Sign in to follow this  
CoqRouge

Endorfinjunkie på genoptræning

Recommended Posts

Tirsdag bød på første cykeltur efter strabadserne i Alperne. 40 km sammen med den hjemlige forsker. Først kørte vi 20 km i modvind. Hendes kommentar: "Nu kan du være Cancellara, så er jeg Sastre", hvorefter hun lagde sig i mit baghjul for ikke senere at vove sig frem i modvinden. Vi holdt 30 km/t i snit, og det var faktisk ganske hårdt, vindforholdene taget i betragtning.

Efter de 20 km lod vi os lokke til at holde ind ved en fortovsrestaurant/grillbar i ferielandet og spise pizza. Resultatet af pizzaspiseriet og de dertil hørende fadøl samt en enkelt softice var, at vi på hjemturen i medvind også kun kørte 30 km/t. Til gengæld nød vi det gode vejr.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Lørdag rykkede jeg ud i haven med kettlebells og sandsæk, og så var det roadwork-time.

Swings + løb + snatches + løb + dragonflags + løb + osv. i alt 8 runder, hvor hver runde i gennemsnit bestod af 1 minut med øvelsen og 3 minutters løb. Løb er måske så meget sagt, for bevægelsen foregik i noget, der objektivt vurderet var lidt for tæt på gangtempo. Naboerne var næppe imponerede!

Hvad lavede du med sandsækken - fik den tæsk? Man kan faktisk lave en OK gang ground n' pound i sin have!

Hvor lange var "løbeturene"?

(Jeg spørger, fordi denne træning meget ligner hvad jeg selv laver for tiden - og det er altid rart med lidt inspiration)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jørgen L>Jeg har skam noteret mig, at såvel du som DBM kan finde på at lave noget lignende. Selv har jeg før lavet denne form for træning med min "slag/sparkesandsæk", som jeg sætter op i det gyngestativ, som jeg har bygget til ungerne, men lige netop denne gang brugte jeg kun min "løftesandsæk". Jeg lavede vist 2 øvelser med den - clean til skulder og bridges - sidstnævnte består i, at jeg ligger på ryggen med bøjede ben, placerer sandsækken sådan cirka på hofteleddet og så laver jeg eksplosive bridges. Jeg forestiller mig, at det er en øvelse, der er funktionel i forhold til gulvkamp.

Jeg bor midt i et parcelhuskvarter, der er bygget op omkring et antal vendepladser, adskilt af veje og stier. En rundes løb består af en tur om en af de fire omliggende vendepladser inklusive husene, og distancen varierer vel mellem 500 og 750 meter. For ikke at give naboerne alt for meget at sladre om, fordeler jeg de 8 runder jævnt mellem de fire vendepladser

Edited by CoqRouge

Share this post


Link to post
Share on other sites

Onsdag: BJJ/MMA

Torsdag: Tennis + jern

Fredag: Løb

Lørdag: Tennis

Søndag: Jern

-så kort kan ugens aktiviteter siden cykelturen tirsdag beskrives. Det ku’ også godt blive en hel del længere, men jeg vil nøjes med en lille smule om onsdagens træning. Det er jo ganske sjovt, at jeg pludselig er begyndt at gå til MMA, helt uden at ville det! Sagen er som tidligere nævnt, at BJJ-træner Iran har en upcoming MMA-fight, og det smitter af på træningen – i fuld forståelse med deltagerne, så vidt jeg kan bedømme det. Første halvdel af træningen var traditionel BJJ med gi, anden halvdel MMA-sparring med det dertil hørende udstyr. Jeg lånte mig frem og endte med benbeskytttere og handsker, der ikke passede bedre end allerhøjst nogenlunde! Hertil kommer, at jeg måtte konstatere, at min tandbeskytter har brug for en ny tilpasning efter seneste tandlægebesøg.

Det er sjovt at konstatere, at jeg efter mere end 30 års pause stadig kan finde ud af den stående del. Så vidt jeg kan se, har jeg en fordel i, at mine hænder og fødder arbejder sammen, hvor flere af de andre helt klart skal igennem en bevidst beslutningsproces, inden fødderne kommer ind i billedet. Min stående kamp fungerer også tilfredsstillende under sparring med Iran, men kommer jeg først ned på gulvet, er jeg – som mine træningsfæller – føøked!

Jeg er i så god kontakt med den kvindelige del af min personlighed, at mit shopping-gen ikke er undertrykt, så dagen efter træningen befandt jeg mig pludselig i Nippon Sport, hvor jeg formedelst en anselig sum penge erhvervede mig udstyr, der passer, samt en bog om MMA.

I en helt anden boldgade har jeg i dag læst, at en anden gammel kæmpe® – Holger Danske – iflg. Dansk Folkeparti er ved at vågne. Iflg. H. C. Andersen er det noget, der sker, når Danmark er i fare, og af Rolandskvadet fremgår det med al ønskelig tydelighed, at Holger holder med europæerne. Man fristes til at mene, at Holger – hvis han vågner – vil starte med at erklære krig mod fjenderne af europatanken, og det vil jo sige Dansk Folkeparti. Historiske metaforer skal omgås med forsigtighed!

Share this post


Link to post
Share on other sites
Mere om de kære ord: Ordet ”sparring” har jeg hidtil brugt på samme måde, som det bliver brugt i klubben, uden at reflektere over det. I den lokale jargon betyder det kamptræning, hvor intet er aftalt på forhånd, og hvor man kører til tidens udløb eller til den ene har fået nok og tapper. Typisk begynder man så bare forfra og håber på bedre held næste gang. Ikke noget dramatisk, men altså…..! Definitionen af sparring som ”træning, hvor man anvender teknik med modstand” er langt mere rummelig, og ud fra denne definition sparrer jeg klart mere, end jeg tilkendegav i mit tidligere indlæg. Side mount-træningen, som jeg beskrev tidligere, må således defineres som sparring. Vi startede i en aftalt position – side mount – og stoppede, hvis nederste mand kom fri eller fik trukket guard eller den øverste kom over i mount eller fik ryggen – men derimellem var der relativt frit spil. Ergo: Træning af teknik med modstand. Min modstander var i øvrigt 8 kg lettere end jeg, mindre fysisk stærk og ikke be dre teknisk. Konsekvensen var derfor, at jeg ”bare” kunne bruge min styrke til at holde fast, så kunne vi have ligget der endnu. Det lod jeg være med – tillod ham i stedet at skifte greb m.v. og arbejdede så derfra. Det gav faktisk en god træning.

Angående stævner: Hvor er det nu lige, at man finder en turnering med en klasse for hvidbælter – veteraner – under 80 kg?

Ja, det er ikke alle der bruger ordet sparring så "rummelig." Grunden til at vi gør det, og at jeg mener det skal defineres så bredt, er alt specielt situationssparring, f.eks. side-mount-træningen som du beskriver, er særdeles egnet (og tit undervurderet) til kamptræning. Når man kører almindelig sparringsrunder, så bliver man "straffet" og skal starte forfra når man bliver submittet. Men man bliver ikke på samme måde straffet for alle de andre fejl man lavede - hvis man blev sweepet, mountet, etc. Ved situationssparring som vi kører det, hvor der er tit fire der er inde på måtten, de andre stiller sig på en række og tager ture - så bliver man også straffet for at tabe den enkelte situation. Altså hvis vi laver øvelsen hvor den ene part skal passere, og den anden skal sweepe, ja, så den der taber går ud og skal stille sig pænt bag om køen igen. Når man er blevet sweepet på at lave samme fejl et par gange i træk indenfor samme 10 min, kan jeg love dig for at man husker det og sørger for at rette op på fejlen. :dry::smile:

Ang. stævner: Prøv Scandinavian Open, vist engang til oktober. Siden er ikke oppe endnu. Da har de i hvert fald Master kategorier, hvis ikke også Senior. Senior nr-et-eller-andet har de måske ikke, men det handler lige så meget om bare at komme ud og få noget erfaring, selvom du ender med at få tæsk af en der er 10 år yngre.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det dér med de løbende opdateringer ligger det tilsyneladende lidt tungt med her i loggen, men det vil næppe komme bag på nogen, at der bliver trænet alligevel. En rekapitulation af den seneste uges tid:

Torsdag vægttræning

Fredag løbetur

Lørdag tennis

Søndag tennis

Mandag vægttræning

Tirsdag løbetræning

Onsdag BJJ

-og i aften tennis, om vejret tillader det. På lørdag er det tid for første holdkamp i efterårssæsonen, så vægttræning og den slags er out. Vi har stadig chance for at vinde sjællandsmesterskabet, så en rimelig grad af seriøs livsførelse og træningsplanlægning er på sin plads. Således chicken'ede jeg ud af sidste BJJ-sparringsrunde i går, da den permanent skadede finger sendte nogle uønskede signaler. Inden da havde jeg fået stryg af Victor Hugo, men jeg holdt vist stand lidt længere, end jeg plejer. Sidebemærkning: Hvordan stacker man en mand, der har kuglelejer i hofterne?

Det går elendigt med løbetræningen - faktisk synes jeg, at min kondition er blevet dårligere. Jeg imødeser DHL-løbet med gru. En PR i den negative forstand lurer i horisonten.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Første runde i efterårets holdtennismatcher er nu overstået på bedste vis. Holdet vandt 7/1, og trods en irriterende hovedpine, der blev holdt nede med piller, lykkedes det mig at vinde såvel min single som min herredouble. Min modstander i single opgav meget hurtigt at spille med mig fra baglinien og søgte frem, hvilket betød, at jeg konstant var under pres og havde svært ved at finde en rytme. Heldigvis havde han svært ved at afgøre flugtningerne - mine gamle ben bevægede sig ganske godt! - så jeg fik oftest flere chancer på mine passerslag, og dem udnyttede jeg tit nok til at vinde med de på papiret ganske overlegne cifre 6/2 - 6/2. Det føltes ikke så overlegent, som det lyder! Men hvad vigtigst er: Vi fører Sjællandsserien - den højeste række for os gamle! Stillingen

Fredagen inden holdkampen var min første hviledag i mere end 2 uger. Egentlig mener jeg, at min gamle krop ikke har godt af mere end 5 træningspas om ugen - men på den anden side er der så meget, at jeg gerne vil nå, at jeg ikke har tid til at have 2 hviledage om ugen. Som så ofte før skrevet - det er et luksusproblem!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Så blev det atter tid for at opdatere loggens titel.

Om det var alderen, der trykkede i går, ved jeg ikke, men jeg havde i hvert fald en dårlig oplevelse til BJJ. Under sparringen og under en i øvrigt ganske afbalanceret situation fik min modstander på én eller anden måde trykket mig ét eller andet sted på maven, så en opkastningsrefleks blev udløst. Det lykkedes mig at forhindre den ultimative katastrofe, men jeg måtte naturligvis afslutte sparringen. Jeg forsøgte mig yderligere 2 gange efter nogle minutters pause, men hver gang var resultatet det samme, dog således, at ethvert tryk i maveregionen nu udløste den pågældende refleks.

Inden nævnte episode lå jeg i rundt regnet 5 minutter med en modstander i min lukkede guard. Han var 16-18 kg tungere end jeg, men kunne - pga. en noget mangelfuld teknik - ikke komme fri. Jeg på min side savnede teknik til at kunne submitte ham fra guarden, og helt ærligt turde jeg ikke sweepe ham - jeg var bange for at han kunne drage fordel af sine mange kilo, hvis han slap løs. Det hedder remis, hvis man spiller skak!

Hvorfor forstår jeg ikke - jeg havde spist og drukket ganske normalt og var ikke på nogn måde upasselig. Nu håber jeg ikke, at det gentager sig, men i værste fald kan det betyde, at jeg ikke kan deltage i sparring fremover!

"Hør, min ven, naturligvis vil jeg sparre med dig, men du må love ikke at trykke mig på maven!" Man skal vist ikke have et specielt klarsyn for at kunne gennemskue, at dén holder nok ikke i praksis!

Share this post


Link to post
Share on other sites
Så blev det atter tid for at opdatere loggens titel.

Om det var alderen, der trykkede i går, ved jeg ikke, men jeg havde i hvert fald en dårlig oplevelse til BJJ. Under sparringen og under en i øvrigt ganske afbalanceret situation fik min modstander på én eller anden måde trykket mig ét eller andet sted på maven, så en opkastningsrefleks blev udløst. Det lykkedes mig at forhindre den ultimative katastrofe, men jeg måtte naturligvis afslutte sparringen. Jeg forsøgte mig yderligere 2 gange efter nogle minutters pause, men hver gang var resultatet det samme, dog således, at ethvert tryk i maveregionen nu udløste den pågældende refleks.

Inden nævnte episode lå jeg i rundt regnet 5 minutter med en modstander i min lukkede guard. Han var 16-18 kg tungere end jeg, men kunne - pga. en noget mangelfuld teknik - ikke komme fri. Jeg på min side savnede teknik til at kunne submitte ham fra guarden, og helt ærligt turde jeg ikke sweepe ham - jeg var bange for at han kunne drage fordel af sine mange kilo, hvis han slap løs. Det hedder remis, hvis man spiller skak!

Hvorfor forstår jeg ikke - jeg havde spist og drukket ganske normalt og var ikke på nogn måde upasselig. Nu håber jeg ikke, at det gentager sig, men i værste fald kan det betyde, at jeg ikke kan deltage i sparring fremover!

"Hør, min ven, naturligvis vil jeg sparre med dig, men du må love ikke at trykke mig på maven!" Man skal vist ikke have et specielt klarsyn for at kunne gennemskue, at dén holder nok ikke i praksis!

Hmm, lyder underligt og selvfølgelig ærgeligt med maven! På trods af mange trykken-på-maven oplevelser har jeg faktisk aldrig fået opkastsfornemmelse. Krydser fingre for at var en engangs fornøjelse.

Angående lukket guard - så åbne dog guarden! :bigsmile: Selv om det tit ikke bliver præsenterede som sådan, så er lukket guard faktisk en forholdsvis "avanceret" guard. Er modstanderen stor, er det et enormt svært sted at submitte fra, og for en (undskyld) begynder som dig, skal der ikke særlig højt niveau til før man kan blokere de fleste submission forsøg, om man er stor eller ej.

Prøv at lege med at åbne guarden, eller sweep fra lukket. Ja, du risikere noget - men du har også flere muligheder. Fra lukket guard kan du kun lege lukket guard. Fra åben guard, kan du skifte til butterfly, spider, half-guard, x-guard, og utallige andre muligheder (selvom du ikke kan dem endnu). Og hvis vi nu forestiller os at din modstander rent faktisk kunne åbne din guard - ja, så er den bedste taktik faktisk selv at åbne den så snart du mærker presset, og skift til noget der er fordelagtig for dig, end bare at holde fast og ende i en dårlig situation fordi du har være for reaktiv.

Hmm, giver det mening?

Share this post


Link to post
Share on other sites
Inden nævnte episode lå jeg i rundt regnet 5 minutter med en modstander i min lukkede guard. Han var 16-18 kg tungere end jeg, men kunne - pga. en noget mangelfuld teknik - ikke komme fri. Jeg på min side savnede teknik til at kunne submitte ham fra guarden, og helt ærligt turde jeg ikke sweepe ham - jeg var bange for at han kunne drage fordel af sine mange kilo, hvis han slap løs. Det hedder remis, hvis man spiller skak!

Jeg har 1-2 teknikker som jeg prøver først, og som jeg også har gode resultater med. Den bedste i mit arsenal fra guard, er

..

Det kunne være den også virkede for dig. :smile:

Share this post


Link to post
Share on other sites

QueenPearl>Du skal ikke undskylde det med begynderen. Det er den rene og skære sandhed, og det vil det være en rum tid fremover. Men episoden bunder i, at jeg som begynder stadig løber tør for idéer næsten med det samme, når der kæmpes frit. Jeg tror, at kun tiden kan kurere den sygdom. Jeg er i øvrigt 100 % enig i, at hvis modstanderen er i stand til at åbne guarden, er det bedre selv at vælge tidspunktet, hvor det sker.

Jørgen L>Faktisk forsøgte jeg mig med kimura, som er noget nær den eneste submissionteknik fra guard, som jeg kender - men uden held. Når jeg ser instruktionsvideoen, mener jeg at kunne konstatere, at jeg ikke fik lavet den indledende rotation, som tilsyneladende er vigtig. Det må jeg huske næste gang.

Næste gang blev desværre ikke i aften. Jeg blev opholdt så længe af et arbejdsmøde, at jeg ikke kunne nå frem i tide, og da jeg i forvejen var træt, forekom tanken om at komme styrtende en halv time inde i træningen pludselig ikke så tillokkende. Til gengæld har jeg netop trættet mig selv med 3x(5x1) minutters "Fight Gone Bad". Hårdt, men jeg skal nok inkludere noget mere for benene for at få pulsen helt op.

Jeg har købt mig en stående bokse- og sparkesæk. Konen mener, at den sidste sikring er røget, og hun har muligvis ret. Jeg blev i hvert fald ret rystet, da jeg blev klar over, hvor meget plads sådan en fyr optager.

I dag kom der en forsinket fødselsgave: En ansættelseskontrakt fra et firma. Start 1/10 og en løn, som jeg kan leve af. Faktisk er det første gang i mit liv, at jeg for alvor har haft stor fordel af mit professionelle netværk, for ansættelsen sker med baggrund i, at jeg blev opfordret til at søge en stilling, som jeg ikke anede eksisterede.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jeg har købt mig en stående bokse- og sparkesæk. Konen mener, at den sidste sikring er røget, og hun har muligvis ret. Jeg blev i hvert fald ret rystet, da jeg blev klar over, hvor meget plads sådan en fyr optager.

I dag kom der en forsinket fødselsgave: En ansættelseskontrakt fra et firma. Start 1/10 og en løn, som jeg kan leve af. Faktisk er det første gang i mit liv, at jeg for alvor har haft stor fordel af mit professionelle netværk, for ansættelsen sker med baggrund i, at jeg blev opfordret til at søge en stilling, som jeg ikke anede eksisterede.

Også tillykke herfra - fedt når tingene falder i hak! :smile:

Share this post


Link to post
Share on other sites
QueenPearl>Du skal ikke undskylde det med begynderen. Det er den rene og skære sandhed, og det vil det være en rum tid fremover. Men episoden bunder i, at jeg som begynder stadig løber tør for idéer næsten med det samme, når der kæmpes frit. Jeg tror, at kun tiden kan kurere den sygdom. Jeg er i øvrigt 100 % enig i, at hvis modstanderen er i stand til at åbne guarden, er det bedre selv at vælge tidspunktet, hvor det sker.

I dag kom der en forsinket fødselsgave: En ansættelseskontrakt fra et firma. Start 1/10 og en løn, som jeg kan leve af. Faktisk er det første gang i mit liv, at jeg for alvor har haft stor fordel af mit professionelle netværk, for ansættelsen sker med baggrund i, at jeg blev opfordret til at søge en stilling, som jeg ikke anede eksisterede.

- Ja, jeg ved godt hvad du mener med at løbe tør for ideer. Jeg gør det stadig! :laugh::laugh:

- Tillykke med fødselsdagen, åbenbart forsiknet, men du har jo ikke skiltet med det på loggen :wink:

- Og tillykke med nyt job (igen?), håber du bliver glad for det :smile:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tak for lykønskningerne!

QueenPearl>Jovist har jeg da skiltet med fødselsdagen i loggen, og du har sågar endda klippet det ind i et citat, men diskretion er mit mellemnavn. "Så blev det atter tid for at opdatere loggens titel."

Det er rigtigt husket, at det med jobbet er et "igen". Da jeg mistede min chefstilling, påtog jeg mig ganske kynisk et job, som sikrede et bidrag til de månedlige udgifter, mens jeg kiggede efter noget på mit "gamle" niveau. Det har jeg så fundet nu.

Beleriand_K>Tung vægttræning er på ingen måde droppet. Lige i disse uger gennemfører jeg dog kun en enkelt træningsgang pr. uge, fordi kroppen skal være frisk til de afgørende kampe om sjællandsmesterskabet i tennis. Så er det tid for Tactical Strength Challenge, og derefter øges der til 2 træningsgange pr. uge. Programmet har jeg faktisk fulgt siden juli. Det drejer sig om det Hepburn-program, som Mike Mahler for nogle måneder siden beskrev på T-Nation. Først 5-8 singler og derefter 6 volumensæt af 3 store øvelser pr. træningsgang, med en indbygget konstant progression.

Edited by CoqRouge

Share this post


Link to post
Share on other sites

Lørdag blev der så omsider mulighed for at få afviklet den sidste kamp i puljespillet i tennisholdturneringen – den kamp, som vejret havde umuliggjort ugen før.

Vi skulle efter beregningerne vinde for at være 100 % uafhængige af andre resultater for at vinde puljen. Modstanderne på deres side havde et spinkelt håb om at undgå nedrykning, hvis de kunne slå os. Om det så var af denne årsag skal jeg lade være usagt – men sagen udviklede sig til en skrivebordskrig med visse besynderlige taktiske fif fra modstanderens side. Heldigvis var der i den sidste ende ingen tvivl på banen – vi vandt klart, og som resultaterne fra de andre kampe faldt ud, kunne vi faktisk have tålt et knebent nederlag.

Nu venter så finalen om sjællandsmesterskabet på lørdag.

Personligt spillede jeg vel den ringeste kamp, som jeg har leveret siden jeg – om end på lavblus! – genoptog karrieren for 3 år siden. Jeg har ledt efter årsagerne, og mine overvejelser ser således ud:

Modstanderen – full credit til ham. Han spillede efter eget og andres udsagn sin bedste kamp i flere år og var en spillertype, som også på bedre dage har voldt mig problemer.

Skrivebordskrigen – som holdkaptajn er det jo mig, der fører ordet, og jeg var irriteret og ufokuseret, da jeg gik på banen. De mentale reserver var der slet ikke.

Fysikken – ja, jeg oplevede, at fysikken svigtede! Nej, jeg blev ikke kørt træt, det var lige fra begyndelsen! Min normale hurtighed var blevet hjemme, jeg kunne ikke få fart i slagene og jeg var generelt øm og stiv. Dagen inden kampen var hviledag, dagen inden da kørte jeg 2 runder Fight Gone Bad og 2 dage inden 3 runder af samme. Under normale omstændigheder ikke et pensum, som burde påvirke mig på banen, men galt var det!

Element X – selv alle de ovenstående faktorer kan ikke forklare, at rutineslag, som jeg normalt håndterer OK i 95 % af tilfældene, på dagen havde en fejlprocent på en 30-40 stykker, og det var at mærke ikke småfejl, hvor man er uheldig med marginalerne – nææh, vi taler om op til flere meter. Således havde jeg et relativt upresset lob, der ramte banen ved siden af min! Biorytmer? – tjah, det er lige før, at jeg begynder at tro på det!

Nå, vi vandt jo som sagt alligevel! Min udfordring nu er at genvinde min tro på mig selv og mit spil inden finalen på lørdag. Jeg er bange for, at det ikke bliver så let……..

-og så er der jo DHL i aften! Mit stærkeste kort er nok, at jeg rent løbetræningsmæssigt ligger meget langt fra en tilstand af overtræning!

Edited by CoqRouge

Share this post


Link to post
Share on other sites

DHL-stafetten var som altid hyggelig. Det er faktisk svært at beskrive hvorfor. Dårlig mad, tynd fadøl, forfærdende toiletforhold, kvalmende tyk os fra grill'erne, klamme telte og et løb, hvor man konstant ligger i infight med såvel hurtigere som langsommere løbere. Læg så hertil et vejr, der den første times tid ikke just viste sig fra sin mest tørlagte side.

-men på én eller anden måde gør det ikke rigtig noget! Vi var over 20.000 mennesker samlet om et fælles projekt - at løbe 5 km så hurtigt, som man nu engang kan og så hygge sig. Det skabte en stemning, hvor tolerancen over for diverse fortrædeligheder er meget høj og hvor man udgør et fælles heppekor eller måske snarere en fælles supportgruppe.

På forhånd var mine forventninger til min tid meget upræcise. Stort set ingen løbetræning siden det tidlige forår, men en nogenlunde grundform var forudsætningerne. Når det kombineres med et af de vanskelige startnumre (nummer 2, 3 og 4 på holdet kommer til at løbe i den tætteste folkevrimmel), følte jeg ikke, at jeg turde gætte på en sluttid.

På den baggrund er jeg for så vidt nogenlunde tilfreds med 24.15, som blev min tid. Et lidt forsigtigt udlæg og god fart på de sidste 1500 meter. Jeg mener at have deltaget ca. 10 gange, og dette var min dårligste tid nogensinde, men under omstændighederne er den som jeg ser det på en måde relativt bedre end f.eks. sidste år.

Er stadig i selvterapi for at komme mig over tennispræstationen (manglen på samme!) i lørdags............

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det her er et indlæg, som jeg slet ikke har lyst til at skrive, da jeg er meget lidt tilfreds med mig selv, men nu gør jeg det altså alligevel.

Som certificeret træningsnarkoman ligger det mig utrolig fjernt at udeblive fra en træning, som jeg har "meldt" mig til - men ikke desto mindre tog jeg ikke til BJJ i aften, og det har jeg det skidt med. Nej, jeg svigtede ikke nogen - de andre har sikkert haft en træning, der ikke led under mit fravær! - men sandheden var, at jeg ikke havde lyst.

Hvorfor det er sådan, forstår jeg faktisk ikke. I sidste uge var jeg faktisk i al hemmelighed en smule lettet, da jeg måtte sande, at arbejdet havde opholdt mig for længe, og da jeg i dag tjekkede BJJ hjemmesiden for aflysninger kunne jeg mærke, at jeg faktisk ønskede, at der skulle være en aflysning! En ubehagelig og uvant oplevelse.

Jeg kan faktisk sagtens finde på en masse undskyldninger for, at det er sådan. De forstuvede fingre, det tidligere beskrevne kvalmeanfald, mine ambivalente følelser over for det at kæmpe - forklaringer er der nok af, men problemet er bare, at de ikke rigtig rummer noget, som jeg kan anerkende som en udtømmende begrundelse.

Nu ser jeg tiden lidt an og træner i øvrigt som altid løs med så meget andet. I aften bliver det nok til nogle runder Fight Gone Bad. Pludselig har det navn fået en dobbelt betydning.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Det her er et indlæg, som jeg slet ikke har lyst til at skrive, da jeg er meget lidt tilfreds med mig selv, men nu gør jeg det altså alligevel.

Som certificeret træningsnarkoman ligger det mig utrolig fjernt at udeblive fra en træning, som jeg har "meldt" mig til - men ikke desto mindre tog jeg ikke til BJJ i aften, og det har jeg det skidt med. Nej, jeg svigtede ikke nogen - de andre har sikkert haft en træning, der ikke led under mit fravær! - men sandheden var, at jeg ikke havde lyst.

Hvorfor det er sådan, forstår jeg faktisk ikke. I sidste uge var jeg faktisk i al hemmelighed en smule lettet, da jeg måtte sande, at arbejdet havde opholdt mig for længe, og da jeg i dag tjekkede BJJ hjemmesiden for aflysninger kunne jeg mærke, at jeg faktisk ønskede, at der skulle være en aflysning! En ubehagelig og uvant oplevelse.

Jeg kan faktisk sagtens finde på en masse undskyldninger for, at det er sådan. De forstuvede fingre, det tidligere beskrevne kvalmeanfald, mine ambivalente følelser over for det at kæmpe - forklaringer er der nok af, men problemet er bare, at de ikke rigtig rummer noget, som jeg kan anerkende som en udtømmende begrundelse.

Nu ser jeg tiden lidt an og træner i øvrigt som altid løs med så meget andet. I aften bliver det nok til nogle runder Fight Gone Bad. Pludselig har det navn fået en dobbelt betydning.

Hmm, er du ved at løbe ind i en lidt sur periode? Mangler fremgang, inspiration?

Kommer du i øvrigt ud til Adrenaline på lørdag?

Share this post


Link to post
Share on other sites
Guest DBM

Du skal sgu ikke være så hård ved dig selv. Jeg ved 100% hvordan du har det.... det er et HÅRDT slid at begynde en ny sport og især en kampsport.. OG ISÆR en sport som BJJ, der adskiller sig ret meget fra det meste andet (hvis man da ikke lige er bryder eller judokæmper). Det første års tid, havde jeg også perioder, hvor jeg tænkte som dig. Du kan gøre følgende:

1. Tag en pause fra det.. og se om du savner det. Hvis ikke, kan du vælge at droppe det.... det er jo ikke fordi du mangler alternativer til fysisk udfoldelse.

2. Tag en pause fra det.. og se om du savner det. Hvis du gør det, skal du selvfølgelig genoptage det.

3. Tag en pause fra det.. og se om du savner det. Hvis du ikke savner det, tvinger du dig alligevel afsted og giver det en chance. Måske hvor du har bedre fokus på din egen udvikling. Som Graugart plejer at sige: "Man skal nyde processen og ikke målet".

Share this post


Link to post
Share on other sites

QueenPearl>Man kan nok godt sige, at jeg er rendt ind i en situation, hvor jeg er kommet til at stille spørgsmålstegn ved, hvor jeg egentlig vil hen med min genoptagne kampsportstræning. Svaret er jo nok ”ingen specielle steder”, og så er det som andetsteds skrevet meget vigtigt at finde glæde i selve processen – og det kniber det tilsyneladende lidt med, hvilket er højst udsædvanligt for mig.

DBM>Jeg agter at gøre præcist det, som du foreslår – hverken mere eller mindre!

Angående Adrenaline-stævnet vil jeg gerne kigge indenfor – men om Gud vil og vejret holder, kan det ikke lade sig gøre, for samtidigt spiller jeg tennis-finale om sjællandsmesterskabet for hold. Hvis det styrter ned og kampen må aflyses, kan jeg godt se noget Adrenaline – men så skal holdkampen formentlig afvikles den følgende lørdag, og så kommer jeg ikke til Tactical Strength Challenge! Held og lykke til DBM og eventuelle andre MOL-deltagere i Adrenaline.

Gårsdagens træning kom som bebudet til at bestå af nogle runder Fight Gone Bad. Det gik faktisk ganske godt, og da jeg fik iltmasken af, var der ingen tegn på upassende ømhed eller lignende.

I aften skal tennisformen pudses af. Jeg håber at få slagforskrækkelsen fra i lørdags rystet ud af den gamle tennisarm.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Man kan nok godt sige, at jeg er rendt ind i en situation, hvor jeg er kommet til at stille spørgsmålstegn ved, hvor jeg egentlig vil hen med min genoptagne kampsportstræning. Svaret er jo nok "ingen specielle steder", og så er det som andetsteds skrevet meget vigtigt at finde glæde i selve processen – og det kniber det tilsyneladende lidt med, hvilket er højst udsædvanligt for mig.

Måske er din reaktion bare et signal om, at du er kommet videre i din udvikling. Jeg har selv prøvet at genoptage kampsporttræning efter et par års pause og til min overraskelse konstatere, at man ikke bare kan rive et par år ud af kalenderen og lade som altid var som før. Med mindre man er gået helt i stå som menneske (og det kan man næppe sige om dig), så udvikler og forandrer man sig. Og dermed er det ikke spor mærkeligt, at man ikke oplever en aktivitet på samme måde som tidligere.

Hvis man skal anlægge en positiv indgangsvinkel til oplevelsen, så skulle du måske acceptere, at kampsport nu hører til din fortid. I stedet for krampagtigt at forsøge at holde sig i fortiden, så glæd dig i stedet over, at du nu er klar til nye og spændende oplevelser :smile:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Først den mere fysiske del: Det lykkedes IKKE at blive sjællandsmester i tennis for 35+ - hold. Vi tabte finalen med 6-2, og efter omstændighederne kunne det ikke have gået så meget anderledes. Vi var kun et par tætte 3-sætskampe fra at klare 4-4, men selv i dette tilfælde ville modstanderne have vundet sammenlagt på flest vundne sæt, så pyt.

Omstændighederne var heller ikke med os. Vores klart bedste spiller havde meldt afbud, så jeg måtte som nr. 2 rykke ind på hans plads og resten af holdet måtte tilsvarende rykke frem i hierarkiet. Samtidig havde modstanderne også et afbud, men de havde hentet en nuværende divisionsspiller ind i stedet – en meget klar forstærkning, men i overensstemmelse med reglerne, da hans divisionshold ikke skulle spille i samme weekend. Nettoresultatet var, at jeg mødte ham og fik alvorlige klø. Det er ikke for intet, at det er 20 år siden, at jeg har spillet divisionstennis – og som jeg oplevede det, ville jeg såmænd også have tabt med min daværende spillestyrke.

Som jeg oplevede det, var det altså nok os, der havde vundet 6-2, hvis begge hold havde været i ”almindelig” opstilling – men det kan jeg jo ikke bevise, og andre kan have en anden mening. Under alle omstændigheder er det jo bare vand under broen nu.

Lidt surt – og det bliver værre! Med holdturneringen bag mig var det så i går omsider tid for lidt specialtræning inden næste weekends Tactical Strength Challenge. Jeg synes selv, at jeg holdt igen – men alligevel måtte jeg stoppe, da et større hudparti på min højre håndflade valgte at løsrive sig, mens jeg KB-snatchede. En vabel, der ligger under et ganske tykt lag hud, er nu det synlige resultat. Jeg har ikke punkteret den og håber, at den falder sammen inden stævnet – men træning med KB bliver der vist ikke mere af inden TSC. Så må jeg bare bløde under selve konkurrencen!

Angående den mindre træningsrelaterede side af sagen takker jeg for kommentarerne til min manglende kampsportstræningslyst – både dem i loggen og de andre.

Da jeg tidligere på året valgte at forsøge mig med BJJ, var det dels fordi der her på MOL er indtil flere gode inspirationskilder – I ved, hvem I er! – men også fordi jeg her mente at kunne træne uden at have urealistiske forventninger til niveau og fremgang – for BJJ var 100 % nyt for mig. Min opfattelse var, at jeg ved at genoptage karaten ville komme til at lide under forventningerne – mine egne! – fra fortiden. Men det er faktisk ikke gået sådan. Dels irriteres jeg over mit (manglende) niveau, og dels har jeg overraskende nok haft det allersjovest til træning de få gange, hvor vi har leget med noget stand up-fighting. Forstå det, hvem der kan!

Som jeg tidligere har skrevet her på MOL, stoppede jeg med at spille tennis, da jeg ikke kunne acceptere det niveau, som alderens trykken og livets andre krav tillod mig at spille og konkurrere på. Det tog mig 10 års tennispause at komme overens med dette, men som loggen jo vidner om, er det lykkedes, og tennis har indtaget sin hævdvundne plads i min tilværelse igen.

Er det for meget at håbe på, at noget tilsvarende kunne ske med kampsport?

Share this post


Link to post
Share on other sites
Da jeg tidligere på året valgte at forsøge mig med BJJ, var det dels fordi der her på MOL er indtil flere gode inspirationskilder – I ved, hvem I er! – men også fordi jeg her mente at kunne træne uden at have urealistiske forventninger til niveau og fremgang – for BJJ var 100 % nyt for mig. Min opfattelse var, at jeg ved at genoptage karaten ville komme til at lide under forventningerne – mine egne! – fra fortiden. Men det er faktisk ikke gået sådan. Dels irriteres jeg over mit (manglende) niveau, og dels har jeg overraskende nok haft det allersjovest til træning de få gange, hvor vi har leget med noget stand up-fighting. Forstå det, hvem der kan!

Det lyder ret meget som dengang jeg i et stykke mente at jeg skulle være thaiboxer! :smile: Det var mens jeg boede i Odense, og tilbudene rundt omkring tiltalte mig ikke rigtigt. Så jeg forsøgte med Thai i et par år, men kom aldrig rigtigt til at holde af det. Jo forresten - når de kørte clinch med nedtagninger - så var det bare fedt :laugh:

Men jeg savnede det med at smide rundt med folk og efterfølgende kværke dem.

Bottom line: Du er stående kæmper - indse det! :wink:

Jeg tror at du stadig har til gode at finde lige din kampsport.. Det kunne jo være at mma - the whole package med stand up kamp - kunne tiltale dine behov, eller at du simpelthen skal holde pause som anbefalet, og finde ind til kernen igen.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now

Sign in to follow this