Knogler generelt

knoglerKroppens knogler og knogletyper
Opbygning
Knoglerne består af såvel organisk materiale – bl.a. de levende benceller – som uorganiske salte. Det organiske materiale medfører, at knoglen til en hvis grad kan være blød og bøjelig og let kan genopbygges. Børn har relativt meget af dette materiale i knoglerne, hvorfor skader let heles, men til gengæld er faren for deformering af knoglerne ved overbelastning også tilstede.De uorganiske salte medfører, at knoglen i sig har evnen til at bevare sin form og derved give støtte. Til gengæld medfører det også, at knoglen er sprød og skør. Alderen medfører en overvægt af disse kalksalte, hvorfor ældre mennesker dels har lettere ved at få knoglebrud og dels har vanskeligere ved at få disse helet.

Knoglen er beklædt med en tynd hinde af organisk materiale, benhinden, som har evnen til at danne nye benceller indvendigt. På den måde bliver knoglerne tykkere eller et evt. brud kan heles.

Knoglerne er formede på en sådan måde, at det gør dem velegnede som tilhæftningssteder for musklerne. Trods den tilsyneladende faste og stive struktur, er knoglerne levende væv, der er påvirkelige for såvel aktivitet som inaktivitet. Ved træning styrkes knoglerne, mens de svækkes ved inaktivitet.

Knoglens længdevækst foregår i epifyserne, som findes i hver ende af knoglen. Epifysen afsætter benceller til hver side. Hastigheden af væksten styres hormonalt. Efter puberteten ophører hormonpåvirkningen normalt, hvorfor højdetilvæksten ligeledes aftager.
Knogletyper
Knogler kan opdeles i 4 grupper: Rørknogler, flade knogler, korte knogler og uregelmæssige knogler.

Rørknogler:
Overarmsben (humerus), albueben (ulna), spoleben (radius), mellemhåndsknogler, fingre, lårben (femur), skinneben (tibia), lægben (fibula), mellemfodsknogler, tæer.
Knoglernes form gør dem egnede til at danne lemmerne, og røropbygningen forener stor brudstyrke med relativ begrænset vægt.

Flade knogler:
Flade knogler danner vægge i skelettets hulrum.
Kraniet (cranium), kravebenet (clavicula), brystbenet (sternum), ribben (costa), skulderblade (scapula), bækkenets (pelvis) knogler.

Korte knogler:
Håndrodens og fodrodens knogler.

Uregelmæssige knogler:
Knoglerne i rygsøjlen (columna vertebralis)

Skelettet består af ca. 200 knogler og udgør ca. 18% af legemsvægten. Den længste og tungeste knogle er lårknoglen, der hos en mand på 70 kg. vejer ca. 1 kg.

Latinske navne:
Rygsøjle (Columna vertebralis), Kranie (Cranium), Kraveben (Clavicula), Skulderblad (Scapula), Brystben (Sternum), Overarmsben (Humerus), Ribben (Costa), Hvirvel (vertebra), Albueben (Ulna), Spoleben (Radius), Bækken (Pelvis), Lårben (Femur), Knæskal (Patella), Skinneben (Tibia), Lægben (Fibula)

Del artiklen:

40 thoughts on “Knogler generelt

  1. Jeg har haft meget nytte af denne hjemmeside. meget god information 🙁

    Jeg håber i udvikler en hjemmeside med anatomispil.

    Med Venlig Hilsen
    Arne Jensen, 54 år

  2. det hjalp mig med min n/t opgave ja!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!! !!!!

  3. Undskyld mig, men hvad hedder røvknoglen nu, har fuldstændig glemt det, selvom jeg brækkede den for et år siden haha.

  4. Den her hjemmeside er mega god.
    jeg har skrevet en halv biologirapport bare ved at læse den her side :D:D. SUPER GREAT !

  5. har i ikke navnene på alle knoglerne i kroppe. skal nemmerlig kunne remse dem alle op i biologi eksamen…

  6. jeg fatter ikke noget af det og jeg skal skrive en fremlæggelse i n/t om knogler, muskler, hjertet og lunger og det her ka jeg ihvert fald IKKE bruge!

  7. Avvvvvvvvv! Jeg tror jeg har brækket de fleste. :8 Arrrggghhh! STOOOOOOOOOOOOO OOOOOPPPPPP! :8

  8. Gad godt vide hvilken knogle der er størst og hvilken der er mindst. 😀 Kunne i lige skrive det ind?

  9. Hejsa.
    Har dsv. fået bioloi i skolen og vi har en masse om knoler. Vi har den kedeligste bog, så det er fedt at der er noet ordenligt læseestof på nettet.

    Knus fra pigen der hader biologi

    1. Knoglerne afstiver kroppen, så vi ikke slasker rundt som f.eks. en blæksprutte. De beskytter mange af vores organer. De røde blodceller laves i knoglemarven, så nyt blod laves hele tider der.

  10. Greetings! I know this is kinda off topic but I’d figured I’d ask.
    Would you be interested in trading links or maybe guest
    writing a blog post or vice-versa? My website addresses a lot of the same topics as yours and I
    think we could greatly benefit from each other. If you might be interested feel free to send me an e-mail.
    I look forward to hearing from you! Wonderful blog by the way!

    Take a look at my blog post: SydneyJNoh: http://www.njdaoyou.com/comment/html/index.php?page=1&id=40357

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *