Kosten er naturligvis meget vigtig for danskernes sundhed, så derfor skulle man tro, at de nationale kostråd var optimale angivelser for sund kost, men det er ingenlunde tilfældet. Faktisk er det så slemt, at 5 ud af de 8 kostråd er yderst kritisable.(Update: denne artikel handler om de gamle kostråd)
Hvis du lige har glemt dem, så er de 8 kostråd her i deres nuværende udformning:
- Spis frugt og grønt – 6 om dagen.
- Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen.
- Spis kartofler, ris, eller pasta og fuldkornsbrød – hver dag.
- Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager.
- Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød.
- Spis varieret – og bevar normalvægten.
- Sluk tørsten i vand.
- Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen.
Og her er kritikken råd for råd:
1. Spis frugt og grønt – 6 om dagen
Både frugt og grønt er helt centrale elementer i en sund kost og netop derfor er det en dårlig ide at lægge dem i det samme kostråd med en fælles mængdeangivelse. Den meget omtalte kampagne “Sex om dagen” har medført et enormt antal frugtordninger, men det er langt fra optimalt at spise 6 æbler eller pærer om dagen, hvis ikke grøntsagerne følger med. Reelt set er det grøntsagerne der burde fylde mest, men hvor mange “grøntsagsordninger” har man set på danske arbejdspladser? Det skal fremgå entydigt af kostrådene, at det er sundt at spise masser af forskellige slags grøntsager.
2. Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
Spis fisk og fiskepålæg. Ok, ikke så meget at kritisere der, bortset fra at man formodentlig burde skrue op for anbefalingen, da mange danskere ikke får nok D vitamin og N-3 fedtsyrer.
3. Spis kartofler, ris, eller pasta og fuldkornsbrød – hver dag
Her har vi et problem. Hvorfor skal ris og pasta fremhæves som særligt anbefalede fødevarer? Det giver ingen mening, specielt ikke i lyset af nyere forskning, som peger på at også kulhydratrige diæter kan udgøre en risiko i forhold til udvikling af livsstilssygdomme (2). Ris og pasta er ok fødevarer, men bestemt ikke på nogen top 10 liste. De er formodentlig med, fordi man mener, at de er gode “fyld-produkter” som giver mæthed og forhindrer at fedtenergiprocenten bliver for høj, men da fedtenergiprocenten er ret ligegyldig (se nedenfor), så falder argumentet.
Kartofler er en udmærket spise, men der er heller ikke for kartofler noget belæg for at fremhæve dem i forhold til alternativerne, som i mange tilfælde kan være sundere. Danskerne har traditionelt spist mange kartofler og derfor regner man med, at mange vil følge rådet, men kostrådene bør være universelle og ikke bundet på detaljer, som kan være irrelevante for store grupper. Det er fint nok at anbefale groft brød, men burde hele rådet ikke handle om at spise groft og fuldkorn?
4. Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager
Et godt råd, som der ikke skal pilles ved. Et stort indtag af raffineret sukker er et af de helt store livsstilsproblemer.
5. Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød
Man har hørt det i så mange årtier nu, at selv eksperter er holdt op med at stille spørgsmålstegn ved om det faktisk er rigtigt. Ekspertgruppen (3) bag kostrådene henviser til de klassiske “Seven countries studies” (4) som er store epidemiologiske studier, hvor sammenhænge altid skal tages med et vist forbehold. Derudover henviser de til diverse andre rapporter udgivet af danske myndigheder. I disse rapporter kan man finde henvisninger til konkrete studier, som peger på at fedtindtag er et problem, men i realiteteten findes der lige så mange studier der viser, at fedtindtaget i sig selv ikke er et problem og faktisk konkluderer et helt nyt review fra American journal of Clinical Nutrition, at der ikke er belæg for at knytte indtaget af mættet fedt til risiko for hjerte-kar sygdom (5, 6).
For nyligt har der også været en del debat om hvorvidt fedtet i mejeriprodukter hører til i den “farlige” kategori. Et stort review fra 2009 har bl.a. konklusionen: “In summary, despite the contribution of dairy products to the saturated fatty acid intake of the diet, there is no clear evidence that dairy food consumption is consistently associated with a higher risk of CVD.” (7)
Med hensyn til kød, så hænger fedtprofilen meget sammen med hvor kødet kommer fra og hvordan det tilberedes. Kød fra fritgående dyr har en markant sundere fedtsammensætning end dyr der opfedes på kraftfoder og aldrig kommer på græs. (8)
At spise en kost med en høj fedtprocent, behøver ikke at være et problem, specielt ikke hvis man i øvrigt spiser sundt og ikke indtager flere kalorier end man forbruger. Hvis du f.eks. spiser kød fra fritgående dyr, æg, avocado, nødder, gode olier og fede fisk, så kan dette sagtens være elementer i en fedtrig og supersund kost. Omvendt kan en kost med et lavt fedtindhold og et højt kulhydratindhold medføre flere problemer med ustabilt blodsukker, sult og uoplagthed.
Kigger man på de vestlige lande, der har oplevet fedmeepidemi de seneste årtier, så er der ingen sammenhæng mellem fedmeforekomst og fedtenergiprocent – faktisk tværtimod. I USA f.eks. er fedtenergiprocenten faldet fra 37 % til 33 % i samme periode som fedmeforekomsten er fordoblet. (9)
En uheldig konsekvens af “Spar på fedtet” er, at mange tror, at fedtfattigt bliver lig med sundt og det er absolut ikke tilfældet. Folk har i stort omfang byttet naturlige oprindelige fødevarer ud med et ekstra indtag af kulhydrater i form af misforståede light-produkter. Man kan selvfølgelig ikke bare spise løs af fedtet, men det kan man heller ikke af kulhydrater. At undgå overspisning handler mere om fristelser, portionsstørrelser og madkultur end om fedtprocent.
6. Spis varieret – og bevar normalvægten
Et temmelig ulogisk råd, fordi de to ting ikke har noget med hinanden at gøre. Desuden er “Bevar normalvægten” slet ikke et kostråd, men er det, der burde være resultatet af gode kostråd. Det er en god ide at spise varieret, men det er samtidigt et råd der er meget svært at omsætte til praksis. De fleste mener nok selv, at de spiser varieret. Ost- og marmelademad til morgenmad, rugbrød med 3 slags pålæg (med løgringe, sky og rødbeder) til frokost og forskellige dejlige varme retter til aftensmad plus alt det løse – det er da varieret! Det er en god ide at spise varieret, men budskabet skal formidles på en mere handlingsorienteret måde end i dette ufokuserede kombinationsråd.
7. Sluk tørsten i vand
Godt råd – ikke noget der, specielt ikke, da det også handler om at komme uvanen med at drikke sodavand til livs.
8. Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen
Det er jo ikke et kostråd – det er et motionsråd! Hvis man skulle lave 8 motionsråd ville man jo heller ikke slutte med at anbefale gulerødder. Lad os dog holde fokus på kosten i kostrådene. Hvis begrundelsen er, at tingene ikke kan skilles ad, så skal man også overveje hvor søvn, stress og alkohol skal puttes ind – og så skal det hele omdøbes til sundhedsråd (rod).
Resultat: kostrådene taber 3-5 på udebane.
Sammenfatning
Kostrådene er uhensigtsmæssige, fordi de fastholder et fokus på “høj kulhydrat – lav fedt” dogmet i stedet for uforbeholdent at fokusere på universel sund kost. F.eks. er et af de største kostproblemer vores store indtag af industrielt fremstillet mad, hvor tingene er pumpet med salt, sukker og tilsætningsstoffer, samtidigt med at fedtsyresammensætning er dårlig og indholdet af oprindelige næringsstoffer er reduceret. Disse forhold er langt vigtigere end om fedtenergiprocenten er 32 eller 38. Man skal også huske, at kostrådene ikke er slankeråd og at de fleste danskere faktisk ikke er overvægtige. De nuværende kostråd er i høj grad bundet af, at man ikke vil ændre budskaber for tit, så befolkningen bliver forvirrede, men afgrunden mellem rådene og den nyeste viden er nu så stor at man bør starte med et rent stykke papir.
PS – Det er selvfølgeligt tarveligt bare at kritisere uden at komme med konstruktive forslag, så derfor vil en snarlig artikel give et bud på Motion-onlines officielle kostråd.
Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. 2. marts 2010
Referencer
1). Generelt om kostrådene og baggrunden for dem: www.altomkost.dk
2). Optimal dietary approaches for prevention of type 2 diabetes: a life-course perspective
Buyken et al.
Diabetologia (2010) 53:406–418
3). Kostrådene 2005. En rapport fra Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Af Arne Astrup, Niels Lyhne Andersen, Steen Stender og Ellen Trolle
4). Menotti A, Kromhout D, Blackburn H, Fidanza F, Buzina R, Nissinen A for the Seven Countries Study Research Group. Food intake patterns and 25-year mortality from coronary heart disease: cross-cultural correlations in the Seven Countries Study. Eur J Epidemiol 1999;15:507-15.
5). Meta-analysis of prospective cohort studies evaluating the association of saturated fat with cardiovascular disease.
Siri-Tarino PW, Sun Q, Hu FB, Krauss RM.
Am J Clin Nutr. 2010 Mar;91(3):535-46. Epub 2010 Jan 13.
6). Saturated fat, carbohydrate, and cardiovascular disease.
Siri-Tarino PW, Sun Q, Hu FB, Krauss RM.
Am J Clin Nutr. 2010 Mar;91(3):502-9. Epub 2010 Jan 20.
7). A reappraisal of the impact of dairy foods and milk fat on cardiovascular disease risk
German et al.
Eur J Nutr. 2009 June; 48(4): 191–203.
8). Innovations in beef production systems that enhance the nutritional and health value of beef lipids and their relationship with meat quality.
Scollan et al.
Meat Science Volume 74, Issue 1, September 2006, Pages 17-33
9). Trends in intake of energy and macronutrients–United States, 1971-2000.
Centers for Disease Control and Prevention (CDC).
MMWR Morb Mortal Wkly Rep. 2004 Feb 6;53(4):80-2.
Bravo!
Det var dog en lettelse at læse disse ord. Er især glad for din kritik af fedt og kulhydrat dogmet! Som du selv siger er det mere end på tide at update kostrådene, og glæder mig i den sammenhæng meget til at læse MOL’s kost råd. Det er på tide at få gjort danskerne sundere og bevæge sig væk fra forældede studier, gamle tradiotioner og “sådan-har-vi-j o-altid-gjort” princippet.
Super godt arbejde 🙂
Bingo!
God kortfattet artikel, der forhåbentligt kan blive læst en masse af den “brede middelmådige befolkning”!
Håber den kan blive udbredt – jeg skal gøre mit for det 🙂
Så glæder jeg mig bare til at se de “nye” kostråd 😛
Men det er også lidt kedeligt ikke at kunne sætte fingeren på noget at kritisere – det ville ellers skabe en bedre debat :b
Og dog, kostråd nummer 8: Jeg giver dig helt re ti at den er malplaceret, men det gør det enklere og er en vigtig del af ikke at tage på som du selv skriver kostrådene gerne skulle modvirke. Det er ikke noget man kan spise, men der er grænser for hvor mange forskellige typer råd en gennemsnitsdans ker kan huske, så hvorfor ikke gøre som man gør med tværfaglighed i skolen? Kombinere den ene der er så vigtig – og universel ! 😛 – med de andre 7 som – hvis alle foreslagene blev fuldt – tilsammen ville resulterer i en betydlig bedre livstil end de første 7 alene?
Til Steen K
Tror at der menes at fedt bør komme fra naturlige fødevarer og ikke fra ting der ikke findes i naturen.
Dvs smør er ok, dog bedst fra naturligt fodrede køer!
Margarine er NOGO!
Noget af det jeg synes er det sværeste, er at få de rigtige fedtstoffer i de rigtige mængder og tilberedt på den rigtige måde. Som jeg har forstået det skal en trediedel af energiindtaget komme fra fedt/olier, men det er ikke ligegyldigt fra hvilke og det synes jeg ikke artiklen her tager højde for overhovedet. Det ville være en enorm hjælp hvis de nationale kostråd tog højde for spørgsmål som disse.
Man kan da ikke brokke sig over, at kostrådene har et punkt med motion?
Det kan ikke siges nok, og her er det jo ganske simpelt lagt ud, så det kan man ikke beskylde for at fjerne fokus.
Fin artikel Morten.
Har længe været irriteret over at budskaber skal gøres så simple at de bliver forkerte.
Men det er vist en endeløs kamp opad bakke :-). Men godt forum at brede budskabet i.
Du prædiker for de allerede konverterede – akademisk akrobatik i sundhedismes tegn…
For at hjælpe den tredie-del af befolkningen, som lever med og i risko for at død før tid, og som har meget svært ved at ændre adfærd, burde man nok nærmere gøre kostrådene mere simple; altid med måde
http://www.dr.dk/P1/rosenkjaer/OleHartling/Udsendelser/20081010104649.htm
Endelig er der nogen der har taget kampen op med de 8 kostråd :0)
Men jeg savnede at du afsluttede med dine (antal? måske du havde nogle flere) kostråd.
tak for din indlæg.
For mig er det lærerigt: jeg forskere ikke i emnet og det er godt at du uddeler din viden
kunne du, der så vidt jeg ved ikke engang er “ernæringsuddan net” ikke få en plads i den arbejdsgruppe der forhåbentlig skal revidere kostrådene engang efter 2012? Lige på kornet er dit skriv om kostrådene!
Jeg arbejder til daglig med kostvejledning af overveægtige mennesker og jeg kan bekræfte at stort set alle tror, at de skal spise 6 sykker frugt om dagen… I deres bestræbelser på at spise sundt bliver fedt erstattet med kulhydrater og ofte ligger fedtenergiproce nten langt under de anbefalede 30..ja helt nede under 20! Der ligger et stort stykke arbejde i at omvende befolkningens opfattelse af hvad der er sundt, det er desværre nok ikke gjort med nye kostråd…
diætisten.
Indrømmet, provokation kan være underholdende. Provokationen i indlægget her, om kostråd, er kedelig, og hvad værre er, ikke videre klog. Det falder lige præcis i fælden om ubalance, at alt ensidigt nok er usundt. Hver for sig, en ad gangen, kan alt pilles fra hinanden. Men i balance og harmoni er frugt, fisk, grønt, ost, vin, chokolade mv. sundt, og hvad vigtigst er – det er dejligt. Nyd og lev livet, sundt. Og ja – medgivet – kostråd 8 om motion kan nok ikke betegnes som kost, men kan jo dog alligevel næppe gå hen og blive usundt, i hvert fald ad den grund alene.
TNS – jeg kan næsten ikke tro at du har læst artiklen.
En af konsekvenserne af min kritik af de 8 kostråd er jo netop at der skal åbnes op for en mere nuanceret måde at betragte sund kost på. Ja, man kan lige præcis godt spise ost og chokolade og stadig være sund, hvis blot man gør det balanceret ift. ens øvrige indtag af andre sunde ting. Derfor skal vi væk fra udsagn som “spis kulhydrater og undgå mættet fedt”.
I forhold til om provokationen er uklog, så bør du prøve at kigge på de referencer der henvises til. Det er ikke bare noget jeg finder på, men ting den nyeste forskning peger på. Det er spændende læsning (såfremt man orker den rene videnskabelige form).
Morten – nu har jeg læst artiklen, igen. Jeg synes du i din analyse læser de 8 kostråd, som fanden læser bibelen (frataget råd nummer 8, som jeg giver dig ret i nok ikke med rimelighed kan betegnes som et kostråd, men nok nærmere et sundhedsråd). Det er for mig kedeligt, og ikke særlig klogt. Jeg glæder mig til at læse motion-onlines kostråd; jeg synes det er langt bedre brug af dit intellekt, hvis det er dig der skriver det.
Noget der også burde indgå i kostrådene og derfor også i de nationale strategier for sundhedsfremme og forebyggelse, er at begrænse tilsætningsstof fer i maden og forbedre befolkningens manglende viden derom. Personligt synes jeg ikke at det handler om at oplyse bedre ved at sætte flere, kringlede varedeklaration er på, men oplyse om de skadelige virkninger det har dagligt at fylde kroppen med farvestoffer, andre E numre, parfumer osv. Bare gravide anvender en shampo med parfume i er der en øget risiko for at få et barn med ADHD. For nogle år tilbage var der problemer med bananplantage arbejdere der gik med tynde hvide masker og indåndede sprøjtemidlerne – de blev tvekønnede efter 2 generationer. Børn får allergier, udslet, bliver hyperaktive osv. Og vi har mange sygdomme som vi ikke kan forklare herkomsten af – kunne det tænkes at det er fordi at vi piller lidt formeget ved kemien? (Mine akademiske referencer må udeblive for denne gang – orker det ikke – sidder selv med egen afhandling der fylder nok i forvejen) Synes der skal være et kostråd nr. 9 der omhandler mad uden tilsætningsstof fer!!
Enig med Thøger!
Nedsablingen af kostrådene udstiller blot en manglende forståelse af hvem, der udgør målgruppen: Rådene er ikke for den gængse bruger af denne side, men derimod en hjælp til et helt andet segment af befolkningen.
Jeg er overbevist om, at en Ferrari-mekanik er også ville kunne finde nogle ting at klage over, hvis han åbnede kølerhjelmen på min Punto, men det betyder ikke, at min Punto ikke duer som køretøj. 🙂
@Trollism: Jokes fungerer bedre, hvis man husker en smiley! 😉
Er der noget udeladt i sammenligningen , så må det være, at en Ferrari-mekanik er godt ved, at Puntoen har en berettigelse og ikke spilder tid med at gå i rette med indholdet af motorrummet på en sådan..
Din sammenligning falder lidt til jorden når det nu er fiat der ejer farrari.
@UlrikT: Jeg er uenig 🙂
Bravo Morten Z.
Dejligt med en mand der vil tage fat i nogle af de kæmpe misforståelser der eksisterer på kostområdet. glæder mig meget til at se dine kostråd.
men nu du er igang, kan du så ikke tage fat i paradigmet med at man skal drikke en ½ liter mælk om dagen, for at få sin kalk? 😉
Tak for en fed side.
Jeg glæder mig til at se MZ’s kostråd.
Jeg tror dog det bliver svært at lave kostråd uden at nævne normalvægt samt fysisk aktivitet. Hvis ikke kostrådene holdes op mod vægt og fysisk aktivitet vil alle vel kunne over/underspise?
Kan i øvrigt ikke forstå hvorfor at du ikke vil nævne alkohol – det er da en stor del af folks kost vil jeg tro, og jeg tror ikke det vil skabe rod at inddrage det.
For mig at se ender det med 5-3 i de gamles favør – hvilket jo stadig betyder at der skal kigges grundigt på brølerne (6 om dagen, ris/pasta og fedt)
Vel vidende, at jeg er overvægtig spørger jeg: Skyldes mine forsøg på at tabe mig, at jeg i år har fået konstateret Diabetes 2? Får 1 pille Meformin “Aurobinda” dagligt. Har som nævnt tidligere været væk fra min PC i 2 uger på højskole og gjort god gymnastik, men også fået “for god mad”, såvægten …… Hilsen Alice
En halv liter mælk om dagen er stadig sundt – man skal jo ikke tro på alt, hvad man læser, bare fordi Lene Hansson spiller ekspert!
Alternative kostråd kan være endnu farligere end de officielle 8 – der derudover nævner at de 6oo gram om dagen skal være mindst 50% grønsager!
Derudover går motion, vægt og kost hånd i hånd, så dén bunder vist bare i flueknepperi.
Disse råd er jo også til folk, der vil leve en almindelig sund hverdag, så der er ingen grund til at halvdelen af kosten ikke skal bestå af kulhydrat (her uddyber de så igen at det skal være af grove varianter). De skal også fungere som retningslinjer til folk, der ikke ved noget om kost i forvejen, så det bliver jo nødt til at være simpelt og ‘let’ at opnå. Hvis bare halvdelen af den danske befolkning levede op til disse 8 råd, ville vi være et meget sundere folkefærd.
Ja, det er dejligt at nogen kan se fejlene i de 8 kostråd.
Tak til forfatteren.
og til RRH, du skriver at ½ liter mælk er sundt, men du skriver ikke hvorfor ?! Jeg er så træt af alle de reklamer for Arla..
Virkelig god læsning Morten. Tænk at de på Ernærings og Sundhedsuddanne lserne underviser jf. disse kostråd. Jeg væmmes.
Fysioterapet, Anders Rene Jensen