TRX udstyr (2017 guide) – Se de bedste TRX suspension træningskit

Rate this post

Har du endnu ikke hørt om TRX, var det nok sket snart alligevel, selv hvis ikke du nu læste denne artikel. TRX er nemlig hurtigt blevet en særdeles populær motionsform – og med god grund. Med det rigtige TRX udstyr har du nemlig redskaberne til at få trænet din krop effektivt derhjemme.

TRX er for alle, der ønsker at træne og udfordre deres styrke, stabilitet, balance og smidighed. Hvad end du er nybegynder, under genoptræning eller eliteatlet, vil du få stort udbytte af TRX træning. Det simple stroppesystem lader dig nemlig udfordre dig selv på det niveau, du befinder dig på. Derfor er der gode muligheder for at udvikle dig og konstant presse dig selv lidt ekstra.

 

Hvad er TRX?

TRX er en forkortelse for Total body Resistance Excercise. Det er altså en form for motion, hvor du får hele kroppen med og netop derfor er TRX noget af det hotteste inden for træningsverden lige nu.

Denne træningsform er oprindeligt udviklet af det amerikanske militær og kombinerer det bedste fra flere verdener. Du får således elementer fra både styrketræning, yoga og pilates, når du træner TRX. Det er derfor en enormt effektiv form for træning, der lader dig bruge samtlige muskelgrupper og træne styrke, udholdenhed og smidighed på samme tid.

Bedste TRX udstyr

Hvad er et TRX træningskit?

Et TRX træningskit består af et stroppesystem, der lader dig træne med din egen kropsvægt som eneste belastning. Du kan så indstille, hvor højt remmene skal hænge og hvor stejl en vinkel du vil ligge eller stå i.

På denne måde kan du få din krop til at veje mere i stropperne, så du gør øvelserne sværere og mere krævende. Det gør det samtidig nemt at tilpasse træningen, så den passer netop til dit niveau.

Hvordan bruger jeg et TRX træningskit?

Det typiske TRX træningskit har to håndtag. Håndtaget bestående af stropper er til fødderne og det hårde, cylinderformede håndtag er til dine hænder. Du har således mulighed for at lave øvelser, hvor enten dine hænder eller dine fødder er placeret i stropsystemet.

Stropperne i sig selv har som regel tre gule markeringer på sig. Ud fra disse markeringer kan du indstille stropperne, så de får den længde, der passer til øvelsen og dit niveau. Låsen på stropperne er det, der tillader dig at ændre på længden af dem. Tryk den ned og hiv i begge dele af stroppen, når du vil gøre din TRX længere. Skal den i stedet være kortere, skal du kun hive i en strop af gangen.

Hvad træner jeg med et TRX træningskit?

Der er i og for sig ikke noget, du ikke kan træne med dit TRX træningskit. Både styrke, balance og smidighed er på banen, når du bruger kittet. Der findes mange forskellige øvelser, du kan udføre, alt efter hvad du lægger fokus på at træne.

Fælles for de fleste øvelser er dog, at de involverer flere muskelgrupper og altid sætter din kerne-muskulatur i spil også. Dette er faktisk det vigtigste af alt, når du træner med et TRX træningskit: Hold din kerne-muskulatur helt spændt i alle øvelser.

Hvem kan dyrke TRX?

Det er ikke en overdrivelse at sige, at TRX er for alle. Det har nemlig aldrig været nemmere helt selv at styre, hvor hårdt du ønsker at træne. Derudover er TRX træning særligt godt for dig, der har særlige udfordringer.

Døjer du f.eks. med skader i ryg, skuldre eller knæ, er TRX en særlig skånsom form for træning, der lader dig træne effektivt op igen. Derudover er TRX specielt egnet, når du ønsker en større bevægelighed og balance i dine bevægelser.

Hvad koster et TRX træningskit?

Et godt TRX træningskit af høj kvalitet koster som regel mellem 1.500 og 2.000 kr. Dette lyder måske umiddelbart af meget, men det er det faktisk ikke. Sammenligner du det med at skulle ud og købe redskaber, som til sammen kan træne din krop i samme omfang som et TRX træningskit, sparer du nemlig måske ligefrem penge.

Et TRX træningskit er nemlig et redskab, der eliminerer dit behov for nogen som helst andre former for træningsredskaber. Derfor er det penge, der er godt givet ud og som hurtigt tjener sig selv ind igen sammenlignet med at skulle betale for medlemsskab af et fitnesscenter.

Hvad er fordelene ved et TRX træningskit?

Har du brug for lidt ekstra overtalelse til at investere i et TRX træningskit, har vi samtligt nogle af de vigtigste fordele ved at bruge et TRX træningskit lige her. Således får du nemlig:

  • Styrket hele din krop og som regel flere muskelgrupper på samme tid.
  • Gode muligheder for at variere dine øvelser.
  • Gode muligheder for progression. Gør dine øvelser sværere og udfordr dig selv!
  • Fokus på balance og stabilitet.
  • Større muskelmasse og højere forbrænding.

Derudover er det naturligvis også en kæmpe fordel, at du får et træningsredskab, der er nemt at transportere. Det vil sige, at du kan træne med dit TRX træningskit, hvor end det passer dig. Effektiv træning på ferien eller når du ellers er på farten, har aldrig været nemmere!

Del artiklen: