Beregn dit energiforbrug

På denne sider finder du en avanceret beregner til at anslå din daglige totale energiforbrug samt dit basalstofskifte i kJ eller kalorier. Beregneren er pålidelig både for børn og voksne samt slanke og overvægtige.

Instruktion

1. Indstil felterne for køn, alder, vægt og højde.


2. Drej på knapperne indtil du har angivet tidsforbruget for dine aktiviteter for et helt døgn.


3. De nævnte aktiviteter er kun eksempler og du må bruge din abstraktionsevne til at vurdere hvor dine personlige aktiviteter ligger.


4. Beregneren antager, at du sidder ned i al den tid du ikke laver andet.

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

 

 

Teoretisk baggrund for energiforbrug:

Grundprincippet i beregneren er at basalstofskiftet beregnes (ref. 1 og 6) og der dertil lægges den aktivitetsbaserede energiomsætning. Værdierne for energiomsætning ved forskellige aktiviteter er primært taget fra ref. 4, men disse da disse værdier er bruttoværdier der inkluderer basalstofskiftet er de korrigeret ved at fratrække 0,07 kJ/kg/min svarende til 3,5 mlO2/kg/min.

Korrektion af børns energiforbrug
Referenceværdierne for energiomsætning ved forskellige aktiviteter findes i ref. 4 for forskellige kropsvægte, men reelt er disse tabelopslag blot konstrueret ved linær ekstrapolation ud fra de reelt kendte værdier. Dette giver den fejlkilde at små / unge personer får undervurderet deres energiomsætning pr. kg kropsvægt ved en given aktivitet.

For alle personer over 50 kg beregnes Totalomsætning banalt:
Totalomsætning=Basalstofskifte+Aktivitetsomsætning

For alle personer under 50 kg korrigeres formlen som følger:
Totalomsætning=Basalstofskifte+Aktivitetsomsætning*(1+0,5*(50-Vægt)/50)

Korrektionen har den effekt, at jo tættere på nul kg man er, desto større er korrektionen. I princippet vil en kropsvægt på 0 kg medføre at den aktivitetsbaserede energiomsætning øges med en faktor 1,5 pr. kg kropsvægt. I praksis er beregneren kun valid for kropsvægte over 15 kg.

Korrektion for svær overvægt
Svært overvægtige får justeret deres energiforbrug ved aktivitet på en måde, så der ikke kan omsættes mere energi end hvad der ligger inden for en rimelig iltoptagelse. Som udgangspunkt stiger energiforbruget ved aktivitet prportionalt med vægten, men dertil laves en ekstra korrektion for personer med BMI over 30. For de to højeste aktivitetsniveauer er denne korrektionsfaktor = 30/BMI. For det trediehøjeste aktivitetsniveau er korrektionen √30/√BMI.

Vurderingen af fysisk aktivitetsniveau er givet ud fra en vurdering af PAL (Physical Activity Level). Der er anvendt WHO’s guidelines for forebyggelse af fedme (5)

 

Referencer:

1. Nordiska næringsrekommendationer 1996. Nordiska ministerrådet. København, 1996.

2. Energy and Protein Requirements, Proceedings of an IDECG workshop, Edited by Nevin S. Scrimshaw, John C. Waterlow and Beat Schürch. 1994.
Eur J Clin Nutr. 1996 Feb;50 Suppl 1:S1-197.

3. World Health Organisation, Fao, and Unu. Energy and protein requirements. Geneva: WHO, Technical Report Series 724, 1985.

4. Exercise Physiology, McArdle, Katch & Katch, 5th ed

5. WHO Obesity Guidelines, 2000 – Technical Report Series 894

6. Schofield, W.N. 1985. Predicting basal metabolic rate, new standards and review of previous work. Hum. Nutr. Clin. Nutr., 39C (suppl. 1): 5-41.

Del artiklen:

2 thoughts on “Beregn dit energiforbrug

  1. Hej
    Jeg tror der er noget galt med jeres hjemmeside. Jeg kan ikke komme ind på nogen af jeres beregnere – har også prøvet fra forskellige computere og i forskellige browsere.
    /Trine

  2. Jeg har samme problem som Trine.
    Jeg kan heller ikke bruge nogle af jeres beregnere.
    Jeg har også prøvet forskellige computere og browsere.

    VH Mille

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *