happyjazz

Medlemmer
  • Posts

    71
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by happyjazz

  1. Hvad er det for et rohold du skal træne?

    Det er lidt individuelt med vejrtrækningen under roning. Personligt tænkte jeg aldrig så meget over det, men fandt at det kom naturligt.

    Det vigtigste er, at man finder en rytme. En 2000 meter i max kan for mit vedkommende inddeles i to sektioner:

    1. De første 250 m hvor iltoptagelsen endnu er lav og vejrtrækningsfrekvensen det samme. Én dyb vejrtrækning pr. tag er nok. Jeg fylder lungerne under fremkørslen så de er helt fyldte i indsatsen og tømmer dem i selve taget og bruger den sidste luft til at markere afviklingen.

    2. De sidste 1750 m, hvor kroppen begynder at pive mere og mere. Her stiger jeg til to vejrtrækninger pr. tag, således at jeg puster ud i afviklingen og igen kort inden indsatsen. Det er dog vigtigt at man er begyndt at fylde lungerne når selve trækfasen påbegyndes, da det giver bedre forspænding. De behøver ikke være helt fyldte endnu...bare man er i gang så der er spændt op.

    Selve skiftet mellem de to faser kommer naturligt, men tager for mit vedkommende en 50-100 m, hvor man måske må skifte mellem de to systemer.

    En god rytme i vejrtrækningen er helt essentiel. Desuden er det en fed fornemmelse når det kører og man sidder og hamrer tagene af til en solid rytmisk lyd af egen vejrtrækning. Så kan det faktisk være sjovt at ro ergometer. Men det går selvfølgelig over på de sidste 1200 m, hvor man bare generelt har det ad helvede til :cry:

    Markeringen af afviklingen er desuden god at lære folk, da den er vigtig for at få en god rytme med acceleration på vandet.

    Er der andet, må du endelig spørge

    Mvh. Jazz //2x DM-guldvinder i ergometerroning i U23 letvægt for herrer

  2. Som jeg har forstået dte, var det en meget uheldig lodtrækning for Mark, da ham russeren vist også var medaljekandidat. En anden ting: Mark skulle tabe sig 4 kilo den sidste dag for at nå ned på indvejningskravet under 1 døgn før konkurrencestart - det MÅ da have noget at sige for præstationsevnen, selvom man får drukket godt bagefter, eller??

    Jeg har ikke hørt om det var usædvanligt stort, dette vægttab, men jeg tror det næppe. Jeg tænker det er ganske planlagt, da han har haft så lang tid til at rehydrere sig. Hvis han kan svede sig 4 kg ned dagen inden, kan han jo have 4 kg ekstra muskelmasse at skyde med. 4kg dehydrering er ubehagelig, men ikke uforsvarlig når man har så lang tid til at komme sig.

    Jeg tror svaret skal findes i hans lodtrækning. Pisseuheldigt. Især når russeren så røg ud bagefter og lukkede OL ned for Mark O. Ja og så var Mark O måske også lidt for kæk med at melde målsætninger ud inden OL. Læste at han var begyndt at vågne i en herlig sø af sved indimellem fordi han havde mareridt om ikke at indfri forventningerne. Ærgerligt, for det er fedt når atleter tør slå sig stort op.

    Til gengæld tror jeg det bliver en stor weekend. Banecyklingen begynder og roerne skal nok skaffe et par medaljer på søndag.

  3. Det er en mægtig god idé. Jeg vil gerne være med. Kan dog ikke om mandagen, men hvis dagen går på skift er jeg på. Gad også godt snart lære nogle andre rundstrækninger end Tyren...mit repetoir på de sjællandske veje er stadig ret begrænset

  4. Jeg bruger denne lille skønne sag til den slags udregninger:

    http://www.kreuzotter.de/english/espeed.htm

    Såvidt jeg kan se er den ok, og så scorer den særdeles højt i nørd-faktor. Den har dog den ulempe at den ikke ved noget om ens økonomi.

    En kombination af pulsur og program er nok bedst. Så kan man bruge den til løbende sammenligning. Eksempelvis er det meget godt at huske, at en temperaturstigning sænker luftens viskositet så man kan køre hurtigere med samme output...programmet hjælper en med at danne sig et overblik over betydningen af den slags.

    Og for at blive lidt ved temaet:

    Onsdag: 58 km, 33,4 i snit

    Torsdag: 90 km, 36,1 i snit (Copenhagen Classic)

    Lørdag: 26 km, ukendt fart

    Søndag: 81 km, 33,5 i snit

    Mandag: 26 km, ukendt snit

    Tirsdag: 85 km, 33,8 i snit

    I alt 366 km

    Det har været en god uge :bigsmile:

  5. Det er sku meget crazy at happyjazz roer sig ind på den 2. hurtigste tid i verden for sin vægtklasse.

    Naa, af danske letvægtsroere er både Eskild Ebbesen, Kasper Jørgensen, Morgen Jørgensen og Mads Andersen bedre på 500 m end jeg var. Problemet er lidt at der ikke bliver konkurreret på 500 m, så de tider der står på Concept 2 er bare hvad folk selv indberetter. Det er ikke noget eliten går så meget op i.

    Skulle man have et bud på en verdensrekord i letvægt på 500 m, skulle man have fat i Kasper Jørgensen eller Eskild Ebbesen. Førstnævnte er vist den eneste letvægter der kan trykke den ned på 1.10. Og så vejer han endda også kun omtrent 72 kg. Vil skyde på han kan køre 500 m på omkring 1:20, men kan da godt lige spørge ham en dag.

  6. Jeg har prøvet det med at udelade komælk før, uden at ændre andet, derfra ved jeg jeg det var godt.... nu skal du ikke undervurdere mig..... :laugh:

    Jah...jeg drikker 1½ liter mælk om dagen og har det rigtig godt med det. Til gengæld får jeg det skidt hvis jeg skal leve uden mælk i en periode. Den slags beviser bare ikke rigtig noget :wink:

  7. Jeg hader den slags. Stol aldrig på folk der vil sælge en bog.

    De tager overhovedet ikke stilling til om de sundhedsmæssigt gavnlige ting ved havregryn opvejer den mikroskopiske forøgelse af kræftrisikoen der er ved at indtage dem. Hvad skal man spise i stedet? Cornflakes og andre morgenmadsprodukter...brød?

    http://fpn.dk/mad/article1309821.ece

    Helst ikke åbenbart. Hvis man vil leve sundt er det svært at komme udenom akrylamid. Så er det bedst at vælge havregrynene, for her er indholdet trods alt meget lavt.

    http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article490319.ece

    Jeg kan ikke se andet formål med den udmelding om havregryn, end at sælge flere bøger. Det er beskæmmende.

  8. Britterne satte verdensrekord og fik ikke helt fat i danskernes tid, men det blev vist 3:59, altså langsommere end i kvalifikationen :unhappy:

    Men ikke desto mindre sølv til Danmark

    Pis...

    Men det bli'r for fedt til OL

  9. Man kan godt få hoste efter en meget hård præstation. Roere kalder det regattahoste, fordi man som regel får det efter at have roet løb - jf. regatta. Det skyldes vist væskeudtræk i lungerne, men er ganske ufarligt. Kan muligvis være det du får. Flot avatar i øvrigt...

  10. Har taget 1. år på KU, men blev træt af det og skiftede i sommers.

    De første to år er det...lad os kalde det et deltidsuniversitetsstudie. Her er halvdelen af undervisningen praktisk/teoretisk hvor kravene er lave. Det skete da at folk læste til de praktiske timer, men det var pinligt få og det er ikke noget problem at lade være.

    Den anden halvdel - de teoretiske fag - er udmærkede. De første år sigter de meget bredt med eksempelvis anatomi, pædagogik og fysiologi, men senere vælger man retning og begynder at specialisere sig alt efter hvad man vil bruge uddannelsen til.

    Jeg kiggede på statistiken og husker det som værende omkring 35% af de nye kandidater der bliver gymnasielærere mens resten er sværere at definere. En uddannelse i idræt kan gøre dig til forsker, træner, en af de typer der hjælper med at aktivere tykke mennesker for kommunen etc..

    Man kan ikke blive ansat som idrætter nogen steder som man kan med de fleste andre lange videregående uddannelser, så det er et spørgsmål om at være kreativ og åben når man når dertil.

    Min begrundelse for at skifte studie var at jeg syntes det var for slapt derinde, samt at jeg ikke rigtig kunne se noget mål for mig selv med det.

    Jovist, efter 2 år bliver det et rigtigt universitetsstudie, men sålænge de praktiske fag sigter så lavt som de gør syntes jeg ikke de har nogen berettigelse på et universitet. Men det er jo bare min holdning. Jeg tror de fleste er rigtig glade for idræt.

    Det rent konkrete med hvilke fag der er, kan du se her

    http://www.sis.ku.dk/shb/shbindhold.asp?te...3&inframe=0

    Psykolink. Bare gå ind via sis.ku.dk hvis det ikke virker

  11. Det såmænd meget fair & square. Jeg dyrkede elitesport mens jeg købte det, men så stod kroppen af. Derfor står jeg med en spand med 3 kg kosttilskud som jeg ikke har åbnet endnu, da jeg stadig har ca. ½ kg tilbage i en anden beholder.

    Jeg købte det i foråret, og produktet er mindst holdbar til februar 2009. Det har stået på mit værelse siden jeg købte det i maj, og har ikke været udsat for ekstreme temperaturer og deslige