Diddley

Medlemmer
  • Posts

    4,891
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    13

Posts posted by Diddley

  1. Hvis du i forvejen har en Nano, er der intet at betænke sig på: KØB! Fantastisk produkt til en latterlig lav pris. Sæt den fast under snørebåndet med et stykke velcro - virker perfekt. Jeg skulle foretage en lille kalibrering før den virkede 100%, men nu vil jeg påstå at distancemålingen er mere præcis end GPS-målere. Det vil de inkarnerede gps-fans nok få kaffen galt i halsen over, men jeg tror ikke at en gps-måling hvor man løber i terræn med sving og bakker kan levere et måleresultat med en nøjagtighed på +/- 25 meter på 10.000 meter. Men i hvert fald er det så nøjagtig en måling at jeg de gange jeg har prøvet at teste af mod Google Earth virkelig må undre mig over hvordan man har kunnet lave en så nøjagtig distanceudmåling alene baseret på fodens bevægelser.

    Jeg tvivler både stærkt på, at Google Earth er det rigtige test-værktøj og, at distancemåleren i Nike+ kittet er mere præcist end en GPS modtager.

    Du kan lave en meget simpel test. Prøv at løbe en rute af en vis distance (min 5km) i lavt tempo. Løb derefter den samme rute i højt tempo og sammenlign. Når jeg gjorde det, viste Nike+ hele tiden at de hurtige ture var kortere end de lange. Årsagen er meget simpel, at din skridtlængde bliver en smule længere ved høj hastighed end kort.

    Den fejlvisning oplever du ikke med GPS.

    GPS ér mere præcist end skridtmålere, men de er også væsentligt dyrere. Derfor synes jeg at Nike+ er et godt køb til prisen.

  2. Hej derude!

    Jeg har mig en iPod liggende og synes konceptet som Nike+ og iPod har kørende er en rigtig god idé, men er der nogle af jer der har gode/dårlige erfaringer som i vil dele med mig inden jeg går ud og investerer? Og mon ikke det er muligt at sætte chippen fast i snørebåndene i stedet for at gå ud og handle spritnye løbesko med et "hemmeligt" rum i sålen?

    Der er ingen grund til at købe Nike's specialsko, der findes flere anordninger til fastgøre dem til almindelige løbesko. Hvis du Googler lidt er jeg ret sikker på, at du kan finde nogle kommercielle anordninger. Alternativt kan du putte den i en pose og snøre den fast med snørebåndene, det virkede fint for mig.

    Jeg har gode erfaringer med udstyret, og det er imo en no-brainer prisen taget i betragtning. Distance/hastighedsmåleren er ikke helt præcis, men kan kalibreres så den passer rimeligt. Det er fedt med muligheden for at få distance oplyst undervejs.

    Derudover prøvede jeg at købe nogle intervalprogrammer på Itunes, de er faktisk rigtigt gode.

    Idag har jeg en Forerunner, som jeg foretrækker. Men, den er også 10 gange så dyr.

  3. Jeg er helt enig med dig

    Syntes det er en underlig instilling folk har til det.

    Men det kan da være det er os, der er galt på den.

    Må nu indrømmer jeg har mere tiltro til Rasmus Damsgård, end til en flok der har læst en masse på nette, og hørt historier rundt omkring

    Også enighed herfra.

    Imo er en af de største problemer på dette område, at der findes grupper af personer (også på MOL), der alene baseret på overfladisk viden og egen personlig træningserfaring opfatter sig selv som eksperter på området.

    Jeg vil til enhver tid have mere tiltro til en Rasmus Damsgård end nogen af disse.

  4. Incoqnitos uddannelse er da mindst ligeså valid med hensyn til doping, som en medicinsk uddannelse. Om han selv forsker i doping (hvilket jeg ikke er sikker på om er tilfældet) er vel ligegyldigt så længe han læser om de forsøg, der bliver lavet.

    Desuden kritiserer MOL'ere jo ofte eksperter inden for kost og træning på trods af MOL'ernes manglende uddannelse på det specifikke område. Da mange MOL'ere er i stand til at læse undersøgelser og studier og har en høj faglighed inden for andre felter, men ikke har politiske eller økonomiske interesser i at udtale sig om emnerne, vil denne kritik ofte være mindst ligeså interessant som den viden en "ekspert" formidler.

    Hvis nu du læser mit indlæg uden absolut at ville tænke et eller andet skjult motiv ind i det, så vil du se at det er formuleret som et spørgsmål. Jeg påstår derfor ikke, at folk ikke ved noget om emnet, jeg spørger om de gør.

    Jeg medgiver gerne (og har gjort det i tidligere tråde), at Incognito besidder relevant viden på dette område. Men, han er jo ikke den eneste der har for vane at udtale sig som ekspert her på MOL.

    Jeg synes det er helt fint, hvis vi har folk med en tilstrækkelig faglig baggrund og erfaring til at kunne udfordre de påstande som Rasmus Damsgård fremlægger. Jeg er blot interesseret i at vide, om de bunder i en bestemt holdning til sporten, eller om de er baseret på faglig viden. Jeg er absolut ikke selv ekspert, så jeg må nøjes med at tage Damsgårds udtalelser for gode varer.

  5. Jo men det kan du, som nævnt tidligere, så ikke bruge til så meget - tværsnitsundersøgelser siger intet om baggrundene bag. I Danmark er der mange rockere der kører i BMW'er men det betyder jo ikke du øger din risiko for at blive rocker ved at køre i BMW :wink: Det kunne lige så godt være fordi miljøet omkring voldsdømte ofte har større tendens til at dope sig.

    Det er vi slet ikke uenige i, derfor skriver jeg også kun at jeg finder det interessant. Det videre arbejde i relation hertil bliver så at opstille nogle hypoteser om kausaliteten og så få dem testet. Først derefter kan vi nå frem til en egentlig konklusion.

    Når jeg synes det er interessant så er det fordi jeg ofte er blevet præsenteret for den holdning der siger at sålænge man ikke doper sig ifbm. konkurrencer, så er det en privat sag. Men, hvis man kan påvise at indtag af eks. AAS fører til mere vold i nattelivet, så kan det jo ikke passe.

  6. Hvad siger de dopingkyndige i øvrigt til ham lægen fra Bispebjerg? Umiddelbart lød det som om han overdrev farligheden af 1 kur betragteligt (igen kan der være klippet i det).

    Spørgsmålet er måske, om de "dopingkyndige" på MOL har de rette forudsætninger for at kunne evaluere Damsgårds udtalelser. Hvor mange her på MOL er uddannede læger og forsker i doping ?

    Synes i øvrigt udtalelserne fra den svenske forsker var interessante. Hvis 80% af dem, der dømmes for vold har spor af doping i blodet, så er det trods alt en rimelig signifikant korrelation.

  7. Det kan blive helt interessant at følge giro'en og tdf i år. Der er efterhånden en del af forhåndsfavoritterne, der er faldet fra.

    Sidste år synes jeg tdf var mindre interessant fordi "bortvisningen" skete så sent. På det tidspunkt var ihvertfald jeg mentalt indstillet på at se en tvekamp mellem Ullrich og Basso, og så blev den pludselig aflyst. I år bliver der forhåbentlig ikke så sene og dramatiske ændringer.

    Hvad tror i på ? hvordan kommer top 3 i giro'en og tdf til at se ud ? Jeg synes det er svært at pege på en klar favorit. Men, jeg er absolut heller ikke ekspert på dette område.

  8. Super ide. Kommer helt sikkert til at blive brugt. Og godt at du har fået 20-10 intervallet med som man bruger i Tabata træningsprincippet.

    Først troede jeg godt nok at intervallerne var musikstykker som var brudt op af en pause eller et andet musikstykke. Kunne også godt være en ide.

    Men self. også en fordel at man selv kan vælge hvilket musik man vil træne til. :smile:

    Hvis man har et Nike-Ipod kit, så kan man downloade træningsprogrammer med musik fra Itunes. Tillige får man mulighed for at have eks. Salazar til at heppe på én. Det koster lidt, men virker ganske godt. Musikken er i øvrigt god.

  9. Efter Spartas marathontest er det blevet til lidt almindelig træning.

    I tirsdags løb jeg en temmelig kuperet rute på 13,7km. Tiden blev 1.08.32 - altså en gns hastighed på præcist 5min. Under turen blev det i øvrigt klart, at mine Adidas var udtjente, så nu har jeg kasseret to par sko inden for en uge.

    I onsdags løb jeg min sædvanlige 12km rute på 57.72 = 4.49/km. Dejlig tur med gode ben. Jeg har bemærket, at det efterhånden tager et stykke tid før jeg får mig løbet varm. Flere gange er jeg helt ude på 7-8km før jeg for alvor kan finde en stabil rytme.

    Fredag løb jeg intervaltræning med 8intervaller a´ 2min med 1,5min pause mellem hver. Det blev en hård tur, men også godt at få brændt lidt energi af. Gennemsnitshastigheden i intervallerne lå mellem 3.56 og 4.20/km.

    Idag løb jeg 20km i luntetempo. Det gav en sluttid på 1.40.54. Ikke noget at prale af, men jeg havde brug for bare at trisse derudaf, uden at tænke på hastigheden.

    Jeg kan godt mærke, at mit program kræver en indsats, der ligger lige på grænsen af, hvad jeg kan præstere. Jeg er nok i bedre form end nogensinde før - løbemæssigt, men mine resultater er svingende. Jeg holder fokus på at overleve de næste 2 uger, derefter begynder nedtrapningen til marathon. Jeg glæder mig til løbsdagen. Hvis jeg når at restituere ordentligt, så tror jeg på en tid omkring de 3.30.

  10. Idag løb jeg Sparta 3. marathontest - en halvmarathon. Det var en rigtig god forberedelse, med professionel optakt, ballonløbere og det hele. Der var nu ikke så mange ballontider at vælge imellem. For mig stod valget mellem 4.16, 4.40 eller 5.00 - og så valgte jeg 4.40.

    Det var rigtigt lækkert at kunne overlade til andre at sørge for at tempoet forblev stabilt. Jeg havde ikke noget problem med at følge tempoet, og ved 11km besluttede jeg mig for at lægge mig en smule foran dem for at undgå den værste trængsel.

    Sluttiden blev 1.37.42, ikke så prangende, men jeg er godt tilfreds med at have holdt et stabilt tempo hele vejen igennem. Muligvis kunne jeg have løbet lidt hurtigere, men det var ikke det vigtigste idag. Til gengæld var det en rigtig god forberedelse til KBH marathon.

  11. hej igen.

    Virkeligt gode og interessante indlæg.

    #3

    tak for det Jeg fik lige læst mit indlæg igennem igen og kan konstatere at jeg måske gør det lidt værre end det er;-) jeg er en 5-6 kg for tung, ikke meget mere og er 19 år gammel, og grunden til jeg løber hver dag er lidt på grund af min psyke, sidste år havde jeg den der "3 gange ud og løb om ugen" og det endte altid med man udskød det til fredag-lørdag-søndag. det andet er så nemt, op af sengen og afsted...

    så altså sidste år løb jeg mindst 2 gange om ugen i en 3 måneders periode, (dog uden at gøre det store ud af det), men efter en vinter HELT uden motions er den jo gal...

    og 3 km'eren kan jeg klare, jeg føler det passer meget godt, men er risikoen ved at løbe den hver dag for stor?

    hvis jeg bare de næste uger kaster alle de fornemme programmer væk, løber 3 km 2 dage i træk hvorefter jeg holder en dags pause, vil det så kunne godkendes?

    somsagt er jeg bare opsat på der skal ske noget, men jeg er på ingen måde interesseret i at få skader.

    hvad mål angår har jeg umiddelbart intet, ikke ud over at jeg gerne ville kunne nyde det så meget at det ikke bliver en udfordring at skulle tage sig sammen... (som det er nu er det ikke så behageligt, tilgengæld nyder jeg det når jeg først er kommet tilbage, man føler sig lidt mere frisk når man kommer i skole)

    igen tak for indlæggene

    Jeg er helt enig med Mizza, det bedste du kan gøre er at finde et begynderprogram på dourun, og så følge det nærmest slavisk.

    Jeg tror det er helt afgørende at du får struktur på din træning før du begynder at tænke på andre træningsformer, øget intensitet mv. Du skal nå derhen, hvor du ikke længere udskyder løbeturene, men at de er blevet en integreret del af din ugentlige rytme.

    Når først du har nået det, åbner der sig en verden af muligheder, og du skal nok få din lyst stillet. Men, løb ER en hård belastning, så det gælder om at kravle før man kan gå.

    Personligt nåede jeg at starte og opgive løberiet 3 gange, før jeg fik rytmen på plads. Nu er det bare noget jeg gør (nyder) nogle gange om ugen.

  12. I.... must..... resist....... Puha, en eller anden dag inviterer jeg mig selv, for det lyder altså virkelig godt i mine øre

    Du kigger bare forbi, der er altid øl i køleskabet.

    Fin træning i øvrigt.

    Efter du har talt så meget om Kirkelig dagblad har jeg kigget lidt på det. Mange spændende emner, særligt om de 7 nye vidundere, så jeg vil se lidt videre i den "avis" :tongue: altid godt at blive provokeret

    W

    Jeg elsker KD, jeg er ofte ikke enig med holdningerne i lederne. Men, jeg synes det er svært at finde debatsider, hvor så begavede mennesker skriver, som i KD. Der er virkeligt mange gode kronikker og indlæg.

    Derudover er det nogle drabelige slagsmål, der bliver udkæmpet. Især den senere tids debat om den dobbelte udgang er interessant, men det er altså også et svært spørgsmål.

  13. Det gjorde godt, at have nogle dage helt uden løb. Igår havde jeg igen motivationen og benene føltes gode. Det betød også at jeg satte pr på min 12km rute, og løb den med km tid på 4.39.

    Idag er benene igen trætte, så jeg sidder over og tager en restiutionestur imorgen. Derudover vil jeg blot lade op til halvmarathon på søndag. Jeg tror strategien bliver at forsøge at følge med 4.30min/km ballonen, så langt jeg kan. Forhåbentlig bliver det det meste af vejen.

    På ølfronten dufter det nye bryg rigtigt rigtigt godt. Jeg havde lidt problemer med at få gæringen igang, så jeg tog hul på en ny pakke gær af en anden slags. Denne gærer også godt ved lidt højere temperaturer (17-21 grader), og har gæret fint siden da. Jeg håber brygget ender godt, det dufter ihvertfald sådan.

  14. Har du styr under hvilke forhold din gærkulturer har optimale vækstbetingelser?

    Ja, den del har jeg faktisk fokus på. Der findes et temmeligt stort udvalg af gær til ølbrygning, og noget af det man lærer at holde øje med som håndbrygger er, ved hvilke temperaturer den gærer bedst. Som en pudsig (men lidt træls) sidebemærkning kan jeg nævne, at de øl man brygger om sommeren naturligvis trives bedst ved lave temperaturer, hvorimod de tunge mørke øl som normalt hører vinteren til har det bedst ved lidt højere temperaturer (typisk 17-21 grader).

    Det kan derfor være lidt besværligt om sommeren at brygge øl.

    Jeg tror nærmere at min fejl var en helt traditionel begynderfejl. Den bestod i, at jeg genbrugte gæren efter første gæring, som indeholder en del bundfald og færre aktive gærceller. Hvis gæringen rent faktisk var kommet igang, så tror jeg der havde været en rimelig chance for at øllet havde fået en grim bismag fra bundfaldet.

    Derudover er jeg igang med en overgæret øl, hvor store dele af gærcellerne stadig er i selve øllet og ikke i bunden af gærtanken. Jeg har læst mig frem til at man skal genbruge gærcellerne efter anden omstikning. Det skal igang med på mandag, så der vil jeg forsøge mig igen.

    Jeg har i øvrigt prøvet at lave en gærstarter på noget af mit frosne gær. Det ser faktisk ud til, at der kommer liv i det igen - så måske har jeg fundet måden, hvorpå jeg kan genbruge gær mere systematisk. Det ville være super at have et mindre bibliotek af gærkulturer i fryseren.

    Rart at kunne fortælle løs om ølbrygningen, for dagens tur var bestemt ikke noget at råbe hurra for. Jeg skulle have løbet 20, men endte med 21 - desværre med en omkring de 1.46 - altså over 5min/km :crazy:

    Jeg var tung i benene hele vejen, uoplagt og helt uden energi. Faktisk gik jeg af flere omgange. Jeg tror jeg træner til en restitutionsuge, så jeg har besluttet at lade løbeprogrammet være, og så bare lunte et par småture.

    På søndag løber jeg med i Spartas marathontest - en halvmarathon. Jeg håber at kunne holde 4.45/km. Hvis jeg også kan det, så ligger jeg lunt i svinget til en tid omkring de 3.30 til Kbh marathon.

    Men, lige nu gælder det om at finde noget energi.

  15. Dagens løbetur vil nok ikke gå over i historien som én af de mest intensive. Der var påskefrokost igår i familien, som udartede sig til noget der satte spor til dagen efter. Pudsigt plejer påske- og jule-frokoster i netop den del af familien faktisk at være meget stille og rolige. Men, lige præcist igår skal jeg da love for at snapsen forsvandt hurtigt.

    Egentlig skulle jeg have intervaltrænet idag, men det var simpelthen ikke muligt. I stedet kæmpede jeg mig igennem 9.5km på omkring 48minutter - ikke noget af prale af. Nå, det var ret sjovt igår, så det var nu det hele værd.

  16. Den nemmeste måde at få tingene klinisk rene på er at afvaske dem i sæbe, skylle dem og derefter dyppe dem i klorvand. Så smider du dem i fryseren umiddelbart efter de er dyppet og tager dem først op umiddelbart inden brug. :smile:

    Idéen med at smide tingene i fryseren efter desinficering er faktisk rigtig god, jeg kan godt se det gør det noget lettere at holde tingene rene indtil de skal bruges. Det må prøves.

    I øvrigt er mit forsøg med at genbruge gæren mislykkedes. Gæringen kom aldrig ordentlig igang, og efter et stykke tid havde bakterierne fået overtaget. Jeg skal live have genovervejet processen, det burde ikke være så svært.

    Her til aften løb jeg 10,6km på 50.26, altså en gns hastighed af 4.45/km. Jeg synes benene var tunge til at begynde med, men så løsnede det en smule, og den sidste halvdel var let og glidende.

    Sad lige tidligere på aftenen og så Østergårds Gasolin film, rigtig spændende. Jeg elsker det meste af deres musik, især et nummer som Perron "gare du nord" er vældigt smukt og har en aura af uskyldighed over sig.

  17. Skoene virker som om de passer perfekt.

    De sidder godt fast om hele min fod, medmindre det ikke er det de skal?

    De må endelig ikke sidde alt for fastsnøret, så vil du ihvertfald opleve en brændende fornemmelse.

    Hvis du planlægger at løbe regelmæssigt, vil jeg stærkt anbefale en tur forbi en ordentlig løbebutik, så du kan få filmet de løb og sikre, at du får de rigtige sko. Det kan være svært at vurdere selv.

  18. Ok, jeg kan vel ikke med rimelighed påstå, at jeg har været god til at opdatere log'en. Men, det betyder nu ikke, at der ikke bliver løbet. Jeg har fået et nyt program, primært baseret på kortere ture med høj intensitet. Som vores træner siger, hvis ikke man træner med min. 65% af maxpulsen kan man lige så godt blive hjemme, og restituere så man er klar til næste tur.

    Jeg træner i øjeblikket 4 gange om ugen, normalt 1-2 ture med interval, tempotræning eller fartleg, og så 2-3 ture med max 5min/km.

    Idag løb jeg 15km på 1.10.54, altså omkring 4.44/km. Gns pulsen lå omkring 153. Det bed lidt i benene til sidst, men var ellers en god tur.

    Det er lækkert med det gode vejr. Jeg har holdt fri i denne uge, og både brugt tid i haven og været med ungerne i Legoland. Jeg har endda investeret i et bålsted til haven, så i fredags lavede vi snobrød :smile:

    På brygfronten arbejder jeg på at finde frem til en god opskrift på en lager-øl. En slags standardopskrift, som jeg altid kan bruge som udgangspunkt. Eftersom jeg eksperimenterer med forskellige opskrifter, laver jeg kun 9-10 liter øl af gangen, og eksperimenterer med at genbruge gær. Det fungerer ikke helt endnu.

    Udgangspunkt for eksperimentet er en klon-opskrift på den amerikanske Sam Adams, som jeg er en stor fan af. Jeg har både lavet en tro kopi, og en lidt mørkere version. Derudover har jeg eksperimenteret med en anden humle-type. På søndag vil jeg prøve med yderligere en humletype, så jeg når op på 4 forskellige bryg. Det er lidt af et logistisk puslespil at have gærtanke, gryder og flasker parate på det rigtige tidspunkt, men det er ret sjovt og ikke nær så krævende at brygge de små mængder.

    Jeg er også igang med at eksperimentere med at fryse gærceller ned. Det er ikke helt ligetil, så det kommer jeg nok til at arbejde lidt med. Alt skal være klinisk rent, gæren skal "høstes" af flere omgange, og det er lidt af en udfordring at sørge for at gæren overlever overgangen fra flydende til fast form. Jeg skal nok holde log'en opdateret.

    I morgen står den på en rolig 10'er.

  19. Du må gerne udtrykke tvivl, men jeg ved bare ikke hvad ssv står for?

    Og ja, vi kan godt blive enige om at vi er ude i subjektive vurderinger - og jeg kan godt lide polar designet.

    Jeg er heller ikke sikker på at jeg får brugt det med tilrettelæggelse af fitness program (det kan jeg godt selv klare) og måling af ens "fitness-level" (vil nok ikke stole på det), men har vurderet at pulsmåleren og farven på uret :blush: er værd at betale det ekstra for.

    ssv = sandsynligvis :smile:

  20. ssv?

    Nu kan de to ure, nok næppe det samme, så at sammenligne prisen mellem dem, mener jeg ikke man kan.

    Desuden tror jeg, det har jeg i hvert fald tidligere erfaret med andre produkter, at hvis der står produktet kan holde til en given behandling og det så alligevel ikke kan, så kan man alligevel få det byttet.

    Beklager, hvis jeg udtrykte tvivl om F11, jeg er sikker på at du bliver glad for det. :smile:

    Jeg er helt enig i, at OS og F11'eren ikke har samme funktionalitet. Mit problem med Polar og årsagen til at jeg fravalgte det var, at jeg synes det designmæssigt og funktionelt ikke levede op til mine krav. De ekstra feautures som det havde (eks. fitness-niveau) brugte jeg alligevel aldrig. Men, som du kan se af ovenstående, er det en subjektiv vurdering.

  21. Diddley - 1000 vis har gode erfaringer med Polar. :smile:

    Og det er jo helt fint. :smile:

    Jeg videregiver blot mine egne erfaringer.

    Set ud fra et generelt synspunkt forstår jeg ikke, hvorfor folk er parate til at betale en så voldsom merpris for et Polar ur. Jeg har selv haft to af dem, og derudover et OS. Funktionaliteten var bedre i OS, knapperne var lettere at bruge og kvaliteten sammenlignelig.

    Med Polar oplevede jeg faktisk noget så bizart at have givet næsten 1.000kr, for et ur uden lys :unhappy: Fedt nok, når man i vinterhalvåret overvejende løber i mørke. Dum som jeg var, troede jeg at det måtte være standard på et ur i den prisklasse, så jeg gad ikke engang undersøge det.

  22. Er det de her ure du mener er pænere? gruble.gif

    http://www.oregonscientific.co.uk/subcateg...sp?c=5&s=21

    http://www.oregonscientificstore.com/category.asp?cat=12

    Desuden er de nævnte Polar ure vandtætte til 50 m, så hvis de går i stykker pga en tur i regnvejr, skal de vel byttes ifølge garantien?!

    Det var nu ikke lige et af de ure jeg købte, selv om jeg stadig vil mene deres design er bedre end Polars.

    Derudover gav jeg i underkanten af 500 for mit, mod de 1079 som jeg kan se F11'eren koster. Jeg har lidt svært ved at se, hvorfor det skulle være dobbelt så dyrt.

    Men, tillykke med dit F11, det er ssv et godt ur.

    Hvad angik mit eget Polar, så var garantien udløbet.

  23. Ikke for at hælde malurt i bægeret, men jeg har ikke de bedste erfaringer med Polar. det sidste jeg havde gik død efter en løbetur i regnvejr, og har ikke givet lyd fra sig siden.

    Derudover synes jeg Polar er for dyrt.

    Jeg har selv haft et Oregon Scientific (som jeg tror Nike står bag). Det koster det halve, kan det samme og er imo væsentligt pænere.