Sina

Medlemmer
  • Posts

    1,673
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    18

Posts posted by Sina

  1. Jeg har lært, at i de perioder, hvor forkølelsen begrænser sig til en snottet næse og en smule træthed, kan man fortsætte sin træning, dog måske med lidt mindre intensitet, men hvis man har feber, ondt i halsen, muskelømhed, ondt i ledene, osv., bør man ikke træne.

    For at minimere formnedgangen, er det en god idé at holde sig lidt i gang, f.eks. gå nogle ture i frisk luft, og så ellers spise sundt og drikke meget vand.

  2. Det kan du have ret i (det hele).

    Der er nogle få påstande der pisser mig totalt af. Spis mere og tab dig mere er en af dem. Bananer er forbudte hvis du vil tabe dig er en anden, osv. Grunden er at jeg bruger ret meget arbejdstid på at forklare mine patienter at disse latterlige påstande ikke passer.

    Eller den om fedtforbrændingszonen, den lever desværre stadig i bedste velgående. Det er jo også et glimrende par: spis mere og tab dig mere + træn mindre hårdt og kom i bedre form.

    Hvis det som her i tråden er uddannede læger, der argumenterer for dem, har du lidt af en kamp foran dig...

  3. Problemet har vidt forskellige fysiske og mentale aspekter. Der er forskel på problemerne ved kroppens fysiske tilstand efter overtræning på den ene side, og på den anden side problemerne ved tvangspræget sundhedsfiksering, neurotisk træningsafhængighed, evt. kombineret med spiseforstyrrelser af forskellige grader, overdrevne sociale afsavn og diverse selvværdsproblemer forbundet med den evige jagt på den perfekte krop.

    Der er ingen grund til at tro, at over 15 timers træning om ugen nødvendigvis skulle bringe en i farezonen for hverken det ene eller det andet, og jeg tror, som CoqRouge, også snarere, at de fleste i centrene træner for lidt.

    Men de psykiske problemer er til gengæld meget, meget udbredte, uafhængigt af hvor mange timer, der trænes om ugen. Jeg ved ikke, om 20% i fitnesscentrene har et problem med den nævnte overfokusering på træning/ernæring, men alt for mange har, også blandt brugerne på MOL.

  4. Men i realiteten kan du ikke opbygge muskelmasse samtidig med at du taber dig. Måske er det teoretisk muligt, men ikke menneskeligt muligt at specificere en styrketræning og kost, som gør begge dele. Det er ønsketænkning.

    Det er snarere omvendt. I teorien kan kroppen ikke samtidigt (læs: simultant) opbygge muskler og tabe fedt, men i realiteten kan man sagtens over en periode få mere muskelmasse og tabe fedt.

    At de to ting skal separeres og planlægges tidsmæssigt forskudt er kun relevant for bodybuildere.

  5. Hmm.. nu spørger du om noget, hvor jeg har en fremragende chance for at træde alle mine kollegaer og samtlige kiropraktorer over tæerne.

    Det er et brandfarligt emne. Derfor vil jeg hellere snakke om hvad en osteopat kan og gør, fremfor hvad de kan og gør i forhold til andre faggrupper.

    Det er en lang smøre og jeg har før lovet at skrive hvad osteopati handler om, så mon ikke at det nu er på tide at jeg gør noget ved det?!

    Dog er det fredag aften, så jeg vil lade den ligge til i morgen og gå ind og nyde min kæreste.

    Jeg sværger at jeg svarer i morgen, men altså ikke I FORHOLD til hvad andre kan og gør, kun hvad osteopater kan og gør.

    Håber at det er ok med dig :smile:

    Ha ha, det kunne ellers være spændende nok at se faggrupperne sat lidt op imod hinanden... Men klart nok, jeg kan godt forstå, du hellere vil holde det til osteopatien i sig selv.

    Anyways, glæder mig til at læse din lange smøre, når du får tid til at skrive den. Jeg skal flytte op på fjerde sal i morgen, så søndag vil min ryg sikkert begynde at spørge mig, om jeg har fundet ud af, hvor den skal sendes hen...

    Ha´en god aften!

  6. Hej Kauf,

    jeg kom engang forbi din log og læste noget, du havde skrevet om osteopati, og det lød super interessant.

    Jeg har lidt knas med ryggen, som jeg har haft i over et år, mine tidligere sportsfysioteraupeuter har kikket på det og knækket ryggen og givet ultralyd og masseret etc., men det er ikke gået væk. Det er vist ikke noget alvorligt, det er så vidt jeg ved, et led der låser sig, men det irriterer mig i mit arbejde/træning. Jeg har ikke fået det nærmere undersøgt, så det er muligt, at der er diverse andre ting i vejen også...

    Nu tænkte jeg så, at osteopati måske kunne være en god idé, så jeg ville gerne spørge dig

    - hvad kan en osteopat, som en fysioterapeut ikke kan, i forbindelse med sådan et problem? Er der forskel på undersøgelsen, behandlingen, etc?

    - hvad kan en osteopat, som en kiroprakter ikke kan?

    - og kan du måske anbefale nogle gode steder/klinikker/behandlere i København?

    Håber, du har tid til at svare - så får du også lige anledning til at reklamere lidt for dit fag...

    Vh Sina

  7. Jeg tror ikke, der kan gives bedre råd, end det DBM har skrevet ovenfor. Jeg kiggede lige i din log, fordi jeg blev nysgerrig efter at se hvor meget, du træner, og jeg vil på det kraftigste råde dig til at stoppe med dine fitness-slankekure.

    Hvis du træner på eliteniveau, nytter det ikke noget at have dage, hvor du regner dig frem til, at du forbrænder ca. 2000 kal. gennem din træning, mens du samtidigt indtager ca. 2000 kal. Du burde indtage det dobbelte, mindst!

    Hvis du træner 3 timer om dagen, hvoraf det meste er cardio, nytter det ikke noget at spise en morgenmad, der består af 4 æggehvider og et glas kakaomælk, eller en frokost, der består af knækbrød og hytteost og kakaomælk. Din kost er kort sagt alt, alt for mangelfuld. Du bliver træt, fordi du får alt for få kalorier, og fordi du spiser alt for ensidigt.

    Jeg synes, du skulle sadle helt om. Spørg nogle af dine mandlige squash-partnere, hvad de spiser gennem en hel dag. Spis præcis ligesom dem i en periode, evt. minus 4-500 kal, hvis de er meget større end dig. Hvis man dyrker elitesport, kan man ikke leve af riskiks!

  8. En teskefuld sukker i en hel litter vand er altså en megen tynd omgang.

    Så tynd at jeg vil påstå at du lige så godt blot kan drikke vand!

    Mellem 4-8% (vægtprocent) opløsning (alt efter temperatur, intensitet osv) er imo passende

    Nu skrev jeg jo også en halv liter vand... Jeg har lært det af min gamle træningsdiætist, som sagde, at det var den optimale sukker/salt-balance. Ikke til at tanke op efter træning, men til at drikke undervejs i et normalt træningspas.

    Anyways, det virker for mig.

  9. Hej Guarden,

    jeg lovede vist nok engang at sige til, når jeg skulle optræde, så:

    nycirkusforestillingen Freaks spiller lørdag og søndag i denne uge, kl. 19 sharp, på Islands Brygge på en scene udenfor kulturhuset - forestillingen varer 1 t. og 15 min., der indgår reb og trapez og kinesisk pæl og håndstand og akrobatik og det der er værre, og det bliver super fantastisk. Det er gratis, og det regner aldrig, når vi optræder...

  10. Hvis du læser tråden igennem, kan du se to forskellige svar på dit spørgsmål,

    1 - du spiser for meget (for stort energiindtag, sundt eller ikke sundt)

    2 - du træner ikke nok

    Hvis du nægter at tro, at din vægt har noget som helst med din kost at gøre (?), må du jo træne noget mere.

  11. Det, jeg håbede på var, at der måske var nogen, der kunne give mig en logisk forklaring på min vægtøgning--

    Jeg tænkte, at der sikkert var andre, der havde hørt om lignende problemer...

    ...

    Det var det eneste jeg håbede på - en mulig forklaring på, hvorfor i al verden jeg vejer så meget.. Jeg ved godt at nogle af kiloerne er kostbetinget, men jo da ikke det hele..

    Ok, så får du den lige igen - du tager på, fordi du spiser for meget. Man kan sagtens tage på, selvom man spinner og løber og spiser sundt og frugt og grønt og næsten aldrig slik og hvad har vi... Alt afhænger af mængderne.

    For almindelige mennesker med almindelig appetitregulering og almindeligt stofskifte, vil en øget træningsmængde medføre en øget appetit og dermed et øget kalorieindtag, måske ganske uden man bemærker det. Man kan sagtens træne hele dagen og spise sundt og alligevel ikke tabe sig.

    Det er lidt svært at finde ud af, om du gerne vil have af vide at nej, selvfølgelig behøver du ikke tabe dig, eller om du vil have en opskrift på, hvordan du smider fedtet. Hvis det er det første er jeg da enig med dig, hvis det er det andet, så gør det ved at fortsætte træningen samtidig med, at du får styr på din kost.

  12. Er enig med dig, men benytter de bedste springgymnaster sig ikke af vægttræning?? Altså dem der tilhører den absolutte elite..

    Den absolutte elite benytter sig kun meget lidt af vægttræning. Fundamentet er altid bodyweight øvelser, der kan direkte overføres til de bevægelser, man skal udføre. Som afveksling, eller i genoptræningsperioder og perioder, hvor skader forhindrer, at man træner normalt, bruger nogle vægttræning, og det kan godt være, det er ved at blive mere og mere udbredt.

    Jeg ville til hver en tid og til alle niveauer anbefale veltilrettelagt, hardcore bodyweight styrketræning i stedet for...

  13. Well... det er rigtigt nok, men det er nemmest at samle det et sted. Har også overvejet motionscenter. problemet er bare jeg synes det er halvdyrt hvis jeg ikke har tid til at gå der så meget, for skal starte på gym efter sommerferien, skal gå til guitar og spring, arbejde og så selvfølgelig holde kontakt med personer, så synes det er lidt præsset. omvendt så burde man godt kunne få klemt 1-2 timer 3 gange om ugen ind. hvis jeg gør det, så ville jeg nemlig kører efter dette program: http://www.bodybuilding.dk/artikler/bodybu...areforgirls.php for det virker som et ret godt program. ved bare ikke lige med alle de sets, da jeg ikke har erfaringer med hvor meget vægt man så skal bruge.

    Ja jeg er lidt fortvivlet, men denne tråd er også bare meningen med at få nogle råd omkring træning når man skal være gymnast og træne derhjemme

    Det program, du nævner, er måske godt for redskabsgymnaster, der skal lave barrer, ringe, hest og den slags, mens det måske ikke er der, du skal starte, hvis du vil lave spring på et forholdsvis elementært niveau.

    EDIT: ha ha, jeg havde ikke læst det godt nok, før jeg svarede... Det program er helt elendigt til gymnaster! Det er til folk, der gerne vil have større muskler og søger inspiration i gymnasters træning. Du skal ikke træne efter programmer til at få større muskler, du skal træne efter gymnast-programmer!

  14. Hvis det er springgymnastik og ikke redskabsgymnastik, er det en rigtig god idé med løbetræning, specielt intervaltræning. Derudover kan du træne springkraft og afsæt gennem forskellige hoppeøvelser; hoppe med samlede ben op på noget højt, sætte af med et ben fra fx. en bænk (som om man skal hoppe over den, men man lander hvor man startede), og du kan træne lægmusklerne ved at stå med tæerne på kanten af et trappetrin eller lignende og vippe op og ned på et ben af gangen, etc.etc.

    Til resten af kroppen bør du lave helt almindelige bodyweight øvelser; armbøjninger, mavebøjninger, mange slags (V situps er de bedste..), benløft, rygbøjninger, håndstand op ad en væg, hovedstand, L-sit, og mere i den dur. Det ville også være fint med dips og chin-ups, men det andet er næsten vigtigere.

    Vægt-træning vil ikke hjælpe specielt, til gengæld er det godt med en masse udstrækning - smidige gymnaster springer bare flottere...

  15. Ja du skal træne de muskler der primært bliver brugt til at udføre øvelsen. Det vil sige: Tricep og bryst.

    Eftersom dit mål er at tage så mange reps som muligt, vil jeg foreslå at du efter hver gang du har trænet bryst og tricep tager så mange dips du kan.

    Med hensyn til selve træningen af de to muskel grupper bør du efter hver 3. uge skifte program, altså udskifte øvelserne. Du bør også varrier mellem tungt/få reps og lettere/"mange" reps..

    Træn bryst og tricep med hver 3 øvelser 2 gange om ugen.. også kan du jo bruge de andre dage til at træne de andre muskel grupper :smile:

    Håber du kan bruge det..

    Hvis målet er at blive bedre til at lave dips, er den bedste måde at...... træne mange dips! Man skal ikke bare gå efter at træne de muskler, der primært bliver brugt til at udføre øvelsen, man skal træne selve øvelsen!

    Når det er sagt, vil det derudover selvfølgelig også hjælpe, hvis hele kroppen er nogenlunde trænet og i stand til at holde en vis kropsspænding...

    Jeg tror heller ikke, det er specielt gavnligt kun at træne en muskelgruppe 2 gange om ugen, man kan sagtens træne dips hver dag, hvis man bare undgår at træne til total udmattelse hver gang.

    Jeg vil foreslå sådan en Pavel'sk grease the groove-agtig tilgang (google det), og alt efter hvor mange du kan tage, kan du jo også variere det lidt med at sætte ekstra vægte på og den slags. På 10 måneder kan du sikkert nå ret langt.

  16. Mit spørgsmål er nu, om jeg ved at følge ovenstående plan forholdvis hurtigt vil kunne smide de 4 kg?

    Jeg er også lidt i tvivl om, hvorvidt jeg får den rette mængde umættet fedt - ca 15-20g/dag?

    Ser min energifordeling sådan nogenlunde fornuftig ud?

    Et sidste spørgsmål er, om jeg, når jeg har tabt de 4 kg, vil kunne holde min vægt stabil blot ved at opretholde en ligevægt mellem indergiindtag/forbrug, så jeg ikke indtager mere energi, end jeg dagligt forbrænder?

    På forhånd tak for hjælpen:-) Og en god dag til jer alle!

    Jeg synes, du bør stoppe alle dine planer om hurtigt at tabe dig! Hvis du er 169 cm høj, er 60-61 kg fuldkomment normalvægtigt, afhængigt af kropsbygningen kan det endda være en smule lavt.

    Hvis du har lidt af depressioner og spiseforstyrrelser virker det hasarderet at forsøge at komme back on track ved lige at smide 4 kg! I den situation bør en hurtig slankekur være det sidste, man overvejer, så kan den være nok så fornuftigt sammensat, det er og bliver en slankekur, og det er en meget, meget dårlig måde at forsøge at afslutte en spiseforstyrrelse på!

    Forsøg i stedet for at sætte dig selv det mål at holde din nuværende vægt stabil i mindst et års tid. Mindst.

    Så kan du senere overveje, om det overhovedet er nødvendigt at tabe noget som helst.

  17. :sneaky2: Er blevet invaderet af en form for virus. Virkelig belastende. Synes jeg har været rimelig meget syg indenfor det sidste halve år :unhappy:

    Hej Jacob, du må da lige se at blive helt rask igen snart! Jeg ville gerne komme til morgentræning engang ved lejlighed, for tiden træner jeg godt nok ca. 8 timer om dagen, men mon ikke det skulle kunne lade sig gøre...

    God bedring!

  18. Har fået hold i nakken.. Nogle der ved hvor lang tid der tager inden det går væk? og hvad kan man evt gøre for at få væk hurtigere?

    Nogle gange kan en fysioterapeut eller kiroprakter fikse et hold i nakken på fem minutter, men det afhænger selvfølgelig af, hvad det mere præcist skyldes - om det er nakkehvirvlerne eller muskelspændinger eller noget helt tredje.

    Ellers er jeg altid blevet anbefalet at behandle med både is og varmepuder.

  19. Hey MaxP, velkommen i klubben af folk, der er blevet skudt i hovedet!! Som jeg nævnte i en anden tråd skete det for samme for mig for nogle år siden, så jeg kan i al fortrolighed fortælle dig, at af alle ulykker man kan komme ud for, er lige præcis det at blive skudt i hovedet nok alligevel den bedste. Man får afgrundsdyb respekt, folk synes man er den sejeste i verden, alle mulige vil være venner med en, der er altid en god historie at fortælle, man får umådelige mængder sympati fra folk, og man tildeles automatisk en status som lidt af en krigshelt, selv om man ikke har udført nogen som helst dåd udover at være på det forkert sted på det forkert tidspunkt....

    Nej seriøst, jeg håber, du har det godt og sådan. Jeg fristes da næsten til at tro, at det er de onde håndstandsguder, der er ude efter os - du havde lige lært at stå på hænder, da det skete, lissom jeg havde dengang... Hmmmm...