ColdAvengerColdAvenger lyder som lige det produkt man mangler i denne tid. Det er en maske der udnytter din varme udåndingsluft til at opvarme den kolde indårndingsluft. Firmaet lover at du også kan bruge den til træning.

Ideen er sikkert ikke fremmed for personer der har prøvet at anstrenge sig i frostvejr. Man ærgrer sig jo næsten over al det varme fugtige luft der går til spilde i hvert åndedrag i umiddebart bliver erstattet af bidende iskold tør luft.

Masken er lavet så en del af udåndingsluften bliver tilbageholdt og blandet med indåndingsluft. Producenten lover at temperaturen inde i masken kan holdes 10-20 grader højere end udenfor. Samtidigt tilføres luften ekstra fugtighed.

Coldavenger
Standardmaske
ColdavengerMaske i baclava-udgave

Masken virker formodentlig, men man skal nok ikke regne med at den har den store effekt ved hård anstrengelse som løb og langrend. Her kan mængden af luft i hvert åndedrag komme op på 3-5 liter og da masken kun kan tilbageholde nogle få procent af denne mængde er der simpelthen fysiske grænser for hvor stor effekten kan blive.

ColdAvenger får 4 rensdyr. 3 for funktion og 1 fordi man kommer til at ligne Darth Vader. Masken ser sej ud og den virker formodentligt – omend ikke helt så meget som producenten lover.

 Rensdyr  Rensdyr  Rensdyr  Rensdyr

Pris: ca. 300-500 kr.

Se merewww.talusoutdoor.com

Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. 2. dec. 2010

Similar Posts

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *