benne80

Medlemmer
  • Posts

    17
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by benne80

  1. @ benne80

    Lidt off topic, men nu kan jeg se, at du kører spinning i VIborg. Jeg er netop flyttet tilbage til Viborg og skal til og igang med spinning igen. Sportsclub og Dit Studie er vel det eneste der kan komme på tale - hvad kan du anbefale?

    På forhånd tak

    Uha - der er jeg jo helt inhabil, da jeg arbejder i Sports Club :innocent:

    Men jeg vil sgu være fræk - kom ned til os i Sports Club :4thumbup: og hør om at prøve nogle af vores timer.

    Hvis du vil have det hårdt skal du køre hos Michael om onsdagen, hvis du er til lidt af hvert er der masser af letøvede timer (jeg har torsdag).. Jeg kender ikke så meget til Dit Studie, men der er så vidt jeg ved en mærkbar forskel på vores to centre.

  2. Nå, efter at have sundet mig over behandlingen her, prøver jeg at rette skuden op igen.

    En typisk letøvettime hos mig varer 1 time, med 10 minutters opvarmning og 10 minutters udstrækning. Hver moment varer typisk 3 - 6 minutter og der er som hovedregel 1 minuts pause efter hvert moment. Det er hovedtræk, men giver et typisk billede.

    Muskeltræning: Medium belastning (50% +), stående øvelse med variation mellem at stå i midten, stå fremme over styret, stå med enden tilbage over sadlen (ca. 5 - 10 cm. over den), fryseture op til 30 sekunder, armbøjninger.

    Lunte: Basistempoet følger sangens beat og lunte således er et tempo mellem basis og spurt. Nogle steder kaldes det også for løb. Jeg bruger mange gange lunte til at gå over i korte stående spurtintervaller.

    HEP: Hvor man sidder med medium belastning, og der råbes HEP af de enkelte ude i salen. Hvert HEP betyder spurt i 10 til 15 sek. Kan også gøres stående.

    Dobbelttempo: Musikken er altafgørende i mine timer, og jeg holder mig som oftest fra dance, med mindre der er noget sjæl i det. Dobbelttempo er at køre på hver takt i musikken fremfor hveranden. Dobbelttempo er særdeles god stående, men kræver det rette tempo. Igen betyder fokus på tempoet, at man hele tiden skal presse sig selv for at holde det.

    Demokratispinning: God som afslutning, hvor man giver medlemmerne valget mellem f.eks. 3 forskellige småøvelser (mere belastning, spurte siddende, lunte, fryse etc.) og spørger hver enkelt - eller så mange man kan nå.

    Makkerpar: Allerede beskrevet. En variation af dette er holdkørsel med 3 personer, hvor een på holdet skal gøre en anden øvelse end de to andre, så er det op til holdet at skifte mellem hvem der er på.

    Stopper lige her - så er der andre som har lignende variationer/forslag: Kom frisk! :nonono:

    Jeg har tænkt over at skifte mellem cyklerne, og det er en fed ide, som klart kan bruges. Men ellers så frabeder jeg mig flere af de sarkastiske indlæg - der er en grænse, og jeg tror vi alle har nået den.

    .... Bent :4thumbup:

  3. :4thumbup: Spinningmarathon er det fedeste!

    Det vigtigste er, at du har fået erfaring med at køre mere end 1 time af gangen. Men ellers skal du være opmærksom på specielt dine knæ og stående øvelser. Vi ved alle, at for lidt belastning giver knæproblemer, men er du igang 4 timer eller mere kan man få rigtig ondt...

    Men som udgangspunkt kan man sagtens klare sådan en tur. Bare husk, at det er dig selv der bestemmer belastningen. Du har en mængde energi, som du skal fordele over 10 timer. I forhold til udstrækning er det vigtigere, at du ikke bliver for kold efter turene... kolde muskler er æv...

  4. Nej hvor sjovt!

    Hmmm... det lyder sq farligt? Var det ikke svært at komme i uden at falde? Skal helt klart prøves..

    Det med at afbryde kørslen har jeg også prøvet på f.eks. en nedkørsel efter stigning i belastning hvor instruktøren så råber "stoooooop - der er geder på vejen... (hehe - eller lignende)" :tongue:

    Og man så skal trykke bremsen i bund, men fortsætte med at køre...

    Glad for at du syntes godt om tråden - vi må have alle de sjove momenter frem så :4thumbup:

  5. Tråden her er oprettet som mulighed for at udveksle erfaringer med brug af statiske øvelser i spinning.

    Jeg er selv spinninginstruktør på 3. år, og har spinnet siden 98, har hold på alle niveauer i Viborg.

    Mit mål med spinning er, at det skal være sjovt, og jeg tror på, at brugen af alle former for træning giver glade spinnere.

    Hvad med dig derude?

    Er du også til "enden tilbage", "fremover styret" og "fryseture" i en spinningtime?

    Hvad med armbøjninger og andet? :innocent:

    Lad os se om vi ikke kan få udviklet spinningen lidt i en retning, så det bliver mere end bare indendørscykling. Skriv endelig.

    Bent :blush:

  6. På den anden side er de fleste enige i at disse "øvelser" ikke er særlig godt forenelig med spinningformen og ser måske ikke rigtigt nogle nye (eller relevante) argumenter for at anvende disse øvelser (snarere tværtimod).

    Ved du hvad jan D?

    Det er netop der hvor jeg må give Anna ret mht. selvbestaltede guruer.

    Sjældent har jeg oplevet så indespist en bande som den I har fået stablet på benene her :blush: .

    Det er helt kanon, men tro du bare på at "aerobic-spinning" er død, for så skal jeg nok gøre mit til at det modsatte sker. For mig er en god instruktør een som ikke er bleg for at inddrage nye aspekter i timen og undgå begrænsninger.

    Tak for en god debat - vi snakkes helt sikkert ved :w00t:

    Starter ny tråd under konditionstræning om aerobicspinning med programudveksling og erfaringer.

    Ikke for at diskutere brugen af statisk træning, men for at udvikle det :-)

    ... Bent

  7. :cool: Kæreste Ulrik...

    Det klæder dig virkelig ikke at hidse dig sådan op. For det første tror jeg du engang imellem skal prøve at erkende, at der findes faktisk andre mennesker end dig i denne verden der har viden om motion og spinning for den sags skyld.

    Endvidere skal vi så ikke bare konstatere, at du ikke aner hvem jeg er - og at jeg for øvrigt heller ikke aner hvem du er (og er temmelig ligeglad med det).

    Hvis du tror, at en debat handler om at få ret, har du efter min mening ikke forstået hvad det handler om. Når meninger brydes sker der udvikling. Og jeg har tænkt meget over de indlæg jeg har læst her i tråden.

    At du tilsyneladende jagter en endegyldig sandhed er fint med mig - lad bare vær med at forvent det af andre.

  8. Fedt indlæg Jan. Du viser igen, at spinning er svært fordi det er dybt individuelt hvordan man oplever en time.

    Mht. til din end of story "spinning tager sit udgangspunkt i cykeltræning alene af den årsag at man sidder på en cykel", kan jeg kun trække lidt på smilebåndet, og konstatere, at det er så din holdning.

    Jeg vil nu hæve mig over kanten af mit aerobic-spinning skyttehul og gå op. For jeg er helt enig i, at de dynamiske øvelser er de mest effektive. Og ja: Når jeg kører de hårdeste hold er der meget få (hvis nogle) statiske øvelser.

    Men det er nu engang morsomt, at med den negative fokus der er på disse øvelser, har ingen set på de positive.

    Ja, ved at fryse overkroppen udvikler vi meget syre. Ja, vi belaster eksempelvis lægmusklerne meget ved at stå fremover styret. Ja, ryggen belastes ved at have enden tilbage.

    Men ved I hvad? I den time hvor disse ting sker - er der ingen som skades. Ej heller er der nogen der udvikler skader.

    I stedet er der glade mennesker, som måske kunne have kørt endnu hurtigere, længere - som måske ikke er så seje som mange andre. Men de har rørt sig i en time: Og kommer igen.

    Der er ingen udvikling i vores diskussion omkring de statiske øvelser - og det er cool. Jeg syntes dog det er enormt fedt, at vi alle forsvarer vores udgangspunkt med næb og klør, for det viser at det her er hjerteblod for os alle.

  9. :4mewantfood: Ahhhhh altid dejligt med en rask meningsudveksling...

    Der er een ting i denne verden som jeg bekæmper - og det er begrænsninger. Det er også derfor jeg ikke falder på halen over, at der er en "regel" om, at diverse andre stillinger ikke må bruges.

    Det er klart, at den gode instruktør skal have sikkerheden for øje - hvorfor bl.a. den gamle klassiker med sadlen ned er en gambling med medlemmernes sikkerhed. Pedaler knækker, og hvis der ikke er en sadel - uha.

    I forhold til indstilling af cykler og at rette på fejl er der ingen som er for gode på vores hold til at vi retter. Alt kan lade sig gøre med et smil :nonono:

    Men det er også klart, at instruktørens opgave er at motivere. Og jeg tror egentligt det er her grundforskellen er mellem min indgangsvinkel og andre. Min opgave er ikke at gøre folk til spinnere eller cykelryttere - og vise den "rette vej".

    Min opgave er, at motivere folk til at komme igen og igen.

    Jeg oplever gang på gang medlemmer som har været i andre centre og oplevet en spinningtime (for begyndere), hvor de ganske enkelt er blevet kørt agterud. Hver eneste gang de har været inde i mit "cirkus" (du har helt ret Buje - der tolkes meget) siger de: Jeg vidste slet ikke det kunne være så dejligt!

    Det er motivation :superman: For det er muligt, at min time ikke er 100 % effektiv, men måske så kun 95 %.

    Jeg syntes dog det er en god byttehandel. Så for mig er den gode instruktør en person, som (uagtet form) formår at skabe glæde og begejstring for sit produkt og hjerteblod.

  10. Hæhæhæ... Kære Dan - kom du bare til Viborg, der kan jeg love dig for at al den herlige akrobatspinning er dybt forankret og i stadig hastig fremmarch.

    Jeg sidder to gange om ugen, med tykke, gamle, børn, unge, grimme, skadede - og helt igennem almindelige mennesker. Som ikke syntes at fitness er en livsstil, eller at tingene skal være 100 % effektive og målt og vejet i hoved og ende. Som syntes, at det handler om at der skal ske noget, fremfor at forsøge at efterligne tour de france.

    Der hvor jeg er instruktør har centret et motto: Fordi vi elsker det.

    Mottoet står med meterhøje bogstaver i spinningsalen. Og jo: Vi elsker at der sker noget i salen - vi elsker forskellige momenter - vi elsker at fryse, at stå med enden tilbage, fremover styret, at lunte, at spurte, at tage armbøjninger. Ikke fordi det er det mest effektive. Men fordi det er sjovt!

    Og her kommer humlen (Arne): Jeg er træt af at så mange spinnere er så bange for at dø, at de ikke kan smile til en time, at de skal suge hvert sekund ud af timen, i frygt for at noget ikke ville være effektivt. For det er bare for kortsigtet. Vi træner ikke for at blive unge, men for at blive ældre.

    Ved at tro, at forskellige momenter ikke kan opretholde niveauet i en spinningtime tyder igen på manglende instruktørkundskaber :nonono:

    Og mht. til de fulde huse, så er det mig langt fra ubekendt. Tro det eller lad være: Der findes faktisk andre steder i landet, hvor det kan lade sig gøre :w00t:

  11. Lækkert!!

    Det er så morsomt at læse, at den "gamle garde" af spinninginstruktører ikke kan slippe deres forestilling om at spinning er cykling indendørs. :tongue:

    Først til Ulrik og modstandsgruppen imod statisk arbejde: At der kommer statisk træning ind i træningen som medfører

    træthed er jo netop hvorfor det kan være genialt at bruge! Giver fryseture skader? Næ. Er modstanden mod brungen af det udtryk for en forstokket holdning - ja.

    Det er altså også skønt, at der i tidligere indlæg er mange som mener, at fryseture forstyrrer "flowet" i en time, for så er det jo bare mangel på kreativitet fra instruktørerens side der er tale om. :blink:

    Vi mennesker har alle sammen billeder i vores hoved på hvad spinning er. Det er klart, at hvis man (som flertallet herinde) ser på spinning som en form for cykeltræning, så er jeres indvendinger forståelige. Jeg ser dog på spinning som en helt anden ting. Spinning er en motionsform, hvor vi bruger cyklen til alle de øvelser vi kan. At sidde en time på cyklen hvor temposkift og belastningsskift er variationen er ganske enkelt lige så underholdende som at se på tapetet eller græsset gro.

    Spinning i 2006 er ikke indendørs cykeltræning.

    Det er fitness for alle .

    Holdningen om, at folk der ikke kan lide lugten i bageriet er netop hvad der har haft ødelagt fitnessverdenen i mange år og afskrækket helt almindelige mennesker.

    På den måde er det skønt, at være en del af den nye generation :superman: instruktører, som ikke er bange for statisk træning i spinning eller at arbejde med at give alle en glæde ved træning fremfor at støde nogen fra.

    Husk nu hvordan det gik med dinosauerne.... :crazy:

  12. Dejligt at kunne blive provokeret at en flok spinninginstruktører som er enige i, at enhver spinningtime skal være lige så lidt inspirerende som kompost.

    Hvis man tror, at der er een rigtig måde at køre en time på, så har man ikke forstået noget som helst. Medlemmerne er der ikke for instruktørerens skyld - vi er der for medlemmernes skyld.

    Det betyder, at hvis variation f.eks. igennem korte accellerationer, enden tilbage, fremover styret, fryse (uden skader!)mv. giver en time det kolorit der skal til for at det ikke bliver som en sort-hvid-film uden lyd, så er det vel essensen af at motivere og instruere.

    Fitness er ikke længere kun for mennesker uden andet indhold i deres liv - det er en folkesport for alle: Så gør dog timerne til noget for alle!