glucosamin[Update: Lægemiddelstyrelsen har nu godkendt det første produkt. Det ændrer dog ikke på relevansen af nedenstående kritik]

Lægemiddelstyrelsen har nu meget skarpt erklæret at salg af kosttilskuddet glucosamin er ulovligt. Dette er sket udfra betragtningen at det rent faktisk virker og derfor er et lægemiddel. Lægemidler må kun sælges efter godkendelse. (der er ikke meget plads til naturlægemidler i den lovgivning – hvis det virker bliver det forbudt!)

Selvom vi på Motion-online fortrinsvis læner os op ad forskningsbaseret viden, så gør det også indtryk at glucosamin er et præparat med et hav af individuelle succeshistorier i kølvandet. Masser af mennesker med ledsmerter har fået betydelig smertelindring uden nævneværdige bivirkninger, hvilket gør at det nærmer sig en forbrydelse at forhindre folk i at få fat i det.

Selvfølgelig skal lægemidler principielt godkendes for at beskytte forbrugeren, men i dette tilfælde burde Lægemiddelstyrelsen udvise en smule konduite. Man kan mistænke indgrebet for at hænge sammen med visse faggruppers nære og lukrative tilknytning til medicinalindustrien. Det oplyses at der allerede er ansøgninger inde hos styrelsen og mon ikke disse firmaer har haft interesse i at få styrelsen til at effekturere forbuddet for derved tidligt at beskytte deres markedsandele?

Da det er dyrt at få godkendt et lægemiddel må man formode, at det alt andet lige betyder færre produkter på markedet (evt. monopolagtige tilstande) samt dyrere produkter. Når vi taler om et relativt harmløst, men effektivt præparat som glucosamin, så kan man nok stille spørgsmålet hvis interesser det her er der beskyttes: Lægemiddelstyrelsens og medicinalindustrien eller forbrugernes?

Lægemiddelstyrelsens pressemeddelselse kan læses her og den udstråler en grad af arrogance der er en direkte hån imod de tusinder der har glæde af glucosamin. Det mindste man kunne gøre var at give en bedre forklaring på hvorfor man griber ind nu i stedet for at vente til der rent faktisk var et rimeligt udvalg af produkter godkendt. Udfra en tidligere pressemeddelelse ser det ud til at der er en godkendelse lige på trapperne, men i så fald burde styrelsen give denne information i stedet for at efterlade forbrugerne i vildrede. Indtil videre er forbrugernes muligheder at købe over nettet i udelandet eller hos danske forhandlere der overtræder forbuddet. Ikke godt nok.

Udvalgte referencer:
– Efficacy and safety of glucosamine sulfate versus ibuprofen in patients with knee osteoarthritis.
– Glucosamine sulfate use and delay of progression of knee osteoarthritis: a 3-year, randomized, placebo-controlled, double-blind study.
– Effect of glucosamine hydrochloride in the treatment of pain of osteoarthritis of the knee.
– Efficacy of a combination of FCHG49 glucosamine hydrochloride, TRH122 low molecular weight sodium chondroitin sulfate and manganese ascorbate in the management of knee osteoarthritis.
– Determining the efficacy of glucosamine and chondroitin for osteoarthritis.

En udemærket oversigtsartikel fra Quakwatch

Et par studier der ikke finder nogen effekt af glukosamin:
– Randomized, controlled trial of glucosamine for treating osteoarthritis of the knee.
– A randomized, double-blind, placebo-controlled trial of glucosamine sulphate as an analgesic in osteoarthritis of the knee.

Similar Posts

3 Comments

  1. Jeg er en af dem, der haft glæde af glucosaminsulfa t. Og måske også en, der har erfaret, at det er blevet svært at købe på nettet. I hvert fald er jeg blevet snydt af et engelsk registreret firma: healthydirect.c om De har ikke leveret varen og ikke returneret min betaling 🙁

  2. Ja, det er grotesk. Det er codex alimentarius der indføres globalt. Kun lægemiddelstyre lsen og big pharma vil få lov til at “helbrede” Selv vitaminer og mineraler vil også blive forbudte. Se her på Youtube: http://youtu.be/mTs408Nzl0A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *