Hydro PhysioLøb er godt, men løb er også hårdt for kroppen – specielt hvis man er skadet eller overvægtig. Hydro Physio giver dig mulighed for at lave relativ hård løbetræning og samtidigt skåne dine led.

Ideen opstod egentlig som et system til genoptræning af hunde, men markedet er formodentligt større for mennesker. I princippet er Hydro Physio et løbebånd, der står på bunden af et stort badekar. Vandet gør at man ikke skal bære hele sin sædvanlige kropsvægt. Samtidigt gør det at alle bevægelser bliver langsommere og mere dæmpede. Vandhøjden i bassinet kan reguleres og der er jet-dyser der kan blæse vandstråler ind på benene for at give ekstra modstand.

Der er ingen tvivl om at systemet er alletiders til genoptræning, men også hel almindelig træning vil være sjov og effektiv. Vi kommer dog næppe til at se det som mainstream tilbud i almindelige fitnesscentre, da prisen er ret høj og det er noget mere besværligt at skifte bruger end det er med et almindeligt løbebånd.

Hydro PhysioPris: ca. 350.000 kr.

Bedømmelse:

Stjerne Stjerne Stjerne

Tre stjerner – et rigtig godt koncept, men relativt besværligt og dyrt.

Læs mere: www.hydrophysio.com

Skrevet 19. dec. 2009

Similar Posts

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *