Sign in to follow this  
CoqRouge

Endorfinjunkie på genoptræning

Recommended Posts

Jeg fik lige trang til at meddele mig om et par andre ting, der i det mindste perifert har noget at gøre med det foranstående:

MOLs skolegård: Ja, gu' er vi nogle, der tager det seriøst! Jeg finder det dybt krænkende, når én eller anden skoledreng påstår, at jeg har nul viden inden for det fag, som jeg har brugt en længere årrække på universitetet på at dygtiggøre mig i! Jeg ved naturligvis, at han vrøvler, andre med en baggrund i retning af min ved, at han vrøvler, men resten? - de ved det ikke! Den slags gider jeg ikke at finde mig i, og derfor er mine indlæg på f.eks. off topic ganske sjældne. Konsekvensen er vel i virkeligheden, at jeg kun skal ytre mig om ting, som jeg intet aner om - for så kan jeg jo ikke blive krænket af andres aggressive uvidenhed. På én eller anden måde lyder det bare ikke rigtigt, vel?

Krav Maga: Jeg har på det seneste været ganske tændt på dette - mere tændt, end jeg har været på de andre forsøg på at vende tilbage til kampsport inden for de seneste 18 måneder, dvs. shotokankarate, BJJ, thaiboxing, wing tsun kung fu og traditionel jiu jitsu. Seminaret dags dato gik som nævnt fint - jeg var vel næstældste deltager og den med næstmindst erfaring i KM, men meget langt fra den dårligste, og da den anden "gamle" desværre begyndte at bløde, var jeg faktisk den ældste fuldførende. Det sætter et ganske bestemt kapløb i relief, ét som jeg tankemæssigt ofte beskæftiger mig med, nemlig kapløbet mellem på den ene side min evne til at forbedre mig og på den anden side det almindelige aldersbetingede forfald. Udtrykt på en anden måde: Hvor længe kan jeg blive ved med at være ung med de unge uden at blive pinlig? Grænsen ligger stadig heldigvis et stykke væk, men hvor langt? Og kan jeg selv se den, når jeg rammer den?? Så er det alligevel nemmere med tennis, hvor der findes aldersinddelinger!

Share this post


Link to post
Share on other sites

I overmorgen starter indendørssæsonen med første tennisholdkamp. Vi stiller desværre ikke i stærkeste opstilling, men håber naturligvis på det bedste.

Det siger ét eller andet om min nyfundne passion for Krav Maga, at jeg har fået problemer med prioriteterne. Holdkamp søndag og KM-træning lørdag! - Hmm, den sunde fornuft siger, at jeg bør melde afbud til KM-træningen. Skadesrisiko og risikoen for at blive træt, slet og ret, taler jo for en hviledag, men jeg har ganske enkelt lyst til at træne, og når jeg først er der, er jeg for lidt kylling til at stå over på de krævende øvelser. Jeg skulle jo nødig sætte mit surt erhvervede image som hård hund overstyr! Men på den anden side: Konkurrencesport for mig er synonymt med tennis! Krav Maga-konkurrencer er der jo ingen af, hvilket er en logisk konsekvens af frekvensen af teknikker rettet mod f.eks. skridt, strube og øjne.

Jeg tror, at træneren desværre har fået en tilbagemelding om, at vi indledningsvis gik for hårdt til sagen rent fysisk. I hvert fald er det 2 uger siden vi har taget en ærlig armstrækker! Det er for slattent!! De klagende er jo alligevel allerede faldet fra.

Mine Adidas Adiluxe tae kwon do sko holdt vel til ca 8 timers KM, inden sålerne begyndte at falde af. Forhandleren - Fightersport på Borups Alle - har i første omgang benyttet sig af sin købelovssikrede ret til at forsøge at udbedre skaden, men jeg må indrømme, at jeg har mine tvivl. Jeg tror, at skoene ganske enkelt har en strukturel fejl. Ikke de bedst anvendte 1000 kr i mit liv!

Edited by CoqRouge

Share this post


Link to post
Share on other sites

Mandag får jeg mine TKD sko tilbage i limet tilstand. Jeg vil vædde med, at de ikke holder!

Nå, men først tennisholdkamp i indendørssæsonen er nu overstået. Jeg mødte en gammel ræv, der formåede at slå mit spil fuldstændig i stykker, men heldigvis fungerede min serv godt, så jeg kunne relativt let holde og dermed koncentrere mig om at bryde hans serv. Det lykkedes det fornødne antal gange, men godt var det ikke og absolut ikke kønt. Jeg vandt pga. en bedre serv og min hurtighed - men jeg ville også gerne have vist noget god tennis! Det fik jeg bare ikke lov til.

Jeg valgte at være kylling ved lørdagens Krav Maga-træning! Jeg stod over på armstrækkere og squats, og under sparringen brugte jeg kun venstre arm af frygt for skader på ketcherarmen. Det gav til gengæld nogle sjove situationer, når folk ikke kunne adaptere til et venstrehåndsangreb. Er man vanedyr eller er man ikke...?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Uden at skulle kommentere hverken den Ærede Logførers kontakt til sin feminine side eller skolegårdsniveauet på MoL, vil jeg gerne takke for de nye indlæg i bloggen.

Det er som altid en fornøjelse at læse her, og hvis herrerne skulle føle trang til det kan jeg varmt anbefale Dan Johns "never let go", som, selvom de fleste artikler har været trykt på T-nation, absolut er læsning værd.

Da skoene nu skulle være returneret til ejeren, og sikkert er gået itu igen, ville det måske være en idé med brydningssko, som kan tåle meget kraftige vrid på sålen og dog er følgsomme.

Med håb om snarlige indlæg

hæg

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hold da op, er det virkelig så længe siden?

Men vi kører da bare på: Lad mig starte med at uddele en rose til Fightersport, der efter et mislykket reparationsforsøg tog konsekvensen og ombyttede mine massakrerede taekwondo-sko til et par Adidas brydersko, der nu efter adskillige måneders hård og hyppig brug stadig er i mint condition.

Haggis: Jeg tror, at jeg har læst stort set alt, hvad Dan John har skrevet. Dels skriver han godt, dels har han store førstehåndserfaringer med træning og sidst, men ikke mindst er han på min egen alder, hvilket giver nogle værdifulde ligheder i perspektivet.

Krav Maga og tennis fylder stadig mit træningsliv i et omfang, der ikke levner megen plads til løbe- og styrketræning. Det går faktisk fint med begge sportsgrene (uhadada, grim fortalelse, Krav Maga er jo ikke en sport!) - i den indendørs tennisturnering for hold har vi vundet de første fire kampe overlegent, og da de andre hold har været så venlige at tage point fra hinanden, skal vi faktisk bare vinde en enkelt af den resterende kampe, inden endnu et sjællandsmesterskab er i hus. På det personlige plan er det også gået godt, idet jeg endnu ikke har tabt et sæt i denne turnering.

For så vidt angår Krav Maga er vi omsider kommet til det punkt, hvor vi af og til har lidt semikontakt sparring. Det er fælt sjovt efter så mange år uden den slags, men jeg må lægge en del bånd på mig selv. Dels har de fleste medstuderende svært ved at omsætte lærdommen til kampsituationer, og dels har jeg oplevet, at min opfattelse af, hvad "semi-kontakt" betyder, afviger en del fra de flestes! Sådan er det vel, når man i en fjern fortid har prøvet at give og tage i ringen. Jeg forsøger at tackle situationen ved til sparringen at "gå efter" de folk, der dels selv har kampsportserfaring, dels er større end undertegnede. Alt taler for, at jeg på den måde render ind i nogle øretæver på et tidspunkt.

Paradoksalt nok fører denne træning til, at min form målt på objektive parametre formentlig er dårligere end tidligere. Mindre løb, mindre jernriveri = dårligere iltoptagelse og mindre styrke. Jeg arbejder stadig på at løse dette paradoks uden at sætte min sidste rest af normalitet over styr.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Lige nu ser det ud til, at min løsning på gåden fra sidste indlæg hedder "Convict Conditioning". Atter en gang har jeg ladet mig indfange af den tarvelige markedsføring på dragondoor.com. Jeg indkøbte Kenneth Jays bog om konditionstræning med kettlebell samt altså "Convict Conditioning". Førstnævnte bog skulle jeg vel egentlig forbigå i tavshed. Først en sober redegørelse for, hvad kondition egentlig er for noget, og derefter en del mageløst vrøvl om, hvorfor max VO2 opnået med kettlebell er bedre end alt mulig anden max VO2. "A heart made of elastic steel"! Kenneth, for helvede - du ved jo bedre!

Den anden bog er klart bedre. Selve convict-delen bærer præg af at være rent fup, men øvelserne og progressionerne er gode nok. Jeg kan især lide, at der er klare forslag til, hvornår man er så god til en lettere øvelse, at man kan gå videre til en sværere variant. Fordelen er dog især, at øvelserne er relevant for os, der også i andre sammenhænge træner kropsvægt-øvelser. Jeg ser det på den måde, at Convict Conditioning har den effekt, at man kommer i form til at kunne tåle a træne. At der nok ikke er den store muskelvækst gemt på siderne er et forhold, som jeg uden de store problemer kan leve med.

Skulle man kritisere forhold, må det være, at der er store forskelle på sværhedsgraderne mellem master levels fra øvelse til øvelse. Jeg er f.eks. ganske godt med, når det drejer sig om benhævninger og pistols, på banen, når det drejer sig om push-ups (1-arms og håndstand) og helt væk, når det drejer sig om back bridges og 1-arms armhævninger.

I skrivende stund føler jeg mig en smule overanstrengt, da jeg efter at have kørt de 6 CC-øvelser igennem i går aftes besluttede mig for at runde af med Guardens EDT-program for februar. Det var hårdt, det var godt - men det var ikke noget, som jeg kan klare 2 dage i træk!

Share this post


Link to post
Share on other sites

I sidste weekend kom så endnu et indendørs sjællandsmesterskab for hold i tennis i hus. I år var det ikke engang spændende, for selv om der rent faktisk mangler en runde, er vi allerede sikre på førstepladsen. Selv har jeg vundet alle mine singlekampe, og i den enlige herredouble, som vi har tabt, blev nederlaget kun en realitet, da vi førte den afgørende holdkamp med 5-0 og allerede var vindere af rækken.

Convict Conditioning er stadig på programmet. Jeg går ganske langsomt frem, men træner dog alle øvelser 2 gange om ugen, hvilket i henhold til bogen er i overkanten. Undskyld mig, men det kan da ikke være rigtigt?

Krav Maga går fint. Har dog stadig jævnligt det problem, at min opfattelse af "semi-kontakt" afviger fra flertallets!

Var ude at løbe i dag. Måtte sande, at konditionstræning er specifik i sin natur. Jeg er blevet klart mere udholdende til KM, udholdenheden i tennis fejler ikke noget, men løbeturen var en katastrofe. Helt ærligt tror jeg ikke, at jeg kan følge med min 9-årige datter på en 8 km. Nu er hun ganske vist et naturtalent, men alligevel!

Har set Avatar. Helt ærligt: Hvorfor har de der babyblå skabninger bryster? De er da for Guds skyld ikke pattedyr!?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Intet nyt fra Vestfronten - nej, det må jeg hellere lade være med at skrive, for i bogen dør hovedpersonen jo på den dag, hvor dette er avisoverskriften. Men det er altså sandt nok alligevel. Jeg er stadig tændt på krav maga, og jeg efterlyser stadig lidt mere kamp og lidt mindre snak, men sjovt er det! Det er grænseoverskridende på den sjove måde, når man skal stå med lukkede øjne og afvente at blive overfaldet på diverse udspekulerede måder. Jeg har også anskaffet mig en blodudtrædning på 20 centimeters længde på den ene underarm efter at have trænet 360 i længere tid. Det ser dog værre ud, end det føles!

Convict Conditioning går også fint. Jeg kan tage flere pistols end nogensinde før, back bridges hjælper ganske klart på min ømme lænd, smalle armstrækninger har jeg sat rekord i for nyere tid og jeg kan tage over 20 halve handstand push-ups, hvilket også er rekord.

Eneste minus er, at jeg tydeligvis forbrænder færre kalorier ved krav maga, end jeg ville have forbrændt ved andet træning. Det betyder, at vægten stille og roligt kryber i den forkerte retning, og jeg er nu officielt overvægtig med et bmi på 25,1. Sjovt nok kan ingen andre end jeg selv og mine bukser konstatere nogen forskel. Nå, ja - stopuret på længere løbeture (5 km og derover) klager også over at være i gang for længe....!

I morgen er det jo Store Bededag. Jeg har faktisk en del telefonmøder med UK og USA, men efter at have konsulteret med Lene Espersen har jeg valgt at prioritere den konfirmation, som jeg og familien trods vores status som hedninger er inviteret til.

Share this post


Link to post
Share on other sites

29. april var sidste opdatering - hmm, ja - tiden løber.

I årets første udendørs tennisholdkamp medio maj pådrog jeg mig en skade! Først havde jeg spillet en single, hvor modstanderen konsekvent bortdømte mig på alle vigtige bolde. Det sker sjældent i de modne aldersgrupper - faktisk ganske sjældent i sporten generelt - men her var det helt galt. Mit blodtryk var nærmest firecifret og kun min gode opdragelse forhindrede mig i at opfordre modstanderen til en duel i en helt anden sportsgren - full contact karate eller noget i den retning.

Nå, jeg kom ud af kampen og troede, at det værste var overstået, men nej. Næste kamp var en herredouble, hvor jeg ca. midtvejs i andet sæt sprang sidelæns med maksimalt afsæt efter en bold, der havde ramt netkanten og derfor fik en overaskende retningsændring. Bolden tabte jeg, og allerede efter afsættet var jeg klar over, at noget var galt - venstre knæ gjorde ondt og havde mistet al afsætskraft. Ikke desto mindre spillede jeg kampen færdig og vandt, ikke mindst pga. en behjertet indsats fra min makker. Det gjorde ondt, men man er vel sej.....

Om aftenen hævede knæet op, og næste morgen kunne jeg kun gå ved hjælp af en stok. Af sted til skadestuen, hvor jeg fik udleveret et par krykker, hvilket var godt. Det var så det eneste gode - den unge læge, der undersøgte mig, var i en eller anden kombination uinteresseret og/eller uvidende og konstaterede bl.a,. at min ømhed svarede til ledlinien, hvilket jeg som lægmand uden videre kunne konstatere var noget vrøvl.

Dagen efter konsulterede jeg min fysioterapeutsvigerbror, der uden de store svinkeærinder kunne konstatere, at ømheden var centreret nedenfor ledlinien, svarende til det indre ledbånds vedhæftning til skinnebenet, hvilket var helt i overensstemmelse med min egen diagnose. Dom: Ingen total afrivning, men nødvendigt med en længere pause og daglige mobilitetsøvelser uden belastning. Medlidenhed udbedes: Ingen tennis - ingen Krav Maga - intet løb - ingen cykling - ingen roning - ikke noget med KB swings og snatches. Er det noget under, at jeg har taget på!

Konens kommentar: Nu betyder det forhåbentlig ikke, at du ikke kan bære din egen rygsæk, når vi skal på øhop i Grækenland! Nej, heldigvis ikke - jeg havde smidt krykkerne forinden og vi havde en glimrende ferie, som slutter her i aften. (Suk)

Det er så 7 uger siden i skrivende stund, og i dag har jeg for første gang givet den gas til en træning på tennisbanen. Jeg er lidt øm, men knæet holdt. Det skulle det også helst, for i næste weekend starter DM i tennis, hvor jeg egentlig havde forestillet mig at gøre en god figur i mosefundsklassen - men det bliver nok svært nu med 7 ugers manglende træning, høj kropsvægt og det laveste kondital i mit voksne liv - bortset fra dengang jeg havde haft kold lungebetændelse. Jeg skal i første runde møde en gammel arvefjende, som jeg har haft flere dyster med i 80'erne. Jeg har klart positiv score mod ham, men han spiller nu om dage flere gange i kvartalet, end jeg gør om året, så jeg må nok belave mig på et nederlag - hvilket jeg bare siger for at gøre det lettere at tabe, for under alle omstændigheder går jeg ud og fighter med alt, hvad jeg har.

Edited by CoqRouge

Share this post


Link to post
Share on other sites
Guest DBM

Godt med en update..... fighterhjertet fejler - som sædvanligt - ikke noget og det kommer man som bekendt langt med. Gider ikke sige "held og lykke" for held har ikke noget med det at gøre. Give 'em hell devil.gif

Share this post


Link to post
Share on other sites

Er ude af tennis-DM efter den måske underligste match, som jeg nogensinde har spillet. Efter en god start fik jeg undervejs i kampen tilspillet mig masser af fordele - under normale omstændigheder nok til at vinde kampen, men hver gang jeg havde chancen gik alt galt, og jeg endte altså med at tabe - på papiret et klart nederlag, men ikke så klart i virkeligheden.

De 10 år, hvor jeg ikke spillede tennis, hjemsøger mig nu. Selv om jeg er i bedre fysisk form end modstanderne, spiller de med større sikkerhed og akkuratesse, hvilket får min fejlprocent til at stige ud over det punkt, hvor jeg kan besejre modstandere, der - med skyldig hensyntagen til andre spillere - har et sammenhængende spil uden de store svagheder. Det er frustrerende, for jeg ved jo godt, at jeg med træning flere gange om ugen ville være tilbage på det niveau i løbet af et halvt års tid, men jeg har bare ikke tiden og de praktiske muligheder.

-men det ledbåndsskadede knæ holdt 100 %, så der var også gode nyheder!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ja, jeg har læst "Open". Det er i sin genre den bedste bog, som jeg nogensinde har læst. Scenen, hvor Agassis og Grafs fædre møder hinanden første gang, er fuldstændig ubetalelig.

Hvis man er bare sådan lidt halvseriøs med tennis, undgår man ikke skader. Blandt ikke-kontaktsportsgrene rangerer tennis ganske højt på diverse opgørelser. Årsagen er vel blandt andet, at det er i ordets dobbelte betydning en ensidig sport. De fleste veteraner er synligt skæve i skuldrene, f.eks.

Agassis problem var jo først og fremmest ryggen. Når Federer en sjælden gang er skadet, er det også ryggen, der er problemet. Mine personlige rygproblemer er heldigvis ikke så alvorlige og stammer vist fra tunge squats.....

Share this post


Link to post
Share on other sites
Guest DBM

Er det en bog der kan anbefales til "ikke-specielt-tennins-interesserede"? :smile:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Er det en bog der kan anbefales til "ikke-specielt-tennins-interesserede"? :smile:

Hehe, nu er jeg vel i en vis forstand den sidste, der kan besvare det spørgsmål, men jeg vil sige ja. Den udmærker sig blandt andet ved at handle om, hvad der foregår i hovedet på en eliteatlet med menneskelige svagheder og mange besværlige overvejelser, frem for at give mere eller mindre interessante gennemgange af konkrete matcher og turneringer. Det er også sådan rent litterært bemærkelsesværdigt, at Agassis liv igennem hele bogen ikke ses i bagkundskabens klare lys, men i stedet behandles loyalt i forhold til tid og sted.

Update: Convict conditioning i går og 6 km's løb i dag. Hyggehejsa, hvor det går! Knæet er dog ikke mere restitueret end at det ganske enkelt gav efter under mig, da jeg forsøgte mig med pistols. Det var nærmest som om nogen pludselig trykkede på en afbryderkontakt, da jeg kom ned omkring de 90 grader, og resultatet var et aldeles uelegant baglæns rullefald. Heldigvis sprang skaden ikke op.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Torsdag: Convict conditioning, dog uden pistols. Det skadede knæ har stadig ikke tilgivet mig forsøget på at træne normalt forleden dag. Det gik vældig fint med benhævningerne, men mine handstand push ups var elendige - måske fordi jeg havde udtrættet triceps via en ekstra indsats på enarms push-ups.

Fredag: Løb 12 x billat 30-30. Absolut alltime bundrekord! Træningspausen efter knæskaden samt vægtøgningen fornægter sig ikke!

We are not amused!!!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hehe, lyder som om du er havnet i en "traditionel" JJ klub - den "kamp"sport som jeg har brugt mest tid på. Den er udelukkende forsvars orienteret, og ikke særligt fysisk.

Enten kan man lide det, eller også kan man ikke - som det jo nok er med så mange ting :cool: Jeg personligt er nok ikke længere så interesseret i tekniktræning, uden kamp delen.

Jeg har et spørgsmål som jeg håber at du - eller din viv (mener at kunne huske at hun forsker i fiskoliens effekter på mennesket?) - kan svare på. Jeg var igår i Aalborg storcenter, og blev på centertorvet konfronteret med en lettere pushy ung fyr, som ville sælge et nyt fiskeolie produkt. Det nye skulle bestå i at der ikke var tilsat E vitamin, som han hævdede kroppen foretrak fremfor fiskeolien, samt at deres produkt ikke indeholdt tungmetaller. Det eneste vitamin som iflg. ham var i, skulle være D vitamin som naturligt indgår i fiskeólie??

Kan du - eller din bedre halvdel - svare mig på om der er noget om snakken, altså: Er det skidt for udnyttelsen af fiskeolien at tilsætte E vitamin? Og indgår D vitamin som en naturlig bestanddel af olien? :smile:

På forhånd tak

Jørgen L

Kom pludselig til at tænke på dette gamle indlæg. Jeg håber, at nogle af jer så "Kontanten" forleden i TV, hvor min højtelskede hustru iført en til lejligheden lånt hvid kittel (Hvad gør man ikke for at iscenesætte sig selv over for de måbende seere!) svarede på nogenlunde de samme spørgsmål. som Jørgen L stiller. Hun var vel på i 5 minutter, men optagelserne tog imellem 3 og 4 timer. Sjovt nok var hun - som hun indrømmede i udsendelsen - selv blevet prakket pillerne på, men det var altså ikke hende, der regnede ud, at de var for dyre! Den beregning stod Eders ærbødige og mistillidsfulde CoqRouge for. Det er igen bevist, at polytter ikke kan regne - men det kan politter!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Dette her bliver ikke mit gladeste indlæg nogensinde. Jeg citerer:

MR-scanning af venstre knæled viser øget væskemængde i leddet retropatellart, hvor der både ses en lateral og medial beliggende plica. Der ses knogleødem interkondylært i relation til femoropatellarleddet, hvor der ses en kondral læsion målende ca. 10 mm i bredden på den aksiale optagelse. Der er ingen tegn på brusklæsion i patella. Der ses også en kondral læsion i vægtbærende del af laterale femurkondyl målende ca 8 x 5 mm. Der er ingen tilhørende knogleødem i området. Der ses normale signaler fra korsbånd og kollaterale ligamenter. Man har indtryk af en radiær forløbende læsion posteriort i mediale menisk, idet der på STIR-optagelsen ses et vertikalt forløbende, højt signal ved den fri rand. Der er diffust, lidt uregelmæssigt øget signal i baghornet i området, og således ikke en entydig, gennemgående læsion. Der er normalt signal fra forhornet af mediale menisk. Der er ingen tegn på læsioner af laterale menisk. Der ses en Baker-cyste, som måler ca. 5,5 cm i længden.

Sagt på en anden måde: Mine ledbånd og den laterale menisk er OK. Resten er fucked.....! Hvor var det nu, at jeg lagde min Fontex-recept??

Share this post


Link to post
Share on other sites
Guest DBM

Shit, hvad har du lavet?? Heal fast ... og giv gas med pullups og dips! devil.gif

Share this post


Link to post
Share on other sites

Shit, hvad har du lavet?? Heal fast ... og giv gas med pullups og dips! devil.gif

Det er faktisk skaden fra indlæg 2084, der aldrig er gået i orden. Overlægen på Idrætsklinikken mente ikke, at knæet nogensinde ville kunne blive i orden igen. Men tak for de gode ønsker - og næsten som du tilråder, har jeg i dag kørt 5 x 5 med pull-ups og push-ups med vægt i rygsækken.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg ved ikke, om jeg i 2011 vil skrive mere her på MOL. end jeg gjorde i 2010, og det var jo som bekendt ikke meget. Jeg er i gang med et genoptræningsforløb efter foranskildrede knæskade, men indtil videre synes jeg ikke, at det konservative approach viser mange tegn på at være virkningsfuldt.

Jeg kommer fra en familie, der let tager på, men har altid ment, at jeg via kosten alligevel havde nogenlunde tjek på kropsvægten. Problemet er bare, at jeg efter knæskaden har taget 5 kg på. Tilsyneladende kan Concept2 og motionscyklen ikke erstatte kalorieforbruget fra løb, Krav Maga og tennis. Men det er ikke det alene - forleden lavede jeg 2000 m testen på Concept2 og var rystet over, at jeg kun med nød og næppe sneg mig ind i højeste konditionsgruppe for min alder. Jeg plejer at sammenligne mig med de unge, men her var jeg for første gang i mit liv kun middel ifht. de 20-29 årige.

Jeg har også fået lavet gammelmands-testen af diverse hormonniveauer. Alt var OK for aldersgruppen, og den fri testosteron lå på gennemsnittet for 30-34 årige, altså folk, der er 20 år yngre end mig. Det er vel OK - men alligevel rumler der en svag utilfredshed! Hvad skete der nu lige i forhold til de 20-29 årige?

Hvorom alting er: Godt Nytår til alle på MOL!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Efter ca. 4 uger, hvor bentræning har været begrænset til indendørs cykling og roning, (nul tennis, nul løb) var det i går tid for et nyt besøg hos fysiotereaputen. Knæet blev testet i alle ender og kanter. Konklusionen var nok engang, at det er langt mere funktionsdygtigt, end tidligere nævnte MR-scanning egentlig tilsiger. Styrken er OK, range of motion er OK i forhold til min normale ufleksible standard. Eneste negative var, at knæet wobler lidt, hvis jeg f.eks. laver lunges. Diverse tests kunne nok skabe ubehag i knæet, men ikke egentlig smerte, og jeg fik grønt lys for at gå i gang med diverse kontrollerede benøvelser med kropsvægt. Devisen er kontrol, begrænsede bevægelsesudslag, men masser af gentagelser hver dag. Det sku' han ikke sige 2 gange, så jeg styrtede hjem, gennemførte mit normale "skåneprogram" inklusive intervaltræning på cyklen og rundede af med 100 halve squats med kropsvægt.

Resultatet her dagen efter er lidt træthed og spænding i knæet, men ikke smerter. Det føles helt enkelt lidt slidt - men det er det jo sådan set også! Nogelt helt andet er, at jeg oplever en smule doms. Når man nu ikke har gennemført egentlig bentræning siden maj, er 100 halve squats altså pludselig en hel del, også for de raske legemsdele.

Badevægten er stadig defekt. Trods hele 2 dage med kalorieunderskud viser den stadig (alt) for meget.......!

Share this post


Link to post
Share on other sites

16 dage med fysioterapeutstyret genoptræning og så gik det galt, helt galt.

Hen over de sidste 16 dage har jeg squatted og lunged til den store guldmedalje med det skadede ben, altsammen med kontrollerede bevægelser, begrænset ROM og kun med kropsvægt, og efter de første dages ømhed og træthed gik det faktisk rigtig fint - ingen smerter i knæet ved normalt brug og store forhåbninger om snart at kunne begynde med større ROM, en smule belastning og måske et par enkelte forsigtige hop?! Tilligemed fik jeg cyklet, C2-roet og endda forsøgt mig med en af de såkaldte crosstrainere i det lokale center - et apparat, som jeg ellers altid har set som den ultimative ydmygelse af en "rigtig" løber, men under omstændighederne.....! (Og helt ærligt: Det var faktisk sjovere end at ro....!)

Nå, men i går kom jeg ganske roligt spadserende hen ad gangen i firmaets tjeneste, da jeg pludselig følte en skarp smerte fra det skadede knæs inderside/bagside. Jeg vred ikke om, jeg hoppede ikke, jeg løb ikke, jeg løftede ikke noget tungere end en A4-blok, men alligevel skete det som et lyn fra en klar himmel. Siden er knæet hævet en smule op, jeg halter og kan ikke gå på trapper og har ikke sovet meget, da smerten vækker mig, når jeg bevæger mig i sengen.

Havde jeg været en hest, var jeg nok blevet aflivet. Så galt går det nok ikke, men det synes som om, at der ikke længere er andre alternativer end kniven.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Aiii, det er godt nok nedtur. Men jo større nedtur, jo større mulighed for at komme stærkt tilbage! :smile:

Jeg ønsker dig god vind og håber at Victor Frankl-ånden må være med dig.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tjah, jeg ved ikke, hvilke ånder der er med mig, men nogle er i hvert fald imod mig. Historien med det pludseligt opståede anfald i knæet har gentaget sig, og denne gang stod jeg stille! Havde jeg ikke haft et møbel at klamre mig til, var jeg endt i græshøjde.

Jeg har fået sat en dato for operationen - 31/3. Det giver mig i realiteten frit sygehusvalg. Er der nogen, der har nogle relevante erfaringer at dele ud af?

Lægen gav mig 50 %'s chance for en mærkbar forbedring efter operationen. Det er ikke de bedste odds, men det kunne måske også være værre. Mere problematisk er det faktisk, at mit blodtryk var en hel del for højt ved undersøgelsen. Nu var jeg ganske vist ganske stresset, og jeg ved af erfaring, at mit blodtryk er meget påvirkeligt under sådanne omstændigheder, men det var altså ganske enkelt oppe på et bekymrende niveau - 161/116. Det er ikke godt for en ikke-rygende, ikke-alkoholiseret, normalvægtig endorfinjunkie.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now

Sign in to follow this