THansen

Medlemmer
  • Posts

    155
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by THansen

  1. Søndag 18-05-2008:

    Distance: 120,2 km

    Hastighed: 31,4 km/h

    Energiforbrug: 3.529 kcal

    Puls: 158 (avg) / 187 (max)

    Samlet for 2008: 761 km - 31,0 km/h

    post-12819-1211120293_thumb.jpg

    Dagens cykling var deltagelse i motionscykelløbet Viborg Classic, som bestod af 2 ruter på 60 km - begge med udgangspunkt i Viborg. Overvejede stærkt at melde fra da jeg var syg i et par dage tidligere på ugen og som (uden at gå i detajler) har nedsat min blodprocent en del. Betyder desværre at der ikke er så meget krudt at gøre godt med ved cykling, og det kunne mærkes i dag.

    Blev sat forholdsvis tidligt i dag, da hovedfeltet knækkede efter 6-7 km og jeg ikke lige sad der hvor jeg skulle. Befandt mig lidt i ingenmandsland de næste 30-35 km, hvor jeg prøvede at komme op til den nærmeste gruppe, men det lykkedes desværre ikke. Blev hentet af en gruppe og fulgtes med dem til depotet som kom efter 60 km. Snuppede hurtigt et par bananer og så videre - havde stadig en drøm om nå op til en "hurtigere" grupppe. Ville også helst slippe for at køre med den tidligere gruppe, da de efter min mening ikke kørte nok til - så hellere ligge alene og arbejde lidt for føden. Og sådan blev det - nåede ikke op, og tog de sidste 60 km alene.

    Tiden blev ca. 03:50 og det er jeg sådan set tilfreds med, selvom jeg tidligere på ugen havde forventet en tid på 03:30-03:35 - men det var også før sygedagene.

  2. Lidt sen velkommen, men går nok. Fedt med en seriøst cykellog til, og det ser da ud til at du bare banker derudaf!

    Hvad med lige at lire lidt med cyklen med nogle specs?

    Tak for velkomsten

    Der er nu ikke noget særligt ved min cykel.

    Ramme: Pinarello Surprise fra 2000 som efterhånden har kørt 37-38.000 km

    Gruppe: Campagnolo Veloce 9sp

    Hjul: Campagnolo Neutron (fra 2004)

    Dæk: Continental GP4000 / Michelin Pro2Race

    Sadel: Selle Italia SLR Carbonkit

    Pulsur: Polar S710 (fra 2001)

    Pedaler: SpeedPlay Zero Stainless (nye)

    Sko: Sidi Genius 5.5 HT Carbon (nye)

    Har de seneste par år overvejet om den skulle skiftes ud med en nyere Pinarello, men det er ikke blevet til noget endnu.

  3. Mandag 12-05-2008:

    Distance: 100,3 km

    Hastighed: 31,0 km/h

    Energiforbrug: 2.539 kcal

    Puls: 143 (avg) / 184 (max)

    Fint cykelvejr - højt solskin og jævn vind (5-6 m/s) fra nord-øst.

    Brugte hviledagen søndag til udskiftning af pedaler og sko. Kan ikke afgøre om de/det har den store betydning, men bilder mig ind at de nye pedaler giver et lidt bedre tråd. Havde på dagens træning 22 km i medvind/sidevind, og tempoet kunne forholdsvis nemt holdes på 30,5 km/h - og det var lidt bedre end forventet.

    Satte også lige min spinning-sadel på racercyklen, og siddekomforten er trods udseendet altså bedre end en Pinarello flite-et-eller-andet.

    post-12819-1210612126_thumb.jpg

    Samlet for 2008: 540 km - 31,0 km/h

    post-12819-1210612202_thumb.jpg

    Ugens træning bliver nok 80 km onsdag og fredag, og et 120 km motionsløb på søndag.

  4. Lidt lørdagstræning:

    Distance: 100,4 km

    Hastighed: 30,4 km/h

    Energiforbrug: 2.850 kcal

    Puls: 152 (avg) / 186 (max)

    Vejret var fint

    Vinden var svag fra syd

    Cyklen kørte ok

    Bakkerne var gode

    Det eneste der ikke fungerede var benene, som føltes tunge og energiløse. Som om den sene "morgenmad" kl. 12 blev hængende i maven og ikke ville ud i systemet hvor den skulle gøre gavn. Fik da kæmpet mig igennem 100 km selvom jeg undervejs stærkt overvejede en afkortning af den planlagte rute.

    Havde glædet mig til at give den gas på en tur uden 30 mtb-km i benene. Det blev i stedet træning i viljestyrke - ikke at give op når det er træls og gør ondt.

    Samlet for 2008: 440 km - 31,0 km/h

    post-12819-1210447407_thumb.jpg

  5. Tak for velkomsten til jer begge :smile: kommer nok ikke med de helt store turbeskrivelser som Gregers og Kermit

    Lidt sjovt som det svinger om man kan mærke tapningen eller ej.

    Jeg føler mig godt ramt den her gang ( i mandags ) mens jeg andre gange stort set intet mærker til det.

    Svinger også meget for mig - kan nogle gange tage en spinningtime 3 timer efter tapning men i onsdags havde jeg det ikke særlig godt resten af dagen. Skyldtes nok lidt for meget cykling før og efter tapningen, men så kan jeg måske lære det på den hårde måde :laugh:

    Chokolade i blodbanken? Arj hvor strengt, vi kan vælge mellem sodavand og sodavand :laugh:

    Chokoladen er altså kun en mikro rittersport :cry3: - har ellers sagt at jeg foretrækker de store/normale på 100 gram. Får også tilbudt en sodavand men foretrækker mit eget vand - lidt kræsen har man vel lov til at være.

  6. Dagens træning i perfekt cykelvejr:

    Distance: 79,5 km

    Hastighed: 31,0 km/h

    Energiforbrug: 1.923 kcal

    Puls: 140(avg) /174 (max)

    Havde frygtet at tapningen i går ville have kostet (en del) på dagens træning, men tapningen kunne ikke mærkes ret meget.

    Kunne mærke at dagens mtb kørsel til/fra arbejde sad lidt i benene og skiftede derfor taktik på min 21,1 km runde i Dollerup Bakker. Gearede lidt ned og forøgede kadencen en anelse op af stigningerne, og det gav så meget at den samlede tid for hele runden blev acceptabel.

    Næste træning bliver på lørdag og forhåbentlig med helt friske ben.

    Samlet for 2008: 340 km - 31,2 km/h

    post-12819-1210261326_thumb.jpg

  7. Ingen "rigtig" træning i dag udover de sædvanlige 2*15 km til/fra arbejde på mtb og en lille omvej hjemad på ekstra 10 km.

    Tog i stedet en tur i blodbanken og lavede en lille byttehandel. De (vampyrerne) fik en portion af mit dyrebare blod mod at jeg fik en lille rittersport.

    Håber så ikke at denne lille luksus får den store betydning for vægten, som gerne skal holdes på 73-74 kg. Gerne et par kg mindre selvom jeg tit får fortalt at jeg er mager. Mener nu selv at jeg er slank og at folk bare er misundelige.

    Har lige investeret ca. 3.000 kr i udstyr - nye SpeedPlay pedaler og Sidi racersko, og håber så at der er en mærkbar forskel på de nye pedaler og de gamle look pedaler. Kommer nok ikke til at mærke den store forskel med skoene da de næsten er magen til de gamle.

    Burde nok have gemt de 3.000 kr til en ny cykel, da den gamle Pinarello efterhånden har kørt ca. 37.500 km. Men hvorfor skifte/skrotte en cykel som sagtens kan opfylde mine behov, og som gør det lidt "sjovere" at overhale motionister på deres 45.000 kr's cykler - hvem siger at udstyret betyder alt!

  8. Men fik da sat en PR; 3!! punkteringer. Den første på baghjulet, bøvlede ret lang tid med den, da jeg ikke kunne få hjulet på plads og der var ingen der komme forbi, jeg kunne blinke :slut: sødt til og spørge om hjælp :sneaky2:

    Så måtte på den igen. Og så fandt jeg endelig årsagen - i min bøvlen havde bagbremseklodserne forskubbet sig og sad i vejen, upssss :blush:

    Den næste var på forhjulet, hvor indlægget stopper/begynder og det måtte så klares med en lap. Den trejde "punktering" var egentlig bare en udvidelse af lapning to.

    Forstår altså ikke hvordan du/I kan have så mange punkteringer. Har vel 1 pr. 2-3.000 km på raceren - den sidste var i juli sidste år, og skyldtes en sten som skar en revne i siden af dækket. På mtb'en har jeg 1 punktering pr. 5-6.000 km (en gang om året)

    Husk at tjekke dækket (fjern småsten) inden du kører ud og sørg for at dæktrykket er i orden.

  9. Dagens træning på raceren i strålende solskinsvejr:

    Distance: 100,3 km

    Højdemeter: ca. 750

    Hastighed: 30,8 km/h

    Energiforbrug: 2.422 kcal

    Puls: 139 (avg) /173 (max)

    Lidt af en møgtur oven på 2*15 km mtb til/fra arbejde. Allerede efter 35 km kunne jeg mærke at der ikke var meget energi i kadaveret og overvejede at tanke op med en plade rittersport, 1 banan og en ½ cola. Men sådan blev det ikke, da jeg inden start havde besluttet at turen skulle køres igennem uden stop - og sådan blev det.

    Glæder mig til juni, hvor jeg kan tage mc'en (600 ccm Bandit) til/fra arbejde og bruge alt krudtet på racercyklen :w00t:

    Samlet for 2008: 260 km - 31,2 km/h

    post-12819-1210092867_thumb.jpg

  10. Tror du overestimerer din kalorieforbrænding. 1.275 kcal pr. time er meget højt for en motionist. Eliten når nok ikke højere end max. 1500-1700 kcal på fuld knald og de kører jo nærmest i tempo ala dine max.-hatigheder, men som gennemsnitsfart. :crazy: Så med mindre din gennemsnitsfart er opnået på en ChristianaBike med lad og med last er det nok urealistisk højt. Hvordan bærer du dig ad med at få så høje tal (dyrker du akrobatik på cyklen imens :laugh: ).

    Giver dig ret i at 1.275 kcal lyder voldsomt, og vil selv for en veltrænet kræve "fuld skrue" i en time.

    En person med:

    Hvilepuls: 50 bpm

    Max. puls: 190 bpm

    Max. iltoptagelse: 4,9 l/min (opnås ved en vægt på 70 kg og et kondital på 70!)

    Skal (rundt regnet) køre med over 85% af pulsreserven eller 170 bpm i en time for at nå en forbrænding på 1.275 kcal

  11. Dagens træning som også blev ugens eneste på racercyklen.

    Distance: 80,5 km

    Højdemeter: ca. 750

    Hastighed: 31,9 km/h

    Energiforbrug: 2266 kcal

    Puls: 156 (avg) /181 (max)

    Lidt overrasket over at gennemsnitshastigheden (allerede) ligger over 31 km/h, da jeg kun plejer at lægge ud med 29,5-30,5 km/h på sammenlignelige ruter.

    Vil se om jeg kan få indlagt et par hverdagsture, så jeg kan blive endnu bedre kørende til Viborg Classic (120 km)

    Samlet for 2008: 160 km - 31,5 km/h

    post-12819-1209918619_thumb.jpg

  12. Var det ved siden af arbejde eller hvordan? For udover energi/kræfter tager det da trods alt lidt tid, at få kørt så mange km. :crazy:

    I denne uge kan jeg selv berette om

    Mandag: 76 km, 2:53 -> 26,4 km/t

    Tirsdag: 1 times spinning

    Havde ferie i uge 28 (924 km) og uge 29 (640 km). Arbejdsugerne gav 575-650 km, og kan godt lade sig gøre med lidt god planlægning, selvom tiden bliver lidt knap med en hverdagstur på 4-5 timer - har heldigvis ikke en fastdefineret arbejdstid og kan cykle når det passer mig.

    Træningen var til et 24 timers event i Viborg.

    For at vende tilbage til det oprindelige:

    Mandag: 30 km mtb på asfalt/landevej + 1 spinningtime

    Tirsdag: 40 km mtb på asfalt/landevej

    Onsdag: 40 km mtb på asfalt/landevej

  13. :laugh::laugh:

    Men hun har nu bare at være der imorgen, hvor jeg har sidste min sidste time med hende :cry3:

    Bare rolig, ser ud til at hun er der i morgen modsat lørdag hvor der er afløser på :cry3:

    Tager så bare et par hundrede km på raceren i stedet for på lørdag :w00t: hvis det skal være på den måde :mad:

  14. Jeg har 23 km til arbejde og jeg har fri torsdag+fredag, så der er kun mulighed at køre på arbejde tirsdag-onsdag og det skulle blive regn i morgen, så der kan jeg ikke, sikker alle de undskyldninger jeg har :laugh:
    Regnvejr er ingen gyldig undskyldning :sorry:
    Lyder som noget godt mad i fik i dag, men det er meget letter at bestille pizza, jeg må nok erkende at jeg er lidt doven :blush: jeg er mest til noget frost, der kan laves på 10 min.

    Du kan komme langt på 20-25 minutter. Gider heller ikke at bruge længere tid i køkkenet, men får da altid lavet et eller andet ikke-frost. Her til aften stod den på 2 hakkebøf, ½ blomkål og en slat ærter.

  15. Endelig en fra Viborg der kommer ud af busken her på MOL :laugh:

    Og angående spinning i lørdags så blev jeg lidt :chicken: synes godt nok at 5 timer er meget :gal: Jeg var bange for, at jeg ikke kunne holde til det.... men du var da vist heller ikke med, eller hvad :poking:

    Nej, jeg var ikke lige med - syntes ikke at konceptet var min stil. Disco-dasco lys og videospinning kan de godt holde for sig selv - så hellere en spinningtime med Super-Helle (som desværre var aflyst :mad:)
  16. Mit 5X5 program er afsluttet, og jeg er endnu ikke helt klar over, hvad jeg skal kaste mig over i forhold til styrketræningen. Det bliver nok noget med at få mere styr på teknikken og på mine dybe mave og ryg muskler. Men jeg har lige lidt tid til at gå og spekulere over det, for ud over en enkelt spinning time på onsdag, så holder jeg fri ugen ud. Jeg regner med (måske lidt optimistisk :tongue:) at jeg kan gå i gang med at træne igen på søndag (seriøst hvor lang tid kan det tage at flytte så'en en lille smugle :wacko:). Jeg tror, jeg trænger til lidt cardio input fra andet end spinning, så planen for træningstart i Århus er, at jeg skal "tygge" mig igennem alt hvad der er på holdmenu'en (med undtagelse af senior og graviditets træning :tease: ) Så kan det være, at der dukker en ny trænings-kærlighed op :wub:
    Lyder meget fornuftigt. Vil foreslå at du evt. kombinerer med lidt småture i og omkring Århus på din kommende cykel - der skulle vist også være lidt småbakker i den by :w00t:

    Du skuffer mig lidt - havde forventet at du var med til spinningeventet i lørdags :4whistling:

  17. Dagens træning udover de 30 km til/fra arbejde: 1 times spinning som nok ikke går over i historien som en af de mest mindeværdige - max. pulsen kom op på hele 146 bpm og gennemsnitspulsen blev sølle 127 bpm. :blink:

    Søndagens tur på raceren sad vist stadig i benene og det blev ikke bedre af at centret/instruktøren absolut tænde for det nye disco-dasco lys som pumpede temperaturen og luftfugtigheden op til det ulidelige :mad:

    Så fungerede det trods alt bedre omkring nytår, hvor jeg kørte en max. test og pressede pulsen op på 202 bpm og i februar hvor gennemsnittet blev presset op på 184 bpm (90% af pulsreserven): Begge timer blev kørt af Super-Helle som hun kaldes af millemarie.

    post-12819-1209404797_thumb.jpg

    post-12819-1209404597_thumb.jpg

  18. 3)

    Medmindre du virkelig ved præcist hvad du vil have så lad være med at købe en hel cykel på nettet men gå ned til en god velassorteret forhandler. Det er skide surt og besværligt at vælge forkert ved internet køb og det gør det ikke nemmere at det er fra tyskland du køber!! Stumper og reservedele er en ting men at købe en cykel man ikke har prøvet .....??

    Vil nok indhente pris ved den lokale forhandler alligevel. Købte selv en ny MTB for et par år siden og fik slået ca. 1800 kr af den vejledende udsalgspris (på 13000 kr), og det uden at presse forhandleren eller nævne at den kunne købes i Tyskland til ca. 11000 kr.

    Vil ikke købe ny cykel over nettet for at spare "sølle" 500 kr.

  19. Så blev det tid til årets første tur på racercyklen.

    Vejret var lige tilpas og fint til korte bukser og ærmer.

    post-12819-1209332949_thumb.jpg

    Gennemsnittet på 31,1 km/h for 79,5 km var udmærket og lidt over forventet. Pulsen var 10-15 slag for høj, men det var lidt hårdt at holde farten oppe i modvinden.

    De 21 km var i Viborgs perle (Dollerup Bakker) og blev kørt med 30,6 km/h. Kan godt mærke, at der ikke er så meget at slæbe på som for 2 år siden, hvor vægten var 5-6 kg højere.

  20. Må hellere få lavet en træningslog - har luret nok i andres :smile:

    Lidt om THansen

    Hankøn - årgang 1965

    Født og opvokset i Esbjerg (savner vestenvinden).

    Bosiddende i et mindre provinshul (Viborg) siden 1993/94. Overvejer at flytte tilbage men kan ikke undvære bakkerne i Dollerup.

    Arbejder som programmør og har derfor nogle aggressioner som skal ud i fritiden - giver sig også udtryk i nogle mærkelige indfald engang i mellem.

    Har trænet regelmæssigt indendørs siden 1999 og udendørs siden 2000 - indendørs pt. i ditStudie

    Vægt: 73-75 kg (har i et tidligere liv været over 90 kg)

    Maxpuls: ca. 200

    Hvilepuls: ca. 40

    Træning

    Spinning (50-175 timer om året)

    Cykling til/fra arbejde på MTB i lettere kuperet terræn (2*15 km om dagen 150-175 dage om året)

    Landevejscykling (ca. 5000 km om året)

    Bykørsel + omveje hjem fra arbejde (ca. 2000-3000 km om året)

    Mindeværdige cykelbegivenheder i THansen's karriere

    2000 Rendsburg-Viborg (386 km)

    2000 Århus-København (356 km)

    2001 Rendsburg-Viborg (386 km)

    2002 Rendsburg-Viborg (386 km) Placering: 40 ud af 350 (ca)

    2003 Rendsburg-Viborg (386 km) Placering: 65 ud af 235 (ca) Gik efter top 20 men havde desværre et teknisk uheld

    2005 Viborg-København (325 km) Fin tur hvis der ikke lige havde været let modvind 200 km. og pissekoldt (medio marts)

    2005 Århus-København (356 km) Placering: 180 ud af 1200 (ca)

    2006 Viborg-Esbjerg-Viborg (300 km) Bare en lille tur sydpå og tilbage igen.

    2007 Viborg-København (325 km) Fin tur hvis det ikke lige regnede det meste af tiden

    2008 Viborg-København-Esbjerg-Viborg (750 km) En lille drøm (eller mareridt)

    2004 24 timers spinning i Viborg (10 timer)

    2005 24 timers spinning i Viborg (10 timer)

    2006 24 timers spinning i Viborg (16 timer)

    Det må være nok info i første omgang