Den 25. januar 2002 blev der på Panuminstituttet afholdt et seminar om ovenstående emner. Blandt deltagerne var nogle af de førende eksperter på områderne. Vi bringer her hovedpunkterne fra udvalgte dele af seminaret.

Kreatin, af Prof. P. Hespel, Belgien

Kreatin forefindes naturligt i kød – 5-7 gram pr. kg råt kød. Denne mængde reduceres med ca. 30 % ved tilberedning

Ved uren produktion af kreatin dannes skadelige biprodukter. Undersøgelser har vist at dette faktisk forekommer i en del produkter,

Flydende kreatinprodukter er fup, da kreatin hurtigt omdannes i væske. Kreatindrikke der har stået f.eks 1 måned indeholder ingen kreatin selvom de ved produktionen indeholdt 2 gram.

Med 20 gram/dag får man loadet musklerne til masimalt indhold af kreatin på en uge. Ved 2-3 gram/dag tager det ca. 3 uger.

Optimalt kreatinindhold i musklerne kan vedligeholdes med 2-3 gram/dag – 5 gram/dag giver IKKE bedre effekt.

Anvendelse af høje doser af kreatin medfører efter noget tid REDUKTION af musklernes kreatinindhold hos en del forsøgspersoner. Sandsynligvis på grund af en nedregulering transportører i cellemembranerne.

Det FRARÅDES derfor at indtage store doser kreatin – og specielt at gøre det uden afbrydelse i længere tid.

Der laves for tiden forsøg, hvor man undersøger effekten af at anvende vedligeholdelsesstrategi hvor der indtages 5 gram/dag intermittent, dvs. tage kreatin i nogle dage afbrudt af nogle dages pause. Præcist hvordan dette skal se ud, kan fremtidige studier vise.

Ca. 30 % har ingen effekt af kreatin, da de naturligt er “kreatinloadede”.

Vægtøgningen som følge af kreatinindtagelse er meget variabel og kan være fra 0 – 7 kg på 3 uger.

Kreatin er ikke kræftfremkaldende. Der forskes faktisk i det modsatte, nemlig om kreatin kan anvendes til at hæmme visse kræftformer.

Kreatinindtag kan indebære en potentiel risiko ved nyresygdom.

Kreatin øger effekten af styrketræning

Kreatin øger ikke udholdenhedspræstationer, men kan øge en afsluttende sprint efter et længerevarende udholdenhedsarbejde.

Kreatin øger musklernes evne til hurtig afslapning (relaksation), hvilket forbedrer sprint-evnen.

Koffein hæmmer kreatins effekt på sprint, da koffein fjerner kreatins positive effekt på relaksationsevnen.

Kreatin kan anvendes i forbindelse med rehabilitering, da muskelstyrken og muskelmassen hurtigere genvindes efter en skade.

Konklusion: kreatin virker præstationsfremmende hos de fleste mennesker i forhold til kraft/sprint-krævende præstationer. Kreatin har ingen dokumenterede farlige bivirkninger hos raske mennesker.


I den efterfølgende debat omkring gråzonepræparater argumenterede prof. Hespel for, at hvis kreatin skal på dopinglisten, så er man også nødt til at sætte kulhydrat og protein på dopinglisten, da disse i princippet er sammenlignelige med kreatin på mange områder. Dette blev kraftigt modgået af prof. Bengt Saltin, der definitivt mener at kreatin skal på dopinglisten. Prof. Saltin kunne til nød gå med til at kreatin kan bruges i forbindelse med genoptræning og under forudsætning af at udøveren erhverver sig et “Medical certificate” – dvs. en særlig tilladelse til at anvende et stof i behandlingsmæssigt øjemed.


Undersøgelser af unges anvendelse af kosttilskud i Italien blev præsenteret af Carina Pesce fra Italien. Relativt mange 11-13 årige italienske børn indtager kreatin og ekstra aminosyrer. I mange tilfælde havde børnene fået det anbefalet direkte af deres læge eller af deres forældre.


Dr. H. Geyer fra Tyskland fortalte om Dopingricisi ved kosttilskud. Mange idrætsfolk overser at der kan være dopingstoffer i tilsyneladende harmløse kosttilskud, eksempelvis efedrin i Mahuang-produkter.

Prohormoner er dopinglistede, men er ikke ulovlige i alle lande. Ved indtagelse af blot en enkelt pille indeholdende 100 mg prohormon kan man dømmes positiv de kommende 9 dage.

I en stor tysk undersøgelse viste det sig at 12 % af kosttilskudene var forurenet med dopingstoffer (især prohormoner). Over halvdelen af disse havde et indhold af forbudte stoffer på mere end 10 mikrogram pr. kapsel.

Dr. Geyer anbefalede at man undgår at købe kosttilskud fra producenter der også producerer forbudte stoffer (typisk pro-hormoner).

Hvis det bliver aktuelt, er det sandsynligvis muligt at teste for indtagelse af syntetisk kreatin.


Det fremgik tydeligt fra dette seminar, at markedet omkring kosttilskud er ukontrolleret og ganske uigennemskueligt. DIF og Team Danmark er på vej med en udtalelse om deres holdning til kosttilskud, men denne vil ganske givet ændres, hvis der på internationalt plan træffes andre beslutninger om f.eks. kreatin.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *