Endorfinjunkie på genoptræning


CoqRouge
 Share

Recommended Posts

DBM>Sygedage er en mærkelig ting. Jeg kan naturligvis sagtens forstå, at man en gang imellem løber ind i en aggressiv mikrobe, som det tager lidt tid at nedkæmpe. Det skete for mig selv, da jeg i 2004 havde 2 sygedage - for første gang i adskillige år. Er ens uheldige nummer udtrukket, kan man også løbe ind i noget rigtigt alvorligt - det gør vi jo alle i den sidste ende! Det, som jeg har sværere ved at forstå, er hvad der sker for de mennesker, som i løbet af et år - og stort set hvert år! - har 2-3-4-5 perioder med sammenhængende sygedage. Er det et dårligt immunforsvar? Udviser de risikoadfærd ved at færdes i forkert påklædning eller ved at udveksle inficeret udåndingsluft i et lummert spinninglokale? Eller er de slet og ret bare pylrede af natur med en meget lav smertetærskel?

Ved du nærmere bestemt, hvad der er galt med dine akillessener? I mit tilfælde - og tilsyneladende også i Haggis' - er det egentlig ikke selve senen, det er galt med. Problemet er senens tilhæftning på selve knoglen. Den slags er jeg desværre disponeret for, men det skal ikke forhindre mig i at forsøge at gøre noget aktivt ved sagen.

Held og lykke til dig, hvis du går i gang med Alfredsons program.

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Sygedage > For mit vedkommende er jeg slet ikke i tvivl. Efter at jeg begyndte at tage min kost/livsstil mere seriøst forsvandt sygedagene. Måske er der også noget mentalt i det - jeg har slet ikke tid til at være syg. Så kan man jo heller ikke træne igennem! :wink:

Akillessener > Jeg har ikke fået nogen diagnose, men det kom efter min fod engang sad fast i gulvet ved en brat opbremsning til basketball. Min overkrop var dog stadig i fremdrift, så min hele vægt 'rev' i min akillessene. Et stykke tid efter lavede jeg samme trick og det kostede mig en rigtig lang pause og behandling hos en fys. Det var først, da jeg fik akupunktur, at det forsvandt. Jeg mærker lidt til det fra tid til anden, men åbenbart ikke nok til, at jeg har fået lavet de øvelser. :dry: Da jeg for et par uger siden spillede basket for første gang i et par år, lavede jeg samme trick - dog i en mild udgave. Så jeg må nok erkende, at det er et tilbagevendende problem!

Link to comment
Share on other sites

DBM>Sygedage er en mærkelig ting. Jeg kan naturligvis sagtens forstå, at man en gang imellem løber ind i en aggressiv mikrobe, som det tager lidt tid at nedkæmpe. Det skete for mig selv, da jeg i 2004 havde 2 sygedage - for første gang i adskillige år. Er ens uheldige nummer udtrukket, kan man også løbe ind i noget rigtigt alvorligt - det gør vi jo alle i den sidste ende! Det, som jeg har sværere ved at forstå, er hvad der sker for de mennesker, som i løbet af et år - og stort set hvert år! - har 2-3-4-5 perioder med sammenhængende sygedage. Er det et dårligt immunforsvar? Udviser de risikoadfærd ved at færdes i forkert påklædning eller ved at udveksle inficeret udåndingsluft i et lummert spinninglokale? Eller er de slet og ret bare pylrede af natur med en meget lav smertetærskel?

Hmm. Synes nu du sætter overliggeren temmeligt lavt, hvis du allerede undrer dig over nogle kan have 2 sygeperioder på 1 år. Glæde dig over dit ualmindeligt gode helbred. Nu er det jo også sådan at en meget stor del af den danske befolkning ikke dyrker motion, en del ryger, andre er overvægtige og spiser usundt etc. Man skal derfor nok forvente at der er en del mennesker med et noget højere sygefravær. end dit niveau.

Det er vel en meget stor del af befolkningen, der enten lider af en af vores "velfærdssygdomme". Hertil kommer rygproblemer, astma, allergi etc., som også kan spille aktivt ind.

Endelig er der også arbejdsklimaet. Her tænker jeg både på det fysiske og psykiske. Desværre ser man en stadig stigende tendens til storkontorer med heraf følgende dårligere arbejdsmiljø og formentlig også øget sygdom. Har aldrig forstået rationalet bag overgangen til disse bortset fra lokalebesparelser. Det skulle være underbygget at det både fører til lavere arbejdsproduktivitet og dårligere indeklima.

For mit eget vedkommende har jeg ligget en del lavere end gennemsnittet næsten alle år, men sikkert ultrahøjt ift. dig. De senere år med tendens til lidt stigning. For mig skyldes det til dels min astma, idet denne reagerer kraftigt på forkølelser, hvor jeg tidligere ikke meldte mig syg pga. dine kan jeg ved en kraftig forkølelse blive nødt til dette.

Det er dog slet ikke noget jeg glæder mig over, da opgaverne blot ligger og venter og sygedage blot giver øget stress og i øvrigt ødelægger mit træningsprogram.

Link to comment
Share on other sites

Udsagn nr 2: Aftenen inden en julefrokost skal man have god sex med kæresten/ægtefællen - så melder lysten til utroskab sig slet ikke.

Nu er det min personlige oplevelse, at selv mindre god sex er ret godt - men hvem kan garantere, at et profylaktisk samleje bliver godt? Kunne det ikke gøre ondt værre, hvis det mislykkes? I øvrigt er utroskab vel mere en indstilling end en reaktion på det at få for lidt derhjemme.

Når ovenstående er essensen af en "eksperts" udtalelelser, må jeg i en optimistisk tone konkludere, at vi er mange, der har en potentiel karriere som eksperter, der udtaler sig til ukritiske massemedier.

Tror nu også at mennesker er meget forskellige også hvad dette emne angår.

Har nu et eller andet sted læst udsagn 2 anderledes nemlig at dette er en god strategi for konen for at undgå mandens utroskab, mens det kan have omvendt effekt hvis manden bruger samme strategi, hvis konen skal til julefrokost, da homonerne er sat i svingninger.

Ved ikke om det er præcist gengivet eller husket, men problemet er så hvis begge har julefrokost samme dag!!!

I øvrigt god jul og godt nytår.

Edited by Jan D.
Link to comment
Share on other sites

Hmm. Synes nu du sætter overliggeren temmeligt lavt, hvis du allerede undrer dig over nogle kan have 2 sygeperioder på 1 år. Glæde dig over dit ualmindeligt gode helbred. Nu er det jo også sådan at en meget stor del af den danske befolkning ikke dyrker motion, en del ryger, andre er overvægtige og spiser usundt etc. Man skal derfor nok forvente at der er en del mennesker med et noget højere sygefravær. end dit niveau.

Det er vel en meget stor del af befolkningen, der enten lider af en af vores "velfærdssygdomme". Hertil kommer rygproblemer, astma, allergi etc., som også kan spille aktivt ind.

Endelig er der også arbejdsklimaet. Her tænker jeg både på det fysiske og psykiske. Desværre ser man en stadig stigende tendens til storkontorer med heraf følgende dårligere arbejdsmiljø og formentlig også øget sygdom. Har aldrig forstået rationalet bag overgangen til disse bortset fra lokalebesparelser. Det skulle være underbygget at det både fører til lavere arbejdsproduktivitet og dårligere indeklima.

For mit eget vedkommende har jeg ligget en del lavere end gennemsnittet næsten alle år, men sikkert ultrahøjt ift. dig. De senere år med tendens til lidt stigning. For mig skyldes det til dels min astma, idet denne reagerer kraftigt på forkølelser, hvor jeg tidligere ikke meldte mig syg pga. dine kan jeg ved en kraftig forkølelse blive nødt til dette.

Det er dog slet ikke noget jeg glæder mig over, da opgaverne blot ligger og venter og sygedage blot giver øget stress og i øvrigt ødelægger mit træningsprogram.

CoqRouge, Jeg kommer vist tæt på dig hvad angår sygedage.

Det har tidligere været oppe i din log.

Jeg husker da du nævnte det i forbindelse med dine 2 sygedage i 2004.

Den gang var det allerede længe siden jeg havde haft sygedage, og har ikke haft det siden.

Nej, det passer ikke helt, for jeg var havde det dårligt en dag lige inden jul.

Jeg blev ikke hjemme, men tog "sygedagen" på arbejdet.

Om morgenen synes jeg godt, at jeg kunne tage på arbejde,

men jeg var ikke meget værd eller speciel effektiv den dag.

Der var ikke så meget, der lykkedes, men sidst på dagen fandt jeg en fejl,

i noget computerudstyr, som virkelig havde været vanskelig.

Så var dagen reddet, selv om det var hårdt :4thumbup:

Ang. arbejde og sygedage, skal man lige som i alle andre af livets forhold mærke efter,

og gøre hvad man føler er rigtigt.

Hvis det psykiske arbejdsmiljø er dårligt og man kun får utak for at være lidt langsom

når man går på arbejde med en kraftig forkølelse, så bør man nok blive hjemme

for at pleje sig selv osv. - og så hurtigst muligt finde et andet job.

Dårligt arbejdsmiljø, mobning på grænsen til det, der nedbruder en psykisk, har jeg oplevet,

både selv og hos mine nærmeste, og selv om jeg nu har det bedst tænkelige job,

så husker jeg at tænke på at ikke alle har det sådan.

Henning :showoff:

Edited by Henning
Link to comment
Share on other sites

Godt nytår til CR og alle I andre,

Bare en kort kommentar ang. hæltræningen som jeg udfører den:

Et ganske almindeligt hæl løft (calf raise), udført med begge ben samtidig, men uden at der bliver gjort særligt meget ud af selve det eccentriske stræk.

Jeg har tænkt over effekten som jeg selv har oplevet, og kan kun komme frem til at det er selve det at koncentrere sig om øvelsen som måske giver lidt mere blodtilførsel i området, da jeg ikke kan opnå samme effekt hverken med løb eller cykling.

Er i løbet af de seneste måneder i øvrigt blevet helt frelst på fiskeolies anti-inflammatoriske effekt.

(sandsynligvis for meget tid på T-nation)

Bruger i øjeblikket 3000 mg noname olie og 1000 mg Memorex/høj DHA om aftenen, og har kun haft positive erfaringer med det.

God træning

Hæg

Link to comment
Share on other sites

Jan D og Henning>Angående sygedage kan det da godt være, at jeg sætter overliggeren højt. Det var på ingen måde meningen at nedgøre mennesker, der uforskyldt lider af diverse kroniske sygdomme. Og ja - jeg glæder mig hver dag over mit gode helbred (bortset fra de irriterende småskader), vel vidende, at et godt helbred i den sidste ende er et forbigående fænomen. Sic transit gloria mundi!

Mit ærinde var i virkeligheden mere at provokere lidt på en anden måde. Som både DBM og Jan D er inde på, er der en masse ting, som man godt kan gøre anderledes og dermed begrænse sin risiko for at blive syg. God kost, ingen rygning, frisk luft og motion, kontrol med arbejdsmæssig stress, undgå risikoadfærd i almindelighed - der er masser af ting, og hver for sig er de ganske ordinære - alle ved det og alle ved, at de burde praktisere det i hverdagen, men får det ikke gjort. Hvorfor ikke? Er de ligeglade? Eller ser de sygedage som en del af det samlede regnestykke - en pris, som man må betale for at have det "sjovt"?

Link to comment
Share on other sites

Eller ser de sygedage som en del af det samlede regnestykke - en pris, som man må betale for at have det "sjovt"?

Sandsynligvis ja. Det kan vel sammenlignes med at drikke sig fuld. Hvor mange har ikke ligget i sengen dagen efter en fest og forbandet beslutningen om ikke at stoppe før de sidste ti genstande? Men man gjorde ikke. Og man gør det heller ikke næste gang. Selvom man ved lidt omtanke godt kender konsekvenserne.

Om det så er et begavet valg, kan diskuteres. Ligesom det kan diskuteres, om valget af en dårlig livsform med sygdom som konsekvens er et godt valg. Eller bare et resultat af en kombination af manglende vilje og manglende evne til lave det om.

Link to comment
Share on other sites

Jan D.>Angående mit indlæg om utroskab og julefrokoster var jeg ganske rigtigt noget pikeret over rådene, som jeg fandt lettere tåbelige og i høj grad diskutable på den ufede måde - men mest af alt var jeg irriteret over, at ophavsmanden blev lanceret som "ekspert". Nu er jeg selv sådan rent erhvervsmæssigt en "ekspert" på mit område, og jeg er helt og aldeles uenig med Anders Fjogh i hans korstog mod eksperterne - men alligevel må jeg på baggrund af det aktuelle emne konkludere, at hvis der går for meget inflation i eksperttitlen - og det er jo ikke en beskyttet titel, så faren er nærliggende! - ja, så er vi som helhed nok bedst tjent med at lukke ørerne, når den sidste nye ekspert udtaler sig.

Link to comment
Share on other sites

Haggis>Når du har god effekt af din akillessenetræning trods de betydelige afvigelser i forhold til Alfredson-metoden, tyder det efter min mening på, at en væsentlig del af effekten opnås ved selve det at træne området kontrolleret. Ordet "kontrolleret" bruger jeg som en modsætning til det, som der sker, når man cykler, løber eller (endnu værre) spiller bold, hvor der ikke til alle tider er styr over belastning og bevægelsesudslag.

Jeg er selv på den med fiskeolien, men har aldrig kunnet knytte en forbindelse mellem indtag og (fravær af) symptomer. Alligevel fortsætter jeg - for det kunne jo let tænkes, at det ville se værre ud, hvis jeg droppede fiskeolien.

Samtidig er jeg gået i gang med et tilskuds-produkt, der hedder Relevia. Andre har angiveligt haft gode resultater med dette, så jeg prøver mig frem - ud fra den konkrete betragtning, at jeg har råd til det, kombineret med en (naiv?) forestilling om, at det i hvert fald ikke gør nogen skade.

Link to comment
Share on other sites

Haggis>Når du har god effekt af din akillessenetræning trods de betydelige afvigelser i forhold til Alfredson-metoden, tyder det efter min mening på, at en væsentlig del af effekten opnås ved selve det at træne området kontrolleret. Ordet "kontrolleret" bruger jeg som en modsætning til det, som der sker, når man cykler, løber eller (endnu værre) spiller bold, hvor der ikke til alle tider er styr over belastning og bevægelsesudslag.

Meget enig. Er dog ikke helt med på hvad du mener med kontrolleret træning. Her tænker jeg selv mest på styrkeøvelser (da disse er meget kontrollerbare) og samtidig giver en styrkeopbygning. Derimod er cykling, løb etc. som udgangspunkt ved intensiv træning mere en belastning (betragtet ud fra et optræningssynspunkt).

Man kan dog ikke komme uden om, at hvis målet er en bestemt kredsløbsaktivitet må man gradvist opbygge kapacitet (styrke og kondition) indenfor denne disciplin.

Ved ikke lige om jeg skyder ved siden af diskussionen, men jeg har selv oplevet ret positive effekter af let kredsløbstræning ift. skader og fx. imflammation bla. achilleseneproblemer og omvendt negative erfaringer ved at ligge helt stille med træningen. Tror det både skyldes at den specifikke bevægelse/styrke vedligeholdes delvist og at træningen via det øget blodomløb medvirker til at bedre tilstanden (noget andet er så at jeg selv har svært ved at nøjes med at træne let).

Min erfaring er også at det ofte kan lade sig gøre med opfindsomhed at finde en træningsmåde at holde sig i gang kredsløbsmæssigt på, så man ikke skal starte helt forfra efter man har overstået skaden.

Noget andet er at jeg synes det er svært at gøre kontrolleret træning (både styrketræning og kredsløbstræning) lige så motiverende og mindre kedsommeligt. Cykler man sig en tur kommer der derimod altid nye oplevelser på kontoen uanset hvor kontrolleret denne er planlagt.

Link to comment
Share on other sites

PS. Et andet problem er også at kontrollerede øvelser ikke giver samme styrke netop i yderpositioner og ift. mere spontane belastninger.

I dette ligger der vel en faseperspektiv ift. genoptræning/optræning, hvor man i startfasen kan undgå risikoadfærd ved kontrolleret træning/kontrollerede øvelser. Omvendt kræver den videre optræning senere en tilpasning til ukontrollerede belastninger.

Ekempler på dette er fx. leg raises-øvelser (klassiker) ift. achilleseneskader. Giver god styrke ved meget lignære fodafviklinger. Konkret kredsløbstræning er dog dels ikke 100% identiske med dette, da underlag, hastighed og måde foden afvikles er anderledes.

Et andet eksempel er den klassiske forskel på henholdsvis løbebånd/plan asfalt ved løb og så blød jordbund eller grus med småsten for ikke at nævne skovbund. I førstnævnte tilfælde er der mulighed for kontrollerede bevægelser (om end ikke så udbredt som i styrkeøvelserne), men den opnåede styrke kan vise sig ikke helt tilstrækkelig ift. de ukontrollerede bevægelser, hvis målet er at praktisere eller vende tilbage til disse.

Edited by Jan D.
Link to comment
Share on other sites

Det har aldrig være min hensigt, at de kontrollerede bevægelser (=hælsænkninger efter Alfredson-forskrifterne) skulle træde i stedet for kredsløbstræning og boldspil. Hælsænkningerne er alene mit forsøg på at sikre mig en smertefri tilværelse, forstået på den måde, at jeg kan gå nogenlunde almindeligt også om morgenen og kan gå ned ad trapper uden at bruge gelænderet også 2 timer efter en tenniskamp - uden en dobbelt dosis Aleve.

Der er jo nærmest religionskrig i visse kredse angående løb på bløde underlag. Er det godt for skader eller er det tværtimod noget værre noget? Jeg har ikke svaret, men jeg kan sige med absolut sikkerhed, at en akillessene, der lige med nød og næppe holder til cykling og løb (uanset underlaget), har det meget svært, når den bliver udsat for de belastninger, der følger af boldspil med hyppige retningsskift - det være sig fodbold, håndbold, badminton eller som i mit tilfælde - tennis.

Når jeg spiller tennis, tænker jeg ikke på akillessenen, med mindre den er i en akut fase - hvor jeg i øvrigt melder afbud! Til gengæld spekulerer jeg over, om jeg ubevidst holder igen med mine afsæt og derigennem ikke kan udfolde min reelle hurtighed. Hvis jeg gennem eccentriske hælsænkninger kan overbevise mit ubevidste jeg om, at det roligt kan give grønt lys for alle type II-fibrene, vil meget være vundet.

Link to comment
Share on other sites

Jan D og Henning>Angående sygedage kan det da godt være, at jeg sætter overliggeren højt. Det var på ingen måde meningen at nedgøre mennesker, der uforskyldt lider af diverse kroniske sygdomme. Og ja - jeg glæder mig hver dag over mit gode helbred (bortset fra de irriterende småskader), vel vidende, at et godt helbred i den sidste ende er et forbigående fænomen. Sic transit gloria mundi!

Mit ærinde var i virkeligheden mere at provokere lidt på en anden måde. Som både DBM og Jan D er inde på, er der en masse ting, som man godt kan gøre anderledes og dermed begrænse sin risiko for at blive syg. God kost, ingen rygning, frisk luft og motion, kontrol med arbejdsmæssig stress, undgå risikoadfærd i almindelighed - der er masser af ting, og hver for sig er de ganske ordinære - alle ved det og alle ved, at de burde praktisere det i hverdagen, men får det ikke gjort. Hvorfor ikke? Er de ligeglade? Eller ser de sygedage som en del af det samlede regnestykke - en pris, som man må betale for at have det "sjovt"?

Hej,

jeg prøver lige igen, med mere direkte eksempler.

Buschauffører, klinikassistenter ved læge eller tandlæge, so-su medarbejdere, kasseassistenter,

telefonpassere med 3 telefoner der skal passes

og kun 2 ører og en sur chef, de samtidig skal holde på afstand fordi han skælder ud over

at de ikke passer telefonerne og kunderne venter eller går.

Ja, det er en del af dagligdagen på arbejdsmarkedet, desværre en stor del, og jeg forstår godt at de bliver syge.

Vi kan sagtens sidde her og føle os frelste i vores fede job i store virksomheder, hvor tingene for det meste går rigtig til.

Hvor der er en personaleafdeling der varetager vores trivsel og nærmest kæmper for at give os personalegoder.

Sådan er det ikke i små virksomheder og butikker med dårlig ledelse...

Dem er der rigtig mange af og der kræves ingen uddannelse for at blive leder.

I mange tilfælde er lederen måske endda en, der ikke kunne indordne sig i et

andet firma, og derfor starter selv.

Hvis han er skruppel-løs og uden samvittighed kan han måske endda blive en god købmand :laugh:

Håber at det kan være med til at gøre det forståeligt at nogen bukker under med helbredet.

Hav en god dag og pas på hinanden :bigsmile:

Henning :showoff:

Edited by Henning
Link to comment
Share on other sites

Det har aldrig være min hensigt, at de kontrollerede bevægelser (=hælsænkninger efter Alfredson-forskrifterne) skulle træde i stedet for kredsløbstræning og boldspil. Hælsænkningerne er alene mit forsøg på at sikre mig en smertefri tilværelse, forstået på den måde, at jeg kan gå nogenlunde almindeligt også om morgenen og kan gå ned ad trapper uden at bruge gelænderet også 2 timer efter en tenniskamp - uden en dobbelt dosis Aleve.

Mit skriv var nu heller ikke ment som fordele ift. et enten eller, mens som et både og!

Problemet er jo netop at man (eller mange) er tilbøjelig til at droppe genoptræningsøvelserne så snart man kan kredsløbstræning, hvor man istedet burde fortsætte med disse minimum et stykke tid efter at man er helt symptomfri (eller udføre disse fast som forebyggende træning).

Der er jo nærmest religionskrig i visse kredse angående løb på bløde underlag. Er det godt for skader eller er det tværtimod noget værre noget? Jeg har ikke svaret, men jeg kan sige med absolut sikkerhed, at en akillessene, der lige med nød og næppe holder til cykling og løb (uanset underlaget), har det meget svært, når den bliver udsat for de belastninger, der følger af boldspil med hyppige retningsskift - det være sig fodbold, håndbold, badminton eller som i mit tilfælde - tennis.

En achilleseneskade er jo en alvorlig skade (da den kan være meget svær at slippe af med), der kræver meget lang tids genoptræning. Derfor er der god fornuftig i kontrolleret træning og at undgå store belastninger i yderstillinger det første stykke tid. Af samme grund kan det sikkert være en fordel med fast stabilt underlag i starten. I slutdelen af genoptræningen mener jeg derimod man skal søge at tilpasse sig til gradvis træning til belastning i den idrætsgren man vil træne/spille (uden at droppe øvelserne).

I dit tilfælde lyder det da fornuftigt at begrænse tennisbelastningerne i en periode indtil skaden er bedre. Er det et kronisk skadesproblem kan jeg da godt se man måske skal begrænse tennisspillet en del. Risikoen for overbelastning af en achilleseneskade er som du siger en pæn del større ved tennis end fx. cykling (og løb er også en mere kontrolleret aktivitet).

Jeg må tilstå jeg ikke har læst langt tilbage i din log (måske har du derfor allerede taget højde for min næste bemærkning, men i så fald må du bære over med mig). Ud over egentlige styrkeøvelser kunne en del af forberedelsen til tennis (eller skadesforbyggelsen) være kontrollet zigzag-løb, kontrollerede kropsudfald ala tennis etc. som vænner og styrker senen til de bevægelsesmønstre tennis indeholder.

Link to comment
Share on other sites

Henning>Jeg synes, at du ændrer fokus for diskussionen om sygdom. Du er ved at gøre det til en diskussion om sygeFRAVÆR på grund af mistrivsel på arbejdspladsen. Fair nok - den slags findes - men det var ikke den diskussion, som jeg var interesseret i. Som jeg forstår dine billeder:

Mulighed 1: Man har det dårligt på arbejdspladsen=>man vælger at blive væk fra arbejdet

Mulighed 2: Man har det dårligt på arbejdspladsen=>man får stress=>man bliver uarbejdsdygtig.

Mine bemærkninger var imidlertid MOL-relaterede. Ved gennemlæsning af diverse logbøger forbløffes jeg atter og atter over den sygdomsfrekvens, som der berettes om, og det til og med, som var det en helt igennem forventelig hyppig hændelse. Vi taler her om mennesker, der i deres logs typisk ikke beskæftiger sig med inkompetente chefer, tyranniske lærere og andet af den slags. De bliver slet og ret syge, fordi "mikroberne" bider på dem. Spørgsmålet var så: Hvorfor?

Link to comment
Share on other sites

En sygdomshistorie i jordhøjde - foranlediget af Jan D's seneste svar i akillessenediskussionen.

Det er såmænd 32 år siden, at jeg for første gang fik problemer med akillessenerne. På daværende tidspunkt var jeg for første gang begyndt at løbe regelmæssigt - forstået som at løbe ud over det, som jeg gjorde i forbindelse men sportsudøvelse i al almindelighed. Jeg løb vel 3x5 km om ugen med et par indlagte bakkespurter. Senehæfterne begyndte at smerte, og det har de faktisk gjort siden. I forbindelse med, at tennis blev til en intensiv sport for mit vedkommende med op til 20 timers træning om ugen, blev problemet værre, hvorfor jeg for ca 25 år siden fik cortisoneindsprøjtninger i begge hæle samt en ufrivillig 6 ugers pause. Det hjalp ikke en XXXX! Da akillessenerne imidlertid bortset fra dette aldrig kostede mig en træningsdag, levede jeg videre med ømheden og morgenstivheden (i hælen!) i mange herrens år.

På et tidspunkt for ca. 10 år siden holdt jeg så op med tennis, da jeg ikke kunne acceptere at spille på det niveau, som alderen og den manglende tid til træning begrænsede mig til. Ca 3 år senere skulle jeg liiige ned og spille tennis med en gammel bekendt. Efter ca. 1 times spil fik jeg et jag i den ene akillessene/hæl, men kunne dog spille videre. Da jeg blev kold, gjorde det ondt-ondt-ondt. De næstfølgende små tre år kunne jeg ikke spille tennis, fodbold eller lignende og knap nok løbe. Til gengæld blev jeg god til at cykle! Skaden var gået fra en kronisk-latent fase over i noget akut. Et besøg hos en ortopædkirurg satte mig på sporet af Alfredsons metoder og vupti! 2 måneder derefter kunne jeg løbe igen - med ømhed, men ikke værre end i "gamle" dage. Yderligere et par år derefter gjorde jeg - som beskrevet ad nauseam her i loggen - tenniscomeback, og lige siden har akillessenerne gjort ondt, uden dog at at være i den akutte fase. Undervejs har jeg jævnligt trænet hælsænkningerne, men eftersom skaden synes at blive langsomt værre, er jeg kommet til den konklusion, at jeg er nødt til at udføre det fulde Alfredson-program for at holde smerterne i ave - og det er jeg så gået i gang med. 360 styk sænkninger om dagen, 7 dage om ugen!

Undervejs har jeg på anden vis - hælhævninger, varierende former for løb, lunges med fokus på fodaktionen - søgt at komme problemerne til livs, men uden held. Kun de eccentriske hælsænkninger har hjulpet, så derfor sværger jeg nu til dem.

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Du har da formentlig haft en partiel overrivning dengang du genoptog tennis og fik det jag.

Jeg undrer mig over at du ikke har revet en af dine achillessener over endnu :blink:

Men godt det samme :smile:

Har du et link til det Alfredsonprogram? Ikke at jeg har tænkt mig at lave 360 sænkninger dagligt, men kunne godt tænke mig at se strukturen i det - om der er eccentriske øvelser med vægt, strakt+bøjet ben m.v.?

Jeg er selv overbevist om, at eccentriske lægøvelser i et eller andet omfang er for life - når først achillessenebetændelsen har været kronisk een gang :unsure:

I alt fald sålænge man dyrker sport.

Selvom man ikke mærker noget i perioder, ligger der ofte arvæv i senen alligevel (som kan ses ved scanning). Nogen har foreslået at holdlæger bør screene eliteidrætsfolk (i de sportsgrene der har penge til den slags) 1x årligt for arvæv, så de kan påbegynde eccentrisk lægtræning inden der kommer mærkbar overbelasning.

Link to comment
Share on other sites

Dronning AF>For et par år siden ophørte den direkte netadgang til Alfredsons egen artikel af mig ubekendte årsager. Jeg har dog et link til et bogkapitel, hvor hans metode og resultater omtales udførligt - og det har jeg allerede tidligere droppet i din log. Jeg har det ikke lige ved hånden, så jeg gentager ikke succes'en her og nu.

Ja, hælsænkningerne er for life - og der skal iflg. mine erfaringer volumen på. Det er ikke nok at fyre 5x5 af, når man alligevel er i gang med et træningspas.

Jeg kan ikke afvise det med den partielle overrivning - men ømheden (også den akutte) var og er fordelt over et stort område.

Angående overrivninger i øvrigt har jeg læst, at i hvert fald nogle autoriteter siger, at der ikke er en sammenhæng mellem en kronisk inflammationslignende tilstand og en øget risiko for overrivninger.

Endelig skulle der vel i mit tilfælde i værst tænkelige situation blive tale om en afrivning, for det er som sagt ikke senen, men selve vedhæftningsområdet, der giver problemer.

Nå, jeg må løbe - for jeg skal hjem til mine sænkninger........

Link to comment
Share on other sites

OK, jeg havde ikke lige set det var en Alfredson, det udemærkede link i min gl. log, sry :blush:

Overrivningsrisikoen er du formentlig skånet for, når du ikke har inflammation i det typiske område ca. 4 cm over tilhæftningen, som også er der senen brister når det er. Risikoen stiger betragteligt efter steroidinjektioner samt med alder, iflg undersøgelser. Til gengæld er lægøvelserne heller ikke så effektive ved irritation andre steder end 4 cm over tilhæftningen (hvilket måske forklarer det volumen du må op på).

De patienter med overrivninger jeg har set, havde lette kroniske problemer med achillessenen forinden (dog er det et lille materiale) :smile:

Link to comment
Share on other sites

Hr. Endofinjunkie

Vedrørende deres achillessener.

Mon det kunne være en problematik i denne i retning!

Et uskønt link

(http://www.fysio.no/content/download/22492/201817/file/Hoksrud_Ultrasound-Guided%20Sclerosis%20of%20Neovessels%20in%20Painful%20Chronic%20Patellar_AJSM2006.pdf)

PW

Tak for linket. Der er i hvert fald tale om "min" Alfredson som en af mændene bag undersøgelsen. Nu handler det jo mest om knæ - men det bliver spændende at se, om man kan bevare de optimistiske toner, når man tester polidocanol på ømme akillessener. Det kommer jeg til at følge på nærmeste hold, for nogle venner har en søn, der lige er fyldt 11 - og han er netop blevet behandlet på denne måde, da han har massive problemer med akillessenerne. Jeg er principielt imod at gå så radikalt til værks på en 11-årig fodboldspiller - men jeg følger ikke desto mindre sagen med betydelig nysgerrighed.

Tjek i øvrigt dette link.

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Fik lige den fjollede tanke, at jeg rent undtagelsesvist ville anføre gårsdagens træning her i loggen. Der er tale om et træningspas, der i min planlægning er orienteret mod kredsløbstræning og eksplosivitet frem for mod max. styrke. (Hypertrofi taler vi pr. definition ikke om!)

1: Kom alt for sent i gang - ca. 22.05

2: Eccentrisk læg - de første 180 reps

3: Power clean

4: Hop fra hugsiddende stilling

5: Kettlebell snatch, udført som Tabata

6: Full contact twist

7: CoC

8: Sjipning, udført som omvendt Tabata

9: Eccentrisk læg - de sidste 180 reps

10: Afsluttet ca. 23.15 - altså 70 minutter, hvoraf 20 minutter gik til læg/akillessenetræning

Supplerende øvelse: 90 minutters roteren i sengen, da søvnen ikke ville indfinde sig, formentlig pga. tidligere nævnte aktiviteter. (plejer ellers ikke at være et problem!)

Link to comment
Share on other sites

Jeg kom til at tænke på om du nogen sinde har overvejet Shock Waves mod dine achilleseneproblemer? Det skulle efter sigende også kunne fjerne arvæv. Metoden er forholdsvis ny i Danmark, men en hvis Michael Harbo skulle være førende indenfor feltet. Behandlingen skulle være effektiv ved inflammationsskader. Dog relativ dyr.

De 180 gentagelser af Aldredsons øvelse laver du dem i et stræk eller i sæt? Har du belastning på? og hvilken en af versionerne er det du laver?

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share