Prøv at forestille dig hvad du kommer til at opleve hvis du bliver 100 år – specielt hvis du bliver 100 år uden alvorlige sygdomme eller andre skavanker. Tanken er fristende – og ikke umulig, for der bliver stadigt flere 100 årige over hele kloden.
Der er desværre ikke en sikker formel til at opnå dette, men ved at kigge på på hvad der kendetegner kulturer med mange hundredårige kombineret med viden fra forskningen, så kan vi alligevel sige en hel del om hvad der skal til.
National Geographic har lavet en serie udsendelser, hvor de har opsøgt netop de steder på jorden som har mange 100-årige og samtidigt fået en gruppe forskere til at belyse hvad der kendetegner livsstilen i hvert enkelt samfund. Nogle af de steder de har kigget nærmere på er f.eks.:
Sardinien i højlandet (Nuoro)
- Meget aktive mennesker med hverdagsgøremål – også i høj alder. Ældre mennesker har betydning i samfundet og deltager i pasning af børnebørn/oldebørn
- Drikker dagligt en rødvin, der indeholder tre gange så mange polyfenoler som andre vine (Cannonau vin)
- Spiser mange grøntsager, brød lavet på fuldkornsmel og ost der kommer fra fritgående dyr
Okinawa – Nordlige del
- Spiser mange grøntsager, kål og tofu
- Har flere strategier til ikke at overspise, bl.a. bruger de små tallerkner, bruger portionsservering og har en fast bordbøn, der minder dem om at stoppe med at spise når de er 80 % mætte
- Har adskillige venner, som de bringer med sig gennem hele livet
- Har intet ord for pensionering. I stedet har de begrebet “ikigai“, som betyder “grunden til at du står op om morgenen”. Ældre mennesker hjælper resten af familien eller fortsætter deres arbejdsliv på nedsat blus
Syvendedags adventisterne i Californien
- Sabbat i et døgn hver uge
- Følger stringent diæt fra biblen med mange grøntsager, frø og korn
- Går mange ture i naturen
- Tæt sammenhold i en lille kultur
- Aktive i høj alder
National Geographic har også kigget på samfund andre steder, bl.a. Costa Rica, Grækenland og Tyrkiet, men selv om der er forskelle, så er der også mange fællesnævnere. Ud fra de undersøgte kulturer ser det ud til, at de vigtigste faktorer er:
- Livslang fysisk aktivitet. Ikke nødvendigvis træning, men masser af naturlig bevægelse (går til ting, sidder på gulvet, går på trapper, går i bakket terræn)
- Har et syn på livet der giver ro og mening også i høj alder. Man arbejder som man kan eller er aktiv på anden måde. (Tidlig pensionering er faktisk vist at være forbundet med en øget dødelighed (Bamia 2008))
- Spiser en kost der primært er plantebaseret og ikke-industriforarbejdet. Drikker man alkohol, gør man det moderat og regelmæssigt. Spiser ikke for meget.
- Hører til i et fællesskab (familie, religion, mikrosamfund). Andre i fællesskabet lever sundt på samme måde.
Hvad siger forskningen om hvad der skal til for at blive 100 år?
Ovenstående tilgang med at kigge på kulturer er spændende, men siger ikke nødvendigvis noget om hvad de direkte sammenhænge er. Mere traditionel forskning har imidlertid identificeret en række andre faktorer der kan forbindes til lang levetid.
- Du skal åbenlyst undgå at få alvorlige sygdomme som f.eks. kræft. Alvorlige sygdomme kan ramme uden at der kan findes en forklaring i levevis, men generelt er risikoen for de fleste alvorlige sygdomme tæt relateret til miljø og livsstil.
- Du må meget gerne have gode gener. Du kan muligvis også blive meget gammel med “almindelige gener”, men forskningen har identificeret specifikke mutationer hos mennesker som kan linkes direkte til høj levetid.
- Du skal undgå at blive dårligt gående. Hvis du mister din mobilitet vil det gå hurtigt ned ad bakke i alderdommen. Du skal f.eks. lade være med at få idrætsskader på knæene som ung.
- Kaloriebegrænsning har vist sig at øge levetiden hos de fleste pattedyr, herunder formodentlig også mennesker. Der er desværre tale om så kraftig begrænsning i kalorieindtaget, så de fleste nok vil synes at det koster på livskvaliteten. Forskning på celleniveau har vist at mekanismen muligvis ligger i at anti-aldringsfaktorer bliver udløst hvis insulinmængden i blodet begrænses. Kommende forskning vil forhåbentlig vise om denne effekt også kan opnås ved i stedet at spise på en bestemt måde, så man begrænser insulinfrigivelsen efter hvert måltid.
- Psykisk robusthed. Det er påvist, at folk der bliver meget gamle er bedre til at tackle livets kriser og problemer uden at de bliver slået helt ud. Hvis man er psykisk robust bliver man mindre stresset. Hvis man kan reducere den negative effekt fra overload af stresshormoner reducerer man også inflammatoriske signaler i kroppen og svækkelse af immunforsvaret, hvilket påvirker levetiden positivt.
Bundlinien
Det er selvfølgeligt vigtigt med alle de klassiske sundhedsfaktorer, men man skal bide mærke i, at noget af det allervigtigste er, at man har en mening med livet – helt bogstaveligt. At man hele livet laver ting, som man dagligt oplever giver mening og at man indgår i et robust fællesskab. Det er normalt ikke det som de fleste sætter øverst på listen med nytårsfortsætter – men det burde det måske være. Tænk over det.
Skrevet af Morten zacho, cand. scient. 25. januar 2011
Referencer
TED Talk: Dan Buettner: How to live to be 100+
Longevity and Aging in Humans. Foredrag af prof. Thomas Rando and PhD Anne Brunet. Stanford University May, 2010 (på Youtube)
hvordan får man bedre knæ.
Hvis det medfødte forsvar ikke har vøret i stand til at hindre mikroorganismer nes indtrøngen i kroppen,trøder det erhvervede forsvar,også kald immunforsvaret, i funktion.
de er vigtigt til kropen til at kunne beskytter kropen imod sygdom og bakterier,virus .
til at spiser sund og laver motion men motion der skal passer på vores ælder og f.eks hvis vi har dålig knæ svømning er det bedst.
hvordan kan man styrke sit immunforsvar?
Generelt Hvad er et immunforsvar og hvorfor er det vigtigt?