blaahund1970

Medlemmer
  • Posts

    5
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by blaahund1970

  1. Jeg har tidligere kørt i lignende vejr og synes det fungerer fint selve det at køre på rulleskøjterne. Jeg droppede det dog helt, da jeg fandt ud af, præcist hvor meget vedligeholdelse det kræver. Enten skal man meget ofte købe kuglelejer eller også skal man bruge mange timer på at rense dem. Det er IMO ikke ubelejligheden værd

    tak for udmeldingen - jeg tror jeg venter til foråret :o)

  2. Er der nogen herinde der har erfaringer (gode eller dårligere) med at bruge rulleskøjter i denne tid. Normalt ser man det jo kun i forår/sommer/sensommer. Jeg tænker på om hjul m.m. fungerer dårligt på fugtige veje, eller om det "kun" er et spørgsmål om øget slid/vedligeholdelse.

  3. Fra aug 05 til jan 06 gik jeg fra ca. 95 kg til 80 kg via fornuftig diætist-kostplan, som jeg fulgte strengt. Jeg er 178 cm høj, nu let muskuløs/trænet krop dog med lidt mave/"æbleform". Tab af livvidde i perioden: 18 cm.

    Fra jan 06 til maj/juni 06 har jeg holdt vægten nogenlunde, hvor jeg har skellet til kostplanen. Fulgt den men uden at være "hysterisk". Livvidde forøgelse i perioden: ca. 2 cm (acceptabelt). Måling af fedt-% marts 06: 17,4.

    ... her efter at sommeren tilsyneladende er ved at være ovre, jeg har smidt mine shorts med elastik i livet, og fået de lange bukser på igen, har jeg kunne konstatere at de strammer....

    Jeg gik på vægten her til morgen - 83,3 kg, dvs. vægtforøgelse på ca. 3 kg i forhold til min "normalvægt" efter vægttabet. Hvad værre var, at jeg er vokset 5-6 cm omkring livet...(for pokker da!!)

    Det er dog utrolig, at det er så svært at holde vægten :o( - og frusterende at det hele tilsyneladende sætter sig på maven.

    Igennem de seneste sommermåneder har jeg spist grillmad 2 (to!) gange. Jeg dyrker motion, jeg spiser mine daglige portion grøntsager og undgår stort set slik, sodavand og alkohol. Og alligevel kan jeg ikke holde vægten....

    Det jeg VED jeg har gjort, er at jeg nogle gange har snuppet en portion müsli om aftenen fordi jeg har været sulten. Jeg ved også at jeg slet ikke fysisk har kigget på diætplanen de seneste måneder. Når jeg har lavet mad har jeg gjort det på "rutinen" i forhold til denne plan. - men måske giver det alligevel nogle udsving i forhold til at jeg så liiige spiser noget ekstra brød eller liiige lidt ekstra fisk eller hvad det kan være.

    For noget tid siden var der snak om at det fysiologisk set er ekstremt svært at bevare et stort vægttab på 15-20 kg, da kroppen nærmest "skriger" efter kalorier, da den er vant til en højere "normalvægt". Kroppen vil så og sige ikke vænne sig til den lavere vægt. Kan ikke lige huske tallene, men det var noget i stil med at det kun var 1 ud af 10, som bevarede store vægttab efter en længere periode - så det er naturligvis også værd at have i tankerne.

    Anyway.... siden i går søndag har jeg taget madplanen frem igen. Og så prøver jeg at følge den i 3-4 uger for at følge min vægt og min livvidde.

    Heldigvis har jeg derfor et middel der virker - og jeg ved hvad jeg skal gøre i denne situation. Og så må jeg prøve at acceptere at jeg formentlig *altid* skal være ekstrem opmærksom på hvad jeg spiser... :o/ Men det er ærgeligt - for jeg synes at maden på denne måde kommer til at fylde for meget i tankerne...

    ....ok - så fik jeg lige lidt luft - kommentér det gerne... :o)

    Men lige et konkret spg.:

    Har altid hørt at det ikke var godt at spise sent på aftenen i f.t. at ens forbrænding er dårligere om natten. Men i det seneste I Form læste jeg at det er en myte. Det har ikke noget på sig; i sidste ende handler det kun om kalorieforbrug/-indtag.

    Hvad er jeres kommentarer til det?

    søren

  4. Jeg synes at jeg "altid" har haft problemer med oppustethed. Før jeg tabte mig var det på grund af overspisning af de forkerte fedende ting.

    Jeg har tidligere for en del år siden fået lavet en fødevareallergitest , som ikke viste noget iøjnefaldende. Selvfølgelig kan det ændre sig, men jeg har ikke grund til at tro det.

    Jeg ved at jeg har høfeberallergi og dermed også krydsallergi til nogle fødevarer (bl.a. æbler, pærer, blommer m.m.), som jeg dermed undgår.

    Jeg vil dog prøve at høre min diæstist om den teori, så tak for budet.

  5. Min situation er den at jeg siden august 2005 har tabt 15 kg - fra 97 til nu 82 kg. Dette er sket via kostomlægning hos en diætist og en forøgning af den motion jeg i forvejen dyrkede.

    Mit problemområder er, som hos andre mænd, maven + 'håndtagene'. Selvom jeg dyrker motion (løb, spinning, romaskine og styrketræning) som aldrig før - dvs. 6-7 timer om ugen og stadig følger min kostplan, så forsvinder der bare ikke mere af maven. Omrindelig var omkredsen 115 cm (målt ved navlen). Da jeg var mindst - lige før jul - målte jeg 97 cm og jeg havde ambitioner at komme ned på 93-94 cm. Men efter at jeg tog lidt på i julen er jeg nu 'stabiliseret' på ca. 101 cm hvor jeg har været i mange uger. Jeg synes ikke at jeg kan spise mere sundt og varieret end jeg gør, og jeg synes heller ikke at jeg kan dyrke mere motion end jeg gør, så jeg er lidt frustreret.

    Det jeg oplever er også, at jeg ofte føler mig oppustet igennem en del af dagen - specielt efter måltider. Faktisk oplevede jeg her i sidste uge, at da jeg var udenbys i tre dage og ikke kunne følge min kostplan så stramt, at maven blev mindre (!?!) - som om at den gode kost medvirker til oppustetheden.

    Jeg spiser 400-600 gram grøntsager om dagen, drikker 1½-2 liter vand, spiser 5-6 måltider, spiser ikke kød men forskellige former for fisk.

    Jeg har taget noget kosttilskud i en mindre periode - mod oppustethed (Gastroform), men det synes jeg ikke rigtig virker. Men måske har jeg ikke prøvet det længe nok.

    Jeg dyrker også styrketræning, så bortset fra området omkring maven, er jeg faktisk blevet ret veltrænet efterhånden :bigsmile: - jeg mangler bare lige det sidste, så jeg slipper for at maven stikker ud :wink: ... nogle gode råd?