jorgenjorgenjorgen

Jeg lavede tidligere et indlæg om samme issue som trådstarter.

Jeg er kvinde, 24 år og løber med en gennemsnitspuls på 186...gennemsnitligt det, fordi jeg jo strater lavt. Men den er tit omkring de 190-193....jeg har prøvet at måle min maxpuls, og den var 203.

Jeg har trænet i snart halvandet år, og er efterhånden i ganske fin form. Jeg "trækker vejret meget" når jeg løber, men har det fint.

Tror bare at vi er meget forskelligt indrettet, og at nogle har en høj træningspuls. Det er som sagt hvilepulsen, der siger noget om ens kondition.

Jeg ved nu ikke ... siger hvilepulsen så meget om vores kondition? Er den ikke også individuel?

Jeg tror snarere at det netop er træningspulsen som vi har til fælles. Forstået på den måde at en given træningspuls udregnet som procent af maxpuls er ret ens fra person til person. Hvis jeg løber sammen med dig i samme tempo, og min puls er 80% af min max, mens din er 90% - så vil jeg til hver en tid mene at jeg er i bedre form end dig.

Det lyder som en meget høj snit puls, jeg har trænet minst 2 timer om dagen i ca. 2 år, den 24 dec. fik jeg min højeste snit puls 87%, normalt ligger jeg på ca. 80%, jeg har max kørt i zone 5(90%) 10½ min. så hvis du kan ligger der i 1 time er det ret extremt.

Der er jo flere muligheder.

1. maxtesten er forkert.

2. uret er i stykker, du kan låne et ur i centeret for at teste eller prøv en at maskinerne med pulstest og se hvad den siger.

3. der kan da godt være noget med hjertet men jeg tvilver hvis du ikke har nogle problemer, men det er da altid en god at få et helbreds tjek en gang i mellem.

Det kan også skyldes, at du træner ved siden af en anden, der også bærer pulsbælte. Det problemer møder jeg ind imellem (faktisk skulle mit bælte være immun over for den slags, men kodningen er åbenbart ikke skudsikker).

Ellers må du næste gang holde lidt øje med, hvordan din puls udvikler sig hen over træningen - om den laver nogle underlige hop fx.

Jeg har også ca. 80% i snit ved spinning.

Jeg synes der mangler Skovmarathon (marathon og ½ marathon og 10km)

hvorfor? Der er godt nok ikke de helt vildt lange dræbende bakker, men til gengæld er der så mange bakker. Efter ca. 5,5 km er der et 500m fladt stykke og det er så også det eneste sted på hele ruten. Resten af tiden går det op/ned hele tiden og når du kigge frem kan man se 1 til 4 bakke der skal forceres. Det er virkeligt et løb der dræber benede. med også smuk fik jeg at vide (når jeg løbe fokusere jeg kun på at løbe så kan ikke rigtig huske andet end bakker) ((løb kun ½ marathon))

Hej Triathlet.

Tak for input.

Jeg har faktisk selv løbet Skovmarathon ved Hillerød og haft mit mas med bakkerne derude. :) Men jeg må indrømme, at jeg ikke har tænkt på løbet som specielt kuperet. Min umiddelbare vurdering - ved at kigge på kort og sådan - er, at der er 100-200 højdemeter på helmaraton-distancen. Det er ikke så voldsomt, men måske nok til at komme med på listen. Så skal jeg bare lige have fundet lidt mere info om højdeprofilen.

/Jacob, Danskebjerge.dk

Helt enig i at andre forhold end antallet af højdemeter spiller ind, når man skal vurdere, om et motionsløb er hårdt. Men vi har valgt at fokusere på ruternes forløb (højdeprofiler), da disse jo ligger nogenlunde fast, mens forhold som vind, vejr og konkurrenternes tempo varierer. Desuden har vi opstillet nogle kriterier, der favoriserer de mere "etablerede" løb med bred appel. Man kan nok altid diskutere kriterier, men ét sted skal snittet ligge - ellers ville listen blive for uoverskuelig.

/Jacob, Danskebjerge.dk

Danskebjerge.dk har kåret det motionsløb, der har Danmarks hårdeste rute. Se vinderen her!

I artiklen er der også et link til de øvrige kuperede motionsløb i landet. Bemærk, at de skal have eksisteret i nogle år og have mange deltagere for at komme i betragtning.

Jeg hører gerne, hvis der er andre motionsløb, der burde være med på listen.

/Jacob, Danskebjerge.dk

Æv, det er lidt snyd sådan at indsamle forslag til et meget stramt træningsforløb - og så ændre det igen, nu hvor en masse forslag er løbet ind. ;-/

Men held og lykke med projektet.

Min erfaring har sagt mig følgende: Det kan godt være nogle kan træne sig op til at løbe en hurtig maraton ved kun at løbe korte ture. Men andre - deriblandt undertegnede - har simpelthen ikke en type ben, der kan klare at gå fra korte ture til en meget lang. Især mine lår brænder fuldstændig sammen under den uvante, varige belastning, og så kan de sidste 10-15 km føles som temmelig smertefulde evigheder.

Ved mit tredje maratonforsøg - som ligger x antal måneder/år ude i fremtiden - vil jeg mindst runde de ca. 30 km et par gange op til. Med den risiko det indebærer for slidskader...

Vi havde siddet i solen siden kl.11 og det var nok en ret dårlig idé. Det skal lige siges at jeg synes min form er ganske god, så det underlige var at det var hårdt lige fra start. De første 5 kunne jeg kun løbe i 6 min. pr. km.

Nu steg ruten jo også en del i starten - der er jo cirka 60 højdemeter op til det højeste punkt på Storebæltsbroen. Tror flere lagde lidt for hårdt ud uden at bemærke at der faktisk var en stigning.

Rigtigt at varmen spillede ind, til gengæld var der medvind, så de to ting burde ophæve hinanden...

Jeg løber forfodsløb. Egentlig startede det som forsøg på at komme af med nogle andre fysiske skavanker jeg havde. Men nu gør jeg det helt naturligt. Det tog dog mindst et år før jeg slap for at skulle tænke over måden jeg løb på. Da jeg sidst fik lavet løbetest, fik jeg også filmet teknikken, og jeg lander altså på den forreste halvdel af fødderne - ikke på tæerne (hvilket også vil være skadeligt). Det er ikke nogen særlig iøjnefaldende løbestil - jeg har set mig selv løbe på video, og på afstand kan man dårligt se forskel på forfods- og hælmetoden.

Ulempen kan være - som en anden også er inde på -, at det slider i hælregionen. Jeg har på den anden side ikke haft nogen skader indtil nu, som med sikkerhed skyldes forfodsløb - og jeg har løbet både halv- og helmaraton på den måde. På disse længere distancer kan man dog evt. skifte til "almindeligt" løb ind imellem og dermed skåne akillessene mv. en smule.

Jeg gennemførte lige et maraton - på trods af mit compartment-syndrom. Tiden var ikke noget at prale med, men dog under fire timer. Så hvis man lærer at håndtere syndromet, kan man komme rimeligt langt.

Ja, det er bestemt ikke rart. Ved du om det går væk af sig selv, eller er du nødt til at leve med det? Og ved du forresten om compartment syndromet forårsager en konstant stram lægmuskel (i hvile)?

Hvis der er noget, der er positivt ved det bøvl, så er det, at det kun er løberelateret. Det forsvinder så at sige i det øjeblik man holder op med at løbe - og jeg har aldrig haft følgevirkninger à la betændelse. Jeg har heller ingen problemer med syndromet i forbindelse med andre idrætsgrene. Jeg kunne dog forestille mig, at det kan dukke op ved f.eks. fodbold (det er vel derfor Preben Elkjær (efter sigende) blev opereret for det.

Det er mit indtryk, at kendskabet til compartment syndrom er ret lille, også i f.eks. sportsbutikker. Her bliver man nemt spist af med, at man skal finde nogle bedre løbesko, eller at det er skinnebensbetændelse. Er det ikke sandsynligt, at mange, der tror de har skinnebensbetændelse, i virkeligheden lider af dette syndrom?

Jeg lider desværre også af dette compartment syndrom. Det kommer groft sagt ved løbetræning mere end to gange om ugen i mere end en måned.

På et tidspunkt havde jeg skåret løbetræning ned til et minimum som direkte følge af denne irriterende lidelse, men så opdagede jeg, at forfodsløb i et vist omfang kan reducere generne fra compartment syndrom. Det er nemlig i bevægelsen fremad fra hælen mod forfoden, at problemet med musklen i underbenet opstår, så man kan i vid udstrækning begrænse problemet ved ikke at lande så tungt på hælen.

Jeg siger ikke, at det virker for alle - men det har reddet lidt af min "løbekarriere". Når det er sagt, så løber jeg kun i standard motionisttempo. Hvis jeg havde højere ambitioner end det, ville generne fra syndromet nok være for overvældende. :-(

J