MarianneB

Medlemmer
  • Posts

    2,939
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    58

Reputation Activity

  1. Like
    MarianneB got a reaction from Peter Paul in MarianneB - The Discipline of Steel   
    Jamen hey... Det er godt nok længe siden der har været støvet af i loggen her... *host host*
    Ja, rygestoppet kører fint. Tænker faktisk ikke på det som et rygestop længere. Jeg er bare ikke-ryger nu
    Træningen kører forrygende. Blev bare træt af at logge den. De seneste måneder er jeg begyndt at spinne mere og krydrer det ellers med lidt Pump ( Så godt din kommentar ang. pump.. he he ) og andre cardio-aerobic timer.
    Jeg har selv overvejet at vække loggen til live igen og nu er jeg da næsten nødt til det. Vil dog nok bare skrive når der sker noget specielt. Gider ikke den daglige træning... tror jeg.
    Skal faktisk i morgen, søndag, til Hillerød og prøve eTenzor-cyklerne Måske jeg skulle skrive lidt om, hvordan jeg synes de er. Har jeg ikke luret rigtigt, at du arbejder ved Hillerød Fysioterapi, Kauf?
    Rigtig god lørdag aften til alle MOL'ere
  2. Like
    MarianneB got a reaction from Peter Paul in MarianneB - The Discipline of Steel   
    Der var jo noget med nogle cykler i Hillerød...
    Søndag d.25. februar i Hillerød Fysiterapi.
    Jeg var blevet inviteret med til et privat arrangement, som var kommet på benene, da vi var mange, der gerne ville prøve eTenzor-cyclerne. Jeg har dels læst om dem her på motion-online, men også hørt Chris McDonald tale om dem.
    Vi var en blandet flok, men jeg tror alle var vant til at cykle, enten inden- eller udendørs eller begge dele
    Vi startede med at se en kort promotion-film om cyklerne og udviklingen af dem. Derefter var der bike-fitting. Alle skulle måles, så cyklen kunne indstilles præcist til den enkelte deltager. Det gik der desværre en del tid med, men det vil der jo normalt ikke, hvis man benytter sig af cyklen jævnligt.
    Da alle var kommet på cyklerne skulle vi gennem en lille test-kørsel på 6-9 min. Formålet med denne test var at finde deltagernes individuelle handicaps. Disse handicaps benævnes 1 - 10, hvor 10 er eliterytteren. Inden testens gennemførelse skulle man indtaste nogle simple data i cyklen: højde, køn, alder og træningsniveau. Dette skulle man selv vurdere udfra om man var utrænet, let trænet, medium eller elite. Alle deltagere skulle bære pulsmåler. Cyklen fanger dette signal og benytter dette til udregningen af handicappet.
    Testen blev gennemført ved konstant (?) belastning. Den værdi pulsen stabiliseres på efter 6-9 min benyttes sammen med de indtastede data til beregning af deltagerens handicap. Jeg landede på handicap 6... Ved ikke om det er godt eller skidt, men det var vist der omkring de fleste deltagere landede.
    Vi skulle nu endelig til at køre den egentlige time. Princippet bag cyklerne er, at der er udviklet nogle faste programmer, som motionscentret køber. Så vidt jeg forstod, så er de udviklet af Chris McDonald og leveres med musik, program und alles. Under timen vises der hele tiden på en storskærm, hvilken belastning man bør køre med (1-25), kadence, puls-interval. Belastningen styrer deltageren selv på cyklen. Jeg havde på forhånd en formodning om, at det blev styret automatisk, men det var altså knap så avanceret Timen vi kørte mindede om de timer, jeg kender som udholdenhedstimer. Det var en hård time, men min max-puls var ikke meget højere end min gennemsnitspuls.
    Jeg synes, det var rigtig fedt, at man hele tiden kunne følge med i hvor mange watt man trådte, og at man ikke selv behøver "føle" om man har nok - eller for meget - belastning på cyklen. Det passede virkelig fint til mig bare på baggrund af den lille test vi gennemførte.
    Det program vi kørte havde kun 2½ min stående interval. Det passede mig fint, for det er meget anderledes at stå på disse cykler i forhold til de cykler jeg er vant til.
    Jeg er ret sikker på, at hvis jeg kunne træne på eTenzor-cyklerne jævnligt ville jeg presse mig selv bedre, da jeg nok ofte "snyder" lidt når jeg skal mærke om belastningen er hård nok, hvor i mod man på eTenzor har en watt-måling at støtte sig til, og det lille konkurrence-element i at få trådt mere og mere fra gang til gang
    Det var helt sikkert spændede at prøve cyklerne, og ville kunne bibringe ny inspiration til træningen.... Har dog også hørt lidt om, at der er noget spændede nyt igang med pulstræning hvor jeg træner, så det ser jeg også frem til
    - Marianne.
  3. Like
    MarianneB got a reaction from Peter Paul in MarianneB - The Discipline of Steel   
    Hej Candygirl
    Tak for din hilsen - det er ikke så tit jeg kommer forbi min egen log, så jeg havde ikke lige set, at du havde været forbi
    Jeg kan jo se i din log, at det der med spinning og puls har du fået helt styr på siden.
    - Marianne
  4. Like
    MarianneB got a reaction from Peter Paul in MarianneB - The Discipline of Steel   
    Ja, okay så da... Jeg har faktisk selv overvejet at starte op igen
    Nu er det jo lidt svært at opdatere de sidste 5 mdr træning (eller det ville i hvertfald blive lidt kedeligt både at skrive og læse )
    Men - en typisk (optimal) træningsuge ser ca. sådan ud:
    Mandag: SatsCorePuls + Pump
    Tirsdag: Fri
    Onsdag: SatsStepPuls
    Torsdag: SatsCorePuls + SatsStepPuls
    Fredag: Fri
    Lørdag: Spinning +(gerne styrke)
    Søndag: Spinning
    Det er måske ikke den mest optimale fordeling, men det passer godt med mit arbejde og jeg går hos nogle gode instruktører.
    Lige nu har jeg ferie, så jeg startede med at droppe træning i går til fordel for hygge med en god ven
    Men, hva'? Så når jeg det nok i dag.
    I lørdags var jeg ude og lege med en kammerat, som har et team building/adventure etc.-firma. De har alt mulig forskelligt gøgl og sjov ude i den store B&W-hal på refshaleøen. De har bl.a. en rigtig, rigtig høj gynge (rope swing) og jeg havde nok plaget en lille smule for at prøve den :4whistling: Men... Derfor kan man jo godt være lidt nervøs alligevel. Jeg brugte derfor rimelig meget energi på at prøve ikke at tænke for meget på, hvad der kunne gå galt og bare gentage inden i hovedet "du gør det bare, marianne - det er ingenting - du gør det bare ....." :hands:
    Og ja - det gjorde jeg så Jeg kan stadig mærke det sug, det gav i maven ved de første 10-12 meters frit fald. F**k det var vildt indtil rebet ligesom griber een. Afsættet er forøvrigt i ca 40 m højde.
    Det er ikke mig på filmen, og jeg tror også jeg hvinede på en lidt mere skræmt måde...



    Nu kan man jo spørge sig selv, hvad det har med en motionslog at gøre, men dertil vil jeg bare sige, at måden man kommer ud af gyngen igen er ved at klatre ad en rebstige de ca. 20 m op til hvor fotografen står. Det var så stjernehårdt og mine underarme og hænder syrede totalt til og sveden haglede af mig. I dag har jeg stadig blå mærker på ben og arme af den klatretur
    Afslutningen på oplevelsen var så lige 35 m rapelling - men der var jeg så smadret i mine arme, at jeg faktisk ikke kunne bremse mig selv... Godt jeg havde en til at passe på mig og var godt sikret
    Totalt fed oplevelse
  5. Like
    MarianneB got a reaction from Peter Paul in MarianneB - The Discipline of Steel   
    Træning i dag d. 31. juli
    HardCore i Fitnessdk med Guarden.
    Nu skippede jeg jo træningen i går, så jeg skulle bare give gas i aften. Jeg havde lige varskoet mr. Guarden på forhånd, så han var varsom mod mig
    Det var en rigtig fed time med rigtig god musik og høj intensitet. Vi startede med en grundig opvarmning, der foregik med kropsvægtsøvelser. Til tider følte jeg mig lidt som om jeg var i en tumle-klasse i børnehaven når vi f.eks. krabbede rundt, men alle var fokuserede og der var ingen tvivl om, at det virkede. Jeg blev i hvertfald varm.
    Efter opvarmningen blev holdt delt i to og jeg var naturligvis med novicerne. Vi startede med Kettlebells - første gang jeg prøvede at lege med sådan en. Vi startede med turkish getup's, men derefter kan jeg ikke lige huske navnene på øvelserne. Der var vist nogle Swings og ??? Det var ikke altid lige let at drible rundt med dem, men hvis man nu prøvede det igen, kunne jeg sikkert bedre afstemme styrke og teknik.
    Anden del af timen foregik med sandsæk. Jeg fik vist fat i en der var lidt for let. Jeg var ikke sådan rigtig presset for alvor. Vi lavede forskellige øvelser. Jeg ved ikke hvad de alle hedder, men der var lunges og noget der minder om dødløft og Clean'n press.
    Vi sluttede så lige af med nogle swings og push ups til Volbeat's "guardens tale". Super fed energi.
    Tiden blev udnyttet fuldt ud, så afsluttende snak og lidt udstræk foregik udenfor salen.
    Jeg må nok indrømme, at jeg er lidt af en tøz. Da det var første gang jeg prøvede HardCore gav jeg mig ikke 100% fordi jeg vil ikke gå kold inden timen er færdig... Men jeg er nu alligevel rigtig godt brugt lige nu. Har prøvet at mærke efter, om jeg tror jeg bliver øm i de næste dage. Jeg er rigtig træt i skuldrene og måske også i 'teh booty'. Jeg synes nu ellers, jeg er vant til høj-rep squat, men her blev det da bare ved og ved og ved. Det er jo en del af næsten alle bevægelser :moon:
    Og så lige instruktionen - det var bare tip top. Informativ og sjov uden at være (for) lummer
    Bum bum... hvorfor har vi ikke sådan en time i SATS...
    Og så er det bare lige nu, jeg sidder og tænker på, hvorfor det liiiige var, at jeg købte 3 kg kyllingfilet i dag og nok ca. lige så mange grønsager? For det er da godt nok ikke lige nu jeg har lyst til at lave mad til fryseren .... Det må blive i morgen formiddag inden turen går til jylland
    God aften til alle jer der kommer forbi
  6. Like
    MarianneB got a reaction from Peter Paul in MarianneB - The Discipline of Steel   
    Hej Julie
    Det lyder som en rigtig god kombi - måske endda krydret med spisning bagefter.
    Jeg er ikke sikker på at Guarden kan tåle mere ros, men jeg synes altså det var en virkelig, virkelig god time.
    Selv om jeg elsker de timer jeg normalt går på, så er det forfriskende at prøve noget nyt og blive udfordret på en ny måde.
    Jeg havde en lidt skræmmende oplevelse med en instruktør i lørdags. Normalen er jo at man til Pump timer o.lign. får at vide, at man kun skal gå ned til låret er vandret. Da jeg ikke lige fulgte den instruks prøvede han at irettesætte mig, men jeg ignorerede det. Da jeg så efter timen lige ville forklare, at det var ok at gå dybere, hvis man var smidig nok til det og ellers havde trænet sig op til det, så begyndte han at snakke om (kan ikke engang sige at han argumenterede) at hvis man ikke gjorde det "rigtigt", så kunne man få tarmudfald. Det måtte jeg så lige spørge om, hvad var - og ja, det er hvor man nærmest trykker tarmene ud idet man rejser sig Det gav mig så klamme billeder på nethinden at diskussionen stoppede der. Men pas på I styrkeløftere.... Yaiksss...
    EDIT: og vi snakker altså ok squat med en 9 kg bodybar.
    Nå det var lidt en omvej til at sig, at jeg tror Guarden har rigtig godt styr på, hvordan man skal bevæge sig og på HardCore, der går man helt ned på hug når man laver squat-bevægelsen
    - Marianne.
  7. Like
    MarianneB got a reaction from Peter Paul in MarianneB - The Discipline of Steel   
    Dagens træning - hvis man kan kalde det det - blev en frisk gåtur omkring kløvermarken, Christiania og Chr. havn. med stop ved lagkagehuset for kaffe.
    Jeg er kommet til at udfordre mine kolleger til DHL-stafet, selv om jeg ikke har løbet overhovedet siden sidste års DHL. Well - det er nok mere en udfordring af mig selv, for resten af holdet er vist betydelig bedre løbere end jeg. Jeg skal vist bare prøve at forbedre tiden fra sidste år
    Men det betyder så også, at jeg hellere må pakke løbeskoene med til jylland. Der er så også rig mulighed for at løbe i nogle bakker og høje trapper, så jeg bliver nok totalt smadret i benene. Til gengæld synes jeg, at det er sjovere at løbe derovre og det giver mig mullighed for at udnytte højdemåleren i mit pulsur. Hastighedsmåleren kommer også mere til sin ret end på en spinningcykel
    Måske der endda bliver dannet nogle data, der kan postes i loggen....
    Stay tuned
    Marianne
  8. Like
    MarianneB got a reaction from Peter Paul in MarianneB - The Discipline of Steel   
    Træning d. 2. august 2007.
    Ja ja - jeg kom ud og løbe. Helt sikkert godt motiveret af, at jeg havde skrevet her i loggen at jeg skulle det
    Turen blev på ca. 3 km (2.9 iflg. pulsur og 3.3 i flg. Iform) og det blev overstået på ca. 20 min. Fik ikke lige stoppe uret, da jeg kom hjem.
    Jeg må indrømme, at jeg troede, at jeg havde løbet over 4 km, men det må være det kuperede terræn, der snød mig. Synes ellers det var hårdt nok
    I min iver for at lege med mit pulsur og måle højde, speed mv. kom jeg til at ændre frekvensen for logning af data til 60 sek, så kurven ser ikke så fin ud. Omkring 9 min på kurven er der løb op ad trapper og jeg nåede så også højeste puls jeg har målt i år på 187
    Men... Om ikke andet, så har jeg nu haft skoene på og er i gang igen
    - Marianne.
    EDIT: Lige et billede af den endnu optimistiske løber


  9. Like
    MarianneB got a reaction from Peter Paul in MarianneB - The Discipline of Steel   
    Træning d. 3. august 2007.
    Vandretur "på kanten af Lemvig- op og ned af Memory Lane"
    Jeg var egentlig temmelig utilfreds med løbeturen dagen før, men vidste også godt, at jeg ikke kunne gøre det bedre dagen efter, så det blev til en vandretur på 8.9 km. Sjovt at trave rundt, der hvor man har løbet som en lille tøz med fletninger, eller hængt på grillbaren og røget sine første cigaretter og alt det andet der sker mens man vokser op
    Selv om jeg synes der er sket ting, hver gang jeg kommer derover, så er der jo også meget, som bare er det samme.
    Det var en hyggelig tur - måtte lige skære et hjørne af, da der blev ringet og sagt, at kaffe og jordbærkager var klar
    Billedet viser udsigt over søen over mod de bakker og trapper jeg løb i dagen før.
    - Marianne