flyhigh

Medlemmer
  • Posts

    5
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by flyhigh

  1. Undskyld jeg afbryder her .. men .. når man træner med superhøj intensitet som man typisk gør ved regulær spinning og meget hårdt løb, så forbrænder man en masse energi .. bare ikke i form af fedt. Man forbrænder energien fra musklernes kulhydratdepoter, som man har brugt hele dagen på at lade op ved at spise pasta, toast og så videre.

    Fedtforbrænding foregår IKKE ved høj intensitet! Når man træner pulstræning skal man ikke ligge i zone 4 og 5 når man vil forbrænde fedt. Det skal man hvis man vil forbedre ens kondi, iltoptagelse, udholdenhed .. you name it. Når man ligger så højt intensitetsmæssigt forbrænder man kulhydrater indtil der ikke er flere .. så forbrænder kroppen protein og æder dens egne muskler. Ergo er det ikke korrekt når I siger at vedkommende der har startet denne tråd skal gå igang med at fyre pulsen helt i top. Det er det man gør på et normalt spinninghold. Det er den forkerte type af energiforbrænding.

    Og når jeg siger "cykle som en cykelrytter" mener jeg sådan set bare at man skal træne forskelligt alt efter ens mål. Hvis målet er at tabe sig, så skal man ikke træne som en cykelrytter med en fedtprocent på .. noget lavt ..hvis mål er at forbedre sin tid.

    Til dig der har startet emnet:

    Snak med en ansat i dit træningscenter i stedet for at lytte alt for meget til hvad der siges på nettet. Lån eventuelt bogen "Gyldendals Løbebog" på biblioteket - også selvom du ikke skal løbe. Der står en masse om pulstræning og fedtforbrænding. Det vil hjælpe dig med at træffe et valg.

    Med hensyn til mine fordomme mod stepmaskiner, så er det ikke så seriøst ment. Min pointe er bare at man har ansvaret for sin egen træning og intet kommer til den der ikke arbejder for det.

  2. Hejsa.

    Nu er jeg ikke den typiske fitnesscenter-fyr, men her har du alligevel mit råd.. der sikkert ikke er særligt godt :) Lad være med at spilde din tid på de der step-maskiner. Det kan godt være at de teoretisk er gode for din fedtforbrænding, men jeg har indtryk af at mange mennesker bruger dem "lidt" for roligt .. og man forbrænder altså ikke noget hvis det ikke giver sved på panden. Det er lige som de damer der kommer ind i motionscenteret, sætter sig på en af de "liggende cykler" og begynder at cykle med 2 km/t mens hun læser avis.

    Hvis jeg var dig ville jeg fokusere på motionscyklerne. Hvis du vil forbrænde fedt og ikke energien fra din krops energidepoter, så skal du ikke cykle som en cykelrytter. Du skal ligge lavere og mere stabilt pulsmæssigt. Faktisk er det mindre hårdt at forbrænde fedt på en motionscykel end det er at give den gas og forbrænde energi, som man fx gør til spinning. Fitnessdk har i øvrigt spinnerhold for folk der gerne vil tabe sig hvor de også træner med lav intensitet.

    Til sidst.. Jeg hadede også løb indtil jeg kunne finde ud af det. Tro mig, hvis du giver det 2-3 uger vil du elske det. Man skal bare over den første terskel og så bliver det en leg man ikke kan få nok af.

  3. Hvordan og hvorledes med udstrækning? Og mærker du det også når du varmer op?

    Min opvarmning er oftest bare et par strækøvelser og lidt hoppen .. og der mærker jeg det ikke. Når jeg kommer hjem og strækker ud kan jeg godt mærke det, specielt hvis jeg står op og løfter mit højre ben op på et bord således at det ligger vandret og strækker ud.

    Selve ømheden kommer bare først for alvor et par timer efter.

  4. Hejsa!

    Jeg er begyndt at løbe for en måneds tid siden og efter at jeg kom igang for alvor har jeg fået mig en slags ømhed i den øverste del af mit inderlår. Ømheden kommer et par timer efter træning og er faktisk næsten værst dagen efter. Jeg løber med en hviledag imellem hver løbedag og når jeg så igen kommer til den næste løbedag er smerten mere eller mindre reduceret.

    Jeg kan ikke rigtigt finde ud af hvad der er galt, for jeg har svært ved at placere smerten. Jeg troede egentlig det var et tegn på en begyndtende overbelastningsskade i lysken, men læste så at de typisk kan fremprovokeres ved at samle benene og presse dem hårdt sammen. Hvis jeg gør dét, sker der ingenting.

    Jeg oplever det derimod meget hvis jeg laver et højt knæløft på benet. Det er i øvrigt mit højre ben. Smerten er temmeligt svært at placere, for det føles som om den ligget et eller andet sted inde i benet.

    Jeg er i øvrigt mand, 179 cm høj, vejer 63 kg og løber omkring 5-7 kilometer på landevej.

    Tak for hjælpen!