Større muskler med 3 km i timen

Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

kaatsu-gangVed at gå i 2-minutters intervaller med kun 3 km i timen opnåede forsøgspersonerne både signifikant muskelvækst og styrkefremgang på kun 3 uger. Hvordan? – KAATSU-træning!kaatsu-gangKAATSU står for – hmmm – et eller andet japansk, der betyder “træning med afklemning af blodets tilbageløb fra de arbejdende muskler”. Ideen er, at en blodtryksmanchet blæses op omkring de arbejdende lemmer. Herved hæmmes tilbageløbet gennem venerne og der opstår en ophobning af blod og en delvis hæmning af iltforsyningen i musklerne.

I dette forsøg havde man to grupper, som begge gangtrænede på et løbebånd. Der blev trænet 2 gange om dagen 6 dage om ugen i 3 uger. Hver træning bestod af 5 to-minutters intervaller med 1 minuts pause. Ganghastigheden var 3 km/t. Den ene gruppe trænede med afklemningsmanchetter (KAATSU). Den anden gruppe gik almindeligt.

Resultater
KAATSU-gruppen fik 6 % muskelvækst og en tilsvarende forøgelse i benenes muskelstyrke. Kontrolgruppen viste ingen ændringer i muskelstørrelse og funktion. Det blev også målt at KAATSU-træningen gav markant højere stigning i væksthormonniveauerne efter hver træning end kontrolgruppen.

Ændringen i muskelstørrelse over 3 ugerKommentarer
Først og fremmest: De er skøre de japanere. Dernæst må det siges, at det faktisk er meget interessant såfremt resultaterne holder. Dels kan det være en træningsmetode, der kan anvendes til svage personer uden at de skal op på høje belastninger, og dels peger resultaterne på hvilke mekanismer der kan være involveret i muskelvækst. KAATSU-træningen giver ikke høje belastninger, og stimulus må derfor være via opsvulmen af musklerne, ophobning af affaldsstoffer og iltmangel i musklerne.

I tidligere studier (det ene publiceret i det knap så kendte tidsskrift “International Journal of Kaatsu Training Research“) har man faktisk fundet tilsvarende resultater med styrketræning på kun 20 % af 1RM (20 % af max styrke). Her fandt man at kun to ugers KAATSU-styrketræning med at musklerne voksede 8 % og muskelstyrken steg 20 %.

… Så måske vi i fremtiden skal se folk gå rundt i fitnesscentrene med opblæste manchetter og bittesmå vægte 😉

Referencer

Muscle size and strength are increased following walk training with restricted venous blood flow from the leg muscle, KAATSU-walk training.
Abe et al. J Appl Physiol. 2005 Dec 8; [Epub ahead of print]

Skeletal muscle size and circulating IGF-1 are increased after two weeks of twice daily KAATSU resistance training.
Abe et al. Int J KAATSU Training Res 1: 6-12, 2005.

Hemodynamic and hormonal responses to a short-term low-intensity resistance exercise with the reduction of muscle blood flow.
Takano et al. Eur J Appl Physiol. 2005 Sep;95(1):65-73. Epub 2005 Jun 15.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.

Kommentarer

  1. Du har altså ikke manchetten på hele tiden, men man fjerner trykket efter hvert sæt, for netop at undgå blodpropper og effekt på venerne.

    Man kan forestille sig at man ligger en stor bred elastik rundt om, tager sit sæt bicep curl ved 70% RM 6 reps, og så fjerner man straks elastikken..

    Det kunne virke:D

  2. Kære alle
    Er der nogen som ved om man kan købe kastsu bånd eller manchetter
    Vil gerne i kontakt med nogen der ved noget om kaatsu.
    Lider af en muskelsygdom.
    Mvh
    Asger Degn

  3. Tak for en god og informativ artikel!
    KAATSU-træning er helt klart et utroligt spændene træningskoncept – både i forhold til fitness og genoptræning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *