F_G

Jeg kan kun tilslutte mig det, der allerede er sagt i flere indlæg, nemlig at der IKKE findes nemme omveje, når man vil af med centimeterne uanset hvor mange eller få det måtte dreje sig om.

Jeg er ikke en af dem der skriver mest, men jeg har alligevel fundet masser af fantastiske råd herinde når jeg har skullet finden hoved og hale i hvordan man taber sig bedst muligt.

Det der har virket bedst for mig er helt klart at bruge kostskemaet her, som har været anbefalet flere gange før: Kostskema fra Allnatural

Jeg har brugt det og min sunde fornuft med hensyn til hvad der er godt og skidt at putte i munden når man vil tabe sig, men jeg har alligevel givet plads til at spise et stykke lagkage til ungernes fødselsdag eller drikke en øl når der har været gæster - konsekvensen kan lynhurtigt aflæses i tabellen og jeg kan hurtigt se hvis jeg er på vej af sporet.

Resultatet er da heller ikke udeblevet, jeg har smidt ialt 31 cm på to måneder fortrinsvist på mave og hofter - det er der min krop har bestemt at der skulle ske noget først og den ved bedst - jeg stoler på at resten følger med undervejs......

Jeg har smidt vægten ud for længst, så jeg aner ikke hvor mange kilo der er røget og det interesserer mig egentlig heller ikke særligt meget.

Så fik jeg gnasket mig gennem alle indlæggene - interessant at læse alle de mange forskellige indlæg...

Jeg vil ikke kommentere nogen af dem specifikt for alle har lov til at have deres mening/holdning og jeg vil heller ikke gøre mig klog på hvad der er ret eller vrang for mennesker er og bliver forskellige.

Jeg vil blot fortælle min egen historie og holdning til min overvægtig set ud gennem mine kontaktlinser:

Jeg har været meget aktiv sportsudøver (kampsport og triatlon) indtil jeg blev kørt ned i '90.

Vejede 52 kg da jeg blev indlagt efter ulykken, havde bl.a brækket ryggen og fået ødelagt den venstre side af bækkenet.

Jeg vejede 90 kg, da jeg endelig kom hjem igen efter måneders indlæggelse.

De næste mange år var noget rod både fysisk og mentalt..... en dag da jeg hopper på vægten nede på apoteket siger den 137 kg.

Det er som om jeg vågner efter en tornerose-søvn den aften og derfra kom der andre boller på suppen!

Kostvanerne blev lagt om med hjælp fra lægen og en diætist (som dog ikke var meget bevendt - standardløsningen j.v.f. lærebogen: spis grønt og dyrk masser af motion - godt så, jeg kravler rundt på et par krykker!?) og jeg begyndte at eksperimentere med hvilke former for motion jeg kunne dyrke på trods af at jeg er handicappet og ikke kan gå uden krykker.

Resultat: Jeg har tabt 45 kg stødt og roligt gennem de sidste 3-4 år.

Jeg har ALDRIG mødt nogen form for nedværdigelse eller diskrimination nogen steder på grund af min vægt. Jeg har gennem de sidste 10 år bestridt forskellige spændende chef-stillinger og har aldrig haft problemer med at finde job, ej heller har jeg fået særbehandling på noget tidspunkt.

Det eneste jeg har hørt er lægen på hospitalet, der sagde at mine knæproteser vil have gavn af at jeg tabte mig mere, for så holder de længere - og det er da fair nok at han opfordrer til det - ikke mindst for min egen skyld.

I dag er jeg meget bevidst om at jeg selv har et ansvar for både hvad jeg putter i ansigtet og at jeg kommer ud og får udøvet den smule motion jeg er i stand til.

For jeg ønsker IKKE at komme op på min gamle vægt igen og det er mig og kun mig der har indflydelse på at det ikke sker igen

Jeg følger ikke noget kostprogram, men bruger min sunde fornuft og spiser grønt og fiberrigt ligesom jeg er bevidst om størrelsen af de portioner jeg øser op på tallerkenen.

Og ja, der ryger en gang eller to om måneden en øl eller et stykke kage indenbords hvilket jeg overhovedet ikke har noget problem med. Det er det, der gør at jeg sagtens kan fortsætte den sunde livsstil i dagligdagen. Så ingen fanatisme eller stikken blår i øjene på sig selv her.....

Mja det kan jeg godt se.

Jeg tror det muligvis kræver nyere MR skannere / nyere software for at kunne visualisere ledbrusken ordentligt - for det kan man godt. Det er efterhånden nogle år siden jeg så (godt nok på en slidgigtkongres) en MR skanner der kunne visualisere ledbrusken i 3D, og hvor man helt kunne undgå skopien, da skanningen gav en meget detaljeret oversigt og ledbrusk overfladen.

Det lyder interessant.... :4thumbup:

Det kunne da være helt suverænt hvis det bliver muligt at scanne i en sådan kvalitet, at artroskopien blev overflødig i forbindelse med diagnosticering. Selv om det er meget enkelt og som regel ukompliceret, så er det uanset hvad et operativt indgreb med de risici det indebærer.

FG

Forresten var de normalværdier de operede med 21-35 fedtprocent for kvinder. Er det korrekt?

Det lyder temmeligt højt....

Hvis jeg måler min fedtprocent ud fra målebåndsmetoden, der er beskrevet her på MOL så lander jeg på ca. 33.

Nu ved jeg godt at det er den mest upræcise af metoderne, men den giver da en rettesnor.

Og jeg er altså kategoriseret som svært overvægtig med et BMI på 35,4 (94 kg - 1,63m).

Så de grænser ville jeg tage med et gran salt, for jeg mener ikke at yderværdien på 35 kan være inden for normalområdet.

Hvis du i øvrigt lever sundt, er tilfreds med din krop og er ved godt helbred tror jeg ikke, at du skal spekulere på om din fedtprocent er 11 eller deres anbefaling (21)

FG

Problemet er bare at en artroskopi kan gøre tingene langt værre, og er et unødvendigt indgreb diagnostisk set, idet CT/MR er lige så godt eller bedre.

Nu ser jeg godt nok ikke sagen fra en lægefaglig synsvinkel - det har jeg slet ikke uddannelsen eller kompetencerne til.

Men jeg vil som patient tillade mig at være helt uenig i dette....

Jeg blev i august sidste år henvist fra min egen læge til ortopæderne på grund af stærke smerter og låsninger i knæene.

Hverken røntgen eller MR-scanning viste noget abnormt overhovedet.

Et par uger efter fik jeg foretaget en artroskopi af venstre knæ, som viste en meget alvorlig slidgigt i knæet. Faktisk så alvorlig at jeg omgående blev tilbudt at få sat en knæprotese i.... dem herinde med en medicinsk baggrund ved hvor slemt det skal være for at få det tilbud i en alder af kun 39.....

Det blev foretaget i juni og nu står jeg for at skulle gennem en udredning af højre knæ også. Det bliver dog uden MR-scanningen da jeg jo nu har fået indopereret metal i kroppen og derfor bliver det artroskopien med det samme.

FG

Masser af gode indlæg og synspunkter i denne tråd! :4thumbup:

Den eneste kommentar jeg vil tilføje er, at idéen med tvangsoperationer er for langt ude!

Og det af to årsager....

For det første er det mange år siden at man afskaffede både tvangskastrering og tvangssterilisering af "dem, som afviger fra normen" så det vil være et kæmpe tilbageskridt at indføre den slags tvang igen på alle områder overhovedet.

For det andet, er der i dag op til 2-3 års ventetid for de mennesker, der af egen fri vilje ønsker at blive opereret igennem det offentlige. Mange vælger selv at optage lån og betale de 70-100.000 det koster at får det udført på et privat hospital enten i Danmark eller udlandet. I stedet for tvang var det da meget mere gavnligt at øge ressourcerne og nedbringe ventelisterne for de mange, ønsker denne behandling, hvis man mener at operation er løsningen på problemet.

FG

Hej Mie....

.... og velkommen til og tillykke med din beslutning om at NU er det nok! :4thumbup:

Jeg kan kun tilslutte mig det de andre allerede har skrevet og så supplere med en idé til motion.

Det er nemlig ikke så let når man har skader.

Jeg er selv skadet, dog ikke med bækkenløsning, men efter en trafikulykke for 17 år siden hvor jeg fik ødelagt bækkenet og fik en rygmarvsskade.

Resultatet blev at vægten spurtede fra 55 kg op på 85 kg de første måneder for hen over årene at lande på 137 kg.

Ren kostomlægning gav et vægttab på 40 kg over to år, så jeg nu ligger på 97 kg.

Men nu er det altså nødvendigt med motion for at komme videre, men hvordan pokker gør man det når man ikke kan løbe eller cykle og mest af alt ligner en vingeskudt krage, når man slæber sig afsted på sine stokke???

Jeg har for ganske nylig fået et nyt knæled og i den forbindelse var jeg til genoptræning i varmtvandsbassinet på hospitalet. Og der opdagede jeg pludselig hvor meget jeg egentlig kunne uden at det gjorde ondt og uden at jeg overbelastede noget.

Nu hvor genoptræningen er overstået, er jeg fortsat på et vandaerobic-hold to gange om ugen i sted for. Det går helt forrygende og jeg er lige så skrap til øvelserne i vandet som alle de andre deltagere.

Så det kan jeg varmt anbefale dig at overveje evt. i samråd med lægen og/eller en fysioterapeut! :4thumbup:

FG

...... glemte lige at tilføje at jeg vil overlade til nogle af de mere kyndige brugere i forumet at svare på spørgsmålet om forbrænding ved cykling og løb.

Det område er jeg nemlig ikke så skrap til....

Den oppustede fornemmelse og luften i maven kender jeg godt. Den får jeg også hvis jeg en enkelt dag har spist meget fed mad.

Din krop er ikke vant til de mængder af fedt længere, derfor reagerer den voldsomt og du føler dig tung - ja, det er næsten en lammende fornemmelse.

Jeg tror slet ikke din vægtøgning er så drastisk, med mindre dit månedlige er lige rundt om hjørnet

Så kan vægten sagtens svinge til den gale side med 1-2 kg som forsvinder igen når det er overstået.

Vent til i morgen, så har du det meget bedre, snup så en dejlig lang cykeltur i morgen formiddag inden det begynder at p*sse ned.

Lad være med at holde igen med maden, det er næsten det værste du kan gøre - hold de sunde kostvaner som du plejer. :4thumbup:

At du har skejet ud i dag betyder intet for din vægt. Det ekstra væske du har indtaget i dag, vil blive udskilt igen når din krop har taget det, den har brug for.

Ro på Sonniboy.....

Du skal unde dig selv den slags udskejelser en gang imellem, ellers bliver det simpelthen alt for surt at lægge sine kostvaner om.

Så havner du netop i en paniksituation, som det virker lidt til at du er på vej ud i......

Jeg har lagt min kost om og er igang med at tabe mig. Er også 163 høj, startede på 137 kg og er nu nået ned på 97 kg på ren kostomlægning.

Jeg har i den periode ikke taget på på grund af "afvigelser" i forbindelse med juleaften, fødselsdage eller lignende, jeg fortsætter støt og roligt nedaf fordi jeg følger mine sunde kostvaner til hverdag.

I dag har jeg f.eks. undet mig selv en ½ liter herlig kølig Indian Pale Ale til aftensmaden og to mozartkugler til aftenskaffen uden der er grund til panik. For resten af weekenden og næste uge med fortsætter jeg jo som jeg plejer.

Fortsæt dine gode kost- og motionsvaner. Ingen fastekure, de giver kun træthed, hovedpine og dårligt humør.

Sund kost og motion er den rigtige vej frem! :4thumbup:

Der er næsten kun en ting at sige her: Afsted til lægen og få en henvisning til en ortopædkirurg - det kan kun gå for langsomt!

Jeg smerter i knæene for en tre års tid siden. Siden hen kom der knase-lyde, låsninger, hævelser og flere smerter.

Til sidst blev det så slemt at jeg søgte læge i december sidste år. Derfra gik det meget stærkt (også selvom det var gennem det offentlige ).

Det viste sig at være meget svær slidgigt og resultatet blev at jeg i en alder af 39 fik et nyt knæled for 2 mdr. siden.

Det skal dog siges at så svær slidgigt i så ung en alder er MEGET sjældent og formodentlig er det slet ikke det, der er galt med dit knæ.

Men jeg kunne have udskudt det drastiske indgreb meget lang tid, hvis jeg var gået til lægen meget tidligere og få rense det brusk, der var smuldret af, ud af knæleddet. Nu havde det ligget i flere år og havde bare været med til at gøre det hele meget værre.

Min pointe er bare det er vigtigt at søge læge hvis der er vedvarende smerter.... du kan forværre det hvis du blot fortsætter og ignorerer de signaler din krop sender til dig.

Så grib knoglen og bestil tid hos lægen....NU!

Mange hilsner FG