Wii Balance BoardDet er en rigtig god udvikling, at vi ser mere og mere elektronisk underholdning, hvor hele kroppen inddrages og ikke kun tommelfingrene. Nintendos nye spillekonsol Wii har især været en nyskabelse på området. Det nyeste tilbehør til denne konsol er “Wii Balance Board”, som vil blive solgt sammen med spilpakken “Wii fit”. Det er sådan set en god ide, men jeg ved helt ærligt ikke om jeg skal grine eller græde.Wii Balance Board er en slags elektronisk badevægt med to adskilte halvdele. Forbindelsen til konsollen er trådløs. Den måler ret præcist, når kroppens tyngdepunkt forskydes i forskellige retninger. Herved kan der designes spil og opgaver, som kræver at kroppen skal bevæges hen over platformen på forskellig måde.

Wii Balance Board er endnu ikke kommet til Danmark, men Nintendo har lavet en reklamefilm der illustrerer ideen. Den originale reklamefilm kan ses her. Det er imidlertid langt sjovere at se den parodi på reklamefilmen som findes på Youtube. Filmen er som den originale, men der er lagt en ny speak henover. Check it out:

Ovenstående parodi sætter unægteligt tingene lidt i perspektiv. Hvorfor bruge en elektronisk dims til at lave aktiviteter med, som i mange tilfælde er sjovere at lave i deres oprindelige form? Anyway, sådan er udviklingen og til en generation af børn, for hvem underholdning er synonymt med en skærm, så er alle op-af-sofaen-ideer velkomne.

I Wii Fit pakken er der 40 småspil, hvoraf nogle af dem er illustreret i videoen. (Nogle af tingene ser lette ud, men for at få lidt rigtig spænding og fysisk udfordring kunne man jo prøve at stille dimsen på en høj bænk eller noget). Senere vil der givetvis komme andre spil der udnytter Wii Balance Board på andre måder. Dimsen forventes først i Danmark i 2008.

Pris: Ukendt, men mellem 500 og 1.000 kr. er et godt bud.

Læs merewww.nintendo.dk

4 stjerner – den fjerde stjerne gives som moralsk støtte, fordi grundideen er rigtig.

Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne

Skrevet 2. august 2007

Similar Posts

5 Comments

  1. Det var dog en helt UTROLIG skeptisk sortseer, som giver sin mening til kende i ovenstående artikel! 🙁 Som hylder en video som laver grin med produktet, som sukkende konstaterer at “sådan er udviklingen” og som ikke har for høje tanker om den nye generation af børn! OG, som rosinen i pølesenden, end ikke HAR PRØVET PRODUKTET ENDNU !! Jeg købte WiiFit i fredags på udgivelses dagen, jeg havde store forventninger til “dimsen” og de er alle til fulde blevet indfriet. Jeg besøgte 2 familier hvor WiiFit blev spillet til sidste sved- og blod dråbe – med STOR succes! Begge familier vil nu have en Wii og en WiiFit “dims”.
    “Hvorfor bruge en elektronisk dims til at lave aktiviteter med, som i mange tilfælde er sjovere at lave i deres oprindelige form?”, spørger forfatteren undrende. Tjaeh, så er det liiige, at jeg lige så undrende må spørge om du overhovedet ikke har fattet, hvorfor spillet WiiSport er blevet så populært? Spillet har været ude til Wii lige siden udgivelsen af konsollen (det fulgte med i pakken), så du burde have haft masser af tid til at undersøge grunden til populariteten, så du kunne undgå at stille så åndssvagt et spørgsmål! At se hvordan ens resultater forbedres og at slå hinandens high scores, er en STOR motivation i sig selv. Og så bliver oplevelsen meget sjovere, når man fysisk bevæger sig rundt, simpelthen fordi man føler at man bliver suget ind i skærmen. Et ganske enkelt koncept – men for søren da hvor er det sjovt, specielt når Wii spilles i selskab med andre!!
    SELVFØLGELIG er det da noget helt andet at dyrke den aktuelle sportsgren i virkeligheden, men WiiSport og WiiFit er jo ikke ment som en erstatning for rigtig sport – spillet opfordrer forøvrigt spilleren til at dyrke rigtig sport ved siden af (når man har vist forbedringer i øvelserne). Mange er så fortravlede nu til dags, er der ofte (desværre) ikke er tid til at gå til sport i en klub. Med en Wii kan man lige hurtigt starte maskinen op, og tage en gang træning på mellem 5-30 min. alt afhængig af hvor travlt man har.
    Og mon ikke at den digitale udgave af diverse sports grene kan lokke flere ud og prøve “The Real Thing”? Jeg må selv indrømme at min interesse for Yoga er blevet vakt, efter at have spillet WiiFit – jeg var slet ikke klar over at det var SÅ hårdt, og at jeg havde så mange svage muskel grupper. 😀
    Forfatterens holdning er ret typisk for den “ældre” generation, som sædvanligt hyler over at man da burde dyrke rigtig sport, istedet for at gøre det hjemme foran skærmen. Min far er selv sådan, så den diskussion har jeg efterhånden haft nogle gange nu!
    Nå, men hvis artiklens forfatter vil have mig undskyldt, så er vi nogle stykker som brænder efter at komme tilbage foran skærmen og more os. Mens vi griner så må du jo bare sidde og græde for dig selv….. 😉

  2. Har også lige fået fat i en, damm, det er sjovt og motiverende for ikke at sige hårdt 😛 og nu forstår jeg bedre de ikke er til at få fingre i, jeg fandt en enkelt i en lille butik i Aabenraa, selv Mega i Tyskland kunne ikke sige hvornår de igen fik dem hjem.
    Tjaa, armbøjninger på et board, man kan jo se sine fremskridt på den måde, og de står printet i ens logfil, så man kan ikke rigtig løbe fra det hvis man springer over hvor gærdet er lavest.

    Og så er det ikke alle fra den lidt ældre generation der er af den mening at det ikke kan foregå foran en skærm, selvom vi snart runder de 50år 😉

  3. Jeg har haft wii fit i et par måneder nu, ja det er et fantastisk legetøj de første uger, derefter er det umotiverende, ensformigt, og kedeligt. Vores familie købte den for at komme i bedre form, men det er overhovedet ikke hårdt, og det ville være meget mere motiverende, sjovere og hårdere at gøre det i virkeligheden. Det kan hjælpes til børn, da min paplillebror på 6 lavede over 2000 ‘hulahopringe-m ave-bevægelser’ på en dag, og fik ondt i maven. Jeg, personligt, mener dog at det er mest for børn der har svært ved at bevæge sig uden et spil. Det er ikke hårdt, og det er meget umotiverende, og lige meget hvad man gør så er det ‘perfekt’. Nej tak herfra. Hvis i vil prøve noget der er en hel del sværere og hårdere så er det wii ea sport, hvor man løber og lignende, det ligner mest virkelighedens sværhedsgrad, selvom det ikke kommer i nærheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *