MultiCoach

Man skal ikke have tømt sine glykogendepoter for at kroppen begynder at forbrænde fedt.

Om du forbrænder fedt afhænger først og fremmest af arbejdsintensiteten.

Men som andre også er inde på, så hellere fokus på energiforbrug frem for fedtforbrænding når det handler om vægttab.

Hmmmmmm, siver proteinerne fra tunkødet ud i vandet eller hvad?

Danlabs CFM Whey. Super kvalitet og ganske udmærket smag.

Kan man opnå ketose ved en meget proteinrig diæt?

Bliver proteinerne ikke nedbrudt og omdannet til glukose?

I mine øje bør en ketonisk diæt have en højt fedtindhold, et lavt kulhydrat indhold og et proteinindhold svarende til ca. 1.4-1.8g pr. kg FFM.

Jeg ved det ikke, da jeg ikke selv har prøvet en sådan diæt, men måske nogle af dem der har prøvet kan give et svar!

Hessellund =>

Jeg er ikke ekspert hvad angår endokrinologi, men jeg er godt klar over, at når insulin binder sig til specifikke receptorer kan det medføre frisætning af andre hormoner, f.eks. IGF-1. Jeg er således ikke uenig med dig i dette, jeg ville blot "provokere" dig lidt til at finde et par referencer :)

Mht. optagelsen af protein har der i mine øjne været lidt tvivl om hvorvidt det var optagelsen fra mave/tarm eller optagelsen i musklen der var tale om.

Insulin øger ikke optagelsen fra mave/tarm (så vidt jeg ved), men det faciliterer optagelsen af glucose og AA i musklen (som Claus B også nævner).

Personligt mener jeg at man post-træning med fordel kan indtage en kombination af protein og kulhydrat, eftersom glucose, AA, insulin m.m. skaber de optimale forhold mht. restitution.

P.S: Det der med at grine lagde du selv op til. Det var ikke ment hånligt eller som en provokation :)

Ha ha ha..........

Øger insulin optagelsen af protein og kulhydrat fra mave/tarm?

Øger insulin hormonsyntesen?

BV fortæller hvor meget af proteinet der bliver optaget og ikke noget om hvor hurtigt det bliver optaget!

Mig bekendt findes der ikke en liste over hvor hurtigt proteinerne (aminosyrerne) optages fra forskellige fødevarer.

Udover fiskeolie er glucosamine og chondroitin effektiv mod ledsmerter.

Flere studier på gigtpatienter har påvist en positiv effekt af glucosamine mod ledsmerter.

Dagligt:

Protein (whey + kasein), Omega3, MIVI vitamin/mineral, glucosamine/chondroitin.

Træning:

før-træning: PowerDrive ("neurobooster")

Træning: maltodextrin

Post-træning: whey + maltodextrin

Diverse (afhængig af træningsplan): ALA, melatonin, BCAA.

Hvad så med alt det vand I drikker! Der renses ikke for østrogen i vandrensningsanlæg!

abckost.dk og Multiatleten (Odense).

Og ja, jeg har tilknytning til begge steder (dog ikke økonomisk)!

Det er godt at indtage protein inden du går i seng.

Minimum et studie har faktisk vist et større tab af fedtmasse og mindre tab af FFM ved indtagelse af protein inden du går i seng i forhold til at indtage den samme mængde protein på et andet tidspunkt i løbet af dagen.

Vælg en type protein der optages langsomt. Proteintilskud baseret på kasein af høj kvalitet, hytteost, mælk eller yoghurt er gode proteinkilder.

MRM Meta-Whey.

Indeholder både hurtigt optageligt protein (whey) og langsomt optageligt protein (casein).

Let opløseligt, god smag og meget lavt laktoseindhold.

Jeg syntes der er et rigtigt godt produkt, og som eliteatlet har jeg gode erfaringer med Meta-Whey. Desuden har jeg heller ingen problemer med at anbefale det til de atleter som jeg træner da jeg mener at kvaliteten er i top.

Og ja, jeg har en personlig interesse i dette produkt!

Ja jeg taler om "sundt fedt", eller måske rettere de essentielle fedtsyrer: omega-3 og omega-6.

Disse fedtsyrer finder du ikke i hytteost, som primært består af mælkefedt (mættet fedt).

400g hytteost giver max. 18g fedt, hvilket jeg ikke mener er nok. Personligt vil jeg gå efter at indtage 50-60g om dagen.

Jeg mener at din kost mangler fedt.

Med den kostplan du opgiver får du bl.a. ikke dækket dit behov for essentielle fedtsyrer.

FEDT!

Kostindtag pr. dag:

Kj: 8000-9000 kj

Kulhydrat: 200g

Protein: 150-200g

Fedt: 50-60g

Træningsdage:Ekstra indtag af kulhydrat under træning (60-100g/time) samt protein+kulhydrat post-træning (0,4g protein + 0,8g kulhydrat pr. kg. kropsvægt).

Så skal du nok begynde at tabe dig.

Udover der findes transfedtsyrer i diverse færdiglavede produkter så vær opmærksom på, at der også dannes "uheldige fedtsyrer" (f.eks. transfedtsyrer) når olier der indeholder flerumættede fedtsyrer f.eks. opvarmes eller udsættes for lys og ilt.

Så hvis du bruger olie til at stege i, så vær opmærksom på ovenstående!

Generelt bør man ikke stege sin mad (sundhedsmæssigt set). Skal maden steges er det faktisk bedre at bruge en eller anden form for mættet fedt (smør), da det er væsentligt mere varmestabilt og derfor ikke danner transfedtsyrer.

Jeg har ikke prøvet MX7, men brugte Methoxy-7 (samme aktive stof) i en periode sidste år, hvor jeg trænede meget hårdt.

Jeg syntes det havde en god effekt på min evne til at restituere og jeg tabte ikke LBM, trods det at jeg trænede ca. 20 timer/uge (triathlon).

Claus:

Jeg diskuterede problemstillingen med en af professorerne på UNI i fredags.

Vi snakkede sjovt nok om den reference du nævner. Jeg har ikke haft tid til at læse den igennem, men vil gøre det en af dagene.

Det er faktisk et metodisk problem som ikke er helt let at løse. Vi snakkede om forskellige mulige løsningsmodeller. Måske der ligger et speciale og venter på mig!!!

Spørgsmålet er selvfølgelig hvor stor betydning det egentlig spiller i den "virkelige verden", men inden for forskning vedrørende fedme og type II diabetes er det måske ikke helt uvæsentligt.

Helix:

Jeg har læst artiklen i sin helhed :-)

Som jeg læser studiet så estimerer de substratoxidationen ud fra RER. De måler på iltoptagelsen og CO2-udskillelsen, beregner RER og derudfra beregner de så fedt- og kulhydratoxidationen.

CO2 er isotop mærket for at differentiere mellem FFA oxidation og TG oxidation og ikke om CO2 kommer fra substratoxidation eller fra buffering af H+.

De tager biopsier for at måle på bl.a. CPT-1.

Ud fra RER målingerne falder fedtoxidationen - hvilket jeg heller ikke betvivler - men RER målingerne tager fortsat ikke højde for en evt. overestimering af CO2 pga. buffering af H+.

De måler faktisk på laktatindholdet i blodet og kommenterer, at der sker en stigning når intensiteten stiger. De tager dog ikke højde for dette i beregningen af substratvalg.

Måske jeg tager fejl, men jeg mener stadigvæk at de i et studie som dette underestimerer fedtoxidationen pga. at de ikke tager højde for buffering af CO2 via bicarbonat når de estimerer substratvalget.

Selvfølgelig tænker jeg på CPT-1 og ikke CAT-1 :-)

Thomas J: Mht. kasein kan jeg ikke udelukke at der ligesom med wheyprotein findes underlødige produkter som indeholder en del laktose.

I forbindelse med et projekt jeg skal til og i gang med har jeg bl.a. fundet et kasein som indeholder 0.3% laktose og med et proteinindhold på 90+%, hvilket jo er ganske udemærket!

Wheyprotein koncentrat indeholder ofte en del laktose. Isoleret wheyprotein har et lavt laktoseindhold.

Kasein - af en ordentlig kvalitet -  indeholder stort set ikke noget laktose - og er i øverigt et meget undervurderet protein.

Nogle gange kan wheyprotein produkter der er tilsat L-glutamin give nogle af de samme symptomer som laktoseintolerans.

Hold dig fra soyaprotein - med mindre du vil have "tævepatter" :-)

Jeg er ikke uening i at fedtoxidationen falder med stigenden intensitet - det er jo helt klart påvist - men spørgsmålet er nærmere hvor meget falder fedtoxidationen egentlig?

CAT1 spiller en rolle i reguleringen af fedtoxidationen, men i hvor høj grad ved jeg ikke om er blevet undersøgt.

Det kunne være interessant at se et studie hvor de sammenligner den arterie-venøse difference over den arbejdende muskel med den målte ventilatoriske RER, med det formål at finde ud af, hvor meget CO2 dannet ud fra buffering af H+ egentlige forrykker RER.

Igen så tror jeg at fedtoxidationen underestimeres under højintenst arbejde når den bestemmes ud fra ventilatorisk RER.

Jeg kom til at tænke på:

Fedt- og kulhydratoxidationen bliver ofte bestemt ud fra RER målinger af udåndingsluften. RER beskriver forholdet mellem udskilt CO2 og optaget ilt, og rationen bestemmer hvor stor en procentdel af oxidationen der kommer fra hhv. fedt og kulhydrat.

CO2 indholdet kommer primært fra 2 steder.

1) CO2 fra aerob forbrænding af fedt og kulhydrat.

2) CO2 fra buffering af H+ fra anaerobt arbejde.

Ved lav intensitet er produktionen af H+ lav (0), hvorfor RER sikkert stemmer fint overens med den aerobe forbrænding.

Ved høj intensivt arbejde dannes imidlertid anseelige mængder mælkesyre (H+). Dette vil medføre en yderligere produktion af CO2 (udover den CO2 der dannes ved aerob forbrænding).

Ved RER målinger af udåndingsluften under højintensivt arbejde vil CO2 således både komme fra aerob forbrænding af kulhydrat og fedt og fra buffering af H+. Dette vil underestimere fedtoxidationen, idet man fejlagtigt antager at alt det producerede CO2 kommer fra aerob forbrænding, hvilket ikke er tilfældet.

Tja, og hvad kan man så bruge det til? Fedtoxidationen er nok højere end man regner med under intensiv træning. Så endnu en god grund til at "fyre den af" under træningen.