Cykelkurv top 10 – Se de 10 bedste cykelkurve her
En god cykelkurv gør din hverdag med tasker og indkøbsposer så meget nemmere. Din cykels kapacitet maksimeres nemlig, når du først får en cykelkurv på den. Pludselig kan du have meget mere med end før. Der er derfor ingen grund til ikke at finde dig en fin kurv til din cykel. Så slipper du også for at skulle balancere din bagage på bagagebæreren eller cykle med den på ryggen.
Cykelkurve kommer i flere forskellige farver, materialer og udformninger. Desuden varierer det en hel del, hvor på cyklen de skal placeres. Ydermere har du valget mellem aftagelige kurve, kurve med låg og kurve til både for og bag på din cykel. Der er således nok at overveje, når du leder efter en cykelkurv.
Indholdsoversigt
Hvilke typer cykelkurve findes der?
De fleste kender en cykelkurv, eftersom den med tiden er blevet næsten fast inventar foran på de fleste damecykler.
Der findes dog mange andre modeller end denne klassiske cykelkurv, der er placeret i fronten af cyklen. Du kan nemlig også finde cykelkurve til montering bag på din cykel. Disse monteres nemt på din bagagebærer.
Derudover findes der cykelkurve med ekstra funktioner. Eksempelvis har visse typer cykelkurve låg, så du kan lukke dine ting inde. Andre kan tages af og har et håndtag, hvilket gør dem ideelle til dine indkøbsture.
Endelig varierer cykelkurve også i materiale. Som regel er de lavet af et let metal, for eksempelvis stål eller aluminium. Du kan dog også finde en cykelkurv i kurveflet, hvis det skal være ekstra fint eller bare er den kurv, der passer bedst til cyklens stil.
Hvad koster en cykelkurv?
Prisen på cykelkurve svinger en del og afhænger særligt af typen. De billigste typer cykelkurve er de klassiske, åbne kurve. Hvis du eksempelvis vil have en cykelkurv med låg eller en aftagelig kurv, der kan bruges til indkøb, stiger prisen lidt. Derfor bør de funktioner, cykelkurven skal have, også være med i overvejelserne, når du overvejer, hvilken cykelkurv du skal have.
Kan jeg købe en cykelkurv med lås?
Visse modeller af cykelkurve har et låg med en medfølgende lås. Dette gør dig i stand til at låse dine ejendele inde i kurven og sikre dem bedre, hvis du eksempelvis lige skal et smut ind i en butik.
Har du købt en cykelkurv med mulighed for at låse, men ikke nogen lås, kan problemet hurtigt løses ved køb af en hængelås. Låsen giver dog kun mening, hvis cykelkurven er fastmonteret på cyklen. Eller kan tyven jo bare stjæle hele cykelkurven.
Kan jeg selv montere min cykelkurv?
Som regel er langt de fleste cykelkurve meget nemme at montere på cyklen. Cykelkurve til montering bag på cyklen kræver blot en bagagebærer. Her kan du nemt klikke din nye cykelkurv ind på plads og være sikker på, at den bliver der. Tilsvarende er de fleste cykelkurve til brug på styret nemme at montere, så længe der ikke sidder eventuelt fastmonterede cykellygter i vejen
Vælger du derimod en cykelkurv, der er fastmonteret på forhjulet, kræver det lidt afbejde. Disse sidder nemlig fast med et beslag, der skal sættes fast omkring navet på forhjulet, samt på stellet eller styret. Det er dog rimeligt enkelt af få dette beslag til at sidde fast.
Såfremt du overvejer en cykelkurv til montering foran, skal du derfor ikke lade dig afskrække af det lille stykke monteringsarbejde, der følger med. I det hele taget er en cykelkurv en praktisk tilføjelse til din cykel, som er nem at montere. Til gengæld er den svær at undvære, når først du har købt den.