Philty

Medlemmer
  • Posts

    514
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Philty

  1. Noget rod(og konsekvenserne deraf) med en blodprøve kostede lige 5 dage på hospitalet(Seneste fredag til onsdag).

    Så nu er jeg flad igen. Jeg har fået en af hospitalets fysioterapeuter til at hjælpe mig med hensyn til afhjælpning af mine smerter. Hun er af den gamle skole, så det er ikke meget, hun "giver lov" til. Men måske har hun ret. Jeg stikker lige snuden i jorden. Hun skal snart på pension; måske har hendes efterfølger en anden indstilling.

    I dag (eller i nat var det vel) kunne georginerne ikke mere. De er nu gravet op til overvintring til en ny sæson.

    På hospitalet var jeg på et tidspunkt så omtåget og træt, så jeg måttet vaskes i sengen. Den unge sygeplejerske spørger " plejer du at vaske dig bag forhuden?".

  2. Det bliver til desværre kun til noget sporadisk træning. Øvelser som pulldown og bænkpress har jeg kørt lidt med, men desværre giver de mig nemt forstrækninger. Især bænkpressen. Træningen bliver derfor pt ikke til sndet end lidt armtræning og så hænger jeg i ribben for at strække ryggen ud. Det virker bedre end morfinen. Endvidere sidder jeg inde i sofaen og træner lidt greb.

    Jeg bestilte 3 stk. COC grippers mandag aften. De kom med posten her lørdag formiddag. Prisen blev 557,99kr. ved bestilling i England. Jeg kendte ikke webshoppen (Strength Shop UK) fra tidligere, men det var det billigste sted, jeg sådan lige kunne finde. I Danmark ville de have kostet 953kr.

    Med god vilje kan jeg næsten lukke Traineren. Der er derfor ingen grund til at pakke no.1 og no.2 ud. endnu.

  3. Lungebetændelsen havde ikke helt sluppet taget i mig. 3 ugers mere indlæggelse blev det til. Jeg har det nu nogenlunde, men jeg er ikke på nogen behandling i form af kemokur. Lægerne mener, at jeg er for svag til det. Jeg har også haft det dårligt, men jeg skal vente 2 måneder for at samle krafter. Det er lidt svært, når jeg ved at, svulsterne har vokset lidt.

    Man kan også mærke at de er begyndt at spare på hospitalet. De har blandt andet begrænset blodprøvetagningen og vil have de praktiserende læger til at overtage en del af opgaverne.

    Mht. træning bliver det mest til noget armtræning, jeg bliver også let stakåndet.. Jeg havde bl.a. en handgripper med på hospitalet og lånte nogle lette håndvægte derinde(2kg var maks). Men det gav lidt adspredning. Jeg tror, jeg ønsker mig en COC handgripper. Den er fin, den jeg har, men jeg vil gerne prøve en med mere modstand.

    Det er rart at skrive her på loggen igen.

  4. Jeg er netop kommet hjem efter 14 dages indlæggelse med lungebetændelse.

    Min nuværende kemobehandling ser ikke ud til at virke. Om jeg kommer igang med at motionere lidt igen er derfor noget tvivlsomt. Det kan derfor være næsten slut med denne log. Tak til jer, som har læst med.

  5. Onsdag 21. juli

    Squat 30kg 5*10 Jeg forsøgte lidt knæbøjninger for at se, hvad ryggen kan bære. Først vægtstangen og så lidt mere. Korsetmusklerne trænger også noget.

    Triceps pulldown 20kg 3*10. Burde nok tage lidt flere repetioner.

    En dag, hvor jeg var virkelig ugidelig. Det var varmt og jeg følte jeg ikke havde nogle krafter. Det hjælper nogen gange lidt med at komme ud og lave lidt havearbejde, men det gjorde det ikke bedre udover jeg slap af med nogle brændenælder. Jeg orkede slet ikke motionscyklen.¨

    Priknæse. Noget for sig selv, som sidestillingen også antyder. Måske et tegn på større katteintelligens.

    post-13953-077358500 1279797079_thumb.jp

  6. Min hund har gennem længere tid(næsten 4år) haft gigt og den har nu fået 15 mg prednisolon ugentligt i tæt på de 4 år, uden at der er det mindste at mærke på den, udover den har mere energi.

    Samtidig får den dog også gloucosamin og foder mod chondrien og omega3 osv.

    Men synes bare det lyder utroligt, at min hund(golden retriever) på 12 år nu har kørt dette "giftige stof" sålænge.

    Det er formentlig ikke nogen stor dosering. Blot nok til at holde status que.

    Mange mennesker får i årevis små dosis op til 10 mg om dagen. Det skulle ikke give de store bivirkninger. Men som skrevet er det for syge mennesker.

    En stor dosis givet en enkelt dag bør heller ikke give bivirkninger, men om det hjælper på sigt med en skade aner jeg ikke.

  7. Mandag 19. juli

    Pulldown 40kg 5*15 Jeg er stadig øm i siden, så ikke mere vægt.

    Bænkpres 40kg 2*15 50kg 3*8 Jeg er blevet bedre til at træne udenom ømheden, og dette er hvad jeg kan løfte pt. (Med albuerne tilbage)

    DB curl 2*9kg 3*15 Lidt hård til sidst

    B.O. lateral raises 2*3kg 2*15

    Motionscyklen 27 min. 2 niveauer op. 14,6km. Jeg presser mig ikke. Mit åndedræt skal først fungere igen.

    Det er også blevet til noget havearbejde. De vigtigste dele af hækken er klippet og jeg har fået luget mit georginebed. Men det er dejligt varmt og tour de france tid.

    Er jeg ikke sød?

    post-13953-027214400 1279656713_thumb.jp

    Har du noget mad til mig!

    post-13953-055755700 1279656769_thumb.jp

  8. Flere missebilleder:

    Eddie fodrer sine. Hun er iøvrigt bedstemor til de andre.

    post-13953-061489600 1279471892_thumb.jp

    Der er 2 korthårede gråstribede 1 langhåret gråstribet(alle hunner)samt en korthåret sort med en hvid plet på brystet(Han).

    Killingerne er født natten til henholdsvis den 11. og 8. maj.

    Skulle nogen være interesserede og er i stand til at tilbyde et godt og trafiksikkert hjem, må man gerne henvende sig. De er opvokset på landet og har ikke været indendørs(Næsten ikke). De er alle tammme.

    Flere billeder kan leveres og vil nok også dukke op her.

  9. Torsdag 15. juli

    Pulldown 40kg 10 Jeg tog et opvarmningssæt(15*30kg), og det føltes ok i ryggen, men ved 10.ende repetion kunne jeg mærke at jeg hellere måtte stoppe.

    Bænkpres 40kg 2*15 50kg 3*6 Til, hvor ryggen siger stop.

    DB-Curl 2*9kg 3*15

    B.O. lateral raises 2*3kg 2*15

    Meget stille træning. Ikke noget med stopurspauser. Ingen motionsckling i dag, alligevel stadig lidt mat.

    Lørdag 17. juli

    Pulldown 40kg 3*15 Ok, men armene var trætte efter torsdag.

    Bænkpres 40kg 3*15 Lidt stiv og en smule ømhed efter torsdag. Dette her vil løsne godt op.

    Ingen curl, da armene er trætte

    B.O. lateral raises 2*3kg 2*15. En øvelse, hvor man nemt overdriver vægten. Den lave vægt gør at ryggen godt kan kapere det.

    Motionscyklen 30 min. 16,1km. En rolig tur. Jeg har simpelthen for lidt luft pt, så jeg kører nogle stille ture, så jeg ikke mister motivationen ved at kvæle mig selv.

    Min vægt denne weekend 84,7kg og 84,5kg.

    Jeg lovede nogle missebilleder:

    De er to kuld. I det ene er der udelukkende langhårede(Semilanghårede er de vist). I det andet er der 3 korthårede og 1 langhåret(Semilanghåret).

    4 langhårede med mor og far.

    post-13953-038749600 1279471235_thumb.jp

    De er tamme og kan tages op

    post-13953-069095000 1279471280_thumb.jp

  10. Mandag 12. juli

    Bænkpres 40kg 2*15

    DB curl 2*9kg 2*15

    Det var, hvad jeg kunne tage uden smerter fra ryggen.

    Motionscyklen 32 min. 18,7km. Det var meningen, det skulle være en afslappet tur, men dels var belastningen lidt større, end hvad jeg erindrede og dels fik jeg problemer med åndedrættet. Sidstnævnte blev ikke bedre af, at fruen glemte, at jeg ikke samtaler under denne form for træning. Jeg var derfor nødt til kortvarigt at afbryde kørslen. Jeg fandt dog pusten igen og fuldførte, men kadencen var alt for lav. Jeg undrer mig derfor over strækningen.

    Jeg har i dag talt med min læge og vi aftalte, at jeg går op på fuld dosis på astmamedicin.

    Kemobehandling i går gik fint og jeg har det ok i dag. Jeg regner derfor med at motionere i morgen torsdag.

    Min vægt i weekenden var 85,2kg og 85,1kg.

  11. Lørdag 10. juli

    Pulldown 40kg 2*15

    Bænkpres 40kg 15 10

    DB curl 2*9kg 15

    Meget tynd træning, som tog for meget tid. Årsagen er desværre den, at jeg om morgenen, da jeg skulle vende mig i sengen gav mig selv en form for albue i højre side og jeg er forholdsvis skrøbelig. Jeg holdt op med ovennævnte øvelser, da der viste sig smerte, men alligevel blev det noget pinsomt om aftenen.

    Motionscyklen 30min 1 niv. op 18,1 km. Det var hårdt for åndedrættet. Jeg måtte smide konen ud af stuen, da hun begyndte at knistre med papir og lignede bagved.

    Ellers en god weekend, hvor fruen og jeg sammen fik klippet og savet i haven. Desværre er min plænetraktor gået i stykker igen. Efter at det bånd, som styrer rotorbladene er udskiftet vil de tilsyneladende ikke blive i den sekvens, de er sat til, for at undgå, de støder sammen. Denne gang ryger den på værksted. Min hjæpsomme svigerfar har nu forsøgt sig et par gange, men der mangler (forhåbentlig) tilsyneladende lige en detalje, hverken han eller jeg kender for at rotorbladende bliver der, hvor de skal.

    Jeg skal til at overveje, hvad jeg skal gøre med de killinger, som kattene har fået. Eddie har 4, hvoraf en er langhåret, mens Pjuskebusk har 5, hvor alle er langhåret. De er alle tamme, selvom deres mødre i store dele af deres liv har været noget reserverede. Pjuskebusks killinger er pt. de største, selvom de er lidt yngre end Eddies. Men de bor også i stalden, mens Edies bor på terrassen og tidligere under en busk. Jeg må tage nogle vellignede billeder og avertere derfra.

    I morgen skal jeg til kemobehandling igen, så der kommer et par træningsfri dage, men jeg håber på lidt motion her mandag eftermiddag.

  12. Torsdag 8.juli

    Pulldown 40kg 2*15 50 kg 2*10

    Bænkpres 30kg 2*15. Meget let, men uden smerte.

    DB curl 2*8kg 1*15 Vægten skal sættes lidt op til næste gang.

    Benløft i bøjle 1*10

    Motionscyklen 27min 2 niveauer op 16,6km. Der er stadig noget i åndedrættet, der generer, men det er tilsyneladende på retur. Men min kondition er ikke god. Min puls er længe om at falde.

  13. Tirsdag 6. juli

    Pulldown 40kg 2*15 50 kg 2*10

    DB curl 2*8kg 1*15

    Benløft i bøjle 1*10

    Onearm DB tricepsextension 8kg 1*10. Her skal jeg passe på min ryg, når jeg sætter vægten fra mig.

    Jeg var sulten på noget mere, men i og med at jeg ikke rigtigt kan bøje mig fremover uden støtte sætter det nogle begrænsninger. Jeg håber dog snart at kunne tage bænkpres.

    Motionscyklen 30min. 18,1km. Jeg har ikke mistet taget med mange omdrejninger over 100 og benene piver heller ikke, men jeg kan aligevel mærke at jeg sætter mit system på en prøve. Det går noget trægt med vejrtrækningen. Jeg var derfor noget træt bagefter.

  14. Onsdag 23. juni

    Motionscyklen 27 min 1 niveau op 14,9 km.

    Forholdsvist roligt. Jeg har haft en del åndenød på det seneste. Måske er mine lungers kapacitet ved at blive mærkbart begrænset af min sygdom.

    Torsdag 24. juni

    Crosstrainer. Jeg må give op efter 10 minutter. Jeg kan ikke få vejret. Astmamedicinen giver ikke tilstækkelig hjælp.

    På grund af de smertestillende piller er jeg noget træt (især om formiddagen) og jeg har svært ved at stå om om morgenen. Tiden går hurtigt, når man ikke kommer op i ordentlig tid.

    Onsdag og torsdag forsøgte jeg at motionere om formiddagen, men der bliver - af en eller anden årsag - brugt for meget tid.

    Jeg startede den 21. juni på en ny kemokur. Den har jeg ikke mærket det store ubehag til. Men jeg har hvilet meget.

    Søndag 4. juli

    Lidt pulldown 3*15*40kg samt et sæt bicepscurl 15*8kg samt lidt benløftning i bøjlen. Dette har jeg kørt i nogle dage. Bænkpres kan jeg ikke tage på grund en forstukket muskel. Squat er ligeledes udelukket, men det skyldes mine rygproblemer.

    Herefter

    Motionscyklen 27 min. 1 nievau op 16,1km. Min vejrtrækning er blevet meget bedre. Jeg behøver ikke længere den akutte astmamedicin. Men der er stykke vej til, at jeg kan hamre til den, som før cyklen gik i stykker.

    Min vægt forrige weekend 84,7kg(tror jeg nok). Denne weekend 85,2kg. Mit vægttab ser ud til at være stoppet. Det er godt.

  15. Der er ikke sket det store rent træningsmæssigt siden sidst.

    Mht. mit helbred og almenbefindende er der sket mere:

    Mine smerter i ryggen blev for voldsomme og de morfinpiller jag har fået gør mig sløv. Bestrålingen af min ryg gik udmærket. Dog ville rsultaterne først vise sig senere. Faktisk villde nok blive værre et stykke tid. Jeg fik samtiidg noget feber den uge, så der var ikke det store liv i mig.

    Heldigvis er min mave blevet mere normal, men jeg skal huske at spise afførinngsmidlerne, for morfinen er god til at lave forstoppelse.

    Resultatet fra CT-scanningen var ikke så slemt, som jeg havde frygtet, men svulsterne er vokset lidt, så nu skal jeg have den milde kemoterapi igen. Lægen mente, jeg var for dårlig til at få noget skrappere. Jeg så heller ikke godt ud den dag. Det går ligesom ikke den rigtige vej og nu hvor kræften også sidder i knoglerne, ser det ikke for lyst ud.

    Som sagt er det mget lidt, jeg har motioneret. Jeg har hængt lidt i ribben for at blive strukket ud og jeg har trænet mine arme lidt med nogle lette håndvægte. Desuden lidt levering(Hedder det det)

    Min vægt: Sidste weekend 83,6kg, forrige weekend 84,3 og 83,7. Min hukommelse er elendig nu. Min vægt i dag var 84,7kg. Jeg har også fået lidt mere appetit.

    På mandag starter jeg med kemoen.

    FuckCancer.

  16. Det er rigtig trist nyt, Philty. :unhappy:

    Jeg krydser fingre for, at strålerne kan holde skidtet nede!

    Og endnu engang sublim indsats at ville træne selvom helbredet ikke er 100%. Det er sgu flot. :superman:

    Tak skal du have, KongKent. Dine ord er med til at motivere mig.

    Onsdag 2. juni

    Motionscykel 30 min. 1 niveau op. 17,1km. Roligt.

    5 armbøjninger. Har krafter til flere, men fik et jag i den højre brystmuskel som følge af en forstrækning for nylig.

    Som ved den foregående træning trænede jeg ud på aftenen. Det er nok egentlig ikke så godt, da jeg er for frisk, når jeg går i seng og jeg derved kommer til bøvle mere med rygsmerterne.

    I dag skal jeg ct-scannes. Jeg håber det bedste, men med MR-scanningens resultat i baghovedet er det ikke så enkelt.

  17. Tirsdag 1. juni

    Motionscykel 27 min.(3niv. op) 15,2km.

    Jeg kan ikke træde igennem på grund af diverse smerter.

    Det er ikke meget motion, jeg har fået på det seneste. Jeg har hængt lidt i ribben og deraf fået strukket ryggen lidt ud og forsøgt at udføre lidt benløft. Mine mavemuskler er helt døde. Desværre har jeg også forstrukket et eller andet i siden. Det er dog lykkedes mig at gå et par korte ture op til vejen.

    I sidste uge fik jeg svar fra MR-scanningen. Min kræft har tilsyneladende bredt sig, så der er noget, der trykker på brystkassen. Jeg skal have stråler i næste uge. Dvs. godt et måned efter MR-scanningen.

    Min vægt sidste søndag 85,7kg.

  18. Tirsdag 25. maj

    Crosstrainer 27 minutter hvoraf 14 med 100 watt. 4,07km.

    Det blev til en gang fredelig træning. I fredags forstrak jeg en(eller) flere muskler, da jeg ville skubbe til min plænetraktor. Rent dumt, da der var mindst 2 enklere metoder at ordne problemet på. Nå, men de muskler generede altså træningen.

    Det var egentlig meningen, jeg skulle arbejde et par timer om dagen, men det kniber en gang imellem på grund af rygproblemerne. Det er skideærgeligt. Desuden har jeg fået virkelig hård mave. Rører mig nok for lidt. Nu prøver jeg med noget magnesia.

  19. Onsdag 19. maj

    Crosstrainer 30 minutter 5,34km. Den højeste modstand er 2*7min*125 watt.

    Jeg var lidt træt i lårerne fra start af. Det var nok den smule syre fra motionscyklen fra dagen før.

    Godt svedig. Det at armene er med gør en væsentlig forskel.

    Jeg får nu nogle smertestillende piller i depotform. De virker lidt bedre, men tager langt fra det hele og min nattesøvn bliver meget forstyrret.

  20. Søndag 16. maj

    Motionscykel 27 min. 2niveauer op(Svarer ca. til startniveauet på den gamle) 15,6km. Trådte ikke igennem pga. problemer med hoften

    Mandag 17. maj

    Crosstrainer 27 min. 25 watt op, så det hårdeste er 125 watt i 15 minutter. 4,65km. Også godt svedig og varm indvendig bagefter.

    Tirsdag 18. maj

    Motionscykel 32 min. I dette program er der en proggressiv stigning. Jeg holdt ud i 20 minutter, hvor nievauet skiftede fra 16 til 18. Der havde jeg kørt 11 km og var ved at syre godt til. Resten af programmet blev trillet hjem med nedsat modstand. Ialt 17 km. Jeg fik derved konstateret, at modstanden fungerer nu.

    I går var jeg til lægen for blandt andet at få en høfebersprøjte. Låret eller ballen? Låret! sagde jeg. Det gør jeg ikke igen. Hun stak lidt for langt, så det gjorde skide ondt. Jeg syntes også, at kanylen var noget større end normalt, men der har jeg heller ikke kigget på den, mens den blev stukket ind. I dag humper jeg stadig lidt, selvom mine andre ledproblemer også gør sit.

  21. Torsdag 13. maj

    Motionscykel 30 min, 1 nievau op 16,7km. Det svarer omtrent til det gamle start nieveu. Jeg trådte ikke helt igennem.

    Lørdag 15. maj

    Crosstrainer 36min. 5,66km. Især bagefter føltes det hårdt. Armene kommer mere og mere med. Måske derfor mærker man ikke at benene bliver trætte.

    Fredag var jeg til MR-scanning. Lidt mærkeligt, da det gik igang sagde operatøren at det ville tage en halv time, men efter 10 minutter sagde han, at de var færdige. Forhåbentligt var jeg ikke hurtigt færdig, fordi tiden var skredet og de skulle holde weekend til tiden. Smertemæssigt var det til at holde ud. Jeg havde fået noget mere smertestillende og jeg undlod f.eks. at sidde ned i venteværelset. Desuden virker visse strækøvelser også godt.

    Jeg skulle egentlig have været til min brors 50 års fødselsdag lørdag på Sjælland. Men jeg kunne ikke overskue min rygs beskaffenhed.

    Min vægt denne weekend: 87,3kg og 86,8kg.

  22. Mandag 10. maj.

    Motionscyklen 30 minutter. 17,1km (Også dette program er der ændret på) Let

    Tirsdag 11. maj.

    Crosstrainer 30 minutter. 4,89km. Noget hårdere.

    Min ryg er fucked up. De smertestillede midler jeg hidtil har fået har ikke haft den ønskede virkning. Til MR-scanningen på fredag skal jeg gerne ligge helt stille, så jeg håber lægen finder noget, der duer. Ved en MR-scanning ligger man i længere tid, så det kan blive en virkelig pinelse.

  23. Fredag 7. maj

    Motionscyklen 27 min 15,8km.

    Endelig har jeg fået cyklen tilbage. Reparatøren havde været syg, men de gik først igang med at raparere den da jeg ringede. 4 uger tog det.

    Den har fået ny computer. Der er derfor lidt forskel i programmerne fra den tidligere. I dag var det meget let. Da jeg manglede et par minutter fandt jeg ud af at sadlen sad alt for lavt!!!

    Lørdag 8. maj

    Crosstrainer 27 min 4,42km

    Søndag 9. maj

    Jeg kiggede lige lidt ind i vægtrummet. Det fik jeg mere ondt i ryggen af. Det står slemt til.

    Min ryg skal nu scannes.

    Min vægt forrige weekend; 87,1kg og 86,4kg. Denne weekend 86,3kg og 86,3kg. Jeg har lagt min kost lidt om, men jeg skal helst ikke tabe for meget.

  24. Lørdag 24. april Crosstrainer 27 min 4,07km

    Tirsdag 27. april Crosstrainer 27min 4,24km

    Jeg har købt en crosstrainer, for at få lidt mere variation i konditionstræning.

    Jeg var til konfirmation søndag, så jeg frygtede en stor ømhed, men der sad kun noget i læggen. Først mandag var jeg virkelig mærket.

    Min ryg er stadig rigtigt skidt med store smerter. Jeg har prøvet en ny benbrækker og han kunne da noget, men han kunne ikke rigtigt få det løsnet op, men han får et forsøg igen i morgen.

    Mht. min cykel. Da jeg ringede til Fittnesgruppen kunne de ikke finde den! Det viste sig senere at papirlappen var faldet af. Nåh, langt om længe er de så gået igang med den. De kan dog ikke få den til at miste modstanden. Men nu bliver computeren udskiftet og så må vi se om det gør en forskel for mig. Det er lidt pebret, men bedre end at købe en ny.

    Jeg vil ikke have den urepareret tilbage, for hvis det er en løs forbindelse eller ligende sker det jo igen.

    Vægt denne wekend 87,8kg. Fik kun vejet mig søndag.