Forkølelsessår – 8 tricks til hurtigt at komme af med dit forkølelsessår

Et forkølelsessår er en irriterende og heller ikke alt for køn ting at løbe ind i. Derfor finder mange det ligefrem en smule pinligt at have et forkølelsessår. Denne guide giver dig derfor 8 tips til, hvordan du undgår dette irritationsmoment.

Over en million danskere er smittet med forkølelsessår. Dette tal virker måske umiddelbart meget højt. Det skyldes, at det at få forkølelsessår ikke er en varig tilstand, men derimod et tilbagevendende fænomen for den smittede.

Gode produkter mod forkølelsessår

Ofte stillede spørgsmål om forkølelsessår

Hvordan får jeg forkølelsessår?

Du kan få forkølelsessår af mange forskellige årsager. Eksempelvis kan stress, søvnmangel og et svagt immunforsvar alle spille ind. Derudover kan du blive ramt af forkølelsessår i perioder med meget sollys eller når du er nede med influenza eller forkølelse.

Hvordan smitter forkølelsessår?

Forkølelsessår består af små blærer, der dannes på din hud. Disse blærer indeholder væske og forkølelsessår smitter via denne væske. Væsken i forkølelsessårets blærer er nemlig fyldt med viruspartikler.

Hvornår smitter forkølelsessår?

Dit forkølelsessår smitter først, når det er synligt. Det vil sige, når der viser sig en blæredannelse og så disse blærer derefter brister. Det skyldes som nævnt, at den virus der skaber forkølelsessår, smitter via væsken i blærerne.

Hvor længe smitter forkølelsessår?

Når der først er kommet skorpe på dit forkølelsessår, smitter det ikke længere. På dette tidspunkt er alle sårets blærer nemlig bristede og tørret ud. Der er derfor ingen væske i dem, der potentielt kan smitte andre med virussen. Dit forkølelsessår smitter altså fra blærernes fremkomst og til de har dannet skorpe.

Kan forkølelsessår smitte til kønsdelene?

Det korte svar er ja. Når du har et forkølelsessår på munden, skyldes det en aktiv infektion med Herpes Simplex type 1, også kaldet HSV-1. Yder du oralsex, mens du har et sådan sår, kan din partner blive smittet med HSV-1 på sine kønsdele.

Som regel er herpes på kønsdelene af typen HSV-2. Men ikke desto mindre er der en reel risiko for, at du med dit forkølelsessår kan smitte din partner med HSV-1. Undlad derfor at yde oralsex uden beskyttelse, når du har et forkølelsessår.

Hvordan undgår jeg forkølelsessår?

Her kommer 8 tips til at komme forkølelsessåret i forkøbet:

  1. Det bedste råd er at spise sundt. Et stærkt immunforsvar forebygger nemlig fremkomsten af forkølelsessår.
  2. Råd nummer to er at handle hurtigt! Når du oplever symptomer på et udbrud, skal du omgående behandle det. Dette kan du gøre med enten creme eller piller.
  3. Apropos piller går råd nummer tre ud på at spise vitaminpiller. Dette kan medføre langt færre årlige udbrud af virussen.
  4. Det fjerde råd omhandler din pleje af dine læber. Sørg for at holde dem fugtige og sunde med læbepomade.
  5. I forlængelse heraf skal du desuden passe på solen. Dens skarpe lys øger nemlig risikoen for forkølelsessår markant.
  6. Spis selen og zink. Disse to stoffer støtter ikke blot dit immunforsvar, de bidrager også til kroppens heling af sår.
  7. Pas ekstra godt på om vinteren. Her bliver langt flere nemlig ramt af forkølelsessår sammenlignet med resten af året. Dette skyldes især, at så mange rammes af influenza og andre sygdomme i denne kolde tid.
  8. Få sovet tilstrækkeligt. Ifølge forskning tredobles din risiko for forkølelsessår, hvis du sover under 7 timer om natten. Det skyldes, at søvnmanglen svækker dit immunforsvar.

Del artiklen:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *