength Challenge. Opvarmningen gjorde det helt tydeligt, at alt arbejde med armen over skulderhøjde var forbundet med smerte, og med pull-ups og snatches på programmet er det ikke så heldigt.

Selvfølgelig kunne jeg have ignoreret smerten og kørt igennem, men med tennisfinale på lørdag var jeg ikke indstillet på at løbe risikoen for mere permanente problemer. Alligevel var jeg på nippet til at gøre det, nok på grund af det inspirerende selskab med Bogs, Guarden, Musashi, Richard og Frederik samt medlevende tilskuere - ingen nævnt, ingen glemt. Jeg nøjedes dog med at lave en enkelt pull-up og 10 snatches, sådan bare for at få en notering. Bagefter kom jeg til at tænke på, at jeg jo bare kunne have snatched løs med venstre - det kunne vel have blevet til en cirkus 60-70 stykker på de 5 minutter, men på den anden side: Til glæde for hvem? Selv 70 stk. rækker jo ingen vegne i den samlede konkurrence.

Nu foregår dødløft jo i en noget lavere højde og stiller andre krav til energisystemet, så jeg satsede på et godt resultat her. Og det udeblev heldigvis ikke. Først et let løft på 165 kg, fulgt op af et noget besværet løft på 175 kg, og så var der lagt op til et attentat på min 10 dage gamle PR på 182,5 kg. Der kom 185 kg på stangen, og op kom den! Skønhedspræmien fik jeg nok ikke, men jeg er godt tilfreds.

Der var flere andre, der satte dødløftrekorder. En årsag kunne f.eks være karakteren af "riflingen" (hvad hedder det?) på stangen. Det var min oplevelse, at stangen næsten hang fast i hånden og dermed eliminerede selve grebet som en begrænsende faktor.

Søndag løb jeg for første gang i umindelige tider 8 km. Tiden var elendig, men så havde jeg så meget desto mere mulighed for at nyde det spirende forår - og 2 spirende vabler…..

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share