Sign in to follow this  
Jørgen L

Et mere nuanceret blik på overvægt?

Recommended Posts

Fedme:

Fedme skyldes genetiske fejl, og motion virker ikke altid til at reducere overvægt, mener nogle forskere. En gruppe forskere, der har sammenlignet genvariationer hos overvægtige og slanke mennesker, mener, at mange overvægtige mennesker har skader på deres kromosom 15, hvilket gør, at der ikke bliver sendt signaler til hjernen om sult og mæthed. I en undersøgelse i Quebec i Canada har andre forskere arbejdet med en gruppe mennesker, som ikke gik ned i vægt på trods af, at de under kontrol trænede fem gange om ugen i 20 uger. Forskerne er dog enige om, at resultaterne ikke skal bruges som en undskyldning for ikke at gøre indsats. Resultaterne skal derimod være med til at variere fedme-behandlingen. Hvor fedtfattig kost er den bedste diæt for nogen, er motion det for andre, mens andre igen har brug for begge.

J. Burne, Børsen, Fødevarer, 9.

6/10-03

Share this post


Link to post
Share on other sites
I en undersøgelse i Quebec i Canada har andre forskere arbejdet med en gruppe mennesker, som ikke gik ned i vægt på trods af, at de under kontrol trænede fem gange om ugen i 20 uger

Hvad med deres kost? :unsure:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det ændrer vel ikke rigtigt ved at det er energibalancen som gør udslaget. Og hvis der blandt overvægtige er en tendens til at opfatte mæthed forskelligt fra normalbefolkning (vil antage at normalbefolkningen ikke er overvægtige endnu) så er der vel så meget desto mere grund til at uddanne i kontrol af fødeindtag.

Personligt har jeg det meste af mit liv ikke rigtig mærket noget til begrebet: "kan simpelthen ikke få mere ned nu"

Har altid være istand til at ÆDE utrolige mængder i forhold til de fleste andre... :blink:

Mads :swim:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det værste er sgu at de genetiske fejl er arvelige!!! Det betyder at vi sikkert i fremtiden vil få større problemer med fedme-epidemier end dem vi har nu...... GYS!!! :confused:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Diæt: Guf for professor Nyborg :rolleyes:

Der, hvor der mangler sammenhæng, er konklusionen om at motion ikke fungerer for de folk med fejl på kromosom 15 - ens manglende fornemmelse af mæthed og sult burde ikke hænge sammen med ens evne til at øge stofskiftet vha. motion :blink:

Med mindre kromosom 15-generne også regulerer stofskiftet, og den manglende sult/mæthedsfornemmelse blot er en bivirkning af det? :unsure:

Som Maxpower pointerer, så mangler der en opgørelse over deres kost - fik de lov til at spise som de plejer/lyster? Så tror pokker, at motionen ikke virkede :rolleyes:

Eller blev der lagt låg på døgnets kcal indtag?

Uden den viden synes jeg det er svært at forhold sig til resultatet :unsure:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg synes i hvert fald, at motion bare gør mig mere sulten, så hvis jeg har ad libitum fødeindtag taber jeg mig ikke af motion. Uanset hvor meget jeg laver-full body med høje reps, cardio etc. Der skal arbejdes med begge parametre.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hvis vi antager at forskerne har tænkt sig om, og taget højde for de nævnte fejlkilder, synes jeg resultatet er interessant, og måske en "forklaring" på hvorfor nogle tiltag ikke virker..

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jamen, hvis kroppen er i negativ energibalance, så taber man sig. Alt andet er fysiologisk umuligt. Spørgsmålet er vel udelukkende om man er i stand til at komme i negativ energibalance? Om man er i stand til ikke at spise for meget?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Uden at have læst artiklen, tør jeg alligevel godt at udtale mig.

I kan bestemt godt regne med, at der findes mange andre af den slags studier og der vil kommer langt flere i de næste par år.

Det er simpelthen det genetiske variation mellem mennesker, som stille og roligt afsløres og I kan trygt stole på, at man finder sammenhænge til mange flere kromosomer.

Det er ikke forskerne, der har set lyset, men derimod journalisten (læs min avatar-undertekst!)

...ok, sådan var det nu heller ikke sat op - synes bare ofte, det er sådan :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

-> jcs

Uforklarlige begivenheder vedr. vækst er er set før, heldigvis kun i sjældne og isolerede tilfælde.

En protozo-kultur, der blev overført til sultmedie, voskede til 4 gange det initielle antal, inden vækstkurven begyndte at gå nedad........

En uforklarlige hændelse idet, der ikke var tale om infektion eller urene kolber.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Selvfølgeligt KAN en mutation opstå, men jeg forholder mig skeptisk over for det. Jeg synes ofte, at når man har set programmer med meget overvægtige, der ikke kunne tabe sig og skød skylden på lavt stofskifte, så har en måling vist normalt stofskifte. At der kan være variationer på receptorniveau, der gør at man har sværere ved at opnå lipolyse i visse regioner er en anden sag.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg er lidt skeptisk overfor undersøgelser, som siger, at overvægt skyldes gener. For det kan let komme til at virke som en sovepude "jeg er tyk, fordi jeg har dårlige gener", og det er da ganske sandsynligt, at nogle mennesker er mere disponeret for overvægt end andre.

Men den simple formel, som siger, at man taber sig, hvis man bruger mere energi end man indtager, den vil jo altid holde, det er 'bare' hvor meger energi, som man bruger, som kan rykke sig.

Så hvis man nægter at forholde sig til det, så mener jeg, at det bare er en dårlig undskyldning.

Derfor så synes jeg også, at vi mangler at høre om kosten i undersøgelsen.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Der er vel intet nyt i dette. De mennesker, der dyrkede motion tabte sig ikke, da de spiste for meget, idet de havde svært ved at føle mæthed.

Om det er en genfejl eller ej ved jeg ikke, men jeg har svært ved at føle mig mæt medmindre jeg er stopmæt. Af den grund kan jeg spise utroligt meget hvis jeg ikke passer på og vejer al min mad.

Share this post


Link to post
Share on other sites

JSC:

din skepsis er du selvf. berettiget til, men jeg synes nu, at du skulle pakke den ned :)

det er selvf. ikke mutationer i det enkelte menneske, vi snakker om, men mutationer ophobet igennem generationer og så kombineret med andre geners variationer, der øger den enkelte persons risiko for en given tilstand/sygdom.

I den nævnte artikel er det jo heller ikke stofskiftet, der ændres, men istedet sultfølelesen.

At der kan være variationer på receptorniveau, der gør at man har sværere ved at opnå lipolyse i visse regioner er en anden sag.
hmm, det var nu ikke lige der, jeg ville lede først.
det kan let komme til at virke som en sovepude "jeg er tyk, fordi jeg har dårlige gener"

måske, men istedet burde det jo virke omvendt(hvilket det sikkert også kommer til, når befolkningen(og forskerne), bliver bekendt med sammenhængene) - altså, at hvis man er disponeret for en lidelse, skal man netop gøre endnu mere for at forebygge udløsende faktorer fra miljøet.

For at sætte det en anelse mere i perspektiv(og forhåbentligt ikke forvirre endnu mere) kan jeg da lige angive et par punkter, hvor man kunne forestille sig, at mutationer(og dermed ændret funktion af produktet) af gener, kunne tænkes at indvirke på udvikling af overvægt.

Jeg beskæftiger mig ikke med dette emne til dagligt, så det er da bestemt muligt, at nogle af punkterne er helt hen i vejret.

Mæthedsfølelse

Stofskifte

Saltbalance

Smagssans

Lugtesans

Mental sygdom

Evne til motivation

Knogle- og ledlidelser

og sikkert en håndfuld flere.

måske tænker nogle nu, at enkelte punkter da er miljøbestemte og det er de da sikkert også i stor grad, men det er ikke forklaring nok til at afvise genetikken.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg synes det er for nemt at forkaste den slags resultater ved at sige: "Det er energibalancen som afgør om man taber sig, og den kan ændres ved motion"..

Hvis der reelt er hold i den undersøgelse som MZ har lavet omkring eks. nonrespondere - ja så er der mere end een ting der ikke er så firkantet som vi gerne vil tro.

Så hvis nonrespondere er en realitet - hvorfor så ikke også mennesker som ikke reagerer med vægttab på motion... :)

Edited by Jørgen L

Share this post


Link to post
Share on other sites
JSC:

din skepsis er du selvf. berettiget til, men jeg synes nu, at du skulle pakke den ned :)

det er selvf. ikke mutationer i det enkelte menneske, vi snakker om, men mutationer ophobet igennem generationer og så kombineret med andre geners variationer, der øger den enkelte persons risiko for en given tilstand/sygdom.

I den nævnte artikel er det jo heller ikke stofskiftet, der ændres, men istedet sultfølelesen.

At der kan være variationer på receptorniveau, der gør at man har sværere ved at opnå lipolyse i visse regioner er en anden sag.

hmm, det var nu ikke lige der, jeg ville lede først.

det kan let komme til at virke som en sovepude "jeg er tyk, fordi jeg har dårlige gener"
måske, men istedet burde det jo virke omvendt(hvilket det sikkert også kommer til, når befolkningen(og forskerne), bliver bekendt med sammenhængene) - altså, at hvis man er disponeret for en lidelse, skal man netop gøre endnu mere for at forebygge udløsende faktorer fra miljøet.

For at sætte det en anelse mere i perspektiv(og forhåbentligt ikke forvirre endnu mere) kan jeg da lige angive et par punkter, hvor man kunne forestille sig, at mutationer(og dermed ændret funktion af produktet) af gener, kunne tænkes at indvirke på udvikling af overvægt.

Jeg beskæftiger mig ikke med dette emne til dagligt, så det er da bestemt muligt, at nogle af punkterne er helt hen i vejret.

Mæthedsfølelse

Stofskifte

Saltbalance

Smagssans

Lugtesans

Mental sygdom

Evne til motivation

Knogle- og ledlidelser

og sikkert en håndfuld flere.

måske tænker nogle nu, at enkelte punkter da er miljøbestemte og det er de da sikkert også i stor grad, men det er ikke forklaring nok til at afvise genetikken.

Jamen jeg er ikke skeptisk over for tanken om, at sultfølelse varierer. Det har jeg selv ment længe. Er faktisk selv et glimrende eksempel.

Jeg tror bare ikke på, at motion ikke giver vægttab, hvis det kombineres med kontrolleret energiindtag. At motion så kan give for meget sultfølelse i forhold tol den energi der brændes af, er jeg helt enig i. Det har jeg også skrevet om før. Jeg har ikke linket til artiklen, men kan huske at have skrevet om et forsøg med to hold kvinder, der motionerede i en time om morgenen. Det ene hold på helt tom mave, det andet oven på indtag af 40 gram kulhydrat.

Derefter havde de ad libitum fødeindtag resten af dagen. Gruppen der havde motioneret på helt tom mave spiste mere (også de 40 g kulh. taget i betragtning) end den anden gruppe. Motion giver øget sult, det er sikkert.

Variationer i betareceptorernes fordeling på adipocytterne er faktisk det der giver nogle mennesker "problemområder" så som ridebukselår og så videre, så der er det måske din skepsis der skal ned i kufferten :)

Nej, det er ikke kun en sovepude, men på trods af dårlige gener og en dårlig (i fedmemæssig henseende) arv, gør det ikke umuligt at tabe sig. Men det er ikke sort/hvidt, det er jeg helt enig i.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jeg tror bare ikke på, at motion ikke giver vægttab, hvis det kombineres med kontrolleret energiindtag.
selvf. ville det kræve en noget aparte variation, men det forekommer nu nok hos en enkelt person et sted i verden alligevel :D

men, lad os se bort fra hr. Nyun Van Thok og se på resten :)

Det det kræver at holde en normalvægt er jo en række parametre. Et ophold i en militær træningslejr(Her=lavt energiindtag og rigeligt med motion) vil formentligt få langt de fleste(hvis ikke alle) overvægtige ned i vægt, men derfor stiger vægten igen, når de kommer hjem til dagligdagen, så der er jo flere parametre end de nævnte motion+energiindtag.

Det har jeg også skrevet om før

sorry - enten har jeg ikke set det, eller også blev det siet fra "huskelisten" :(

Variationer i betareceptorernes fordeling på adipocytterne er faktisk det der giver nogle mennesker "problemområder" så som ridebukselår og så videre, så der er det måske din skepsis der skal ned i kufferten 
der er ingen skepsis fra min side mht. det - lyder spændende :)

Men vi snakkede om overvægt(ikke lokale fedtdepoter) - og der ville jeg ikke lede efter variation af lokale variationer af betareceptorer som det første :)

på trods af dårlige gener og en dårlig (i fedmemæssig henseende) arv, gør det ikke umuligt at tabe sig.

bestemt ikke, men det kan kræve mere af "faktor X" hos nogle end hos andre.

Man kan måske sætte det lidt alternativt op - for hver miljømæssig "årsag" til overvægt kan man prøve at finde på en teoretisk genetisk varation, der eventuelt kunne forklare overvægten - her er et par eksempler - find selv på flere :)

Trøstespiser - fordi ens liv er hårdt, da begge ens forældre er døde meget tidligt(arveligt.)

Dyrker ikke motion - defekt i endorfinproduktionen, så motion ikke er så interessant.

Depression - serotoninreceptordefekt

Hormondefektor - fx. fejl i androgenreceptor eller aromatase.

Lille fødselsvægt - arveligt problem hos forældre.

osv osv :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg tror bestemt at der er noget om det.

Som eksempel kan jeg fortælle, at jeg ofte spiser mere end min kæreste, spiser flere søde sager osv. Han rører sig mere end mig, og til trods for det kan han præstere at tage på, hvor jeg derimod holder vægten.

Angel_Spice

Share this post


Link to post
Share on other sites

måske ligger han bare på sofaen, når han kommer hjem, mens du gør rent og laver mad osv.?

eller også har han måske en del mellemmåltider, som du ikke hører om - hvem kunne ikke forestille sig en bounty, pose vingummier, en kalkunsandwich eller en pizza en gang imellem.... uhm... pizza... med ananas, svampe, oksekød er også godt... artiskokker er en sikker vinder... uhmmmm... ok, jeg smutter lige en halv times tid :D

Share this post


Link to post
Share on other sites

svært at sige uden at lave deciderede målinger, men husk også på, at en sammenligning skal foregå over lang tid - mindst nogle uger, hvor I spiser det samme og udøver præcis den samme fysiske aktivitet - svært at gøre i praksis

Share this post


Link to post
Share on other sites
Smagssans

Lugtesans

For nogen år siden mistede jeg lugt- og smagssansen efter en svær bihulebetændelse. I den periode var der helt klart noget "arbejdspræget" over den daglige fødeindtagelse. Min læge mente ligefrem, jeg var en heldig mand, da jeg så kunne nøjes med en langt billigere rødvin end ellers (han havde ikke spurgt mine gæster). Da lugte- og smagssans langsomt vendte tilbage, var der flere fødemidler, der smagt grimt, ubehageligt eller bare "helt forkert". Øl smagte f. eks af appelsinjuice, og flæskesteg smagte af fisk (på den negative måde) :(

Lugte- og smagssans spiller afgjort en rolle. Ex-rygere mener jo også, at maden smager langt bedre, end da de røg, og tager derfor en ekstra portion. Men det må være nogle uhåndterlige størrelser i undersøgelsesmæssig sammenhæng. Hvordan smager en flæskesteg for det enkelte menneske. Og hvad er "rigtig" og "forkert" smag? Lidt ligesom at forklare farver for en blind.

Er der lavet "smagsundersøgelser"?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now

Sign in to follow this