Vi har efterhånden præsenteret mange mærkelige cykler, men der er tilsyneladende ingen ende på overraskelserne. elliptiGO virker ved første øjekast til at være lidt søgt, men efterhånden som man får kigget på videoerne, bliver man alligevel lidt imponeret.
Den bærende ide i elliptiGO er, at den er designet til at ligne løbebevægelsen mest muligt. Bevægeudslaget i ellipsebanen er ret stort, hvilket er en fordel både for træningseffekten og for muligheden for at køre hurtigt. Den har 8 indvendige gear, hvilket skulle muliggøre en tophastighed på 40 km/t. Man skulle tro at det var svært at holde balancen når man står så højt, men det ser bestemt ikke ud til at være tilfældet, heller ikke ved langsom hastighed.
Elliptigo er desværre stadig under udvikling og det vides derfor ikke hvornår den kommer til salg og hvad prisen bliver.
Pris: Ukendt
Bedømmelse:
4 stjerner. Den er ret fed og det er bestemt ikke utænkeligt at jeg selv køber en, når den kommer ud. Der er dage hvor mine slidte knæ sige nej tak til både løb og cykling og der vil det garanteret være perfekt at kunne køre sig en ellipsetur.
Læs mere: www.elliptigo.com
Skrevet 22. dec. 2008
ser rigtig spændende ud!
…min eneste bekymring er vægten – den ser tung ud..!
Du skal prøve Me-Mover fit. Den er flexibelt.