Heureka77

Hej izzit og Cybra

Tusind tak for hjælpen! Det var lige, hvad jeg havde brug for. Jeg tror, jeg snupper den med at tage armene over hovedet, og så det med at mærke efter i nakken.

Og tak for linket til Bispebjerg. Det var rigtig nyttigt!

Mette

Jeg véd, at der sidder nogle medicinstuderende herinde, og jeg håber, at en af jer vil hjælpe mig.

Jeg er ved at skrive en lille historie, hvor min hovedperson får hjernerystelse og skal på skadestuen. Jeg vil gerne beskrive, hvordan lægen undersøger hende, men det skulle gerne virke troværdigt. En mulighed er selvfølgelig, at jeg kan hamre mit hoved ind i en væg, tage på skadestuen og opleve det first hand. Men da jeg er ret glad for mit hoved, droppede jeg ideen og gav mig til at lave lidt research på nettet.

Jeg fandt en del om hjernerystelse på sundhedsguiden.dk og netdoktor.dk. Og så fandt jeg denne gennemgang på Lægehåndbogen.dk:

Primær neurologisk vurdering

• Bevidsthed
  Reagerer patienten på smerte eller tiltale? Foretag bevidsthedsvurdering efter Glasgow Coma Scale
  
• Pupiller
  Vurder størrelse, symmetri og lysreaktion
  
• Ekstremiteter
  Kontrollér stilling, bevægelse og muskeltonus
  
• Caput
  - Palper hele kraniet med tanke på bløddelslæsioner
  - Ikke eksplorér åbne læsioner nærmere
  - Se efter tegn på nakkeaffektion
  

Jeg tænker, at lægen på skadestuen starter fra punktet "pupiller". Det punkt har jeg set udført i Grey's Anatomy :-), så det er de andre punkter, jeg er i tvivl om.

Hvordan kontrollerer en læge hendes ekstremiteter? (Ved at kilde hende under fødderne? Eller ved at få hende til at gøre nogle bevægelser, eller?)

"Palper kraniet" oversætter jeg til "mærk efter med fingrene om der er nogle læssioner, og hvis du finder åbne sår, så lad være med at stikke fingrene i dem". Er det korrekt oversat?

Og til sidst: Hvordan ser man efter tegn på nakkeaffektion?

Håber, nogen vil hjælpe - selv om det måske er et lidt fjollet spørgsmål.

Mette

Link til lægehåndbogen

Hej Lasse B

Jeg glemte helt at skrive, at det, jeg søger, er en kvinde (er tilføjet nu). Vi laver et indstik til Sirene, så det skal helst være en, som læserne kan identificere sig med.

Men mange tak for dit tip. Jeg vil prøve at kontakte ptpoul for at høre, om han vil være min ekspertkilde (hvis han selv har klienter, som du siger). Og måske kan det være, han har en kvindelig klient, der ikke har noget imod at medvirke i en eksamensopgave.

Så mange tak for hjælpen.

Mette

Hej 8MHS

Tak for tippet. Fandt en artikel på iForm.dk om personlig træner. Men jeg skulle helst snakke med nogen, der har erfaringer med en personlig træner, så læserne kan få en førstehåndsberetning fra nogen, der har prøvet det på egen krop.

Men tak alligevel!

Mette

Er du kvinde, og har du prøvet at have en personlig træner på nettet? Så vil jeg meget gerne lave et interview med dig.

Jeg er ved at lave en eksamensopgave på Kandidatuddannelsen i Journalistik. I den forbindelse skriver jeg en artikel om, at man kan få støtte til sin træning (fx løbetræning) på nettet.

Formålet med artiklen er at fortælle læserne om muligheden for at få en personlig træner på nettet - og om fordelene og ulemperne ved det.

Hvis du har erfaring med at have en personlig træner på nettet - både god og dårlig - så hører jeg meget gerne fra dig.

Send mig en privatbesked med dit nummer, og hvornår du træffes (enten i morgen, torsdag eller fredag), så ringer jeg dig op, når det passer dig.

Håber at høre fra dig.

Mange hilsner

Mette

PS. Artiklen bliver ikke offentliggjort. Det er kun eksaminator, censor og min studiegruppe, der får den at se.

Laktose er det naturlige sukkerstof i mælk (og mælkeprodukter), så medmindre du har kommet mælk i kødsovsen, bør du måske overveje, om det virkelig er laktose, der giver dig maveproblemer.

Her kan du læse mere om laktoseintolerance. Her kan du også hente en brochure, der fortæller hvor meget laktose, der er i de forskellige mælkeprodukter.

Lidt sjovt at du bruger din indledning på at rakke ned på kvinder, der hopper rundt uden sved på panden eller knap nok tør løfte en håndvægt, men dernæst vælger at lave et program til 25-årige Jesper.

Men du har sikkert en pointe med det, som først kommer senere i opgaven.

100 g sojamel = 37,2 g protein (men kan måske godt blive lidt tørt i længden )

100 g sojabønner = 35,8 g protein

Ost er også en god kilde til protein. Eks. danbo = 28,4 g/100g

Tusind tak for de opmuntrende ord og de gode forklaringer. Jeg var til træning igen i dag og det gik langt bedre end i sidste uge (selv om mine lunger stadig ikke vil lystre helt), så nu håber jeg, at jeg kan komme ind i en god træningsrytme igen.

Jeg kan sagtens genkende det Kim skriver mht. sløvhed og ømhed i musklerne. Jeg har været virkelig energiforladt i den sidste 1½ uge, og for første gang i flere år er mine lårmuskler så ømme, at jeg knapt kan rejse mig. Og af hvilken grund? - En dag på jobbet, hvor hvor jeg skulle ned på hug adskillige gange - hvilket jeg overhovedet ikke plejer at have problemer med. Hvor er det dog ynkeligt!

Men efter det I skriver, regner jeg med, at jeg kan træne det væk. Det skal nok gå altsammen. Og så er der jo en bonus ved træningen: Det er noget af det eneste, der hjælper på mit eddikesure humør.

Det var rigtig rart at høre andres erfaringer. Det gør det lidt lettere at lytte til den engel, der sidder på min skulder og siger "hold ud - det skal nok blive godt igen", frem for djævlen på min anden skulder, der siger "se hvor skidt du har det nu... du havde det meget bedre, da du pulsede løs... du vil gerne have en smøg nu, vil du ikke? Kom nu... du får det bedre af det! Muahahaha"

Så endnu engang tak for opmuntringen! :)

Mange hilsner

Heureka (med pH-værdien 1,5)

Jeg er lige gået i gang med et rygestop (3. dag uden smøger - weee), og var i dag til træning første gang siden stoppet. Men frem for at være fuld af energi pga. den manglende kulilte i blodet, følte jeg mig som en gammel kone, der burde have haft en rullator med på løbebåndet. Jeg pustede, stønnede og hev efter vejret ved bare 60 % af max puls. Plejer ellers at køre intervaltræning med 60 og 90 %. Jeg måtte opgive før tid, fordi mine lunger føltes som om, de var lavet af stål. Virkelig demotiverende!

Det giver bare ingen mening. For mig hænger det ikke logisk sammen. Jeg havde set frem til, at jeg måske ville kunne yde lidt mere, nu når jeg kunne få mere ilt rundt - og så sker lige det modsatte. Der er så mange kloge mennesker herinde - er der ikke en af jer, der har en logisk forklaring? (Måske noget med at lungerne er i gang med en rensningsproces, der optager al deres tid: "Sorry, kom tilbage en anden dag! Vi har ikke overskud til at tage os af andet end affaldssortering i dag!" ) ??

Mange hilsner

En frustreret gammel dame

Jeg synes, jeg har læst et sted her på siden, at musklerne kan lagre 2400 kcal kulhydrater. Dvs. hvis man en dag er til fest og er i kalorieoverskud i form af kulhydrater, så vil disse depoter blive fyldt op først - FØR man begynder at lagre det som fedt. Jeg går så ud fra, at hvis man de efterfølgende dage sørger for at være i kalorieunderskud, så vil man ikke få kalorierne omdannet til fedt.

Andre: Korrigér mig lige, hvis det er noget jeg har misforstået. :)

Jeg ville supplere med noget mere grønt. Måske lidt salat under pålægget og rød peber (eller lign.) overpå til din frokost? Og så mindst et par hundrede gram grøntsager sammen med din kylling og pasta til aftensmad. Grøntsager mætter godt, har få kalorier og så får du samtidigt tilført vigtige vitaminer og mineraler.

Jeg har forbedret min kondition markant, siden jeg har fået et pulsur. F.eks. har jeg fundet ud af, at jeg opnår fremgang hvis jeg træner med 80% af pulsreserven. Hvor jeg før i tiden blot "mærkede efter", hvornår jeg havde brug for at sætte tempoet ned, kan jeg nu se på pulsen om jeg reelt anstrenger mig for meget (i forhold til den ønskede intensitet), eller om jeg bare pyldrer. :)

Jeg bruger primært uret i forbindelse med løb, men jeg kan ikke se hvorfor det ikke også skulle kunne anvendes til MTB. Jeg synes i hvert fald, at træningen er blevet en del sjovere, efter jeg har fået uret.

Jeg kender det godt. Nogle dage er man simpelthen umulig at mætte. For mig hænger det ofte sammen med, hvis jeg spiser hvidt brød. For det første mætter det overhovedet ikke, og for det andet er der bare et eller andet ved hvidt brød, der gør, at jeg bliver mere sulten. Så jeg har helt droppet hvidt brød og spiser nu kun brød med et fiberindhold på mindst 8%.

Mine råd til dig er:

1) Skift det hvide brød ud med noget groft - det mætter LANGT bedre.

2) Spis mere frugt og grønt - det mætter rigtig godt og indeholder få kalorier.

3) Spis evt. et par stykker knækbrød med pålæg, hvis du føler dig sulten mellem måltiderne. Tjek varedeklarationen - meget knækbrød har et fiberindhold på mellem 15 & 25%! Dét mætter i hvert fald.

4) Drik 2 liter væske (helst vand) om dagen. Det får kostfibrene til at udvide sig, så man føler sig mere mæt.

5) Spis noget mere end du gør nu. Har du prøvet at tælle kalorierne? Som flere andre allerede har påpeget, så lyder det ikke af særlig meget.

6) Sørg for at du får nok fedt. Jeg har erfaret, at jeg har meget lettere ved at blive mæt efter jeg er begyndt at spise flere fedtstoffer. F.eks. smider jeg altid en smørklat oveni min havregrød om morgenen. På den måde bliver jeg først sulten igen efter en tre-timer, mens jeg er sulten igen allerede efter 1½ time, hvis jeg udelader fedtet. (Om det er psykologisk véd jeg ikke. Måske har det noget at gøre med, at energisammensætningen bliver mere komplet? Her må eksperterne gerne supplere... :-))

7) Sørg for at få nok protein. Det giver også en god mæthedsfornemmelse.

Det var dét! Håber, det virker for dig.

Kære Lone16.

Du lyder meget fortvivlet, og jeg forstår dig på en måde godt: 5 kg er meget at tage på på få dage. Man har kæmpet en kamp for at komme af med de skide kilo. Det har taget sin tid, og så ser man pludseligt, at der ikke skal så meget til for at tage det på igen, og alle ens anstrengelser har været forgæves. Så jeg forstår godt, hvis du føler dig fortvivlet.

MEN: Som flere her i tråden allerede har sagt, så kan det umuligt være fedt det hele! Det kan være svært at tro på, når alting "blævrer" mere end man er vant til, men tænk på, at væskeophobninger også kan have "blævrende" egenskaber. :)

Mit råd til dig vil derfor være: Prøv at gemme din badevægt væk en uges tid. Den kan nogle gange være en lusket satan, der ikke fortæller dig sandheden. Vend så tilbage til din sædvanlige sunde livsstil og dyrk din motion som du plejer. Når du så finder vægten frem igen og den stirrer ondt på dig og fortæller, at du reelt har taget 2 kilo på i julen, så véd du hvad du reelt skal smide igen.

I stedet for at bebrejde dig selv, at du har taget et par kilo på, skulle du måske se de kilo som en investering? Hvad har du så "fået" for de to kilo? Du har givet dig selv et frirum! Du har givet dig selv lov til at skeje ud. Du har givet dig selv en velfortjent pause fra en restriktiv kostplan. Du har givet dig selv lov til at hygge dig i julen med alt hvad der hører julen til af usund mad og søde sager.

Vigtigst af alt er det dog: DU har givet dig selv LOV til at skeje ud! Det er ikke maden, der har styret DIG! Dét kan man godt fristes til at tro, når man sådan bare "giver los" og måske føler, at man mister kontrollen et stykke tid. Men hovedsagen er, at du ikke bilder dig selv ind, at du ikke kan genvinde den kontrol, som du før har haft, bare fordi du giver slip i nogle dage.

Nu er julen og nytåret overstået, og så gælder det bare om at komme op på hesten igen! Lad være med at lade dig slå ud over de ekstra kilo. Tænk i stedet på, at hvad du har taget på hurtigt kommer af igen, så snart du kommer ind i din daglige rutine. Kun du selv er herre over dit liv og din krop. Du skriver, at du er bange for at komme op på de 67 kilo igen, og siger dermed (som jeg hører det), at du er bange for, at du helt mister kontrollen over dig selv og det du spiser. Men det vil du da ikke finde dig i, vel? Det er kun dig selv, der har magten til at bestemme, hvad du skal spise.

Når du så kommer ind i din daglige rutine igen, synes jeg, at du skal give dig selv tid til at mærke din krop. Mærk hvor godt det føles, når du giver den det rigtige brændstof, og den bare fungerer som den skal. Mærk hvor glad din krop bliver for dig, når du udsætter den for motion. Kig dig selv i spejlet og fokusér på de områder, du er glad for og stolt over. I stedet for at fokusere på dine inderlår, skulle du måske vende blikket i en anden retning og tænke: "Det kan godt være, at mine inderlår irriterer mig en smule, men se bare på min mave og min røv - det ser sgu temmelig godt ud!" Og ikke mindst, tænk på hvordan du så ud engang, og tænk på de resultater, som du allerede har opnået.

Og hvad angår kæresten: Lur mig om han ikke er temmelig ligeglad med, om du lige har taget et par kilo på i julen. Han vil da hellere have en kæreste, der er glad for sig selv og sin krop, end han vil have én der er ulykkelig over sine udskejelser, og som derfor tvinger sig selv til at leve af bladselleri i en måned. Han er jo glad for dig, fordi du er dig, og ikke fordi du lige præcist vejer 50,2 kilo. Når du siger, at du er bange for din kærestes reaktion på, at du har taget på, er det faktisk det samme som at sige: "Min kæreste er så overfladisk, at han ikke vil kunne lide mig med et par ekstra kilo." Det er vist ikke helt fair over for en kæreste, der siger, at han elsker dig. Hvis du i stedet øver dig i, at blive gladere for dig selv og din krop, så vil du automatisk udstråle en selvtillid, der siger: "Se hvor dejlig jeg er. Når kæresten siger, at han elsker mig, giver jeg ham fuldstændig ret - for jeg er bare en yderst elsk-værdig person (både med og uden julens ekstra kilo, som jeg for øvrigt snart kommer af med igen.)"

Så bare op på hesten igen! Genfind din daglige rutine, og nyd hvad den gør ved din krop, og før du får set dig om, er de par kilo pist væk igen.

Mange hilsner

Mette

Det var dog et interessant projekt, du har gang i. Som sociologi/psykologi-interesseret må jeg nødvendigvis komme med et bidrag:

- Har du fået større selvværd efter du er begyndt at træne?

- Har din træning påvirket dit parforhold? (Er det f.eks. vigtigt for dig, at din partner også træner? Har du oplevet, at din partner ikke har forståelse for din træningsmængde/valg af kost?)

- Har din træning indirekte inflydelse på dit valg af partner? (Er du blevet mere "kræsen" efter du er begyndt at træne? Stiller du krav til, at en eventuel partner skal have samme opfattelse af kroppen/kost/motion som du selv har?)

- Har du fordomme over for folk, der ikke træner men bare "lader stå til"?

- Hvad er vigtigst for dig, når du skal bedømme nye metoder/gode råd om kost og træning: Videnskabelige facts eller personlige erfaringer? (Ville du f.eks. følge et råd fra én, der havde 10 års træningserfaring, hvis rådet var stik imod, hvad videnskabelige undersøgelser anbefaler?)

Hmm, det var vist det, jeg kan bidrage med. Glæder mig til at se den endelige test.

Hej Jan D.

Tusind tak for dit meget udførlige svar. Det blev jeg meget klogere af. Jeg vil nu gå i gang med at lave et træningsprogram ud fra de anvisninger, som du har givet. Jeg kan se, at jeg i hvert fald skal have ændret i mine planer, så jeg mindst får tre dage med varierende intensitet (i stedet for de to, som jeg har nu).

Og tak til timba for din kommentar ang. energiindtag. Jeg godt se, at jeg nok også skal indtage flere kcal end mine nuværende 1200, hvis mit underskud kun skal være 500 kcal/dag.

Endnu engang tak.

Mette

Jeg var lidt i tvivl om emnet hører under vægttab eller træning, men tilgiv mig - jeg er ny.

Jeg har læst i diverse magasiner om træning, at det er vigtigt at holde hviledage, når man styrketræner, fordi kroppen skal have tid til at restituere. Men hvor vigtigt er det egentligt? Og hvad forstår man egentlig ved "hviledag"? Går det bare ud på, at man ikke må træne samme muskelgruppe to dage i træk? Eller betyder det, at man skal ligge fuldstændigt brak hveranden dag?

Mit overordnede mål er et vægttab på 10 kg. Men jeg vil også gerne erstatte fedtet med muskler, få bedre kondition og større smidighed. (Ja, jeg vil gerne det hele på én gang. ;)) Min metode er styrketræning (i maskiner) kombineret med 40 min. konditionstræning den ene dag, og ½ times pilates kombineret med ½ times cykling dagen efter.

Jeg har indtil videre sagt farvel til 13 kg ved at styrketræne+konditionstræne tre gange om ugen, samt reducere mit energiindtag. Det har bare taget så *)%# (bandeord) lang tid at komme af med de kilo, så jeg vil gerne øge min træningsmængde for at komme af med de sidste 10 i en fart.

Jeg vil umiddelbart mene, at pilates og cykling kunne fungere ok som "hviledagsmotion", da det ikke er så hårdt for kroppen, at det går ud over restitutionen fra styrketræningen, men hvad mener I?

(Jeg ved ikke, om det er vigtig info, men min styrketræning består af seks forskellige maskiner, alle 3x10 RM - og det er virkelig RM! Jeg sidder ikke og tjatter med den samme belastning flere måneder i træk. ;))

Ja, og så vil jeg lige høre jeres mening ang. energiindtag: Er 1200 kcal/dag for lidt/for meget/passende, når det primære mål er vægttab? (Selvfølgelig forudsat at energifordelingen er rigtig.)

Jeg håber, at der er nogen, der vil oplyse mig i min uvidenhed - især ang. det med hviledage, da jeg har spekuleret en del på det.

På forhånd tak!

Mette