Effekt af Kropsvægt på den maksimale iltoptagelse

Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.
Iltoptagelse set i forhold til vægt.
På den øverste graf er iltoptagelsen udtrykt som l/min. Tunge personer fremstår som “gode”.
På den midterste graf er iltoptagelsen udtrykt som ml/kg/min. Tunge personer fremstår som “dårlige”.

På den nederste graf er iltoptagelsen udtrykt som ml/kg^0,73/min. Tunge og lette personer vurderes neutralt i forhold til hinanden.

Baggrund: Der er bred enighed blandt fysiologer om, at der skal normaliseres for kropsvægten når biologiske variabler som fx maksimal iltoptagelse eller løbeøkonomi sammenlignes. Det står dog ikke helt klart om kropsvægten skal opløftes til 0,67, 0,73 eller til 0,75. Brody viste i 1945 at 0,73 var den eksponent der blev frembragt når dyr der varierede i vægt fra 16 g til 703 kg blev sammenlignet. Spørgsmålet er om det også gælder for at atleter der uden uden tvivl kan presse deres krops maksimale iltoptagelse frem?

Metode: 312 kvinder og 655 mænd, og som alle tilhørte den danske elite i en af 22 idrætsgrene, havde gentagne gange fået målt deres maksimale iltoptagelse. Dette materiale blev brugt til at fremstille et log-log plot mellem VO2maks og kropsvægten.

Resultater: Studiet viste at det er nødvendigt at kropsvægten bliver opløftet til 0,73 for at kunne sammenligne to personers maksimale iltoptagelse. Den højeste værdi havde en cykelrytter med 274 ml/kg^0,73/min og den højeste værdi hos en kvinde var 209 ml/kg^0,73/min. Generelt lå kvinderne 20 procent under mændene når der blev opløftet til 0,73. At eksponenten ikke følger den dimensionelle faktor på 0,67 kunne antyde at andre faktorer end hjerte og kredsløb har indflydelse på den maksimale iltoptagelse, muligvis lungernes iltransportevne – men det er en anden og god historie.

Konklusion: for at udtrykke en biologisk variation som fx. den maksimale iltoptagelse og løbeøkonomi kræves det at der normaliseres for kropsvægten og blandt de 967 atleter der blev sammenlignet i dette studie var resultatet at 0,73 er den eksponent der skal anvendes.

Redaktionens kommentarer: Rart at se en gammel reference – men stadig lige flot – som Brody fra 1945 er taget med. Det sætter et gennemgedigent og solidt studie i et flot relief – ODENSE KAN GODT, særdeles godt! Dette studie illustrerer meget elegant at vægten skal opløftes hvis fx. løbeøkonomimålinger skal kunne sammenlignes mellem forskellige personer – med mindre det er to personer der vejer det samme. Opløftes vægten til 0,73 synes det at give det optimale resultat på linie med Brody’s fund fra 1945. Konklusionen er – som alle der har tetstet mange løbere med direkte ilttagelsesmålinger ved – at resultaterne skal vurderes i skæret fra kropsvægten, og se så at opløft den til 0,73 – nu må det være slået fast!

Reference:
Influence of body mass on maximal oxygen uptake: effect of sample size
Jensen K, Johansen L and Secher NH
Eur J Appl Physiol 2001 84: 201-205

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *