Mine første 16 kilometer - et mareridt hjemad


Daddycool
 Share

Recommended Posts

Hejsa derude

Den her beskrivelse bliver lang; jeg er ny her på sitet, og jeg ved ikke, om det er tilladt at poste så langt, ellers må nogen fjerne det. :bigsmile: Jeg har dog brug for at fortælle, hvordan jeg oplevede mine første 15-16 kilometer idag; noget jeg bare VILLE prøve for at se, hvad kroppen kunne holde til. Det blev delvis nedtur, og jeg har brug for noget feedback fra sports-hajerne herinde til, hvad jeg kan gøre næste gang.

Here goes:

Så har jeg prøvet det, at løbe mit livs første 16 kilometer fredag eftermiddag -; det siger jeg, det var simpelt hen bare SÅ hårdt. Også en nedtur rent fysisk, fordi jeg simpelt hen ikke KUNNE løbe alle og måtte holde masser af pauser de sidste 6-8 kilometer. Jeg har brug for lidt feedback på, hvad jeg evt. kan rette op på, inden næste store tur; helst om et par dage. For heldigvis er jeg ikke gået ned psykisk på det, jeg er stadig fit for fight og VIL VIL VIL

Jeg overvejer gevaldigt at melde mig til halvmaraton i Randers den 2. december, og puha, der skal godt nok trænes, hvis jeg skal klare det. Er du vimmer. Jeg er, som jeg skriver i en anden tråd, total nybegynder inden for løb. Har vel løbet en måned. Kan snildt klare 5-8-10 og til nød 12 uden de helt store problemer. I dag skulle det så testes, hvor klar, jeg var til noget, der NÆRMEDE sig et halvmarathon. Jeg er IKKE klar, skal jeg hilse og sige.

OK de andre dage, hvor jeg har løbet 5-8-10, det har været for det meste om formiddagen, med en enkelt aftenundtagelse på 8 km., OG jeg har ikke arbejdet en hel dag først. Det skal også indsparkes, at jeg cykler på arbejde 5-6 kilometer og således også hjem, og det er OP af bakke hjem. Så jeg var godt varmet op, og bentøjet havde allerede været godt i sving, da jeg iførte mig mit tøj, som er Craft, og som jeg sveder igennem, det er noget af det dyreste, og jeg fatter ikke, at de ikke laver det mere svedabsorberende, jeg tænker om det er en fejl, vitterligt kan jeg, hvis det var rigtigt kun bruge det én gang, så skal det i vaskemaskinen, jeg ved ikke, om jeg sveder specielt meget, det er i hvert fald træls?

Nå, men altså de første 9-10 kilometer gik fint i mit sædvanlige lunte-tempo og med en tid, der overhovedet ikke er værd at berette om. Ved de 9-10 kilometer holdt jeg tissepause og satte mig på et autoværn for at puste lidt i vel 2 minutter. Så gik det hjemad igen. En anden vej, hvor jeg for vild et par gange, så jeg ved desværre ikke helt præcist, hvor meget jeg har løbet i alt. Nu begyndte problemerne. Knæene begyndte at værke. Jeg overvejede, om det er en normal tilstand hos løbere, altså løberknæ, eller om det er meniskerne, der lader høre fra sig.

Jeg er opereret i den ene og har også en skade, tror jeg, i den anden, som aldrig er blevet kigget på. Efter en kilometers penge orkede jeg ikke at løbe mere; jeg var sulten og tørstig, kom forbi et æbletræ, plukkede et æble og spiste det, mens jeg løb, hvilket jeg bare blev mere tørstig af. Jeg fik fornyet energi dog også af at tænke på, at der er nogen i baglandet, bl.a. her på sitet, man kan få råd og vejledning af. Det holdt modet oppe. Efter 600 meter slap kræfterne op igen. Så i gang igen. Jeg løb vil af nogle veje og måtte frem og tilbage et par gange. Så ned i luntetrav, så helt stoppe op og puste, og sådan var det stort set resten af vejen hjem, altså en 6-8 kilometer. Skiftevis gang og løb På et tidspunkt overvejede jeg at smide mig i græsset, at tomle den hjem, at ringe efter nogen til at hente mig, men det var nu kun på skrømt, for jeg vidste naturligvis godt, at disse løsninger ville jeg intet lære af.

Jeg kunne lige akkurat løbe de sidste 200 meter ind til mit hjem, hvor jeg stod i døråbningen med hammervådt tøj og frøs ind til marven – og lavede strækøvelser og gik direkte i varmt bad. SÅDAN, kæresten havde som lovet lavet hakkebøffer, og også børnene kom på besøg og fik beretningen. Men hold da kaje, mine knæ værker endnu og vil nok gøre det nogle dage.

Oh skræk oh rædsel, og tænk hvis jeg ikke kommer til at løbe halvmaraton. Børn, venner, familie ved, hvad jeg pønse på, det vil være totalt nedern at komme luskende efter den store dag og helst ville tale om noget andet. Men jeg ved, at jeg vil ud igen om et par dage. Næste gang vil jeg dog ikke have cyklet i forvejen – men gør det nu også den store forskel. Jeg vil slutte min lange beretning med, at jeg er glad for, at jeg gennemførte RUTEN, jeg lærte noget om mine egne begrænsninger, at på et tidspunkt KAN kroppen og fødderne bare ikke noget som helst mere. Psykisk og mentalt kan jeg blive ved og ved, men når kroppen står af, må man jo være glad for, at den gør det . . . .

Link to comment
Share on other sites

Den her beskrivelse bliver lang; jeg er ny her på sitet, og jeg ved ikke, om det er tilladt at poste så langt, ellers må nogen fjerne det. :bigsmile:

Du kender så ikke Jarvig13 kan jeg høre... Det er gennemsnitslængden for ham. Pointen er ikke længden, men om det er relevant, og indsigtsfyldt. Der er jarvig som regel god til at vurdere. Her er det nødvendigt for at forstå din situation.

mht til dit løb, tror jeg det er sundt at få et hak i tuden som du har fået. Det skal bruges konstruktivt, for det har højst sandsynligt mere med mentaludfordring end fysisk, når man som dig kan løbe mere end 10 km. Man skal vænne sig til at løbe langt og føle hvad der sker med kroppen når den bliver træt. Med den rette progression og optræning til distance løb burde det ikke være et problem for dig at løbe en halvmarathon.

På dourun.dk har de programmer til hvordan man kan komme til at løbe længere. benyt dig af dem. Langsom optræning er nok nøgleordet for en mand i din "situation" og det kan godt nås inden december

http://dourun.dk/lobelanggen.asp

http://dourun.dk/lobelang_prg.asp

Edited by Waits
Link to comment
Share on other sites

På dourun.dk har de programmer til hvordan man kan komme til at løbe længere. benyt dig af dem. Langsom optræning er nok nøgleordet for en mand i din "situation" og det kan godt nås inden december
Fint nok og hvad så med knæene, der bare gør ondt og ikke kan følge med mere og ej har lyst til at arbejde en meter mere; er det noget, der går væk, når træningen øges, eller "vænner" man sig bare til det. Edited by Daddycool
Link to comment
Share on other sites

Fint nok og hvad så med knæene, der bare gør ondt og ikke kan følge med mere og ej har lyst til at arbejde en meter mere; er det noget, der går væk, når træningen øges, eller "vænner" man sig bare til det.

altså, du skal jo passe på knæene, det er selvklart. Dels ved at bruge de rette sko og dels ved langsomt at løbe længere og længere og dels restituere når der er brug for det. At det gør ondt i knæene nu, har nok, uden at kende din situation nærmere, noget med at du har haft for stor progression

Link to comment
Share on other sites

Specielt når du siger du er nybegynder ligger du nok for hårdt ud. At stige fra ikke at have løbet før til at løbe omkring 30 kilometer om ugen(går ikke ud fra det er helt ved siden af?) på en måned er for hurtigt. Du har tid nok, tag det roligt. Alle dine ture behøver ikke at være lange ture på over 10 kilometer.

Men derudover er sko også meget vigtigt når man løber bare lidt seriøst. Jeg har prøvet stortset det samme som du beskriver. Fik også ondt i knæene første gang jeg løb 16-18km i dårlige sko.

Dine sko skal købes efter om du løber på ydersiden eller indersiden af foden eller helt lige på foden.

Nu ved jeg ikke hvor du bor, men i Løberen(Lyngby og Århus og sikkert flere) og i Marathon Sport(Østerbro og Frederiksberg) kan man få en lavet en løbestilsanalyse hvor du bliver smidt op på et løbebånd mens de filmer dine fødder, og iøvrigt ser på hvordan du ligger vægten på dine fødder når du bare står.

Det sammen med en lidt langsommere progression tror vil hjælpe dig en del.

Link to comment
Share on other sites

Det er en god ide at sørge for at kroppen har "benzin" på før man begynder at løbe de længere ture. Hvis du er kommet lige fra arbejde og endda cyklet hjem har dine energi-depoter formentlig været i bund, og derfor ikke gearet til en længere løbetur. Nu skriver du ikke hvor lang tid det tog, men min erfaring siger at på løbeture over 1,5-2 timer er det en meget god ide at få noget energidrik med på turen. Det er noget der kan købes i alle større supermarkeder.

Med hensyn til smerten i knæene er det formentlig forkerte sko eller for hurtig progression. Du skal tænke på at senerne i ankler og knæ tager meget lang tid om at tilpasse sig den relativt store belastning der er at løbe. Musklerne vænner sig hurtigt til den nye belastning, men senerne kan være helt op til 9-10 måneder om tilvænningen. Derfor langsom progression. Man siger som regel at man ikke skal øge distancen med mere end 10 % om ugen.

Link to comment
Share on other sites

Fint nok og hvad så med knæene, der bare gør ondt og ikke kan følge med mere og ej har lyst til at arbejde en meter mere; er det noget, der går væk, når træningen øges, eller "vænner" man sig bare til det.

Gør det meget ondt i knæene skal du ikke satse på at du vænner dig til det. Så er der noget galt; du kan have øget mængden for hurtigt som Waits er inde på eller du kan løbe i de forkerte sko. Eller det kan være en kombination. Sørg under alle omstændigheder for at få lavet en løbetest, så du er sikker på du løber i de rigtige sko. Det er for dumt at få skader bare fordi man løber i de forkerte sko.

Du skal bygge mængden fornuftigt og langsomt op, og derfor kan det være smart at følge et program - især i starten. Alle får med jævne mellemrum dårlige løbeoplevelser, som den du har haft, men der er ikke nogen grund til at opsøge dem - og det gør man, hvis man løber længere end man er i form til.

Og der er mulighed for at løbe ½ marathon mange gange om året, så hvis du ikke kommer til at løbe et den 2. december, så kommer du nok til det en anden gang. Større katastrofe er det nok ikke.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har købet løbesko i Løberen i Århus, hvor jeg bor, det er New Balance 858, jeg har også fået løbetest. Turen tog vel 2,5-3 timer med gang løb og det hele. For to et halvt år siden er jeg opereret i menisken i venstre knæ, jeg har også fået en vist mindre skade i højre menisk engang jeg lå forkert på knæet, som lader høre fra sig nu og da, men som jeg ikke har fået opereret eller kigget på. Nu her et halvt døgn efter løbeturen har jeg næsten ikke ondt i knæene mere, en smule og også omkring anklerne, jeg går lidt underligt, men det er da til at have med at gøre. Længes efter at komme ud igen, men venter nok til mandag med en kortere tur. Det med energidepoterne efter cykelturen og i det hele taget tænker jeg vist for lidt på, jeg kan da ikke løbe med en drikkedunk . . . ?

Link to comment
Share on other sites

du kan have et drikke bælte på (altså en rem om livet hvor der er nogle små flasker med vand i), så kan du få væske nok. Man mærker næsten ikke at man har dem på. Ellers findes der også tasker man kan løbe med med camelbak i.

Set i lyset af at du har fået opereret din menisk for ikke alt for lang tid siden, så tror jeg du skal tage det en hel del mere roligt end du gør nu (km mæssigt, ikke hastighed, for hvis du har brugt op til 3 timer på 16 km, så kan du godt arbejde lidt på tempoet). Det er nemt at blive ivrig, men tag det roligt her i starten. Prøv evt. at arbejd mere med interval løb en gang imellem

Hvis du ikke mærker noget nu, kan du nok godt tage ud i morgen eller mandag og løbe en restitutionstur (altså stille og roligt ikke for langt). Bare husk på at det virker som om du var tæt på max på din sidste tur, så stille og rolig. Prøv at planlæg dine forskellige typer løb lidt mere og altså ikke hver gang give den max gas over lange distancer.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har løbet en del over de sidste 3-4 år, og har lige løbet Odense Marathon for 2 uger siden, så jeg vil lige give dig et par råd med på vejen.

1. Du bliver helt sikkert klar til din 1/2 Marathon til december. Der er god tid - Hvis du ikke får skader !!!

2. Undgå skader - Dine ben, knæ og kroppen har ikke vænnet sig til den nye belastning, som du udsætter den for. Derfor øg kun længden lidt ad gangen. Derfor skal du ikke bare lade dig rive med, og give den fuld gas - selvom din kondition sikkert kan klare det - det kan din krop ikke endnu.

3. Lige som en af de andre vil jeg også foreslå dig, at løbe nogle kortere ture, hvor du kan øge tempoet og måske ligge nogle intervaller ind. Kig også på nettet, for at finde et træningsprogram til et 1/2 marathon. De findes overalt, og kan give dig en idé om hvor "lidt" du skal træne.

Jeg håber det disse få råd kan hjælpe dig lidt. Og vent et par dage inden du tager ud igen - ellers kan du tage en lang cykeltur for at forbedre konditionen istedet.

Jeg taler af bitter erfaring omkring skader, og jeg tror min. 50% af nye løbere har overdrevet deres træning i starten og fået skader.

Held og lykke med projektet !

Claus

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share