marha02

Medlemmer
  • Content count

    123
  • Joined

  • Last visited

About marha02

  • Rank
    Medlem

Profile Information

  • Køn
    Mand
  • Sted
    Odense
  1. Going long

    Så er HCA kommet lidt på afstand og så er et tid til at se fremad. Weekenden, hvor benene alligevel skulle hviles, blev brugt til at lave lidt planlægning for træningen. Den helt overordnede målsætning for det næste år er at gennemføre Challenge CPH. Det forudsætter, at jeg er i stand til at svømme 3,8 km, hvilket jeg absolut ikke er pt. Derfor havde jeg min første svømmetræning i går aftes. Jeg har som barn gået til svømning, og baseret på erfaringer fra sidste tur til CLS, troede jeg, at jeg havde glemt alt om teknik, men det gik faktisk bedre end frygtet. Bevares, det foregik i et 25 m bassin og jeg er nok ikke helt den nye Michael Phelps endnu, men jeg er fortrøstningsfuld omkring den del af projektet. Jeg har også forsøgt at lave en overordnet træningsplan for året, herunder også hvilke løb jeg forventer at deltage i: Tilmeldte: Alpetramp 21. oktober - 125 km cykling rundt på alle de gode bakker på Sydfyn Dr. Nielsens vinterhyggemaraton 20. januar - Rent træningsløb for at få lidt mere erfaring med distancen Planlagt Melfar 24 første weekend i juni Challenge CPH Derudover forventer jeg at kombinere med en række ½ maratons og kortere tristævner Jeg forventer at give svømmetræningen en skalle her henover de næste måneder, så teknikken forhåbentligt bliver så indarbejdet, at jeg kan fokusere på tempo og udholdenhed engang efter nytår. For at få de bedste muligheder, har jeg netop i dag meldt mig ind i OTK, hvor jeg især forventer at deltage i svømmetræningen og i et vist omfang løbetræning (primært den tekniske).
  2. Going long

    HCA Maraton Ja, det blev så dagen, hvor intet fungerede. Forud for løbet, var jeg forholdsvis fortrøstningsfuld om, at jeg sagtens kunne løbe under 4 timer. Sidste år løb jeg på 4:12, og det er min vurdering, at jeg er i noget bedre form i år. Desuden havde jeg erfaringer fra de sidste gange at trække på, så jeg burde kunne disponere løbet bedre. Problemet var så bare, at der ikke rigtigt var nogen kræfter at disponere Starten gik i perfekt løbevejr og taktikken med at holde igen blev overholdt, men der gik nu ikke længe før jeg kunne mærke, at det ikke lige var dagen. Jeg forsøgte at holde en positiv vinkel og fokuserede på vejret og de mange tilskuere, men det gik bare stille og roligt ned af bakke. Fra 25 og hjem var det bare en kamp for at holde noget der mindende om et anstændigt tempo og en del af de sidste kilometer foregik i gang. Præcist hvad der gik galt, skal jeg ikke kunne sige. Der var ikke tale om, at jeg gik sukkerkold. Jeg var godt klar over, at jeg ikke pludselig var blevet en super løber, men resultatet skuffede mig alligevel meget (det blev for resten 4:24). Optakten til løbet var måske ikke perfekt, da jeg oplevede lidt problemer med ryggen, men da jeg ikke mærkede noget til det under løbet, kan det vist ikke bruges som undskyldning. Nu skal skuffelsen lige lægge sig og så skal der vist ikke andet for end at arbejde med løbet henover vinteren.
  3. Going long

    Leder efter formen Ja, der har været meget stille i loggen. Jeg synes virkelig, at jeg har været ude at lede efter formen. Det mest frustrerende har været, at der ikke er noget mønster i mine præstationer. Den ene dag, har jeg haft diamanter i benene, mens jeg den næste ikke har kunnet træde en bule i en blød hat. Det har været gældende for både løb og cykling. Jeg håber kraftigt, at søndag, bliver en dag med diamanter i benene, for der er jeg tilmeldt HCA Maraton i Odense. Som jeg vist har skrevet tidligere, har jeg noget, der skal revancheres fra sidste år, hvor jeg fuldstændigt døde på de sidste 10 km. Jeg har forsøgt at opprioritere løbet, men der er blevet cyklet en smule. Fyen Rundt - 19. august Jeg stillede op uden de store ambitioner, andet end en god træningstur. Planen var at sidde med så længe som muligt, da jeg ved, at jeg senest ryger af de forreste, når vi rammer bakkerne på Sydfyn. De første 25-30 km er forholdsvis nervøse, men efterhånden falder der ro. Efter knap 40 km på vej ud af Ringe, ryger der en håndfuld ryttere i jorden foran mig. Jeg får styret uden om rytterne, men rammer en cykel og bliver også ramt bagfra. Den første reaktion er, at jeg skal med inden gruppen er væk, men mit styr er slået skævt, så jeg må bruge tid på nødtørftigt at rette det op – og så er gruppen væk. Der er ikke så meget anden at gøre, end at fortsætte og så vente på at blive indhentet af en ny gruppe. Det sker, men jeg bliver sat, da gearet åbenbart også har fået lidt tæsk, så inden jeg får skiftet til spille, er denne gruppe også væk. Her havde jeg mest lyst til at lave en Riis og kaste cyklen ind på en mark, men jeg fortsatte og fangede en gruppe ved depotet i Svendborg. Vi fik gang i et godt samarbejde. Vi var i alt 10-12 ryttere, men da en fra gruppen fik punktering stoppede resten af hans holdkammerater. Så var vi pludselig kun 4 til at tage slæbet. Vi samlede lidt hjælp op undervejs, men fra Vissenbjerg og hjem, var vi to mand, der legede lokomotiver uden nogen hjælp. Det var først, da jeg kom i mål, at jeg opdagede, at jeg havde hudafskrabninger hele vejen op af den venstre læg. Men alt i alt en fin ok tur og jeg kom da i mål på 5:43 med et snit på 33,5 km/t. Nye planer Jeg burde nok ikke lægge nye planer, før mine mål for i år er gennemført, men jeg har trods alt leget med ideen om en ironman i et stykke tid. I morgen er der åbent hus hos OTK (Odense Triathlon Klub) og jeg har meldt mig til deres introdag. Hvorvidt jeg skal være medlem ved jeg ikke, men jeg er 95 % sikker på, at næste års mål indeholder en ironman. Hvordan det præcist skal gribes an, må jeg se på, når jeg har løbet på søndag.
  4. Tour de France 2012

    Jeg forstår godt tankegangen i det, men hvordan vil han nogensinde bevise, at han er blevet forgiftet? Atleten hæfter selvfølgelig for de substanser, han indtager, men blev Simoni eksempelvis ikke frikendt, da han rent faktisk kunne bevise, at der var tale om et produkt (bolcher?), der var kontamineret. Er der for resten nogen, der ved, hvordan disse test udføres - altså bliver der testet for alle forbudte stoffer? Hvis ikke, så kan der være en kalkuleret risiko for a) at blive udtaget til dopingtest, b) at der testet for netop det/de stoffer man har taget.
  5. Tour de France 2012

    Både og. Jeg har også set den forklaring nævnt, men hvorfor slørede et stof med et andet, der åbenbart skulle være meget let at finde i test? Med mindre xipamid er ude af kroppen meget hurtigt giver det ingen mening. Så vidt jeg kan forstå det, er den en test efter afslutningen på etapen, så med mindre Frank har taget det under selve løbet, så må det være i kroppen i nogen timer. Havde man hang til konspirationsteorier ville timingen med de manglende lønudbetalinger, Fuglsangs sagsanlæg, historier om økonomiske problemer, sagen mod Bruyneel kunne give genstand for mange sjove scenarier. Franks forklaring med forgiftning kunne vel tolkes i denne retning (nu ved jeg ikke om det præcist er forgiftning af denne type, han har ment, eller han har ment at han uintenderet har taget stoffet enten gennem et forurenet præparat eller et lægemiddel med stoffet i - har ikke set den originale udtalelse, så ved ikke, om der kan ligge noget oversættelsesmæssigt i ordet forgiftning). Generelt er det dog en underlig sag. Det var jo ikke fordi, han ligefrem lå og kæmpede med om sejren og generelt har han ikke udvist den store interesse eller ambitioner i løbet - så hvorfor løbe risikoen?
  6. Going long

    Tirsdag 17. juli Jeg har lidt svært ved at komme op om morgenen for tiden, hvilket betød, at træningen blev lidt komprimeret i eftermiddags. Der var overraskende få mennesker i centret tidspunktet taget i betragtning, men det er måske ferietiden, der sætter sine spor. Dagens program bød på bryst, triceps og mave. Bænk 1*[email protected] 2*[email protected] 1*[email protected] 3*[email protected] CG bænk 3*[email protected] Dips 3*[email protected] Push-down 3*[email protected] Incline bænk 3*[email protected] Div. Mave Da jeg var færdig med styrketræningen, kom der en af de obligatoriske byger, så jeg hoppede på crosstraineren og ventede på tørvejr. Jeg valgte at korte cykelturen lidt ned, da jeg have været på crostraineren. Målet var blot at få kørt lidt intervaller, så efter en god opvarmning startede jeg ud på en rundstrækning på omkring 6 km. Jeg fik kørt i alt 3 intervaller af cirka 12-13 minutter. Når jeg kigger på pulskurven er der dog ikke de store udsving – pulsen er godt nok højere – men jeg synes ikke, at den står mål med den oplevelse jeg har af indsatsen. Det er et generelt problem, jeg har med intervaller på cyklen – benene syrer til før pulsen kommer helt op i det røde felt – i hvert fald på lige vej. Ved løb kan jeg sagtens presse pulsen op, blot ved at hæve tempoet, men det kniber lidt på cyklen. Det skal dog siges, at intervaller først for alvor er blevet en del af min cykeltræning i år, så det er muligt at det blot er et spørgsmål om tilvænning.
  7. Going long

    Det er nu også mere eller mindre sådan, at jeg opfører mig, men der kunne jo være nogle uskrevne regler, som jeg ikke kendte. Og nej, der kommer heller aldrig en ringeklokke på min racer
  8. Tour de France 2012

    Det er selvfølgelig en mulig forklaring på den manglende opbakning til Nibali. Jeg synes nemlig ellers, at Liquigas gennem flere sæsoner har været kendetegnet ved at køre meget disciplineret og samlet som et hold. Eksempelvis i Giroen sad holdet omkring Basso, selvom han ikke nødvendigvis var en stor bejler til sejren. Hvis Bjarne sikrer sig alle de ryttere, der rygtes til Saxo næste år, så ender han jo med 50-60 ryttere på holdet Det er rigtigt, at Chris ikke har en spurt, men jeg synes heller ikke, at han helt er den bjergrytter, som især tv2 kommentatorerne har en tendens til at udråbe ham som. Kessiakoff slår mig så heller ikke som en decideret bjergrytter, men jeg kender ikke nok til ham. Jeg troede faktisk, at han var mere temporytter/semisprinter efter sejren i tidskørslen i dette års Tour de Suisse.
  9. Going long

    Opførsel på cykelstien Hvad er spillereglerne på cykelstien? Når jeg indhenter folk, der cykler to og to ved siden af hinanden, er jeg begyndt at råbe "bagfra", når jeg nærmer mig. Folk trækker også ind, men jeg synes stadig det er lidt underligt at råbe af folk på den måde, især fordi det som regel er almindelige mennesker, der måske ikke lige er bekendt med signalgivningen. Var det folk på racercykler, ville jeg ikke have nogen problemer med det. Men da jeg var ude at cykle i weekenden og overhalede en ældre kvinde på cykelstien, kom hun op til mig ved lyskrydset og bad mig yderst høfligt fremover at give lyd/besked, inden jeg kørte uden om. Er det noget, som I gør. Jeg ville finde det meget underligt at råbe af folk, når der er masser af plads til at komme forbi. Lørdag Jeg havde meget svært ved at komme af sted lørdag, da det hele tiden trak op til byger. Da jeg endelig kom ud af døren, valgte jeg at iføre mig regnjakke fra start, men den kom hurtigt af igen, da jeg efter 10 minutter svedte som et svin. Ellers gik turen stort set stik syd. Især på hjemturen var der nogle gode flade stykker, hvor jeg kunne fokusere på kadence og tråd. Turen viste sig at være perfekt timet, da der kom en kraftig byge 10-15 minutter efter, at jeg var kommet hjem. Jeg troede, at jeg kunne time en løbetur på samme måde, men der stødte jeg ind i regnvejr. Det blev til 8 km. fartleg. Søndag Vejrudsigten havde lovet vind fra vest og det havde de så absolut ret i. Jeg havde planlagt en rute, hvor der ville være modvind på den første halvdel og medvind på stykket hjemad. Jeg startede ud på med at køre de første kilometer af Fyen Rundt ruten. De første 2-4 kilometer går lidt op og ned og jeg plejer at skulle kæmpe hårdt for at sidde med, når der bliver kørt fra starten. Det var således et forsøg på at blive bedre til at køre fra starten inden dieselmotoren for alvor er kommet i gang. Det gav en god omgang syre i benene og herefter var det ned med hovedet og så ellers lad benene køre i modvinden. Jeg løb sikkert tør for kræfter, men det føltes nu som om, at vinden lagde sig, da jeg endelig fik vendt i Middelfart, for der var ikke megen fart i cyklen på hjemturen. Efter et par timer på sofaen overbeviste jeg mig selv om, at der var kræfter til en lille løbetur. Det var der også delvist. De første 3-4 km. var der rigtigt godt gang i stængerne, men så ebbede kræfterne ud og der opstod samtidigt en lille irritation i hoften/lysken, så jeg valgte at lunte de sidste km hjem. Alt i alt blev til 7 km.
  10. Tour de France 2012

    Jeg har netop kigget på etapeprofilerne her for weekenden: Lørdag Søndag Jeg synes, at det er lidt overraskende, at ASO ikke har været i stand til at sammensætte en lidt mere interessant cocktail til weekenden. Lørdag ligner en sprinteretape og søndag kunne der sagtens køre et udbrud hjem. Et par løse betragtninger i stikords form om løbet indtil videre: Sagan er et monster og den knægt kommer til at vinde mange cykelløb. Endnu engang ender Rabobanks tourdrømme med styrt – det ligner den sædvanlige praksis Sky virker skræmmende stærke – men samtidigt mangler der et eller to rigtigt stærke hold til at udfordre dem. Evans har ikke holdet i bjergene og desuden virker han ikke helt på topniveau. Nibali og liquigas synes jeg heller ikke rigtigt lever op til, hvad jeg havde forventet af dem som hold. Nibali gør det fint (og Sagan med), men hvor er støtten i bjergene. Basso og Schmydz er på papiret to super klatrer, men jeg synes ikke, at jeg har set dem. Endnu engang kostede den første uge en klassementsryttere håbet om at gøre det godt. Jeg ville i hvert fald gerne have set, hvad en Van den Broech kunne have gjort uden det dumme tidstab. Jeg ved ikke, hvordan man undgår styrt blandt favoritterne i den første uge, når de alle vil sidde foran. En mulighed kunne være at indlægge en hård etape på en af de første dage, så klassementet kunne sætte sig lidt. Jeg tror ikke, at Chris får bjergtrøjen. Han mangler efter min mening noget i de rigtige bjerge.
  11. Going long

    Opsamling uge 27 Det bliver en kort opsamling på ugen. Hele sidste uge var hektisk i arbejdsmæssig henseende. Tre ture til København gav nogle gode lange arbejdsdage. Med lidt planlægningssnilde lykkedes det at presse både styrketræning og løb ind flere af dagene. Fredag var en kort dag på kontoret, da der blev holdt sommerafslutning – jeg har dog stadig tre uger til ferien. Jeg har efterhånden fået lidt gang i intervalløbet igen og det var også menuen for fredag. Jeg forsøgte at trække løbet til om aftenen, da der var en underligt trykkende vejr med regn i luften, men det hjalp ikke meget. Sveden haglede i hvert fald af mig allerede under opvarmningen. Tror det blev til 5*1.000 m intervaller og 13 km i alt. For første gang i et stykke tid har jeg haft en weekend, der ikke har involveret alkohol. Det har givet en solid omgang træning. Lørdag var jeg først en tur i centret, hvorefter jeg hoppede på cyklen. Planen var at få kørt nogle runder på Vissenbjerg bakken. Ifølge Climbs skulle den være 1.200 m med en gennemsnitlig stigningsprocent på 4,8. Så vidt jeg lige kan se, er der i den opgørelse taget et stykke med, før bakken for alvor starter. Ifølge min gps ligger stigningsprocenten i hvert fald og svinger fra 5 til 10 procent på de sidste 500-600 meter. Der er en lille rundstrækning på cirka 5 km., hvilket gør, at benene lige bliver løsnet lidt op. Det blev til i alt 5 omgange før jeg ikke gad mere (læs stængerne var ved at være lidt tunge). Med en lille omvej retur blev det til 104 km. Det var ikke helt nok, så efter touren snørede jeg løbeskoene og luntede en tur på 8 km. Der var dog ikke overskud til så meget anden end et jævnt tempo. Søndag har været bygget op på samme måde med styrketræning og cykling efterfulgt af aftenløb. Det blev en rigtig turist tur, hvor jeg kørte langs med vandet store dele af turen. Min cykelcomputer havde dog meget svært ved at finde ud af højdemeterne. Eksempelvis angav den min højde til 95 meter over vandet på trods af, at jeg kørte langs kysten og måske har befundet mig 5 meter over vandoverfladen. Da jeg fik data overført til garmin connect, var det opgjort til knap 800 højdemeter på ruten, hvilket er helt i skoven, da det var en relativ flad rute. Der var ikke ben til så meget andet end et jævnt tempo hele vejen rundt. Tempoet faldt dog støt undervejs – eller sådan føltes det i hvert fald – men en pitstop på en tank, hvor jeg fik en cola – hjlap mig hele vejen hjem. Jeg havde på et tidspunkt fået oparbejdet en god vane med coretræning på stuegulvet. Det er jeg ved at genoplive, hvilket det første stykke af touretaperne er god anledning til – i hvert fald her i weekenderne.
  12. Tour de France 2012

    Er et langt stykke hen af vejen enig, men jeg har absolut ingen fornemmelse af, hvor han står formmæssigt. Det eneste resultat jeg kunne finde fra ham i 2012 er en sejr til de russiske mesterskaber i enkeltstart. Jeg ved ikke, hvad han har kørt af opvarmningsløb, men jeg har umiddelbart ikke bemærket ham. Så synes, at han meget svær at spå om.
  13. Tour de France 2012

    Tja, der er umiddelbart ikke mange, der skriger underholdning, men følgende kunne være et bud: 11. etape (12/7) – er årets store alpeetape med 2 hc-stigninger og afslutning på en kategori 1 stigning 16 etape (18/7) – 2 hc-stigninger og 2 stigninger på kategori 1. Etapen slutter med en nedkørsel, men de ser umiddelbart ud til, at det er lige ned og så over stregen, dvs. ikke lange flade stræk til sidst. 19. etape (21/7) afsluttende enkeltstart på 53 km.
  14. Tour de France 2012

    Jamen jeg kan da godt komme med et skud Ruten Der har været meget fokus på ruten og især antallet af enkeltstartskilometer. I alt er der 101 km enkeltstart og kun 3 bjergafslutninger. Det kan altid diskuteres, hvordan en GT skal skrues sammen, så har touren bare ikke tradition for de helt vanvittige ruter - er man til den slags, så er giroen et mere oplagt bud (især da Zomegnan var løbsdirektør). Uanset ruten, så vil det i sidste instans altid være op til rytterne at skabe løbet. Håbet kan derfor være, at med antallet af enkeltstartskilometer, så er bjergrytterne tvunget til at angribe tidligt og udnytte alle muligheder. Et tiltag, som man har haft de sidste par udgaver, er tidlige etaper med en lidt skarp afslutning ligesom dagens etape. Jeg synes det er fint tiltag, der giver lidt variation til tidligere tiders sprinteropgør, der dominerede den første uge. Favoritterne 1. Bradley Wiggins Uden en Contador til start, så må favoritværdigheden tilfalde Bradley Wiggins. Ruten kan næsten ikke passe ham bedre og han har i Sky et super stærkt hold i ryggen. Han i år vist, at han kan vinden etapeløb med sejre i Paris-Nice, Tour de Romandie og Critérium du Dauphiné. Wiggins skal vinde touren på enkeltstarterne og så bruge holdet til at sætte et hårdt men jævnt tempo stigningerne. Han har i Froome en hjælperytter, der på mange hold sikkert kunne være kaptajn. Spørgsmålet er derfor, hvor forenet holdet er, for med en Cavendish er der også andre hensyn, der skal tages. Desuden synes Wiggins også at have været tæt på topform i hele sæsonen, så spørgsmålet er, om han evt. kunne løbe tør for kræfter i uge 3? 2. Cadel Evans Sidste års vinder har haft en relativ anonym sæson, men jeg er sikker på, at han igen kommer med til at kæmpe med om sejren. Hans stærkeste våden er stabilitet. Evans kører en super enkeltstart, men mangler formodentligt lidt i forhold til Wiggins, så han skal hente en smule tid på stigningerne. Han har i BMC-holdet et stærkt hold, der sidste år viste, at de især på de flade etaper kan beskytte deres kaptajn. Som en lille fodnote ville det være en fantastisk afslutning på Hincapies karriere, hvis han i sit 17 toru de france kan føre endnu en kaptajn til succes. Det er efter min mening de to store favoritter på papiret. Herefter er der en stor klump af ryttere, der alle med det rette held kan kæmpe med øverst i klassementet. Jeg har opstillet dem i prioriteret rækkefølge Frank Schleck: Jeg ved, at ruten slet ikke passer Frank, og han har selv nedtonet sine forventninger. Holdet har også været præget af kaos, men han så super stærk ud i bjergene i Tour de Suisse. Om han kan vinde er svært at sige, men han kan helt sikkert ryste feltet i bjergene. Vicenzo Nibali: Vandt vueltaen i 2010 og kører en habil enkeltstarte, men jeg har svært ved at se, at han skulle kunne tage nok tid i bjergene til at kunne tage sejren. Podiet er realistisk. Samuel Sanchez: Den olympiske mester er specialist til nedkørsler. Jeg har svært ved at se ham som vinder, men kan helt sikkert udfordre på bjergetaperne - især nedad. Jurgen Van Den Brock: Har igennem de sidste par sæsoner set meget stabil ud. Er Rabobank-trioen (Gesink, Kruiswijk, Molema) - Rabobank producerer masser af talenter, men det må snart været tid til, at Gesink viser, at han skal være kaptajn, hvis han ikke vil overhales af de unge rytter. Spørgsmålet er så, hvorvidt han kan holde sig på cyklen. Denis Menchov: Jeg aner ikke, hvor han står, men han har tidligere vist, at han kan vinde GTs. Er han i topform kører han en god enkeltstart, men har dog haft tendenser til at smide tid på unødvendige tidpunkter. Chris Froome: Har i udgangspunktet en låst rolle for Wiggins, men afhængigt af udviklingen kan han lavere resultater. Man kunne eksempelvis forstille sig, at han bliver spillet ud i bjergene for at tvinge andre hold til at reagere. Ryder Hesjedal: En overraskende vinder af giroen. Historien taler dog for, at kræfterne slipper op, men kunne sagtens tage en top-10 Pierre Rolland: Viste sig frem som super hjælperytter for Voeckler med etapesejr på Alpe d'Huez sidste år og vinder af ungdomstrøjen. Kommer dog nok til at lide under antallet af enkeltstartskilometer. Er en af dem, der skal hente tid i bjergene. Peter Velitz: Levi Leipheimer: Der kan sikkert siges mange ting om Levi, men sprudlende rytter er ikke en af dem. Han er altid stabil og har taget sine sejre med en god enkeltstart. Tvivler dog på ham, primært fordi han sad bagerst i feltet hele dagen i dag. Alejandro Valverde: Kommer med et meget solidt hold i ryggen, men jeg ser ham ikke som en mulig vinder. Kan måske tage en etape, men han virker ikke til at være helt tilbage efter dopingdommen - desuden ligger ruten ikke til ham. Andre boblere (top-10 kandidater) Maxime Monfort - Solid rytter, der bl.a. i vueltaen har vist, at han kan køre klassement Jerome Coppel - Et af de franske håb. Skal være glad for en top-10 JJ Cobo - Skal snart til at vise noget ovenpå sidste års vuelta - jeg tror dog ikke på ham Tom Danielson - Solid rytter, men tingene skal flaske sig for ham Ivan Basso - Hjælperytter for Nibali, hvis han kan indordne sig i den rolle. Kunne sagtens se ham udgå Andreas Klöden - Har formodentligt en beskyttet/fri rolle på Radioschack, men hvor står han? Janez Brajkovis - kan holde i 3 uger? Nicholas Roche - Er stagneret de sidste år og kommer nok til at ligge i den anonyme gruppe fra 8-15 Christophe Peraud - Kørte en top-15 hjem sidste år, men det var så også et år, hvor favoritterne styrtede ud af løbet til højre og venstre. Det bliver svært at gentage i år. Det var en hurtigt sammenskriv. Det er skrevet uden research og frit efter hukommelsen, så der tages forbehold for faktuelle smuttere - men om ikke andet kan det vel bruges som grundlag for lidt diskussion. Hvis jeg lige skal runde dagens resultater, så levere Mørkøv flot kørsel. Bevares det er jo ikke verdens største bjerge han kom over, men der sidder jo 100+ rytterne, der havde samme mission som ham i dag. Jeg ved ikke, hvor længe han kan holde den, men kan Saxo redde en etapesejr oveni, så er deres tour vel næsten en succes?
  15. Going long

    Der var sommerfest på arbejde i fredags. Det betød, at lørdag blev afskrevet men hensyn til træning. Det gjorde jeg dog med forholdsvis god samvittighed. Der blev trænet både onsdag og torsdag med 2 daglige træningspas. Onsdag Jeg sov længe, men kunne smutte i centret ved middagstid. Jeg fik kørt dødløft for første gang i et stykke tid, da den øvelse har været frasorteret pga. lidt rygproblemer. Det kørte fint - dog også uden det helt vilde belastning. Fik også trillet en lille tur. Jeg startede med meget tunge ben, men fik efterhånden en smule gang i dem Torsdag Var ved centret kl. 6.00, men der var mørkt og låst. Efter at have ventet et par minutter, hoppede jeg i bilen og fortsatte til det næste FW, der havde åbent. Centrene ligger stort set ved siden af hinanden, men jeg har kun styrketrænet en enkelt gang i det andet center. De har en blandet sammensætning af udstyr og mærker, herunder også en del obskure maskiner, men jeg fandt mig en bænk og en stang og så var jeg på hjemmebane. Det blev endnu en dag med cykling. I alt et par og 60 km. Jeg ved, at data kun siger 58, men jeg fik stoppet registreringen, da jeg holdt tilbage for et tog og glemte så at starte tidtagningen igen. Det blev til nogle gode intervaller i modvinden, hvor jeg forsøgte at ligge lidt pres på stængerne. Søndag Jeg var tæt på at droppe træningen, men fik mig slæbt i centret. Det blev en hurtig omgang bentræning, hvor jeg fik kørt 6-8 sæt squath og lidt goodmornings + det løse. Sluttede af med 20 minutter på crosstrainer. Herefter var det hjem på sofaen og se tour. Jeg var ikke den eneste, der fik lyst til en løbetur i eftermiddags. Der var i hvert fald mange mennesker på stierne omkring åen. Jeg fik en lille rundtur på 6 km., der endte ude omkring uni. Her stod den på intervaller. Det blev til 4x1.000 m (cirka). Tempoet var ikke imponerende, men det lykkedes mig at løbe dem med en variation på kun 2 sekunder, hvilket ellers plejer at være en udfordring for mig. På de sidste par km hjem, fik jeg løbet nogle korte spurter med god intensitet.