Mini motionscykel test – Vi har samlet de bedste modeller

For mange kan det være svært at få tid til at motionere i en travl hverdag. Hvis du kunne motionere, mens du arbejdede, eller mens du så fjernsyn, kunne du nok bedre finde tiden til det.

Det er lige præcis muligt, hvis du anskaffer dig en mini motionscykel. Den består kun af pedaler og drev, og dermed kan du sidde på en kontorstol eller i en sofa, imens du træner.

Lyder det som en god løsning for dig, kan du med fordel læse denne guide. Her bliver du præsenteret for tre forskellige modeller, hvor især Titan Life Circulation skiller sig positivt ud.

Titan Life Circulation – lille, men effektiv mini motionscykel

Denne træningscykel skal bruges, mens du sidder i en stol eller en sofa. Det er kun pedalerne, som aktiveres, når du bruger den. Du kan også bruge hænderne til at dreje på den med.

Det er en ret lille motionsmaskine, og den kan fint sættes ind under et bord. Da den kun vejer 4,5 kg., er den også nem at flytte rundt på.

Den er særligt god til at øge blodcirkulationen med, og skal du langsomt genoptrænes, er den et ideelt valg. Du kan så øge belastningen efterhånden.

Fakta om Titan Life Circulation:

  • Vægt: 4,5 kg.
  • Dimensioner: 40,4 x 41 x 29 cm
  • Computeren viser: Hastighed, distance, kalorier, scan, tid og rpm
  • LCD-skærm
  • Farver: Hvid med sorte detaljer

Med en Titan Life Circulation mini motionscykel kan du sætte gang i blodomløbet og træne dine ben eller arme. Den er ideel at placere under et bord, så du kan foretage dig noget andet, imens du træner.

Reviber minicykel – den elektriske pedaltræner

Her får du en motoriseret mini motionscykel. Det vil sige, at den kan køre pedalerne rundt og dermed give dig en øget blodcirkulation i benene eller armene. Det kan være gavnligt, når du sidder meget ned i løbet af dagen, eller hvis du skal genoptræne eller på anden måde er svækket.

Træneren kan betjenes via en fjernbetjening, hvilket kan være en stor hjælp. Et skridsikkert underlag medfølger.

Fakta om Reviber minicyklen:

  • Motoriserede pedaler
  • Udstyret med fjernbetjening
  • Dimensioner: 47 x 47 x 53 cm.
  • Vægt 5 kg.
  • Har et flot futuristisk design

Pedalerne kan køre med en hastighed fra 1,7 km/t til 4,0 km/t. Du kan bruge træneren til armene ved at stille den på et bord eller til benene ved at sætte den på gulvet, mens du sidder på en stol.

Everfit Welly – den lille siddecykel

Dette er en ret lille træningscykel, som er nem at træne på og nem at placere lige der, hvor du skal bruge den. Det kan være under et bord, på gulvet eller på bordet. Står du op ved et bord, kan du træne armene med den. På gulvet træner du benene. Placér cyklen på et skridsikkert underlag.

Det er den nemme måde at træne blodcirkulation og cardio, uden at du bliver overbelastet. Den er velegnet til at give dig bevægelse i kroppen, selvom du sidder meget ned. I forbindelse med genoptræning eller svækkede brugere er den helt ideel.

Fakta om Everfit Welly:

  • Vægt: 2,5 kg.
  • Dimensioner: 48 x 41 x 27 cm.
  • Meget brugervenlig
  • Farver: Sort og hvid

En lille, men gavnlig mini motionscykel, som kan give dig tiltrængt blodcirkulation, mens du sidder ned eller står op. Tilmed er den meget billig.

Når du skal vælge en mini motionscykel

Nu er du blevet præsenteret for tre ret forskellige mini motionscykler. Om du ender med at vælge den ene eller den anden model, må komme an på nogle individuelle hensyn.

De kan alle sammen give dig en øget blodcirkulation og cardio. De kan alle sammen træne både ben og arme, og de kan placeres på et bord eller på gulvet.

Der, hvor de skiller sig ud fra hinanden, er i forhold til vægten og i forhold til, om den er motoriseret eller ej. Her skal der tages hensyn til, om dit helbred generelt er svækket. Er du generelt sund og rask, så behøver du ikke at vælge en træner, der er motoriseret.

Er du forholdsvis frisk og stærk, så kan det være, at en almindelig motionscykel er mere velegnet til dig. Bare hop i sædet og kom i gang med at trampe løs!

Anbefales til dig, der er meget svækket

Har du et skidt helbred, eller er du meget svækket, så vil du nok få mest gavn af en Reviber Minicykel. Den er motoriseret, og du får dermed meget hjælp til at bevæge dine arme og ben. Desuden kan du styre motoren ved hjælp af en fjernbetjening, og det er absolut en fordel, hvis det er svært at komme ud i yderpositioner.

Pres aldrig dig selv over evne. Du skal nok komme i form igen, men hvis du træner så hårdt, at du ender med at komme til skade, bliver vejen til en god form endnu mere udfordrende.

Anbefales til dig, der er forholdsvis svækket

Er kræfterne ikke, hvad de har været, eller er du i et genoptræningsforløb, så kan du med fordel benytte dig af en Everfit Welly. Den er lille og let, og du kan nemt placere den, hvor du nu skal bruge den.

Den er også nem at bruge. Dermed kan du få trænet arme, ben og blodcirkulation og cardio hjemme hos dig selv. Det er en let og ubesværet måde at få noget mere bevægelse ind i din hverdag, selv hvis du har nogle skavanker at kæmpe med.

Anbefales til dig, der er forholdsvis frisk

Er dit helbred generelt helt i orden, så kan du få meget gavn af en Titan Life Circulation. Den kan dels træne blodcirkulation og styrke, og dels kan den give dig en vis modstand. På den kan du få en super god træning, mens du sidder ned, eller mens du står op.

Det er den smarte måde at få bevæget sig på, mens du eventuelt laver noget andet.

Konklusion på guidens tre mini motionscykler

Skulle de tre mini motionscykler ranglistes, så vil den komme til at se således ud:

Nr. 1. Titan Life Circulation

Nr. 2. Reviber minicykel

Nr. 3. Everfit Welly S

Der kan dog stadig være individuelle hensyn at tage i sådan en rangliste. Den ene cykel kan være mere velegnet til den ene bruger end til den anden.

Titan Life Circulation er lagt på førstepladsen, fordi det er den, der kan give brugeren den største modstand. Dels er den ikke motoriseret og dels har den en vis tyngde, der gør den mere stabil.

Reviber minicykel får en andenplads, fordi den er motoriseret. Dermed er den ikke så effektiv og udfordrende at bruge. Omvendt kan den være ideel i forhold til visse brugere, der har brug for motorens hjælp.

Reviber Welly S er guidens mindste og billigste træningscykel. Den får en tredjeplads, fordi den er spinkel i det og derfor ikke kan stå så godt fast i underlaget. Dens modstand er også begrænset.

Casper Christiansen

Hej mit navn er Casper. Jeg hjælper dig med at finde de rigtige produkter. Jeg overtog motion-online.dk fra Morten Zacho tilbage i 2015. Har du spørgsmål til noget, så kan du sende mig en mail på [email protected]