Mettehelena

Medlemmer
  • Posts

    1,120
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Mettehelena

  1. Aloha :smile:

    Pulsur med km måler er super motiverende. Jeg bruger selv Polar Rs200, med SD'en. Den er lidt upræcis i kuperet terræn, da den er kalibreret efter skridtlængde (som bliver noget mindre når det går op ad bakke :dry: ). Men som ca. måler er jeg meget tilfreds. Kæresten har en Rs400 som han er ganske begejstret for, så det kan anbefales.

    Ellers ved jeg at flere bruger Garmin med gps, som er mere præcis med opmåling, forudsat naturligvis at der er signal.

  2. Hmmm... ja Julie.. det tror jeg jeg er.

    Jeg blev faktisk klog på noget idag, da jeg sad ude i gruppen. Grunden til at jeg har så svært ved at gå ind i et forhold, er fordi jeg skubber dem væk der vil ind og betyde noget for mig, have en plads og have noget af mig.

    Det går fint i begyndelsen, men når de begynder at komme tæt på, der bliver forventet noget af mig og jeg skal til at åbne op og vise hvem jeg er, så bakker jeg og stikker halen mellem benene.

    Jeg kan ikke have folk følelsesmæssigt tæt på. Jeg kan godt have veninder, men jeg tør ikke lukke en mand ind der hvor alle de forfærdentlige ting er, de grimme tanker og der hvor den ægte mig lever. Det er for angst provokerende.

    Jeg tror det er derfor jeg trives godt alene. Jeg er fri for at se mine demoner i øjnene lige nu.

    PB

    Undskyld.

    Hello U :smile:

    Måtte altså lige kommentere på dette. Du er ikke mere forfærdelig end alle andre, og dine tanker er ikke mere grimme. De dæmoner du tror du har, tror jeg altså ikke på eksisterer :wink: . Du er jo enormt åben og ærlig herinde, og har afsløret ret intime ting om dig selv, hvorfor skulle du være så forfærdelig?

    Jeg ved godt hvorfor du tænker om dig selv som du gør, men set udefra er det altså uden grund :smile:

    - men derfor kan det alligevel godt være skønt at bo alene, bestemme over fjernbetjeningen mm :wink:

  3. Hej Martin.

    Ville lige smide en hilsen her under et af mine, efterhånden sjældne, MOL besøg :smile:

    Ser som altid super ud med træningen, men det er da noget skidt med den søvn... Har du selv en idé til årsagen?

    Har pt desværre selv det samme problem, men sådan er det jo når der over en periode kommer mere arbejde ind, end ud :dry:

  4. Ja det er en sur situation. Men du har jo overvejet længe, og når du er flyttet, og tilbringer din første dag i din nye lejlighed, så vil du mærke at du har rykket dig 1000 skridt. Har jo selv været der :wink:

    Giv dig selv den pause, og kom op på hesten igen når du er klar :smile:

  5. Hejsa M.

    En efterhånden sjælden gæst på MOL hilser lige på :smile:

    Det ser da ud til at køre for dig, og sikke nogle tunge vægte du får smidt rundt :wink:

    Den der julefrokost så da pænt sjov ud, måske man skulle lure forbi næste år? Det er jo en fest lige efter MH's hoved.

    Ellers går det fint heroppe. En krise gjorde at jeg var MEGET tæt på at lægge mn opsigelse, men da jeg "kom af" med en bestemt sag, kom min arbejdsglæde tilbage :w00t: . Har nogle fantastiske kollegaer, og timerne i Fedtnæssdk kører rigtig godt. Og kæresten har jeg sørme også fået opdraget godt :tongue:

    Ha'et pænt til vi skrives igen,

    MH

  6. Hej du.

    Godt at se at du er kommet i gang, og at du har fundet ud af at enten/eller, (sort/hvid) træning ikke kan holde i længden. Verden er nemlig ikke sort/hvid (du ved sikkert hvad jeg mener :smile: )

    Ps.

    Det regnede igår, så jeg kom ikke ud og løbe :dry:

    Det er FEDT at løbe i regnvejr :w00t:

  7. Kære fucking seje kælling quatre !!

    Velkommen i klubben!!

    Selvom din log er noget tavs - så vil jeg da ikke undlade ....

    Heller ikke vil jeg glemme her at ønske jer to en supergod tur til NYC ! gid det var mig !!!!

    krams

    /fsk uno

    Mil grazie :blush:

    Tavs log, men stadig meget træning. Også i NYC, Central Park skal bare løbes (og shoppes) tynd :laugh:

    Ses på hjemvejen

  8. I benpres lykkedes det mig, for første gang nogen sinde, at tage 5 reps @150 kg! :devil:

    Du får dig sgi da nogle stærke bener, Okse :bigsmile:

    Mvh. MH, loglurer, med begrænset tid til at kommentere, og ikke mindst selv føre log

  9. Hmm sikke meget plads der er her inde... Væggene er måske lige lovligt hvide... her mangler farve og måske nogle billeder? en gang var her ret levende.. og sølvsko og alt muligt... Mon ejeren hænger fast i "gaden" oppe i dobbelt a...

    Her er et lille minde:

    gallery_125_876_121024.jpg

    Og sikke et vellignende minde... øhhh, eller??? Men meget afslappet ser hun ud.

    Hænger skam ikke fast i Gaden, har faktisk kun besøgt den et par gange. Men synes ikke lige at tiden er til at passe loggen, selvom træningen skam fortsat bliver passet.

    Clue til tidspres: Akut anbringelse af 2 stk børn og 2 stk hunde på 2 dage. Oh well, det er det jeg blev uddannet til :bigsmile:

  10. Gu´ved, om jeg nogen sinde når en marathon?

    Jeg tør ikke love det. Omvendt har jeg allerede opnået så meget, at en marathon ikke længere virker som en total umulighed.

    Den nye PR lyder på 37! Jeg ved såmænd dårligt nok selv, hvordan det løb op i så meget. Det skete bare. Lidt Dextro og en lille banan måtte der jo til, og så en pokkers masse vand.

    Kan du selv se hvor tæt du er på det marathon?

    It's all in your head :wink:

  11. Nu er det 8 måneder siden min sidste post i min log. Jeg har mange gange overvejet om jeg burde lukke den ned. Jeg har ikke trænet siden marts 2007. Lysten har ikke været der. Overskuddet har ikke været der. Jeg har levet et lorteliv i meget lang tid og har brugt al min energi på at holde mig oven vande. På ikke at give op og overlade ansvaret for mit liv til andre mennesker; kommunen, kontaktpersoner, familie, you name it.

    I december traf jeg valget at jeg ville kæmpe og gå 100 % ind i min behandling. Hvad havde jeg at miste ? Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget for mig selv. Fra den dag begyndte det at ændre sig og jeg lever nu som jeg aldrig har gjort før. Jeg nyder mit liv. Jeg lærer stadig hver dag men hvor er det dejligt at mærke livet på godt og ondt.

    Jeg er begyndt at få lyst til at træne igen. Lysten kommer i takt med at overskuddet bliver større og det er dejligt at mærke. Jeg savner det drive det giver mig at presse mig selv til det yderste. Jeg får lyst til at finde træningstasken frem fra skabet og pakke pulsuret ud... det er et skridt i den rigtige retning for mig. Det er i et træningslokale jeg er i mit es. Dér på spinningscyklen, svedig, høj puls og midt i en marathon...

    PB

    Dejlig læsning. Glæder mig til at høre hvordan det kommer til at gå :smile: