Vi har i dag en utrolig stor viden om træning og sundhed. Det havde vi også for 20 år siden og det paradoksale er, at mange af de ting vi dengang “vidste helt sikkert” faktisk har været udsat for en del kolbøtter. Nogle af tingene er blevet vendt på hovedet, hvorimod andre ting har taget turen hele 360 grader rundt og er endt nogenlunde hvor de startede.Af Morten Zacho, cand. scient.Sandheden er sjældent enkelt og som regel diskutérbar. Derfor er skråsikkerhed (undtagen min egen) en af de ting der ofte støder mig i forbindelse med faglige diskussioner. Ydmyghed overfor det man ikke ved er en sund ting, og en faglig debat bliver kun frugtbar hvis man – uanset hvor sikker man er – har en flig af åbenhed overfor at modparten måske har en pointe. Nedenfor er samlet eksempler på nogle af de emner der har fået forskerne til at rive sig i håret gennem de seneste år.
Kulhydrat er godt – Kulhydrat er dårligt
I de seneste par år er de hurtige kulhydrater blevet udråbt som en af de store sundhedsrøvere. De bidrager til overvægt, dræner din energi og stjæler pladsen fra sundere ting. Tidens mest populære slankekure er kulhydratfattige og selv mange idrætsfolk er begyndt at holde igen med sportsdrikkene. Unægtelig andre toner end for 10-15 år siden, hvor kulhydrat var kostpyramidens duks og man endda kunne høre eksperter udtale at sukker ikke feder.
På den anden side set ligger der stadig en kæmpe bunke solide studier der viser at kulhydratindtag øger præstationsevnen og kulhydratrige-fedtfattige diæter giver et stort vægttab. Den viden fejler stadig ikke noget, så problemet er nu at komme frem til en konsensus om kulhydrat, som ikke er sort-hvid og som samtidig kan formidles.
Fedt er dårligt – Fedt er godt
At skære ned på fedtet har været god tone i mange år. Kulminationen var da Anne Larsen skyllede fedtet af kødet under den varme hane for åben skærm. Herefter vendte bøtten og fedt er næsten blevet ok. Det skal bare være fedt fra de gode kilder; fisk, nødder og diverse vegetabilske olier. Mættet fedt er associeret med udviklingen af især hjertekarsygdomme og betragtes stadig som en skurk.
Det vi til gengæld ikke ved så meget om, er at det mættede fedt virker stabiliserende og beskyttende på cellemembraner, hvilket har betydning for modstandsdygtighed overfor iltningsskader og skader på DNA. Sådanne celleskader kan relateres til andre alvorlige sygdomme, som vi i dag ikke ved så meget om årsagerne til – eksempelvis cancer. Det er slet ikke utænkeligt at det med tiden vil vise sig at være sundhedsmæssig fejltagelse, hvis vi får skræmt folk helt væk fra det animalske fedt.
Motion er godt – Motion er dårligt
Hvad! – skal dette site nu til at antyde at motion måske er dårligt? Der er ingen grund til her at remse motions gavnlige virkninger op, men retfærdigvis skal man have med, at mange ting peger på at en ekstrem stor mængde motion kan påvirke helbredet i negativ retning, herunder øget risiko for infektioner og slitage på bevægeapparatet. Endvidere viser flere undersøgelser på dyr, at hvis man lever et liv med et meget begrænset energiindtag, så lever man længere. Disse dyreforsøg kan endnu ikke konkludere om det er energiunderskuddet eller det totalt set lave stofskifte der virker livsforlængende. Hvis det er det sidste, kan det betyde, at det er en fordel at minimere det oxidative slid på cellerne – og dermed at masser af fysisk aktivitet ikke ubetinget er en fordel. Vi motionsfanatikere vil naturligvis sætte spørgsmålstegn ved hvor fedt det er at blive meget gammel, hvis hele livet leves i tomgang.
Fedtforbrændingszonen nej – Fedtforbrændingszonen ja
Fedtforbrændingszonen er blevet markedsført som en næsten magisk træningsintensitet til vægttab. Det kan man læse en masse om her på sitet hvorfor det er en forkert konklusion. På den anden side set er det alligevel den intensitet som ender med at være den rigtige for en masse slankemotionister – fordi det repræsenterer en intensitet hvor man både får høvlet nogle kalorier af og samtidigt kan blive ved i længere tid uden at det koster motivationen. Desuden kan man forestille sig, at der i forhold til sundhed sker nogle tilpasninger i fedtstofskiftet ved denne intensitet som ikke forekommer i samme grad ved højere intensitet. Jeg siger ikke er det ER sådan, men blot at det er en mulighed.
Strækøvelser virker – Strækøvelser virker ikke
Ja, folk er stadigt forvirrede omkring dette. I mange år var det god latin at man skulle strække ud efter træningen for ikke at blive øm dagen efter. Så kom der pludseligt nogle undersøgelser der viste udstrækning ikke forebyggede ømhed og tilmed at smidighedsforbedringen ved udstrækning blot var en effekt på mindre smerteoplevelse (og dermed hæmning) i yderpositionerne. sandheden er at disse studier blev tolket til langt mere end de kunne bære. Ikke af forskerne selv, men af de medier der refererede undersøgelserne.
Udstrækning forebyggede ikke muskelømhed i de specifikke forsøg, men man skal huske at der var tale om kraftig ømhed forårsaget af voldsomt ekscentrisk arbejde på en enkelt muskel. Det kan ikke udelukkes at strækøvelser har en positiv effekt ved mere moderate træningsbelastninger og muligvis en effekt når bevægeapparatet betragtes som en helhed. Hvis man oplever at strækøvelser hjælper, så er det stadig tilladt at tro på det. Og jo – man bliver naturligvis stadig smidig af smidighedstræning. Forskerne viste at indenfor en 3-ugers periode skyldes den målbare effekt tilpasninger i nervesystemet, hvilket overhovedet ikke udelukker muskel-sene komplekset ved længere tids træning også ændrer sig rent fysisk.
Mælkesyre giver træthed – Mælkesyre modvirker træthed
Det er blevet til etableret træningsforståelse, at når benene brænder af udmattelse er det ensbetydende med masser af mælkesyre, og jo hurtigere man kan slippe af med dette, desto hurtigere kan man blive klar igen. Og så kommer der pludseligt en forskergruppe fra Århus og siger det modsatte og får tilmed deres resultater publiceret i Science. Det forskerne havde vist, var at mælkesyreophobningen havde en positiv effekt på en af de transportkanaler der sidder i muskelcellemembranerne. Hvis man kun fokuserer på denne ene lille detalje, er det rigtigt at mælkesyre beskytter mod træthed, men deres resultater sagde intet om alle de andre steder i cellerne hvor syreophobningen sandsynligvis har en negativ effekt. Det er derfor stadig rimeligt at betragte syreophobningen som noget der er en del af mekanismen ved udvikling af træthed ved kortvarigt intenst arbejde. At det så måske snarere er udsivningen af kalium fra muskelcellerne der får musklerne til at give op er en helt anden historie.
Jeg kunne fortsætte med flere eksempler, men pointen er nok ved at være der. Ny viden er ofte en irriterende gøgeunge, fordi den tvinger os til løbende at sætte spørgsmålstegn ved det ”vi ved”. For eksperter kan dette være ensbetydende med tab af troværdighed og for den almindelige befolkning er det en kilde til resignation fordi ”de først siger det ene og så siger det andet”. Forskerne er heldigvis drevet af en ubarmhjertig nysgerrighed og for at blive klogere er det mere frugtbart med fortløbende debat end ro i salen. Frustration en uundgåelig følgesvend, men man skal selvfølgelig til stadighed tænke sig godt om inden ny og kontroversiel viden bliver formidlet til offentligheden. Det rigtigt sjove er naturligvis at prøve at forudse hvilke nagelfaste sandheder der vil blive kastet i makulatoren i løbet af de kommende årtier.
Til ethvert svært spørgsmål findes der en enkel og letforståelig forklaring — som er forkert!
