Don99

Løbsberetning Amager CRs indledningsløb
1. plads, 75 km, 340 NP
Amager Cykel Ring skød sæsonen igang lettere forsinket datomæssigt med et internt cykelløb for alle klubbens medlemmer + det løse. Det blev et rigtig fedt cykelløb, hvor titlen skulle forsvares fra sidste år - og det blev den også!
Der skulle køres i alt ca. 75 km på en helt flad rundstrækning á 6,3 km. Selvom vejrudsigten havde lovet regn, var det ikke kommet til Avedøre Holme endnu, da startskuddet lød. Det blæste ligeledes heller ikke særlig meget, og der var derfor ikke lagt op til nogen sidevindskørsel.
Selvom det er et internt cykelløb, var det et rimelig flot felt, der stod klar på startlinjen. Feltet bestod af ca. 30 mand fordelt på et par A-ryttere, der tidligere har været Amagerryttere (Nicolai Petersen, Giant Scatto U23, og Magnus Bak Klaris, SEG Racing), B-, C-, D-, junior- og U17-ryttere. Altså et rimelig stærkt felt og mange tog det som mere end 'bare' træning, da de mødte op med højprofilshjul og hele pivtøjet. Der var dermed lagt i ovnen til et rigtig hårdt løb, og jeg vidste, at det ville blive endnu sværere end sidste år at nappe sejren. Men ruten passede mig godt (helt flad rute), fornemmelsen var god, og jeg ville køre røven ud af bukserne for at vinde - også over A-rytterne. 
Allerede fra starten af løbet bliver der givet fuld gas. Nicolai Christensen (der fik en 4. plads i søndags og snart er på vej i A-klassen) og jeg hugger lige efter startskuddet, og da jeg efter et par minutter kigger mig over skulderen, ser jeg allerede, at feltet er strukket helt ud. Og rykkene fortsætter. Der er også nogle af juniorerne, der rykker. Halvvejs på første omgang får en junior og jeg 30 meter til feltet, men efter lidt et par føringer sammen med junioren, kommer der et ryk i feltet, der gør, vi bliver hentet. 
På starten af anden omgang (efter 8-9 minutters kørsel) angriber Nicolai Christensen (B), Kristian Hessel (junior), Christian Damgaard (junior) og jeg. Vi får et lille hul på de 20-30 meter. Pludselig vil Damgaard ikke længere tage føringer, og der opstår lidt kaos blandt de to juniorer, da Kristian Hessel bliver fanget bag ham og skal lukke hullet. Nicolai og jeg kører dog ufortrødent videre på fulde gardiner. Kristian kommer op igen, men Damgaard bliver sat. Dermed bliver der dannet en lille trio bestående af Nicolai, Kristian og jeg. Vi kører alt, hvad vi kan i føringerne, hvilket rimelig hurtigt (i løbet af en omgangs tid i udbrud) resulterer i et hul på ca. 25-30 sekunder ned til feltet. 
Fordelen ved at ligge i udbrud er, at man kan skrue helt op for gashåndtaget - især når man kun er tre, og alle tager føringer. I et felt vil der sjældent være tre, der beslutter sig for at køre all out for at hente os med resten af feltet på hjul. Det betyder, at når vi i udbruddet tager føringer med 400 watt, skal dem bag ved os køre over 400 watt for at hente ind på os. Alt afhængig af situationen vil der typisk efter et udbrud er blevet dannet blive hugget fra feltet i hug af 30-40 sekunders varighed, og hvis man ikke har fået hullet fra feltet, slipper man trådet, mens dem i udbruddet fortsætter med at holde trådet. Og det var den situation, der opstod i søndags, hvor jeg ærgrede mig så grusomt over ikke være kommet med i det rigtige hug og bare kunne køre fuld gas hele tiden uden at slæbe hele feltet med. 
Men nu sad jeg her. I det rigtige hug med to andre. Og nu var det bare om at køre fuld skrue. I løbet af de første 15 min. kører jeg med en NP (normaliseret gns. watt) på 368 watt og dermed tæt på alt, hvad jeg kan. I et så lille udbrud mærker man hurtigt hinandens niveau, og jeg føler faktisk, at jeg er den dårligst kørende, mens særligt Nicolai Christensen tager nogle vilde føringer. 
Vi er længe i tvivl om, hvor lang tids forspring vi har. Faktisk synes jeg, at jeg efter den første time kan se feltet 100 meter bag os, men det er svært af vide, da vi bliver ved med at overhale B- og C-feltet, og det kan være, at jeg forveksler dem. Vi har dog kørt 44,5 km/t i snit den første time, og det undrer mig derfor lidt. Jeg spørger derfor Nicolai, hvordan det ser ud, og vi bliver enige om, at det ser godt ud, og at vi bare skal fortsætte på fuld skrald. I trioen aftaler vi, at vi holder os sammen til sidste omgang, og vi arbejder da også rigtig godt sammen.
Jeg kan ikke rigtig regne Nicolai ud, da han virker som den stærkeste af os, men undervejs siger: "Drenge, I behøves ikke være bange for mig, jeg har allerede kørt 50 km, inden vi startede". Jeg ved ikke, om det er fordi hans træthed er ved at spille ind, og han dermed lige vil udtrykke, at han ikke sætter forventningerne for højt, eller om han prøver at lave skuespil og vil overraske os.
Da der er to omgange tilbage får vi endelig en tid. 1 minut og 20 sekunder til to forfølgere (Jeppe, junior, og Magnus Bak Klaris, SEG Racing, skulle det vise sig) samt over 2 minutter til feltet. Vi er dermed næsten sikre på at holde hjem, medmindre vi går helt i stå, men samarbejdet fungerer rigtig fint. 

Nicolai siger til Kristian: "Vi skal bare holde den hjem"
Foto: Casper Wichmann
Indtil sidste halve omgang bliver vi ved med at tage føringer. Så stopper Nicolai med at tage føring, og jeg tager også min sidste føring, og farten daler. Med 1 1/2 km tilbage angriber Nicolai på fuld drøn, men den havde vi næsten set komme og i et ryk, hvor jeg peaker på over 1.400 watt, får jeg hurtigt fat i hans hjul, og han stopper hurtigt. Men i rykket kunne jeg mærke kramperne begynde at nærme sig i underlårene. Dog prøver jeg at ignorere det.
Derefter kigger vi lidt på hinanden uden nogen gider føre, og så bliver der hugget igen, men med 700 meter til målstregen er vi igen samlet. Der er dermed lagt op til en spurt mellem os tre, hvilket jeg også helst ville have. Efter et så hårdt udbrud er det dog svært at vide, hvordan ens ben reagerer, og hvordan de andre er kørende.
Vi kører næsten side om side med kun 30 km/t og er klar til et ægte spurtopgør. Nicolai åbner den, og jeg er straks klar. Hans antrit er dog ikke særlig voldsomt, og jeg beslutter mig hurtigt for at køre alt, hvad jeg kan forbi ham med ca. 300 meter til målstregen og får hurtigt overtaget. Med 100 meter til målstregen ser jeg, at jeg har fået et par cykellængders hul, og jeg kan dermed slippe trådet og tage armene i vejret. En spurt på ca 20 sekunder med over 1.000 watt i gennemsnit med peak på næsten 1.300 watt. 

Hænderne i vejret
Foto: Jesper Skovbølle
Dermed forsvarede jeg sejren fra sidste år. Og det er da altid dejligt at kunne stå øverst på skamlen. Det var et fedt løb, hvor der blev kørt rigtig stærkt lige fra km 0, hvilket var som jeg gerne ville have. Det belønnede sig da også i sidste ende. Der blev kørt med ca. 43,6 km/t i snit og gns. watt på 318/NP 340:
 

 
Men nu er fokus også på at kunne gøre noget af det samme i cykelløbene i B-klassen, hvilket trods alt er det vigtigste. Jeg har fået fri lørdag, så jeg skal både køre lørdag i Slagelse og søndag i Ringsted. Der er dog en virkelig hård bakke i Slagelse, endda lidt for hård til mig. Især fordi jeg har taget på efter jeg er kommet hjem fra Malaga, og vægten nu igen siger 80 kg. Men jeg vil prøve at få røven med op over og så igen være i offensiven - både lørdag og søndag. 

Løbsberetning Næstved BC
17. plads, 114 km, 324 NP
Så kom den endelig! Sæsondebut i B-klassen. Og det blev både en lidt skuffende og god oplevelse.
Løbet bestod af 114 km lettere kuperet terræn uden den helt store afgørende vind. Det mest udfordrende var derfor hverken bakkerne eller vinden, men nok nærmere en del kryptiske sving med ret meget løs grus/løse småsten - især i de farlige sving. Jeg forstår ærlig talt ikke, man ikke lige har brugt en halv time på at feje det værste væk på de 3-4 mest grumme sving. Jeg hørte om mange, der styrtede i svingene på grund af grus inklusiv i B-klassen, som man som arrangør kunne have undgået. 
Der er over 40 mand til start i B-klassen, hvilket vil sige, at det er et ret stort felt. Som jeg allerede skrev om igår, bliver der rykket rimelig konstant. Ja, faktisk stort set under hele cykelløbet. Det minder mig faktisk lidt om at køre i D-klassen. Hver gang der er en der rykker, kigger alle de forreste på hinanden. Så er der en til der rykker. Og der blev kigget.. Og så er der en til der rykker, og en til, og en til og SÅ beslutter alle sig for at køre efter, og sådan fortsatte denne kontrakørsel konstant. 
Jeg prøver naturligvis også at køre med nogle gange og holde mig i fronten. Men det er lidt et lotteri, og jeg er faktisk overrasket over, at der var nogle der kommer af sted, da jeg ville tro med den kørsel, at feltet ville komme samlet hjem. Efter en halv times kørsel får 4 mand et hul. I en halv times tid kan vi længe se dem cirka 20-25 sekunder foran os. Men rykkene i feltet begynder at blive mere og mere halvhjertede og dør så småt ud. De fire øger og forsvinder så småt ud af vores synsrækkevidde. 
Det er ikke kun de andres ryk, der dør ud. Ligeså gør mine. Og med god grund. Den første time har jeg kørt med NP (normaliseret gns. watt) på 352 w. Intensity factoren, der viser, hvor intenst man har kørt i forholdet watt kontra tid, ligger på 0,98, det vil sige, jeg har kørt næsten alt, hvad jeg kan den første time. Og de vilde ryk den første time kan da efterhånden også mærkes, så jeg bliver nødt til at puste lidt ud i midten af feltet. Og sådan tror jeg også, der er mange andre, der tænker. Dampen går lidt af maskinen og kort efter får vi at vide, at der nu er 2 minutter op til de fire udbrydere, og håbet svinder derfor også. 
Med lidt over en omgang tilbage prøver jeg selv at rykke. Et snigangreb, hvor jeg går i front uden at accelererer helt vildt, hvor jeg får lov til at komme af sted. Derefter kører jeg fuld gas. Efter et minuts tid alene, har jeg får et lille forspring alene. Jeg ser, at en Ballerup-mand forsøger at komme op, så jeg holder lidt igen. Da han kommer op kører vi alt, hvad vi kan (over 450 watt i føringerne). Men efter et par minutter sammen kommer feltet op til os.
Jeg fatter ikke, hvad folk laver. Hvorfor stikker folk ikke selv, i stedet for at ødelægge et cykelløb ved at lægge og lukke huller til sekundære placeringer? Og sådan var det de samme, der blev ved og ved. En Sydkysten-mand lå for eksempel adskillige gange og lukkede huller, og da hullet var lukket, slog han ud. Hvorfor angriber han dog ikke selv i stedet for? 
Og sjovt nok blev selvsamme blandt de allersidste på resultatlisten. Så hvad fik han ud af dagens cykelløb? Ja, ikke andet end at ødelægge cykelløbet for alle, der prøver at angribe uden dog alligevel at kunne holde det samlet. 
Nå, kort efter Ballerup-manden og jeg er blevet hentet stikker tre mand til. Og her har dem, der har lukket huller igennem hele cykelløbet nok været ved at være lidt småtrætte, for de tre mand får et hul og holder hjem efter de fire forreste. Lidt uheldigt at jeg ikke kom med i det hug, da jeg lige havde ligget i fronten og brugt kræfter, men sådan er cykelløb.
Det bliver dermed kun de sekundære 1-pointsplaceringer, der skal kæmpes om i feltet. Da der er et sving 200 meter før målstregen, bliver det en lidt kaotisk afslutning, hvor jeg kun får mast mig ind på en samlet 17. plads. 
Men selvom det 'kun' blev til en 17. plads, synes jeg alligevel, at cykelløbet personligt gik godt. Forstået på den måde, at jeg synes, jeg havde den tilstrækkelige fart i benene, og ikke gik alt for død til sidst i cykelløbet. Jeg har aldrig nogensinde haft en så høj NP (så høje watt) før til et cykelløb. Sidste år fik jeg en 4. plads til første cykelløb på sæsonen, hvor jeg 'kun' kørte 295 NP. Så selvom det "kun" blev til en 17. plads, har jeg kørt næsten 30 watt mere til årets første cykelløb i år end sidste år. Der er dermed også noget, der tyder på, at konkurrencen er blevet lidt skarpere i B-feltet samt at jeg måske ikke lige har haft heldet med mig i dag.
Billedet er venligst udlånt af Tommy Kjærulff, hvor jeg er den forreste orange rytter, hvor vi er en større gruppe, der har forsøgt at rykke. 
På tirsdag er der indledningsløb i klubben. En pandekageflad rute ude på Avedøre Holme på omkring 85 km, som jeg vandt sidste år. Jeg håber på at kunne gentage successen, hvilket jeg vil gøre alt for - men det må vi se på tirsdag. 

Der går lidt mellemrum mellem mine opdateringer pt. Der virker lidt smådødt herinde, bortset fra Gregers, der livligt holder os opdateret (og tak for det!). Det vil jeg også prøve. Men i stedet for kun at berette om træningsmængde og watt, vil jeg i stedet fokusere på lidt træningsberetninger og mine tanker i forbindelse med dette, nu da jeg kører mere fællestræning. Og undskyld på forhånd, hvis de bliver lidt lange, men man bliver lidt grebet, når man skriver dem! 
Jeg fik kun kørt lidt kort weekenden efter langfredag, da jeg havde nattevagter. Jeg kørte bl.a. med kæresten lørdag og søndag. Det var selvfølgelig fedt at kunne køre med hende, da man dermed både kan have kærestetid og træning på samme tid = to fluer med et smæk. Og hun er også ved at være mere og mere hooked på at køre lidt med nogle flere end kun mig, måske endda indmeldelse af Amager CR og noget dame B sidst på sæsonen. Hun har kørt en 20-minutters test på 200 w. og en 1 s. peak på ca. 800 w. Ved ikke, om det er meget, men tror da det er okay for en dame B? Måske Jannie ved mere om det, hvis hun stadig er herinde.
 
Søndag
1 time og 45 min. - 252 NP
Vi kørte et 10 min. interval, som jeg kalder opvarmningsinterval. Egentlig er det ikke et rigtig opvarmningsinterval, da man er så frisk, at den ofte får et nyk ekstra. Kørte med 272 w., hvor kæresten bare lå på hjul hele vejen. Det var først på de sidste par minutter, at jeg skruede den lidt ekstra og lå over 340 w., hvor min kæreste til sidst faldt af. 
Derefter kørte vi til Høsterkøb, hvor vi kørte 1-minuts intervaller i den anaerobe zone. Bakken er desværre lige præcis ikke lang nok til 1 minut for mig, da den flader lidt ud på det sidste, så det var svært at holde watt'ene oppe, men kørte alle 6 med et gennemsnit på lige omkring 500 w. Derefter hjem over Holte og et enkelt 1-minutsinterval på bagsiden af Geels bakke. Denne gang på 515 w. 
 
Mandag
3 timer og 30 min. - 286 NP
2. påskedag kørte jeg med Amager igen, da nattevagterne var overstået (slut med at arbejde om natten nu!). Og for søren da, der var drøn på. En gut ved navn Nicolai Christensen havde godt nok travlt. Jeg kørte også med ham i Malaga, men syntes ikke han var kørende på samme måde. Nu har han virkelig fundet diamantbenene frem. 
Efter et lidt urytmisk "opvarmningsinterval" på knap 12 minutter og 311 watt (319 NP), kørte vi 4 x 3-minutters vo2max. Det vil sige lige omkring 400 w. for mit vedkommende. Efter dem var jeg allerede ved at være lidt mør. Dog var træningen slet ikke slut.
Derefter kørte vi op til Kettinge. Først en stor omgang og dernæst en lille omgang delt op i to hold. Første omgang kørte vi 80%. Vi var kun fem mand i bagerste gruppe, mens den gruppe foran var 8-9 mand. Så de 80% blev hurtigt til 85 for at prøve at hente dem. Allerede efter en halv omgang hentede vi de første fra den forreste gruppe, der var blevet sat. De havde altså tydeligvis kørt meget mere end 80% i forreste gruppe. Der var vist nogle, der var bange for at blive hentet af os for hurtigt. 
På selve Kettingebakken tager Nicolai en føring, som der er ingen, der følger efter på. Efter bakken ligger vi derfor 7-8 meter bag Nicolai. De tre andre, jeg kører med, ser lidt ristede ud. Nicolai slipper trådet lidt og kommer tilbage, men efter 500 meter er han igen i front med 7-8 meter, som pludselig er 20 meter. Der er ingen af de andre, der ser ud til at være interesserede i at lukke det, så uden at bruge alt for mange kræfter lukker jeg hullet ved at accelerere hårdt siddende (for spare kræfter, men stadig sætte de andre).
Nicolai og jeg ligger i et godt stykke tid sammen og prøver at samarbejde, men det er kun nogle korte 10-sekunders føringer, jeg kan tage for ikke at eksplodere fuldstændig, mens hans nærmere varer 40-45 sekunder. Vi henter langsomt flere og flere fra gruppen foran os og ved svinget lige inden Kettinge, kan vi se de forreste foran os, der nu kun består af en duo. Efter svinget kommer vi op til dem. Dog mente Nicolai, at han havde så travlt efter svinget, at jeg var helt oppe over 1.100 w. for bare at følge hans hjul. Så da vi endelig var nået op til frontduoen, kunne jeg slet ikke spurte. Det kunne de to andre, resterne af den forreste gruppe, dog heller ikke, så det var kun Nicolai der egentlig spurtede.  Jeg kørte den op på 500 w. de sidste 30 sek. og fik dermed smidt de eks frontduoen, der allerede var eksploderet. 
På vejen hjem kører vi selvfølgelig Klampenborg. Dog et lidt absurd interval. På Skodsborgsbakken tager Nicolai en føring, der strækker gruppen ud til 1-1, men halvvejs op ad bakken kommer der hul til Nicolai, og så ved jeg godt, hvad klokken er slået.  Jeg bliver derfor nødt til at lukke det, men uden de andre kommer med på hjul. Igen må jeg lige over 1.000 w. for at lukke det, og da jeg endelig kommer op, tager han en sindssyg føring, der gør, at jeg konstant bliver nødt til at træde over 450 w - selvom jeg ligger på hjul og der er stiv modvind. Da han prøver at slå ud, bliver jeg nødt til at råbe, at jeg er død til ham. Jeg kan simpelthen ikke mere. Derefter fortsætter han bare, og da vi når Klampenborg med et godt forspring spurter han gudhjælpe mig også. Jeg klæber mig bare fast til hans hjul. Jeg kunne måske godt lige være gået forbi på det sidste stykke, men det ville godt nok også have været dårlig stil, når han har trukket i stiv modvind i 7-8 minutter med fuld gas. Selvom jeg lå på hjul, var jeg dog igen oppe over 1.100 w. i spurten. 
 
Tirsdag
1 time og 30 min. - 295 NP
Da jeg har undervisning fra 15-18, måtte jeg køre alene. Jeg kom lidt sent af sted, og derfor blev det 'kun' til halvanden time. Jeg kørte i alt 4 x ca 10 min. (nogle af dem lidt længere end 10 min.). Alle fire over 330 w. Så fin kort, intensiv solotur. 
 
Onsdag
1 times spinning
Hver onsdag kører jeg spinning. Jeg kørte faktisk relativt hårdt i forhold til, at jeg lige havde haft nogle pænt hårde dage. 
 
Torsdag
3 timer og 30 min. - 278 NP
Om torsdagen kørte jeg med Amager. Det var faktisk en rigtig fed træning! Vi havde selskab af Tobias Kongstad fra Riwal, Magnus Bak Klaris fra SEG Racing og Rasmus Wallin fra Team Soigneur - alle tre A-ryttere, der efterhånden har fået overstået alle deres træningslejre. Og Magnus har lige kørt Normandiet rundt, hvor han bl.a. var i udbrud en af dagene. Derfor en masse at fortælle fra denne spændende træning!
Først kørte jeg 1 time og 15 minutter alene. Jeg havde set på facebook, at fællestræningen kun ville vare to timer - lige i underkanten for mig, da jeg ikke skal køre enkeltstarten på lørdag. Mens jeg kørte alene, kørte jeg et enkelt interval på 11 minutter. Meningen var, da det skulle være omkring 290 w., men lige da jeg startede intervallet, var der en motionist, der lagde sig på hjul, og ham ville jeg selvfølgelig gerne lige sætte.  Så jeg fik lagt lidt for hårdt ud og endte med at køre de 11 minutter på 310 w. Dog satte jeg naturligvis motionisten. 
Efter at have kørt lidt alene, mødtes jeg med Amager og fortrød straks, at jeg havde trænet alene inden fællestræningen (pga. fremmødet med A-rytterne). Rasmus var dog på TT, og kørte derfor ikke rigtig intervaller med os.
Da vi skulle køre opvarmningsintervallet gik det selvfølgelig lidt amok. Halvvejs begyndte folk (C-rytteren samt den anden B-rytter mv.) allerede at springe over og til sidst var det kun mig, en H40 og 3 A-ryttere, der kørte i rulleskiftet, hvilket betød, at det blev ekstra hårdt. Efter Kolle-kolle bakken fik man dog lige pusten lidt, og der kom lidt flere op og trække det sidste stykke. Men jeg endte alligevel med 335 w. (344 NP) i 11 minutter. 
Så op på Bregnerødsruten og køre 9 x 40/20 med 440-450 w. Jeg skulle rigtig have kørt 10, men i mælkesyrens hede kunne jeg ikke tælle til 10.
Indtil videre altså en masse show-off, men nu til det mere spændende. Et cykelløbsinterval på Kettinge bestående af 1 runde (tager ikke mere end 10 min. i det her fornemme selskab). Forreste gruppe får 40-45 sek. forspring, og vi aftaler i vores gruppe at holde den samlet indtil T-krydset (halvvejs). Det går egentlig fint, og lige inden T-krydset ser jeg, at vi 'kun' har kørt 305 w. de første 4-5 minutter. Efter T-krydset får jeg pludselig et forspring på 5-6 meter, da jeg har kørt rimelig hurtigt igennem svinget. Men det gør kun, at jeg kan køre lidt defensivt på bakken efter T-krydset, så jeg ikke eksploderer. Planen lykkes, og på toppen af bakken bliver jeg hentet igen og har stadig overskud. Rasmus, på TT'en, går frem og tager en føring, som inden gider at gøre noget ved, så alle bliver bare på hjul af ham. Det begynder faktisk at blive lidt kedeligt.
Lige indtil 300 meter før svinget ind til Kettinge og bakken. Så angriber Tobias fra Riwal på fuld knald. Og det er ikke helt dumt, tænker jeg. Først og fremmest er det lige inden et sving, som gør, at man kommer blandt de første igennem svinget. Derudover er vi lige ved at hente den forreste gruppe, og den forvirring, der opstår når en gruppe overhaler en anden, kan vi udnytte lidt. Lige inden svinget peaker jeg derfor på 1.311 w. og efter svinget igen op på 1.200 w. for at nå op på hjul. 
Vi suser selvfølgelig forbi den forreste gruppe, som nok får sig lidt at et fartchok. Tobias tager herefter en hård føring på 50-55 sek. og kigger sig derefter over skulderen og slår ud og stopper med at træde. Selvom jeg allerede har syre op til ørene, sætter jeg farten et nyk op for at prøve at holde de andre bag mig. Men bakkerne slår hårdt, og selvom jeg kører over 500 watt på bakkerne på det sidste minut, er det ikke nok til at holde Magnus Bak bag mig, der lige præcis på de sidste 10 meter kommer foran og slår mig. Men jeg er egentlig tilfreds nok med min kørsel. Jeg kørte meget offensivt og hverken bakkerne eller at stikke af i så lang tid er min kop te, men det tyder på at formen er okay i forhold til de skarpe A-ryttere.
Herefter kører vi Hørsholm og hjem via Strandvejen til Klampenborg-spurten. Egentlig havde jeg tænkt mig at køre dette interval defensivt for at kunne køre en frisk spurt og kunne nappe spurten, da jeg satsede på at være den hurtigste i en spurt blandt os i den hurtige gruppe. Men sådan skulle det ikke gå.
Vi ligger egentlig og tager føringer en og en. På Skodsborgbakken er der pludselig hul til Tobias, da en dame B-rytter ikke kan lukke hullet, og pludselig er der også hul fra Christian Berg (C-rytter) til dame B-rytteren. Jeg ligger bag Christian og ser mit snit til at prøve at komme op til Tobias - selvom jeg egentlig havde regnet med at skulle køre defensivt. Jeg så pludselig et moment og blev nødt til at forsøge. Så jeg accelerer op for at lukke hullet, og kan virkelig mærke, at Tobias kører fuld skrue nu. Jeg suser forbi damerytteren uden nogle når at komme med mig på hjul (jeg får også kørt med 590 w. i 40 s.).
Da jeg kommer op til Tobias, når jeg lige at få 5-10 sek. i læ, inden han slår ud. Denne gang tænker jeg, at vi skal holde hjem og ikke blive hentet lige inden stregen. Jeg giver den derfor en god føring på 30 s. med 450 w, inden jeg slår ud igen. Tobias tager også nogle gode føringer, og sådan fortsætter vi lidt inden cirka 1000 meter inden Klampenborg-skiltet. Jeg har på dette tidspunkt ligget i udbrud cirka 3 minutter med 440 watt i snit og ville under normale omstændigheder være ved at være godt død. Tobias vil dog ikke længere komme frem, og jeg ved, at vi ikke må gå helt i stå, da vi ellers risikerer at blive hentet. Jeg fortsætter derfor føringen med omkring 300 watt. Med cirka 400-500 meter åbner Tobias ved at prøve at overraske mig. Jeg får lige nøjagtig knebet mig med på hjul, men det gør virkelig naller nu. Da der er 200 meter til skiltet forsøger jeg at presse det sidste, jeg kan, og jeg får lige præcis det overtag, der gør, at Tobias giver op og stopper med at træde, så jeg kan køre først til Klampenborgskiltet. 
God hård træning og dejligt at blive presset så hårdt at nogle A-ryttere, men alligevel få en god oplevelse ud af det. En masse fart og vind på snuden hvor der bestemt ikke blev holdt igen. 
I dag fredag har den stået på en hviledag, og i morgen kører jeg et par timers spinning, hvor jeg holder lidt igen, inden sæsonstarten i Næstved på søndag.
Kan være at jeg skriver en optakt i morgen. Så skal jeg nok prøve at begrænse mig lidt. Hvis du har læst hele vejen med nu, er det i hvert fald godt klaret.