Endorfinjunkie på genoptræning


CoqRouge
 Share

Recommended Posts

Hessel>Jeg følger faktisk Alfredsons forskrifter ganske nøje, hvilket vil sige:

-2 træningspas om dagen

-Hvert træningspas omfatter begge ben (hvert for sig, altså på 1 ben af gangen)

-Træning for begge ben udføres med såvel strakt som bøjet ben

-I hvert træningspas med hvert ben med hver benposition udføres 3x15

-Jeg bruger stigende belastning

Belastning: Første sæt i hvert pas udføres med 16 kg (=1 lille kettlebell holdt i hånden) for at varme op. Andet og tredje sæt har jeg mere vægt på - for tiden op til 40 kg og gradvist stigende fra uge til uge.

Udregning: 2 pas x 3 sæt x 2 benpositioner x2 ben x 15 reps = 360 udførelser dagligt, 7 dage om ugen.

QED

Jeg ved ikke noget om shockwaves. Fortæl mere!

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

For sådan cirkus et par uger siden skrev jeg her i loggen om mine tennisresultater 2006 – kort fortalt: Lutter sejre i betydende kampe. For lidt længere tid siden skrev jeg efter en særlig lang kamp om, at min kombination af træningsmetoder med vægte, kettlebells og en smule løb havde stået sin prøve.

-Men det er snart læææænge siden – og 2007 har allerede betydet forandringer for ovenstående.

For det første kunne det jo ikke blive ved med at gå med lutter sejre, og i går løb jeg ind i en modstander, der absolut kunne matche mig slag for slag, samtidig med, at jeg på én eller anden måde ikke ”var der” rent mentalt. Det førte til et nederlag i to tætte sæt, hvor jeg stik mod sædvane nærmest forærede de vigtige bolde væk. Nuvel, man kan ikke vinde hver gang, og modstanderen var af en standard, hvor jeg under alle omstændigheder nok må forvente at ville tabe ca. hver anden gang. Derfor irriterer det mig altså bare alligevel!

Med hensyn til træningen blev der imidlertid afdækket en række problemer. Nogen af den kan der gøres noget ved, andre er det nok ikke realistisk at løse/forbedre. Det drejer sig om følgende:

Kondition: For så vidt angår slidstyrken er der ikke noget at klage over – jeg er frisk til at spille lange kampe og holde niveauet undervejs. Men kampen i går afslørede, at jeg lettere end ønskeligt taber pusten under de intensive dueller med flere på hinanden følgende spurter. Det kostede mig ikke kampen – men det kostede mig formentlig nogle bolde undervejs, hvor jeg ikke havde åndedrættet under tilstrækkelig kontrol. Det skal der gøres noget ved!! Midlet må være mere løbetræning, hvormed jeg ikke mener langgarveri, men intervaltræning.

Eksplosivitet og hurtighed: Hvordan træner man egentlig hurtighed på 10 kvadratmeter? Min løsning har været at træne med fokus på eksplosive øvelser. Resultatet er blandet. Det går faktisk rigtig godt med at hoppe efter lobs eller springe til siden for at nå et passerslag – men hurtigheden, når det drejer sig om at løbe fra side til side eller frem og tilbage, synes ikke at være positivt påvirket. Problemet er nok det, at hurtighed på banen skal trænes på banen! – og mere banetid er desværre ikke realistisk. Muligvis kan øvelserne justeres lidt, så de bliver mere løbeorienterede?!

Andre forhold: Jeg ville godt arbejde mere med styrke, eksplosivitet og fleksibilitet i skulderregionen – men så snart jeg optrapper indsatsen her, sender begge skuldre mig omgående meddelelser om, at der er grænser for tolerancen! Det må nok blive ved det nuværende niveau og så tanken! Akillessenetræningen fortsætter som hidtil, og så er der lige den der med vægten, der vanen tro er krøbet i vejret i julemåneden – op imod 3 kg, rent faktisk. Det skal der så afgjort også gøres noget ved – det vil også være til gavn for akillessener, kondital, hurtighed og eksplosivitet. Altså en 5-dobbelt win-situation. Problemet er bare, at jeg er sååå sulten!

Link to comment
Share on other sites

Det skal der gøres noget ved!! Midlet må være mere løbetræning, hvormed jeg ikke mener langgarveri, men intervaltræning.

-og som sagt, så gjort. Dagens træning har - udover de trivielle hælsænkninger - bestået i 6 x 30 sekunders løb for næsten fuld skrue med 90 sekunders gang ind imellem. Mon ikke det skulle være den mest relevante træningsform, når det gælder om at træne sin evne til dels at yde meget i relativt kort tid og dels komme hurtigt til hægterne bagefter?!

I den næste tid er det i hvert fald planen, at der skal 2 løbetræningspas ind om ugen. Det kommer til at koste et enkelt vægttræningspas, men jeg er overbevist om, at det er et rigtigt valg. Tiden vil vise det.

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Tirsdagens tennistræning var en oplevelse af de grimme. Hælene/akillessenerne var stadig ømme efter søndagens holdkamp på et fremmed underlag, så jeg bevægede mig rundt i slow motion for ikke at gøre ondt værre. Først efter ca. 45 minutters spil begyndte smerterne at aftage. Alfredson-rutinen har efter 3 ugers flittig træning ikke givet noget udbytte. Måske er det for vidtgående - forstået som overbelastende? I hvert fald bliver jeg ved lidt endnu.

Onsdag var træningsmæssigt som mandag - hælsænkninger og intervalløb. Også her skal jeg løbe ganske længe, førend hælsmerterne aftager - men sjovt nok har jeg så travlt under de højintensive 30-sekunders arbejdsintervaller, at jeg ikke registrerer smerten her.

Jeg forsøgte mig i øvrigt med at tage en 600 mg ibuprofen-pille. Så vidt jeg kunne registrere, havde det ingen som helst effekt på hælsmerterne, så det bliver ikke i denne omgang, at jeg ender som et medicinvrag.

Link to comment
Share on other sites

Jeg kom til at tænke på om du nogen sinde har overvejet Shock Waves mod dine achilleseneproblemer? Det skulle efter sigende også kunne fjerne arvæv. Metoden er forholdsvis ny i Danmark, men en hvis Michael Harbo skulle være førende indenfor feltet. Behandlingen skulle være effektiv ved inflammationsskader. Dog relativ dyr.

Nej, jeg havde aldrig hørt om shock waves (ESWT), men det har jeg nu! Som ofte nævnt her i loggen er nysgerrighed blandt mine mest dominerende karaktertræk. Jeg gik i gang med en søgning på nettet og fandt en masse materiale på engelsk og dansk, bl.a. en ganske sober artikel fra fysioterapeuternes blad. Skal jeg sammenfatte oplysningerne, må det blive noget i retning af, at langt de fleste kilder er positive over for behandlingen, og de mest kritiske kilder går ikke videre end til at betegne behandlingen som virkningsløs. Bivirkninger af betydning rapporteres der intetsteds om.

Se, når man nu er indrettet som undertegnede, er den slags en en stående udfordring. Der er tale om noget nyt, det virker måske, der er ingen downsides, og det er uden videre tilgængeligt i Danmark til en rimelig pris. Afgjort værd at prøve!

-Og der var ikke langt fra tanke til handling. Søge udbyder på nettet, ringe og aftale tid og værsgo'!: Første behandling fandt sted her til morgen den 12/1.

Jeg havde på forhånd læst, at det kunne gøre ondt, og at dårlig effekt af behandlingen af og til kan hænge sammen med, at intensiteten i påvirkningerne må nedsættes på grund af patientens smerteoplevelse. Mit macho-gen trådte omgående i karakter og krævede, at jeg i hvert fald ikke skulle have dæmpet nogen intensitet, thank you very much! Det løfte holdt jeg, forstået på den måde, at behandleren hurtigt skruede op på en intensitet, som han betegnede som "høj, men optimal"! Jeg skulle så via min smerteoplevelse guide ham rundt til de mest ømme punkter på senehæfterne. Og det GJORDE ondt, skal jeg hilse og sige! Sveden sprang frem på panden, og oplevelsen kan nærmes sammenlignes med, at man bliver stukket i et i forvejen ømt punkt med en metallisk genstand med en afrundet spids - hvor jeg til og med måtte sige ting som "lige her gør det ikke ondt", vel vidende, at behandleren så straks ville udsøge sig et mere modtageligt punkt. Nå, jeg stod det igennem, og det er jo også alt i alt kun ca. 10 minutter pr. hæl.

Det er nu 4 timer siden, at behandlingen afsluttedes - og jeg må sige, at hælene har det godt - næsten ingen smerter og stivhed, heller ikke, når jeg rejser mig og begynder at gå efter nogen tids sidden stille. Det lover godt for effekten efter de forventede 3 behandlinger i alt.

Jeg skal ikke forholde mig i ro som sådan, men skal ikke fremprovokere ubehag i senerne/hælene det første par dage. Jeg kan ikke sige, at jeg har noget imod at lægge Alfredsons kedsommelige hælsænkninger på hylden i en periode. Jeg holder efter planen helt træningsfri i dag og i morgen og vil så om 2 dage forsøge mig lidt frem. Erfaringerne vil gavmildt blive gjort tilgængelige her i loggen.

Strøtanke: Jeg har lige set Metros tilbudsavis. For 199 kr + moms kan man erhverve sig et par herreskindstøvler. Er den slags virkelig lovligt??

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Undervejs har jeg jævnligt trænet hælsænkningerne, men eftersom skaden synes at blive langsomt værre, er jeg kommet til den konklusion, at jeg er nødt til at udføre det fulde Alfredson-program for at holde smerterne i ave - og det er jeg så gået i gang med. 360 styk sænkninger om dagen, 7 dage om ugen!

Kun de eccentriske hælsænkninger har hjulpet, så derfor sværger jeg nu til dem.

Ergo: Du er altså nu dømt til, for at kunne blive gammel nok til at blive rigtigt syg, at for al fremtid træne dine sænkninger, og for at dette ikke skal blive for kedeligt, samtidig er nødt til at variere den fysiske aktivitet, så ikke alene din fysik bliver udfordret, men også så dit ego kan masseres, eller i det mindste stryges med hårene. :rofl2:

Hårde tider

Velkommen i klubben

Hæg

Link to comment
Share on other sites

Haggis>Jeg vil ikke nægte, at jeg har et vist behov for at få masseret ego'et, men jeg må erkende, at jeg ikke rigtig kan gennemskue forbindelsen til hælsænkningerne og ønsket om variationer i den fysiske aktivitet.

2 dages træningsfri pga. hælbehandlingen (ESWT) blev i går afløst af et kort program med power cleans, pistols og KB snatches. Det gik ganske godt og hælene brokker sig i hvert fald ikke i dag. Til aften må de stå model til en kortere løbetur - så får vi se!

Underligt nok føler jeg mig træt i dag. Jeg fik da ellers rig lejlighed til at hvile mig i grå - hvor jeg tilbragte størstedelen af tiden med at holde og vente på, at Storebæltsbroen skulle åbne. Jeg sank i min kvide så dybt, at jeg købte Ekstrabladet, hvor den eneste formildende omstændighed var krydsordet - lige i det nemmeste, men med nogle sjove associationer. Senere på dagen sank jeg endnu dybere: Jeg havde købt en bog som gave. Den åbnede jeg og gik i gang med læsningen, ud fra den overvejelse, at jeg jo altid kan købe den igen til gavebrug. Det fortrød jeg faktisk ikke. Jeg fik gjort et solidt indhug i Gormenghast vol. 1: Titus Groan. Det ku' godt gå hen og blive en farverig læseoplevelse.

Link to comment
Share on other sites

Jørgen L>Tak for linket. Fysioterapeuter er nu flinke folk - tænk, at man sådan kan downloade deres udmærkede blad kvit og frit.

Mit kendskab til eswt stammer fra en tidligere udgave af bladet, så om ikke andet kan man konstatere, at emnet akillessener behandles både hyppigt og på kvalificeret vis i bladet.

Som også bemærket her i loggen af Armoured Female synes det at fremgå af artiklerne, at der efterhånden er konsensus om, at de eccentriske hælsænkninger i mange tilfælde ikke virker, hvis problemet er ved senens hæfte på knoglen, frem for længere oppe på selve senen. Det er naturligvis ærgerligt for mig. Jeg har dog tidligere haft gode resultater med denne "behandling", så hvis jeg ikke bliver problemet nogenlunde kvit efter en passende antal eswt-behandlinger, vil jeg genoptage hælsænkningerne.

Gårsdagens træning:

Power cleans

Full contact twist

Løbetræning, udført som Tabata

Link to comment
Share on other sites

Det er rigtigt - på sommerens "Fagfestival" (prøv ikke på at sige det på engelsk) udtalte en af vores skrappeste forskere, at vævet ved tilhæftningen på calcaneus ganske enkelt ændrer karakter, så det bliver til en anden type. (Eksempelvis menisklignende - hvorfor traditionel "senebehandling" selvsagt ikke virker..)

Link to comment
Share on other sites

Det er rigtigt - på sommerens "Fagfestival" (prøv ikke på at sige det på engelsk) udtalte en af vores skrappeste forskere, at vævet ved tilhæftningen på calcaneus ganske enkelt ændrer karakter, så det bliver til en anden type. (Eksempelvis menisklignende - hvorfor traditionel "senebehandling" selvsagt ikke virker..)

-eller i hvert fald virker sjældnere og i mindre grad. Jeg har været en tur inde og læse i den bagvedliggende kilde, som rapporterer om forbedring efter eccentrisk træning også ved smerter ved tilhæftningen - resultaterne er blot væsentlig mindre positive end ved smerter lidt højere oppe på senen.

Behandling nr. 2 med ESWT: Siden behandling nr. 1 har jeg sporet en mindre, men indiskutabel forbedring. Om den skyldes tilfældigheder, mindre belastning eller selve behandlingen, kan jeg naturligvis ikke entydigt afgøre. Det kan i hvert fald ikke udelukkes, at forbedringen kan henføres til behandlingen. Her til morgen gennemgik jeg så behandling nr 2. Sammenlignet med sidst var det klart mindre smertefuldt for den ene hæl, mens smerteoplevelsen for den anden var uændret i intensitet, men af uransagelige grunde havde flyttet sig lidt. Optimistisk anskuet kunne det tænkes, at der er en forbedring for et primært problemområde, hvorefter et andet problemområde rykker frem i "smertehierarkiet". Opdatering følger.

Gårsdagens træning bestod i en times tennis med den faste makker. For første gang i 2007 var jeg tilfreds med mit spil, men modstanden var nu også under vanlig standard. Også under belastning oplevedes en mindre forbedring af hælenes/akillessenernes velbefindende.

Link to comment
Share on other sites

Mere ESWT: Sidste gang var hælene nærmest bedøvede de første 12 timer efter behandlingen. Her anden gang er det nærmest omvendt - jeg har været mere stiv og øm, end jeg var i går. Igen vælger jeg at tolke det optimistisk - det skal gøre ondt, før det gør godt!

Fredag spilles sæsonens sidste indendørs tennisholdkamp. Skæbnen vil, at det samtidig er mesterskabsfinale - for det vindende hold har dermed vundet turneringen. Spiller vi uafgjort, bliver det stadig os eller modstanderen, der vinder mesterskabet - men HVEM vil så blive afgjort af udfaldet af de øvrige kampe. Mere spændende kan det vist ikke være!

Som følge af dette og for at skåne hæle&akillessener holder jeg træningsfri i morgen. I dag har jeg gennemført et kort program, der ikke belaster hælene:

Armstrækninger

Renegade rows

Clean grip snatch

KB snatch

Så er der meldt klar til kamp! :bruce:

Link to comment
Share on other sites

Hvor mange synonymer mon der findes for nedtur? I foregående indlæg meldte jeg klar til (tennis)kamp - hah, klar min bare XXXXX!

Tabte singlen

Tabte doublen

Tabte den samlede holdkamp

Tabte sjællandsmesterskabet

-og fik bankeondt i akillessenerne, som jeg ellers troede var i bedring

Efter den fine 2006-sæson er jeg i dén grad kommet ned på jorden!

Efter lidt søgen efter det positive er jeg kommet frem til følgende:

I singlen var jeg helt "med" mentalt - det var selve spillet, der ikke fungerede

I doublen var mine flugtninger katastrofale - men resten fungerede nogenlunde

I holdkampen var der også andre end mig, der tabte

Angående mesterskabet er en andenplads vel heller ikke så ringe.

Akillessenerne har det i det mindste ikke værre end før starten på ESWT-behandlingerne - og fysikken i øvrigt fungerede aldeles upåklageligt under kampene.

At fysikken fungerede, er naturligvis positivt - men samtidig betyder det, at jeg ikke rigtig har fået nogle træningsmål forærende. Hvad skal jeg arbejde med de næste måneder? - ja, hvad skal jeg egentlig træne i dag? Dybest set er der vel kun én ting, der for alvor vil kunne give pote, nemlig flere timer på tennisbanen - og det er af praktiske årsager umuligt.

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

3. behandling med ESWT var i særklasse det mest smertefulde af den art, som jeg nogensinde har oplevet. Det er en ganske speciel oplevelse at få behandlet højre akillessene - og i den forbindelse have ondt helt op i trapezius! Til gengæld føles det ganske godt her dagen efter. Jeg har besluttet at snuppe mig en uges tennis- og løbepause. Nu er indendørsturneringen jo slut, udendørssæsonen er stadig langt væk (meget langt væk, når der er -10C udenfor), så skal det være, skal det være nu. Jeg undgår hermed de to belastninger, der udløser smerter i akillessenerne, og behandlingen får en chance for at virke.

Vægttræningen renses for lægøvelser og dybe squats, der også trækker lidt i de berømte sener, men gennemføres i øvrigt planmæssigt. Kredsløbet udfordres med KB-snatches og indendørs cykling. Sådan var det lørdag-søndag-mandag og sådan bliver det i aften tirsdag. Selve øvelsesvalget og intervallængden varieres dog en del.

-og så går jeg stadig og lurer på at høre mere om Guardens HardCore-program. Hvis det kommer til Vestegnen, er jeg indstillet på at revurdere min antipati mod at træne på hold med instruktør/sergent.....

Link to comment
Share on other sites

Så er der gået en uge med tennis- og løbefri med videre, og jeg kan konstatere, at de herostratisk berømte akillessener ikke synes at være positivt påvirkede. Bevares, smerterne og stivheden er da mindre end dagen efter en større belastning, men det er som om, at hælene bliver en lille smule mere ømme dag for dag. Organismen har det ikke godt med inaktivitet.

Fra knæene og op har der dog ikke været megen inaktivitet i den seneste uges tid. Rent faktisk er træningen gået godt, med gode træningssessioner med halve knæbøjninger, dødløft og KB snatches – samt meget mere af samme skuffe. Græsset er naturligvis altid grønnere på den anden side af åen, og derfor har jeg naturligvis også i løbet af ugen haft en ubændig trang til løbetræning og tennisspil – det sidste ikke mindst på grund af min beundring for Roger Federers bedrifter i Australien.

Link to comment
Share on other sites

Om fordele og (navnlig) bagdele

Selv om det ikke har været et dominerende tema her i loggen, er sagen den, at jeg dels har deltaget i et antal motions-rulleskøjteløb, dels af og til tager med ungerne i skøjtehallen. Jeg har ved disse lejligheder flere gange – senest her i weekenden - gjort en observation, som jeg nu vil dele med de sagesløse læsere.

Observationen er såmænd den, at kvindelige rulle- og isskøjteløbere har bagdele, der set med mine øjne (eller hvad jeg nu ser med…) i kvalitet gennemsnitligt set rangerer klart over, hvad man kan iagttage hos andre kvinder. Jeg taler her naturligvis ikke om den gennemsnitlige og forholdsvis utrænede kvinde – nej, jeg sammenligner med kvaliteten hos løbere, spinnere og andre trænede kvinder. Jeg må gentage: Skøjteløbernes er bare de bedste!

Med dette i mine øjne uigendrivelige faktum således fremlagt, må man vurdere den mulige årsagssammenhæng. Er tilfældet det, at skøjteløb i sig selv appellerer til kvinder, der fra naturens hånd er udrustet med et særligt vellykket design af bemeldte legemsdel, eller er der snarere tale om, at skøjteløb inducerer en særlig form for hypertrofi, der – om jeg må stjæle et gammelt reklameslogan – støtter og fremhæver?

Jeg skal ikke kunne give det endelige svar. Til gengæld vil jeg givetvis fortsætte mine studier i marken.

Link to comment
Share on other sites

Om fordele og (navnlig) bagdele

Selv om det ikke har været et dominerende tema her i loggen, er sagen den, at jeg dels har deltaget i et antal motions-rulleskøjteløb, dels af og til tager med ungerne i skøjtehallen. Jeg har ved disse lejligheder flere gange – senest her i weekenden - gjort en observation, som jeg nu vil dele med de sagesløse læsere.

Observationen er såmænd den, at kvindelige rulle- og isskøjteløbere har bagdele, der set med mine øjne (eller hvad jeg nu ser med…) i kvalitet gennemsnitligt set rangerer klart over, hvad man kan iagttage hos andre kvinder. Jeg taler her naturligvis ikke om den gennemsnitlige og forholdsvis utrænede kvinde – nej, jeg sammenligner med kvaliteten hos løbere, spinnere og andre trænede kvinder. Jeg må gentage: Skøjteløbernes er bare de bedste!

Med dette i mine øjne uigendrivelige faktum således fremlagt, må man vurdere den mulige årsagssammenhæng. Er tilfældet det, at skøjteløb i sig selv appellerer til kvinder, der fra naturens hånd er udrustet med et særligt vellykket design af bemeldte legemsdel, eller er der snarere tale om, at skøjteløb inducerer en særlig form for hypertrofi, der – om jeg må stjæle et gammelt reklameslogan – støtter og fremhæver?

Jeg skal ikke kunne give det endelige svar. Til gengæld vil jeg givetvis fortsætte mine studier i marken.

Arrangerer du studieture?? :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Det glæder mig, at der er nogen, der deler min rent videnskabelige interesse for fænomenet. Vi bør sværge en musketered om at holde hinanden opdateret med al ny viden på området. Kun ved videndeling kan vi sikre fremskridtet. Måske kan vi endog publicere i relevante videnskabelige tidsskrifter. Jeg ser det for mig:

B. U. Tuck et al: Posterior development of females in an evolutionary perspective: A case study.

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

B. U. Tuck et al: Posterior development of females in an evolutionary perspective: A case study.

Hæ, minder mig om da jeg yngre og begik mig lidt i forskning, hvor jeg overvejede at inkl. den berømte Dr. Kimo som medforfatter på en af mine artikler, altså Dr. E. S. Kimo. Desværre svigtede modet i sidste øjeblik.

Link to comment
Share on other sites

Kære CuqRouge,

Hvordan går det med achillesenerne? Det lyders som om det var spild af penge og smerten kunne du have brugt på Billatinspireret intervaltræning. Jeg havde ellers håbet på at det måske var løsningen for dig. Har du været til et kontrolbesøg og i givet fald, hvad sagde de til det dårlige resultat?''

Hessel

Link to comment
Share on other sites

Axbard>Du skulle have gjort det! Jovist kunne det have fået konsekvenser for dig, men set i relation til universets gang er det kun et blink i en spurvs øje.

Hessel>Siden sidste behandling med ESWT har jeg ikke løbetrænet og kun spillet tennis sporadisk, ligesom de eccentriske hælsænkninger har været lagt på hylden. Jeg er mindre øm end somme tider i akillessenerne - men helt ærligt tror jeg, at det er en konsekvens af et par uger med stærkt reduceret belastning, mere end en konsekvens af ESWT. I mandags aftalte jeg med fysioterapeuten, at jeg i løbet af denne og næste uge gradvist skulle øge belastningen og se, om det reducerede smerteniveau fortsatte. Det er jeg så i gang med - og indtil videre går det nogenlunde. Her i weekenden snupper jeg mig en løbetur - så får vi se til den tid.

Min træning i øvrigt siden sidste opdatering har forløbet ganske vel. Jeg har sat et par beskedne PRs i kettlebell snatch, uden at jeg dog af den grund kan sætte mig på toppen af listen over MOLs 10 min-challenges. Mine skader arter sig nogenlunde, hvilket vil sige, at ingen af dem er i en akut fase. Generelt går diverse løft faktisk godt, med en irriterende undtagelse: Det drejer sig om mit power clean, som ikke rokker sig ud af stedet! Jo, jeg kan tage flere og flere reps med 85-90 % af maksimum, men min 2 måneder gamle PR kan jeg trods en del træning og flere behjertede forsøg ikke gentage og langt mindre overgå.

Er netop blevet konditestet. Jeg ved ikke rigtig, om jeg skal være tilfreds eller ej. På den ene side havnede jeg i højeste gruppe for min aldersklasse. Det har jeg altid gjort og jeg havde ikke forventet andet, men jeg må naturligvis være tilfreds med dette resultat. På den anden side manglede jeg en smule for at være i højeste gruppe blandt de 20-30 årige, og det er faktisk første gang, at jeg på denne måde får dokumenteret mit aldersbetingede forfald.

Konsekvens? Det er jo indlysende, min kære Watson! Jeg må naturligvis opprioritere konditionstræningen! Billat, I'm back!

Link to comment
Share on other sites

-og konditionstræningen har ganske som lovet domineret her i weekenden. Lørdag løb jeg 12xBillat 30-30. Det var ikke så godt. Rent faktisk var den samlede distance den korteste, som jeg nogen sinde har tilbagelagt på de 12 onde minutter. Det er selvfølgelig ikke alene et symptom på dårlig kondition, men også en konsekvens af meget lidt løbetræning det seneste års tid, og slet ingen det seneste par uger.

Træningen søndag har været mere styrkeorienteret, men stadig på konditionstræningens præmisser. Burpees samt kettlebell snatches til og over syregrænsen - så er der serveret!

Jeg trænede for én gangs skyld allerede om formiddagen. Et resultat, som jeg kender fra tidligere, udeblev ikke: Hele resten af dagen har jeg været umenneskelig sulten. Jeg er blevet hjemsøgt af hede fantasier om ostemadder, pizzaer, is, mørk chokolade og cola. Lyt til din krop, siger man! Jeg har nu forsøgt at agere døv - med varierende succes!

Link to comment
Share on other sites

Jeg er for tiden i gang med et intensivt træningspas med Dan Turell. Uvist af hvilken grund har jeg "genopdaget" hans righoldige forfatterskab, og jeg nyder hans prosa og skarpe verbale udfald i fulde drag. For undertegnede og i hvert fald nogle jævnaldrende indtog DT i halvfjerdserne en position som en art voksen, der dog ikke var SÅ voksen, at man som teenager ikke kunne identificere sig med ham.

Hvorfor kom jeg så lige til at tænke på ham i relation til MOL? Jo, de nævnte verbale udfald omfatter også sådan nogle freaks, der løber og løfter jern! Det havde jeg i grunden ikke bidt mærke i, dengang i det forgangne årtusinde. Jeg følte mig truffet, både på egne vegne og på vegne af MOL-samfundet. Jeg iler med at tilføje, at jeg ikke agter at ændre adfærd!

Akillessenerne er nu 100 % tilbage ved status fra før behandlingen med ESWT, som altså ikke har hjulpet mig. OK, så har det været forsøgt, og så må jeg videre. Alfredson er taget til nåde efter sin korte karantæne!

Træningen går fortsat rimeligt. Jeg eksperimenterer for tiden med diverse øvelser, der har til hensigt at opbygge stabilitet i skuldrene. Military har i nogen tid gjort en smule ondt, hvorfor jeg forsøger at træne rundt om skaden på denne måde.

Prøvede i går at spille tennis/herredouble efter indtagelse af en halv flaske Valentinsdag-inspireret rødvin. Effekten var tydelig. Hvis effekten på bilkørsel er tilsvarende, er promillegrænsen i hvert fald ikke for lav!

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Prøvede i går at spille tennis/herredouble efter indtagelse af en halv flaske Valentinsdag-inspireret rødvin. Effekten var tydelig. Hvis effekten på bilkørsel er tilsvarende, er promillegrænsen i hvert fald ikke for lav!

:laugh::laugh::laugh:

På den anden side gjorde det vel bare kampen mere retfærdig for din modstander? :wink:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share