Fedtdebatten raser for tiden og der er tilsyneladende uenighed blandt ernæringseksperter. Hvilket fedtstof skal du komme på brødet? Svaret er faktisk ret enkelt, men formodentlig ikke det du regner med!
Svaret på om du skal bruge smør eller margarine er:
|
Det er i praksis fuldstændig ligegyldigt! |
Det kan lyde som en provokation, men forklaringen er god nok. Som udgangspunkt er der en vis risiko for at blive ramt af f.eks. hjertekar-sygdom. Blandt dem, der får hjertekar-sygdom, vil der være en række udløsende faktorer. Det kan både være ting vi har kontrol over (f.eks. rygning og fysisk inaktivitet) og ting vi ikke har kontrol over (f.eks. arvelige faktorer eller ren tilfældighed).
Vores indtag af fedt kan også spille en rolle, men man skal bemærke, at dette er en usikker faktor som tilmed kommer et stykke nede på listen. Specielt hvis man gør flere andre ting rigtigt (ikke ryge, motionere, begrænse sukkerforbrug, ikke overspise), så er der meget dårlig evidens for, at dit fedtindtag overhovedet er en risikofaktor.
Hverken fedt som sådan eller mættet fedt specifikt er en specielt entydig risikofaktor. Det er f.eks. usundt at bytte mættet fedt ud med samme mængde kalorier i dårlige kulhydrater (f.eks. franskbrød). Specielt mættet fedt fra mejeriprodukter har slet ikke kunne kædes sammen med en øget risiko og visse n-6-holdige vegetabilske olier vil være mere usunde end smør. (1, 2)
Så vi taler altså om nogle ganske usikre sammenhænge hvor rollerne hurtigt kan byttes rundt mellem ting, der reelt er ganske almindelige fødevarer. Det er altså ikke smøger eller miljøgifte vi taler om her.
Støtten til Becel tager udganspunkt i de nye kostråd, som meget klart skoser det mættede fedt og endda går så vidt som at anbefale, at man helt kan undgå smørelse på brødet.
Men en ting er kostråd – noget andet er at kigge på den faktiske forskning, der ligger bag ved. Ikke nogen helt let sag, fordi selv om der ligger en evidensrapport, så kan man ikke lige slå op og finde de undersøgelser, der finder at mættet fedt er farligt (3).
Evidensrapporten tager udgangspunkt i de nyeste norske kostråd (4) fulgt op med et tjek på, om der var kommet nye metaanalyser siden det norske arbejde blev afsluttet. Man har i alle tilfælde valgt kun at kigge på store solide meta-analyser – altså undersøgelser der samler op andre primære studier inden for et felt, samt andre sammenfattende rapporter (herunder Fødevarestyrelsens egne).
Det lyder fornuftigt, men har også den effekt, at mange nye studier ikke bliver inddraget i konklusionerne. Nye spørgsmål er heller ikke blevet stillet, som f.eks. “Skal vi begrænse folks indtag af stivelse?”.
I spørgsmålet om det mættede fedt henvises der især til en WHO-rapport fra en konsensus-konference i 2008 (5). Denne rapport er på ca. 300 sider og består af en række artikler. Man kan derfor ikke se specifikt hvad det danske kostråd baserer sig på, men WHO-rapporten er entydig i sin konklusion, nemlig at der er basis for at anbefale en begrænsning i indtaget af mættet fedt.
Men! Hvis man begynder at granske de 300 sider, så kan man se hvor store udsving og usikkerheder der er på de primærstudier, der danner grundlag for konklusionen (6).
Og hvis man netop holder dette op imod hvad nyere studier har vist om n-3/n-6 fedtsyrer, store og små LDL-partikler, underlødige kulhydraters skadelige virkning, forskel på mejerifedt og kødfedt, betydningen af dyrs foder, råvareforarbejdning etc., så kan man med rimelighed konkludere, at rådet om at begrænse indtaget af mættet fedt er en forenkling der grænser til vildledning.
WHO-rapporten underbygger klart at n-3 fedtsyrer er sunde (fra f.eks. fisk og rapsolie). I en direkte duel vinder n-3 over mættet fedt, men budskabet skal være, at du skal indtage nok n-3 – ikke at du skal være bange for mættet fedt.
Og nu da det er smør vi snakker om, så er der ind til flere studier der viser, at et højt indtag af smør er forbundet med et mindre taljemål! (7, 8)
Så for lige at samle op – Der er flere ting der har betydning for din risiko for at få hjertekarsygdom, men dit indtag af mættet fedt hører til en af de mindst betydende og mest usikre faktorer. Og specifikt er der er yderst usikker evidens for, at det fedt, der er i smør spiller en rolle (samlet set ingen evidens).
Så blandt de mange ting som du kan bekymre dig om, så skal du ikke bruge tid på at overveje smør, Becel eller Kærgården. Vælg det du bedst kan lide, for det er i praksis fuldstændigt ligegyldigt hvilket fedtstof du kommer på dit brød (og det er formodentlig sundere at komme fedt på brødet end ikke at gøre det).
Lad være med at ryge, vær fysisk aktiv og spis gode råvarer.
Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. 29. oktober 2013.
Referencer
1. Alt fedtstof er ikke lige fedt. Food of life. Arne Astrup, Steen Stender & Jørn Dyerberg
Mange tak for at du formidler et mere nuanceret syn på “fedt- debatten”. Dejligt at se en tendens til at flere og flere indser, at mættet fedt ikke er det onde dyr i åbenbaringen.
I det hele taget, tak for en supergod, informativ og vidensmæssigt lødig hjemmeside.
Hej Morten Zacho.
Små eller relativ små mængder af smør eller blandingsproduk ter som Kærgården kan godt indgå i en sund kost og levevis. Men hvis man spiser større mængder, er det – måske – sundest at vælge fast margarine eller flydende oliemargariner eller flydende smør/olie-bland inger, dersom disse har et godt n-6/n-3-forhold . Disse kan indeholde betydelig mængder uhærdet rapsolie.
Dog kan det tænkes, at dersom en kost indeholder betydeligt under 10 E% mættede fedtsyrer, ja så kan man muligvis tåle en relativ stor mængde fedt. Så hvis en øvrige kost ikke indeholder store mængder mættede fedtsyrer, ja så kan man måske godt spise relative store mængder smør og Kærgården.
Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(og Projekt Trafiksikkerhed )
sikke en gang vås problemstilling en er ikke om det er umœttet el ej men at der er dobbelt så mange kcal i smør som i becel den almene befolkning ville have langt bedre af at spise becel da overvœgt og livsstilsygdomm e er et kœmpe problem. forskrækkelsen for kulhydrater som er den primœre energikilde derimod er langt vœrre. anyhow fedt proteiner kulhydrater vi har brug for det hele logisk nok.
Problemer er heller ikke Kcal indholdet…
Som du måske er bekendt med, har FDA i USA netop frigivet nye vejledninger på området omkring fedt / sukker debatten, og for mange mennesker vil det nok være lidt af en udfordring med den kost de spiser at overholde dette! 5 tsk sukker om dagen – i en Cola er der 8 tsk. Så er enig i din kommentar til kulhydrat hetzen, man skal bare have de rigtige, i rigtige mængder, på de rigtige tidspunkter.
Fortsættes
Vedrørende smør / olie, så kan det være besværet værd at stifte nærmere bekendtskab med bogen “Deep Nutrition, især kapitel 6 og 10” eller besøge http://www.bulletproofexec.com. Problemet med “smør” er nok nærmere at alle former for smør havner i gruppen “smør”. Problemet er bare at smør – afhængigt af tilblivelses / produktions metoden har helt forskellig påvirkning på kroppen. F.eks. har smør fra græsfodrede dyr et meget indhold af CLA (Conjugated linoleic acids) som beviseligt har en stor effekt på kroppens evne til at forbrænde fedt.
Fortsættes
Hej Michael.
Du påstår, at der er dobbelt så mange kalorier i smør som i Becel.
Det kommer da – i den grad – an på, hvilken Becel du vælger.
I Smør Lurpak er der ca. 81 gram fedt og 3010 kj. I Becel Gold er der 70 % fedt og 2600 kj. Så i dette tilfælde passer din påstand ikke.
Der er i øvrigt en eller flere margariner, der har nogen lunde samme mængde fedt som smør.
Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T
Mit kolesteroltal var på 7,5 , hvorefter jeg droppede smør/kærgaarden til fordel for Blå Becel, samt droppede alt af lyst brød, slik, pålæg med over 9% fedt osv. Og det skal tilføjes, at jeg aldrig har smurt tandsmør på – kun ganske tyndt så pålægget kunne hænge ved brøddet.
Herefter var tallet 5,0 , hvorpå jeg slækkede på det hele undtagen smørret – kolesterol steg så til 5,3. Dvs. smør/kærgaarden har langt største skyld.
Jeg har så en stærk mistanke om, at vi reagerer forskelligt – jeg kender flere, der spiser tandsmør på flere skiver franskbrød dagligt – med kolesterol under 5 !