Sign in to follow this  
CoqRouge

Endorfinjunkie på genoptræning

Recommended Posts

Beleriand K>Jeg vil ikke nægte, at tanken er faldet mig ind. Så skal jeg ud for at investere i et par skiver mere - for lige nu har jeg kun i alt 187,5 kg i mit hjemmegym! :smile:

Sager er nok den, at mere målrettet dødløfttræning vil tage for meget energi fra alt det andet, som jeg gerne vil. Men to "runde" tal - 200 kg og 2,5 gange kropsvægt - hmm, tjah, bum...!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Som tidligere skrevet var det med blandede følelser, at jeg sidste lørdag afstod fra at køre igennem i de 2 sidste øvelser i Tactical Strength Challenge. En "stresset" skulder gjorde, at overhead-arbejde - altså pull-ups og KB-snatches - potentielt kunne udløse en egentlig skade - og med finalen i sjællandsmesterskabet for hold i tennis 35+ lurende 7 dage senere ville jeg efter moden overvejelse ikke løbe risikoen - selv om det rykkede fælt i mig!

Belønningen kom så i går. Vi måtte stille med en reserve på grund af påskeferiesæsonen, men det samme gjaldt modstanderne, så her stod vi i teorien lige. Men natten inden vågnede jeg flere gange med bange anelser. Vi skal bare have uafgjort, vi skal bare have uafgjort... - det kørte rundt!

-men så kom jeg på banen, og voila! De gamle ben dansede rundt, serven fandt hjørnerne i boksen og de lette fejl glimrede ved deres fravær. Min modstander var bestemt ikke ueffen - en god serv og en god forhånd, nutidens prototype på en god spiller, men jeg var i førersædet fra start til mål og til sidst var han nærmest opgivende, så jeg nåede slet ikke at få nerver på, da sejren kom tæt på.

Nå, men faktisk var min kamp og damesinglen vel faktisk de to kampe, som vi på forhånd kunne regne med at have gode chancer for at vinde. I den sidste ende blev de afgørende, at vore to andre herresingler - der bestemt ikke var forhåndsfavoritter! - overgik sig selv og hev sejrene hjem i tætte kampe. Så kunne champagnepropperne springe!

Edited by CoqRouge

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det bliver jo hurtigt hverdag igen ovenpå et SM. Her i den sidste uges tid har hverdagene dog rummet en del mere chokolade af mere eller mindre tvivlsom kvalitet, kombineret med rigelig indtagelse af mange andre næringsmidler. Vægten har jeg ikke turdet konsultere, men resultatet er nok også givet. Lige på det område har jeg aldrig været hardgainer.......

Træningen er blevet passet, selv om jeg ikke rigtig har nogle konkrete mål. Her er nogle højde- og lavpunkter fra den sidste uges tid.

2 løbeture uden nye vabler

2 gange vægttræning med fokus på eksplosive løft - nærmere bestemt diverse plyometriske øvelser

2 gange Bloody Barbell Complex

1 tur på Concept2 - en katastrofal præstation, uden at jeg kan forklare hvorfor

1 gang tennis

-samt årets første tur på Principia'en. Det var en fornøjelse, men ikke ublandet. Jeg startede med at køre mod nordvest. Jeg havde medvind, men mente dog ikke, at det var så meget endda, så jeg syntes faktisk, at det gik ganske godt med en rimelig gennemsnitshastighed. Da jeg begyndte at vende næsen mod hjemmet, blev jeg slemt klogere! Gennemsnitshastigheden raslede ned til et niveau, som jeg har svært ved at være tilfreds med. Nå, solen skinnede, fuglene sang og der er udsigt til nogle "billige" forbedringer i den nærmeste fremtid, så det går vel.

Af én eller anden grund oplevede jeg, at alverdens "søndagscyklister" havde valgt at rykke ud og blokere cykelstier og veje. Når jeg nærmer mig bagfra, bruger jeg ringeklokken i god tid, men jeg er altid lidt nervøs for, at der skal gå panik i de forankørende, så der opstår farlige situationer. Det skete dog ikke i går - eneste farlige situation var en bus, der af uransagelige grunde valgte at klæbe til mit baghjul over en strækning på ca. 500 meter. Der kunne jeg godt have brugt et bakspejl!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Som eventuelle tilbageværende læsere af loggen muligvis vil kunne huske, flirtede jeg for 12-15 måneder siden med en tilbagevenden til kampsport:

Shotokan karate med mine døtre på dengang 12 og 15 år – men dels tabte pigerne hurtigt interessen, dels var træningen slap og dels gad jeg ikke begynde forfra med at tæske basisteknikker igennem.

Thaiboksning, hvor træningen var god, men hvor stemningen i klubben var lettere ubehagelig og faciliteterne dårlige.

BJJ, som jeg fik gjort mest med – stemningen i klubben var god, træningen ligeså – når den altså blev gennemført. Det blev den desværre ganske ofte ikke – enten kom træneren ikke eller også havde han andre planer end egentlig undervisning, og så er det altså langt at skulle køre 2 x 20 km for ingenting.

-men drømmen lever endnu! Forleden annoncerede en jiu-jitsu – klub i den lokale ugeavis og jeg tænkte ”hm, tja, bom – hvorfor ikke prøve?”. Det gjorde jeg så i går. Træningen forløb som følger:

-venlig modtagelse. Det er vigtigt for mig.

-opvarmning

-faldteknikker. Gik OK, selv om det er mange år siden, at jeg har trænet det.

-håndledslåse, kaldes det vel. Svært for mig, der ikke har prøvet den slags før, men sikkert effektivt – hvis man kan overtale modstanderen til at stå stille og vente på at blive ”låst”.

-kasteteknik. Sjovt, men man ryger godt nok i gulvet nogle gange under et halvlangt forløb.

-gulvkamp. Her lovede første modstander at tage det roligt med ”begynderen”. Det tog mig vel 20 sekunder at pulle guard, sweepe til mount og sætte en submission ind. Det understreger bare igen, at det er en fejl at undervurdere en ukendt modstander. Så var næstemodstander advaret, og mit forsøg på samme sekvens blev afpareret. Så var jeg allerede læns for idéer og gik over til kun at forsvare mig – samme problem som i min korte BJJ-karriere. Modstanderen forsøgte med en submission, mens han sad i min guard. Det kunne jeg let afparere, men jeg havde et par ubehagelige øjeblikke, da han bevidst trykkede på ét eller andet nervecenter under mit øre. Det er vel den slags, som man gør i traditionel J-J?!

Alt i alt var det ganske sjovt og jeg vender tilbage næste gang der er træning.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hehe, lyder som om du er havnet i en "traditionel" JJ klub - den "kamp"sport som jeg har brugt mest tid på. Den er udelukkende forsvars orienteret, og ikke særligt fysisk.

Enten kan man lide det, eller også kan man ikke - som det jo nok er med så mange ting :cool: Jeg personligt er nok ikke længere så interesseret i tekniktræning, uden kamp delen.

Jeg har et spørgsmål som jeg håber at du - eller din viv (mener at kunne huske at hun forsker i fiskoliens effekter på mennesket?) - kan svare på. Jeg var igår i Aalborg storcenter, og blev på centertorvet konfronteret med en lettere pushy ung fyr, som ville sælge et nyt fiskeolie produkt. Det nye skulle bestå i at der ikke var tilsat E vitamin, som han hævdede kroppen foretrak fremfor fiskeolien, samt at deres produkt ikke indeholdt tungmetaller. Det eneste vitamin som iflg. ham var i, skulle være D vitamin som naturligt indgår i fiskeólie??

Kan du - eller din bedre halvdel - svare mig på om der er noget om snakken, altså: Er det skidt for udnyttelsen af fiskeolien at tilsætte E vitamin? Og indgår D vitamin som en naturlig bestanddel af olien? :smile:

På forhånd tak

Jørgen L

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har i den grad ventet på, at nogen skulle savne mig og bede mig om at vende tilbage til MOL - men nu har jeg opgivet håbet! Ganske som i mit forhold til kvinder kommer jeg ingen vegne med at spille kostbar!! Spøg til side - Jeg har trænet løs, men har ikke haft den helt store lyst til at føre log. Om lysten vil vende tilbage, ved jeg ikke, men et par enkelte indlæg i ny og næ kan det vel blive til.

Jørgen L, din ven med e-vitaminet er et totalt vrøvlehoved. Der er absolut intet subtitutionsforhold mellem de to ting og ingen indflydelse på optageligheden. Begge dele kan med fordel indtages - fiskeolie i store mængder og e-vitamin i begrænsede mængder - men at der skulle være en slags sammenhæng er ammestuesnak! D-vitamin er faktisk en naturlig del af fiskeolie - tænk levertran - men under oprensningen går det oftest tabt eller fjernes med overlæg.

Siden sidste indlæg har jeg leveret en andenplads i sjællandsmesterskaberne i tennis for hold samt udført en kvalmende mængde Ross-træning. Ordet "kvalmende" er valgt med omhu, for hvor kan det dog være hårdt! Til gengæld har effekten været den, at sommerens cykelture i Appenninerne faktisk gik godt uden nogen særlig træning på Principia'en herhjemme, og DHL-stafetten blev gennemført i den for en ikke-løber på 52 vel nogenlunde rimelige tid af 24.24.

Jiu-Jitsu har jeg faktisk trænet en del siden sidst, men jeg føler, at der er for meget ballet i tingene. Hvis du nu gør sådan og sådan, så gør jeg sådan og sådan og så er du i store vanskeligheder. Ganske rigtigt, men kun en meget samarbejdsvillig overfaldsmand ville stå og vente på at få vredet armen om i slow motion. Det virker - men kun efter meget lang tids træning, da man skal huske specifikke teknikker til enhver tænkelig situation. At man så kun behøver at vise sig til træning et par gange for at blive udrustet med et farvet bælte har ikke bidraget til at øge min respekt for disciplinen. På den anden side forstår jeg godt det forretningsmæssige - hvis man opmuntrer et relativt nyt medlem med et farvet bælte, er der vel større sandsynlighed for, at han/hun betaler kontingent næste gang.

På det seneste har jeg derfor droppet jiu-jitsu til fordel for Krav Maga. Det er helt anderledes realistisk, og jeg føler, at jeg her på glimrende vis kan bygge ovenpå min baggrund i full contact karate. I modsætning til de specifikke modtræk i traditionel jiu-jitsu arbejder man i KM med at skabe et mere generaliseret reaktionsmønster, som så til gengæld skal ligge på rygmarven. Vi har startet et begynderhold, hvor der er nogle unge novicer og nogle gamle karatefolk. Det er en fair blanding - hvad jeg og de andre gamle har mistet i eksplosivitet mangler de unge i overblik! Der er også et par halvgamle - 35-40 - der ikke har nogen baggrund i kampsport. De føler sig vist som kanonfoder......

Edited by CoqRouge

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er naturens orden, hvis du var 23, blond, hunkøn med bryster, så havde vi lavet middag til dig indtil flere gange. :tongue:

Vores civilisation er på randen til afgrunden, så fokus har været lidt andre steder.

'Pyt

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jeg har i den grad ventet på, at nogen skulle savne mig og bede mig om at vende tilbage til MOL - men nu har jeg opgivet håbet! Ganske som i mit forhold til kvinder kommer jeg ingen vegne med at spille kostbar!! Spøg til side - Jeg har trænet løs, men har ikke haft den helt store lyst til at føre log. Om lysten vil vende tilbage, ved jeg ikke, men et par enkelte indlæg i ny og næ kan det vel blive til.

Jeg har faktisk savnet dig! Men jeg kan også sagtens forstå, hvad du mener. MOL har altid haft et stærkt fokus på en håndfuld Lokal-Kändisser, mens resten må leve et liv mere eller mindre i ubemærkethed. Her skiller MOL sig desværre på en negativ måde ud fra flere andre fora, hvor man bliver mødt med interesse og en helt anden positiv indstilling. Det var det jeg i et andet indlæg kaldte for MOL's aristokratiske indstilling.

Men sådan er det nu engang, og det må os ligegyldige individer, så bare acceptere. Eller flytte. Personligt har jeg valgt at bruge min logbog som en personlig træningsjournal og så skrive lidt off topic fra tid til anden, når jeg lige skal stresse lidt af. Jeg så da gerne, at du gjorde det samme, da du er en af de få skribenter på MOL, som rent faktisk er værd at læse.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg er generelt ikke så god til at savn.

Dit valg med ikke at logge, er helt forståeligt og derfor er der ingen grund til at lide savn, når en voksen herre tager sig en beslutning. Savn kan til tider også give folk dårlig samvittighed og derfor få dem til at gøre ting, som de måske ikke ville gøre, hvis der ikke var nogen, der oplevede dette savn.

Derfor valgte jeg at tage din beslutning som en mand med oprejst pande, uden savn og tårer.

Men jeg er glad for at læse nye indlæg i din log igen, de gør mig glad :bigsmile:

Share this post


Link to post
Share on other sites
Mon den gode hane lurepasser indtil, der er nok indlæg i hans log?

Når katten er ude...

'Pyt

Han spiller kostbar, den røde...

Share this post


Link to post
Share on other sites
Den tanke strejfede mig også, men i og med at han ikke er en kvinde, rystede jeg hurtigt indfaldet af mig igen.

'Pyt

Der er dog visse kvindelige tildenser, når man insissterende sidder og venter på, at nogen vil skrive, at de savner ens tilstedeværelse :tongue:

Share this post


Link to post
Share on other sites
Der er dog visse kvindelige tildenser, når man insissterende sidder og venter på, at nogen vil skrive, at de savner ens tilstedeværelse :tongue:

Shh :secret: ,

du må ikke sige sådan noget højt, hanen bliver bare fornærmet og går i skruk.

:chicken::sorry:

'Pyt

Share this post


Link to post
Share on other sites

OK, OK, OK - på utallige opfordringer - jeg gi'r mig og forfatter et nyt indlæg.

Da jeg skrev det foregående, var det til dels ud fra devisen om, at det er bedre at blive til grin end slet ikke at blive til noget. Missionen må siges at være gennemført med succes. Tak til skribenterne for såvel seriøse som mindre seriøse indlæg.

Når man har færdedes på de bonede erhvervsgulve så mange år som jeg, har man været igennem et utal af mere eller mindre velgennemtænkte personlighedstests. Sjovt nok er det dukket op flere gange, at jeg er i god kontakt med den kvindelige del af min personlighed. Måske slår den af og til igennem, når jeg sidder ved tastaturet, men det sker ikke, når jeg.....I ved, hvad jeg mener!

Jeg har funderet lidt over bemærkningen om MOLs aristokrati. Det var jo tydeligvis ikke rosende ment. Nu kan jeg ikke med sikkerhed vide, hvem der tænkes på, men jeg tror nok, at jeg i store træk kan gætte det. Det pudsige er blot, at jeg egentlig snarere tænker på den gruppe som en art proletariat, uden at jeg dog vil definere det nøjere. Det er noget med mangel på almen dannelse og en manglende forståelse af, at viden uden indsigt ikke er meget værd.

I min uge for tiden er træning mindst 6 dage, men kun plads til en enkelt gang med vægtene. Det var så i aften, og jeg har den følelse, at jeg skal rundt i alle mulige øvelser, da jeg jo kun har den ene dag. Det fører til træningspas på omkring de 90 minutter, og lige nu er jeg ret så ristet. 18 øvelser totalt, hvoraf flere af dem dog kun er et enkelt sæt til meget tæt på failure. Dragon flags til failure - det er at skabe spænding i tilværelsen!

I øvrigt er det da fint, hvis de 14-årige kan komme i fængsel. Jeg har længe ment, at der var et hul i institutionsdækningen, når de nu er blevet for gamle til at komme i SFO'en.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Når man har færdedes på de bonede erhvervsgulve så mange år som jeg, har man været igennem et utal af mere eller mindre velgennemtænkte personlighedstests. Sjovt nok er det dukket op flere gange, at jeg er i god kontakt med den kvindelige del af min personlighed. Måske slår den af og til igennem, når jeg sidder ved tastaturet, men det sker ikke, når jeg.....I ved, hvad jeg mener!

Du skal ikke lægge alt for meget i Alt For Damerne tests. Kassetækning har alle dage været en begræsning i forhold til udvikling, tolerance og åbenhed.

Jeg har funderet lidt over bemærkningen om MOLs aristokrati. Det var jo tydeligvis ikke rosende ment. Nu kan jeg ikke med sikkerhed vide, hvem der tænkes på, men jeg tror nok, at jeg i store træk kan gætte det. Det pudsige er blot, at jeg egentlig snarere tænker på den gruppe som en art proletariat, uden at jeg dog vil definere det nøjere. Det er noget med mangel på almen dannelse og en manglende forståelse af, at viden uden indsigt ikke er meget værd.

Vi har alle været nitten engang, nogen er det blot længere tid end andre - jeg er helt enig i den sidste sætning.

I øvrigt er det da fint, hvis de 14-årige kan komme i fængsel. Jeg har længe ment, at der var et hul i institutionsdækningen, når de nu er blevet for gamle til at komme i SFO'en.

Jeg tror, du har fat i den lange ende, den elektroniske fodlænke skal ses i et langt større perspektiv. Kommunernes mangel på attraktive tilbud til aldersgruppen efter SFO kan forblive manglende, når de unge tvinges til at blive hjemme.

Så længe du krydrer din log med andet end træning, så kan du roligt forvente, at jeg kigger forbi med mere eller mindre relevant kommentarer. Jeg ved det kræver meget af den aldrende hane, men mon ikke vi kan holde OT tonen ude af loggen og meningsudvekslinger en smule interessante. :smile:

'Pyt

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jeg har faktisk savnet dig! Men jeg kan også sagtens forstå, hvad du mener. MOL har altid haft et stærkt fokus på en håndfuld Lokal-Kändisser, mens resten må leve et liv mere eller mindre i ubemærkethed. Her skiller MOL sig desværre på en negativ måde ud fra flere andre fora, hvor man bliver mødt med interesse og en helt anden positiv indstilling. Det var det jeg i et andet indlæg kaldte for MOL's aristokratiske indstilling.

Men sådan er det nu engang, og det må os ligegyldige individer, så bare acceptere. Eller flytte. Personligt har jeg valgt at bruge min logbog som en personlig træningsjournal og så skrive lidt off topic fra tid til anden, når jeg lige skal stresse lidt af. Jeg så da gerne, at du gjorde det samme, da du er en af de få skribenter på MOL, som rent faktisk er værd at læse.

Enig, og jeg er for længst flyttet, men vendte tilbage netop for at se denne log.

Som en yoga lærer tidligere fortalte mig, så har et problem altid 3 muligheder:

1) acceptere

2) forsøge at forandre det

3) eller forsvinde fra det.

Jeg valgte det sidste efter at have accepteret i nogle år...

Fortsat god træning...

Henning

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tak til 'Pyt for et godt indlæg. Jeg venter mig nu heller ikke andet fra den kant....

Jeg har døtre på 9, 14, 16 og 25 år. Uden at ville det har ældste datter forlængst anerkendt Faderens indflydelse, for hendes kærester til dato har alle været interesserede i og aktive inden for fysisk træning. Den seneste - igennem et par år - er sågar på vej til Afghanistan for at vise fysikken frem der.......

-men det var faktisk de yngre, som jeg havde i tankerne. Jeg ser deres klassekammerater i 3. og 8. klasse. Jeg ser nogle rødder, javist! Men jeg ser også nogle unge mennesker, som det ville være fuldstændig surrealistisk at sætte i fængsel eller udruste med fodlænker! Kender d'herrer og damer politikere overhovedet nogle børn i den alder? Ved de ikke, hvor små og barnlige de er?? At sætte disse unge i fængsel med hærdede kriminelle - det er i sandhed kriminelt! OM igen, Brian m.fl.!

I dag har jeg taget mig en fridag. Jeg havde faktisk planer om enten en indendørs cykeltur eller en rotur på Concept 2, men de halvtossede englændere, som jeg arbejder sammen med, blev ved med at ringe og føre alenlange samtaler - eller rettere monologer! - så til sidst var der kun lige tid til aftensmaden, og da den blev ledsaget af en Brunello 2003, har jeg ikke længere den rigtige motivation for at træne. Det må så blive i morgen, hvor Krav Maga desværre er aflyst.

Er det bare mig, der har den opfattelse, eller har alle englændere en tendens til at føre alenlange samtaler, hvor nogle få og fyndige ord ville være nok?!

Edited by CoqRouge

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jeg har døtre på 9, 14, 16 og 25 år. Uden at ville det har ældste datter forlængst anerkendt Faderens indflydelse, for hendes kærester til dato har alle været interesserede i og aktive inden for fysisk træning. Den seneste - igennem et par år - er sågar på vej til Afghanistan for at vise fysikken frem der.......

På hold 9?

Er det bare mig, der har den opfattelse, eller har alle englændere en tendens til at føre alenlange samtaler, hvor nogle få og fyndige ord ville være nok?!

Vel ikke mere end så mange andre folkeslag - måske er vi blot mere kortfattede i den her del af verden.

'Pyt

Share this post


Link to post
Share on other sites
Enig, og jeg er for længst flyttet, men vendte tilbage netop for at se denne log.

Som en yoga lærer tidligere fortalte mig, så har et problem altid 3 muligheder:

1) acceptere

2) forsøge at forandre det

3) eller forsvinde fra det.

Jeg valgte det sidste efter at have accepteret i nogle år...

Fortsat god træning...

Henning

CoqRouges logbog kan stadig levere guldkornene :4thumbup: . Ovenstående tre punkter var meget interessante, da punkt 3 på en eller anden måde strider mod det jeg har lært som værende god latin. Jeg har altid lært, at hvis man støder ind i et problem, så må man enten gøre noget ved det eller også bare acceptere det. Men at forsvinde fra det har aldrig indgået i undervisningen. Den løsning har altid været betragtet som en uværdig flugt, en stikken-halen-mellem-benene o.s.v. Enten forandrer man eller også indordner man sig. Man løber ikke. Men hvorfor egentlig ikke?

Der er selvfølgelig problemer, som man ikke kan forsvinde fra, da de er knyttet uløseligt til en selv. Men ved nærmere eftertanke er der en hel del problemer - eller problematiske situationer - hvor den bedste løsning måske vil være at vende dem ryggen. På den ene side opgive kampen, som man måske vurderer vil være for dyr i forhold til den mulige gevinst. Men på den anden side heller ikke affinde sig med en ubehagelig situation i en passiv erkendelse af, at man alligevel ikke kan gøre noget ved det. Her er "forsvinde fra det" måske den bedste mellemløsning.

F. eks. kan man ikke nødvendigvis lave om på en umulig chef, men man behøver heller ikke finde sig i ham indtil pensionsalderen. Så måske bør man forsvinde fra problemet og finde sig et andet job. Det var der sikkert mange mennesker, som ville blive lykkeligere af.

Man kan heller ikke lave om på MOL's ligegyldighed overfor flertallet af almindelige mennesker, men man behøver heller ikke affinde sig med skuffelsen over den manglende interesse måned efter måned, når man kan forsvinde over på et andet site med en anden attitude.

O.s.v.

Det er faktisk en meget interessant indgangsvinkel. Ikke kamp og ikke indebrændt brok. I stedet en aktiv defensiv handling i erkendelse af egen underlegenhed, men med respekt for ens egen ret til et liv uden flere ubehageligheder end højst nødvendigt.

Tak for det indlæg, Henning.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Bruno, jeg har stor respekt for din person, din erfaring og dit intellekt, så følgende skal ikke ses som et angreb, men et venden kassen på hovedet.

Jeg har altid lært, at hvis man støder ind i et problem, så må man enten gøre noget ved det eller også bare acceptere det. Men at forsvinde fra det har aldrig indgået i undervisningen. Den løsning har altid været betragtet som en uværdig flugt, en stikken-halen-mellem-benene o.s.v. Enten forandrer man eller også indordner man sig. Man løber ikke.

Det sidste virker som en machotilgang til verden, der ofte vil ende i konflikter (indre/ydre) med mindre, du altid har fået din vilje eller erkendt din plads i verden.

Det understregede burde i mine øjne have stået alene, for at løse/acceptere et problem kan lige så vel være at du fjerner det/dig, som alle mulige andre scenarier. Livreddende førstehjælp siger, at vi skal standse ulykken inden vi fortsætter, og i det ligger lige så vel at man fjerner sig fra problemet.

Du siger det selv i det følgende:

Der er selvfølgelig problemer, som man ikke kan forsvinde fra, da de er knyttet uløseligt til en selv. Men ved nærmere eftertanke er der en hel del problemer - eller problematiske situationer - hvor den bedste løsning måske vil være at vende dem ryggen. På den ene side opgive kampen, som man måske vurderer vil være for dyr i forhold til den mulige gevinst. Men på den anden side heller ikke affinde sig med en ubehagelig situation i en passiv erkendelse af, at man alligevel ikke kan gøre noget ved det. Her er "forsvinde fra det" måske den bedste mellemløsning.

Det er kun en mellemløsning, hvis du senere har tænkt dig at vende tilbage til problemet. :smile:

Man kan heller ikke lave om på MOL's ligegyldighed overfor flertallet af almindelige mennesker, men man behøver heller ikke affinde sig med skuffelsen over den manglende interesse måned efter måned, når man kan forsvinde over på et andet site med en anden attitude.

MOL er en skolegård - jeg opfatter, at du tager det mere alvorligt end det i realiteten er.

Som udgangspunkt er jeg af den holdning, at voksne mennesker bør hvile i sig selv. Er det en slags naturlov at alle skal finde os interessante? Holder vi op med at handle i Coop, hvis ikke alle hilser på os? Vi lever i et samfund, der hylder det overfladiske og materielle, det er udgangspunktet - men hvis vi selv giver andre noget mere dybde, så får vi også mere tilbage.

Vi har hver vores tilgang til MOL, hvis forventninger ikke indfries, så bør forventningerne tages op til overvejelse, eller ens egen rolle justeres.

Det er faktisk en meget interessant indgangsvinkel. Ikke kamp og ikke indebrændt brok. I stedet en aktiv defensiv handling i erkendelse af egen underlegenhed, men med respekt for ens egen ret til et liv uden flere ubehageligheder end højst nødvendigt.

Hvorfor er du underlegen, når du vælger et problem fra?

God weekend. :smile:

'Pyt

Edited by Vandpyt

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vandpyt>Tak for et begavet indlæg, som jeg er vendt tilbage for at læse igen flere gange. Der er helt sikkert en - for mig - ny og spændende vinkel i den tilgang til problemer og konflikter, som Hennings og dit indlæg tager udgangspunkt i. Det tror jeg godt, at jeg kan bruge til noget. Det skal bare lige bearbejdes mentalt :smile:

Share this post


Link to post
Share on other sites
MOL er en skolegård - jeg opfatter, at du tager det mere alvorligt end det i realiteten er.
Yes, jeg har lært meget i den skole, og jeg er gået ud af den for et par år siden.

Eksamensbeviset er her hvor min log har vundet en pris.

CoqRouge, tak for "reklameplads" i din log.

Som udgangspunkt er jeg af den holdning, at voksne mennesker bør hvile i sig selv. Er det en slags naturlov at alle skal finde os interessante? Holder vi op med at handle i Coop, hvis ikke alle hilser på os? Vi lever i et samfund, der hylder det overfladiske og materielle, det er udgangspunktet - men hvis vi selv giver andre noget mere dybde, så får vi også mere tilbage.

Vi har hver vores tilgang til MOL, hvis forventninger ikke indfries, så bør forventningerne tages op til overvejelse, eller ens egen rolle justeres....

'Pyt

Hvis vi ikke føler os velkommen i COOP så handler vi et andet sted. Det kan vist ikke være anderledes.

Eksemplet i Beleriand_K's indlæg længere oppe med at hvis vi har en umulig chef, er rigtig godt,

for så kan det ikke gå for hurtigt at finde et andet job.

Alt andet vil være formålsløs spild af god energi. :)

God week-end. :)

Henning

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg synes, at det er fuldstændig rimeligt med prisen til Hennings log, for her har man altid kunnet hente positive vibrationer og ganske almindelig glæde ved livet. Hvad kan være bedre?

Jeg er ikke svensker og jeg er ikke tilhænger af, at alle beslutninger skal træffes via konsensus. Alligevel synes jeg tit, at jeg i MOL-diskussioner ender op med at være den konsensussøgende. Således også i diskussionen om at vende et problem ryggen. Vi strides jo om ord, alt imens vi er stort set enige. Hvis man har fået en umulig chef på arbejde, vender man da ikke problemet ryggen ved at søge væk. Tværtimod, vil jeg sige! Man tager den ultimative aktion med henblik på at få ham skiftet ud! Således er jeg vel mest enig med 'Pyt - men med hans og mine uddybende kommentarer er Bruno eller Henning vel heller ikke helt uenige?!.

Jeg kunne godt skrive lidt mere om sagen - men lige nu er jeg noget så træt! 5 timers Krav Maga seminar (dog tæt på en times pause) med den israelske guru Tamir Gilad har i dén grad tæret på kræfterne! Jeg er dog godt tilfreds med , at "Der Alte" kunne være med hele vejen og sågar dele en hel del øretæver ud undervejs! Selv har jeg ca. 20 blå mærker som bevis på, at jeg selv har modtaget en del tæv undervejs - og så har jeg kun medregnet dem på forsiden. Om ryggen ser ligesådan ud, vil jeg spørge min fru hustru om - når hun eller vender hjem fra konference i Østrig. (Østrig? Hvad ved de om fisk i Østrig?? Sidst jeg kiggede på landkortet, glimrede den østrigste kystlinje mest ved sit fravær!)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now

Sign in to follow this