sheriffen

Repped for svensker-idyl! Nogen chicks i Baastad?

Lyder som en lækker tur, hvor du fik presset lidt watt ud i pedalerne!!

Du lavede en ægte Virenque, og angreb langt ude fra

Har du overvejet at kombinere det med ferie? Eks. lande mandag inden løbet og så holde en uges ferie efterfølgende? Kunne forestille mig, at det ville være en fin måde at holde ferie.

Det er absolut en mulighed, som jeg overvejer, hvis jeg skal derned igen næste år. Det er et super områder, hvor der både er mulighed for at slappe af og samtidig køre masser af forskellige ture med mange højdemeter. Der er både de klassiske Tour-bjerge som Alpen, Galibier, Glandon, Telegraf, men der er endnu flere "ukendte" bjerge i området, som næsten er endnu federe at køre. Det er på små, smalle og snørklede veje med hidsige stigningsprocenter, og man har dem ofte næsten for sig selv, da de ikke er så turistede. Tourfeltet kan bare ikke bruge dem, da vejene er for små og/eller fordi toppen ender i en eller anden lille landsby, hvor der ikke er plads til en stor tourkaravane.

Nå men fredag fik jeg taget styrketræningen op igen efter 14 dages pause. Jeg fik løftet noget jern i ialt en times tid. Puha det var sgu hårdt!

Senere på dagen fik jeg også kørt en times spinning for fulde gardiner hos Arne på fasanvej. Jeg havde gode ben og pressede derfor bare helt igennem, men fik kramper i begge lægge de sidste 10min, så der måtte jeg køre lidt mere konservativt. Alt ialt super time, hvor jeg var fuldstændig færdig efterfølgende.

I går lørdag havde jeg sagt ja til at komme med ud og rulle lidt på landevejen med min specialemakker, som har gang i forberedelserne til Wales Ironman i sep. Det blev en decideret forfærdelig tur!!

Allerede fra start af kunne jeg mærke, at jeg intet havde at skyde med fysisk, og også mntalt var jeg totalt fraværende, hvilket betød, at jeg absolut kun havde lyst til at trille afsted i comfort zone. Det blev bare værre og værre, og efter små 30km gav jeg sgu op, og lod ham køre videre, mens jeg selv vendte cyklen. Nu skulle jeg bare hjem, men jeg kunne ikke træde en bule i blød hat selvom pulsen lå omkring 55% af maks. Jeg kunne også mærke koldsveden komme piblende.

Heldigvis kom en ældre småkraftig mand mig til undsætning, da han på min tilbagevej mod KBH let kørte uden om mig. Jeg blev simpelthen nødt til at tage hans hjul, og så fragtede han mig ellers hele vejen hjem igen Imens kunne jeg så køre og tænke lidt på, hvordan jeg for en uge siden havde kørt 175km og 5000højdemeter, og nu havde store problemer med at følge med i dette skal vi sige meget beherskede tempo. Men hjem nåede jeg heldigvis og han fik et stort "tak for turen", selvom han hele tiden prøvede at sætte mig på bakkerne Ialt blev det til små 60km på 2 timer.

Konklusionen må være, at kroppen nok alligevel stadig var lidt mærket af strabadserne, hvilket heller ikke er så mærkeligt, da den ikke rigtig har fået pause siden hjemkosten. Derfor bliver det også bare tennisbanen idag - det bliver jeg simpelthen nødt til her i det gode vejr!

@Spøer og Kermit - Merci buco

Flot arbejde - og nu er jeg endnu mere motiveret på næste år... Regner med at se dig flittigt i vinter - skal sgu presses nede fra salen til at få smidt nogle flere kg :)

Tak Bliver spændende hvis du også kaster dig over Måtten, og jo jeg skal nok være der og klar til at give den lidt gas på spinning cyklen.

Jeg var lige inde på en Facebook-side, som en fra min gamle motionsklub har. Han har også kørt Marmotte og er med på flere videoer inde på denne her side … man kan åbenbart søge på startnummer, det er da en ret cool service

Marmotte video

Jep jeg fik den selv tilsendt på mail fra arrangørerne, og ja det er faktisk ret sjovt at se lidt video med en selv forskellige steder fra ruten.

And now what?

Tja jeg synes sgu, at det har været lidt mærkeligt at komme hjem, og så er det hele bare pludselig overstået. Jeg havde et lidt presset forår med dels et speciale, der skulle skrives og forsvares og dels et Marmot-forløb, hvor træningen også skulle passes i det omfang tiden tillod. Ud over træningen fyldte løbet også en del mentalt, og siden det hele løb af stablen i lørdags, har det været en lidt tom fornemmelse. Jo, jeg var da glad og stolt over resultatet, og selvfølgelig har det været dejligt at kunne puste en anelse ud både fysisk og mentalt. Men samtidig har der ligesom også manglet noget. Derfor kredser tankerne også allerede så småt om et eller andet mål for efteråret. Har pt. ingen konkrete ideer til hvad det skulle være, men et eller andet kan man vel altid finde på.

Og med hensyn til et nyt Marmot næste år, er det absolut ikke usandsynligt. De to første gange har været super oplevelser både i forhold til løbet og i forhold til dejlige dage i Frankrig med gode venner. Så hvorfor egentlig ikke forsøge at gentage succesen. Der er også allerede mange, der har spurgt om "vi ikke skal afsted næste år", og det er jo selvfølgelig fristende.

Siden hjemkosten i søndags transport cyklede jeg lige 20km mandag, for lige at holde benene lidt igang og ellers har den bare stået på tennis for fuld tryk. Det er blevet til små 2 timer både tirsdag, onsdag og torsdag og min krop er fuldstændig smadret Der er ikke det sted jeg ikke har ondt, og specielt mine baller og min højre skulder er ekstremt domsplaget. Jeg føler mig virkelig som en gammel mand, når jeg skal op om morgenen. Men kroppen skal jo heldigvis bare lige vende sig til en noget anden belastning, så i næste uge bliver det forhåbenligt bedre.

Jeg har ikke været på raceren siden i lørdags, ja faktisk ved jeg slet ikke hvordan den har det efter flytransport fra Frankrig. Jeg stillede bare cykelbagen ind på et værelse, da jeg kom hjem i søndags, og har ikke åbnet den siden. Det må være et projekt for idag. Ellers tror jeg også, at jeg tager mig en spinning time her i regnvejret idag, og styrketræningen må jeg også hellere komme lidt igang med igen.

Lørdag 02/07/2011, Svømning i Bellahøj

Derefter spring fra 5'eren. En lille tyk knægt spurgte mig efter det første spring: "Hvordan skal man lande?" Mit pædagogiske svar lød: "Du skal lande sådan som du lyst til at lande." Mit sidste hop blev en kæmpe ansigtsplasker. Det må have været nemisis for ikke at hjælpe drengen lidt bedre.

LOL din flab, så kan du lære det!

Lørdag 02/07/2011, Wakeskate i CCP

Direkte fra svøm til wakeskate. Det er noget der brænder kalorier!

Jeg havde desværre glemt en proteinbar, som jeg ville have onduleret efter svømning, så da jeg kom ud til banen købte jeg en Snickers så det ikke blev for katabolsk. Jeg valgte Snickers af tre årsager:

- Det er i følge doktor BBak den sundeste af chokoladebarerne.

- Det er den jeg bedst kan lide.

- Det var den eneste de havde.

Et flot og åbenlyst helt rigtigt valg!

Det er stadig en super interessant log, som du holder dig :4thumbup:

Spændende at læse lidt mere detaljeret om dine Marmot-erfaringer.

Tja det lyder jo som om, at du havde styr på det hele, og formen var jo 100% også iorden til en udfordring af den kaliber.

Det er umuligt at sige, hvad der gjorde udslaget, men tror måske, at du er inde på noget ift. varmen. Jeg har i hvertfald også selv spekuleret på, om det var det, der var forskellen for mig i år kontra sidste år. I år var det omkring 25-28 grader vil jeg tro, hvor det sidste år var 10-15 grader varmere. Jeg kogte fuldstændig over da jeg ramte Alpen sidste år, hvor jeg har læst mig til, at temperaturen svarede til 45 grader.

Måske du tager din revanche med Marmot en anden god gang, men som du selv siger, har du jo under alle omstændigheder trods alt fået en masse ud af "nederlaget", da du fik det lidt på afstand.

Det er så vidt jeg husker et klart fremskridt i forhold til sidste år

Fin beretning. Man sidder da og bliver en smule misundelig

Haha jo det må man sige. Næsten 40min hurtigere end sidste år, og det svarer stort set til den tid, som jeg totalt forbedrede mig med. Jeg tror endda godt, at jeg kunne have kørt hurtigere op i år, men jeg turde simpelthen ikke, og det var sikkert meget fornuftigt.

Fremragende beretning endnu engang. Det er super motiverende læsning. Tillykke med det flotte resultat.

Mange tak

Lidt blandede billeder fra løbet:

Galibier nedkørsel

Glandon opkørsel

Fed fed beretning! Herligt at læse om andres oplevelser af løbet.

Er det rigtigt forstået, at du kørte Alpen på en time? I såfald er det fandme iorden.

Er det private billeder? Som jeg ser hjemmesiden bliver de officielle først lagt ud imorgen...

Endnu engang tillykke.

La Marmotte - Part 2

Jeg takker for lykønskningerne!

Efter et par dejlige dage i Frankrig vil jeg også lige prøve at samle lidt op på begivenhederne i forbindelse med min deltagelse i La Marmotte.

I år var vi ialt 7 gutter af sted, og vi ankom onsdag, hvor den stod på udpakning og klargøring af cykler.

Torsdag ville jeg gerne ud og prøve bjergbenene lidt af, så mig og to andre tog en tur på 65km indeholdende to et halvt bjerg og i alt 2000 højdemeter. I år boede jeg på toppen af Alpen, så vi sluttede af med at køre de 21 hårnåle sving op. Jeg ville ikke grave dybt, men jeg ville dog stadig gerne lige have pulsen lidt op, så jeg kørte med ok tempo, men 100% i kontrol. Jeg har kørt Alpen nogle gange efterhånden, og jeg har et par fixpunkter, hvor jeg lige kan se, hvordan det står til med bjergformen. Første punkt er efter de 4 første forfærdeligt stejle sving, og der lå jeg 30 sekunder efter mit all time bedste. Toppen nåede jeg efter 57min uden at have lukket helt op, så det var en god indikation af fin form, der gav mig god moral inden lørdagens løb. I alt blev det til 3,5 timers cykling.

Det var rart lige at få bekræftet, at den gode cykelform i DK også kunne overføres til de stejle stigninger i Frankrig. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt mine 2-3kg mere end sidste år (75kg), og de halvt så mange kilometer på landevejen (2000km), ville influere negativt på mine evner i bjergene, men det så jo ok ud.

Fredag var jo dagen før dagen, og jeg ville lige holde benene lidt i gang. Trillede derfor et godt stykke ned af Alpen, og cyklede de sidste 10km op, helt stille og roligt. I alt en times tid på cyklen, og derefter stod den på afslapning og opfyldning af depoter. Gik i seng kl. 22 og skulle op kl.5 næste morgen.

Lørdag vågnede jeg kl.02 fuldstændig klar og parat! Arg shit, der var jo stadig 3 timer til jeg skulle op, og det blev efterfølgende ikke til meget søvn. Endelig ringede uret, og så spiste jeg lidt havregryn og drak en halv liter energidrik. Nu ventede en nedkørsel fra Alpen ned til startstedet i Bourg, og det blev absolut ikke nogen fornøjelse. For det første bryder jeg mig ikke specielt meget om lige netop den nedkørsel, og for det andet tror jeg aldrig jeg har frosset så meget i mit liv før. Da jeg nåede i bund var jeg fuldstændig gennemkold, og jeg klaprede bogstavelig talt tænder helt indtil vi blev sendt af sted en lille time senere.

Starten gik, og jeg havde lagt en plan om at følges med 2 andre så langt vi nu kunne. Det er rimelig kaotisk i starten, så det kræver lidt opmærksomhed ikke at blive væk fra hinanden. Vi kørte derfor en slags holdløb de første ca. 10km, inden man rammer foden af Glandon. Vi fangede hjulet på en meget ivrig og ambitiøs franskmand, som ene mand hamrede derud af med 40-45km/t på det første flade stykke. Det gik derfor pænt stærkt, men min puls lå stadig fint lavt på ca. 120 slag.

Vi kørte ind på Glandon, som er en meget ujævn stigning, der både går stejlt op og stejlt ned, og også indeholder et par halv flade plateauer undervejs. Det første stejle stykke op gennem skoven gik egentlig fint, men efterfølgende fik jeg lidt problemer med at holde hjul på de to andre. Jeg kæmpede for at holde fast, men samtidig fik jeg også fornemmelsen af, at det her da virkelig ikke gik særlig godt. Den irriterende nisse kom frem, og spurgte hvad fanden jeg egentlig lavede på det her bjerg, og om jeg godt var klar over, hvor langt der stadig var igen? Nej min indre dialog var på det her tidspunkt absolut ikke fremmende for præstationen, og jeg overvejede et kort sekund, om jeg ikke bare skulle give op og vende cyklen, når vi nåede toppen. Jeg forsøgte at ændre fokus, og jeg holdt da også hjul på de to andre hele vejen op. Min puls lå konsekvent på ca. 150 (77-78%), og på toppen så jeg, at jeg havde kørt præcis samme tid på minuttet som sidste år. Dvs. jeg var på toppen af Glandon 1t.50min efter at starten var gået.

Det hele skulle jo nok gå alligevel, og foreløbig ser det da fornuftigt ud, tænkte jeg. Så langt så godt, og jeg fik hurtigt fyldt en vanddunk, og påbegyndte derefter nedkørslen. Den er ikke så sjov den nedkørsel, da vejen er rigtig dårlig og indeholder mange sving. Jeg registrerede da også en del mennesker undervejs, der lå i rabatten eller var i gang med at skifte slanger osv. Mine to følgesvende kører dog rigtig stærkt nedad, så jeg måtte lige spænde hjelmen og holde fokus, så jeg ikke mistede dem undervejs. Endelig nåede vi bunden, og så ventede det kedelige meget let stigende stykke på 20-25km, som lørdag var krydret med en lille modvind. Der bragede en gruppe på 5-8 ryttere uden om os, og de to andre gik straks med. Jamen det blev jeg så også nødt til, men jeg fandt efter et par kilometer ud af, at det simpelthen gik for stærkt til mig (37/38km/t). Jeg sagde derfor farvel og ønskede de to andre et godt løb. Jeg faldt ned i en gruppe der lige kørte en anelse langsommere, og nåede rimelig frisk frem til foden af næste bjerg, som var Telegraf.

Den store udfordring lå nu foran mig. Telegraf og Galibier, dvs. 32km opad kun adskilt af en meget lille nedkørsel. En ting af gangen, og først skulle jeg jo lige op af Telegraf. Jeg kan egentlig meget godt lide den stigning, den stiger konstant mellem 6-9%, så man hele tiden føler der er ok fart i cyklen 12-15km/t, og samtidig har den en overskuelig længde på 11-12km, er det vist. Det gik fint, jeg fandt en god rytme og kom til toppen efter ca. 55min. Det var igen det samme somme sidste år, og jeg spekulerede lidt på, om jeg skulle holde mere igen med tanke på sidste års kæmpe krise på Alpe d Huez. På stigningerne lå pulsen dog stadig kun på ca. 150, ca. 10 slag lavere end sidste år, så jeg tænkte, at det var fint nok. Tak til Spøer og Q for anbefaling af pulsur :4thumbup:

Jeg fyldte igen en dunk og kastede mig derefter over Galibier. Det er en lang og stejl satan i et åbent og goldt landskab, og det føles uendeligt, når man spejder efter snedriverne på toppen i 2600 meters højde. Tænke, tænke, hvordan skulle jeg gribe det her an. Tja det første stykke skal bare overstås, og når der så er 8-9km til toppen tager den virkelig fat med 8-10% hele vejen. Netop på dette sidste stykke tjekkede jeg lige, hvor lang tid, jeg var om at køre 1km, og det tog plus/minus ca. 6min. Ok, det var jo så omkring 50min med en stabil fart, og det var jo bare nogenlunde det samme som en spinning time, regnede min skarpe hjerne ud Sådan - positive tanker og energier, det gjorde mig godt. 1km ad gangen, og jeg kom hele tiden lidt tættere på målet.

Nøj den var skarp, de sidste 2-3km, hvor den virkelig bliver stejl, og lårene begyndte virkelig at bide. Jeg kom dog rimelig fint til toppen, og havde lige et break på 5-6min, hvor jeg fik tisset, spist en halv banan og fyldt en dunk. Det var ret koldt på toppen og blæste en del, så på med ærmer og vest og derefter nedad.

Det er en nedkørsel, hvor man virkelig kan give den gas. God vej og fin oversigt, så jeg trådte helt igennem. Der var dog også ret meget modvind, så jeg nåede ikke højere end 70km/t. Efter et par kilometer, hørte jeg pludselig hej Sherif. Jeg kiggede bagud, og så, at jeg havde overhalet en af gutterne, der havde forladt mig inden Telegraf. Han havde haft en rimelig stor krise på vej op ad Galibier, da han begyndte at blive muskulært udtrættet, og derfor havde svært ved at holde pedalerne i gang. Jeg sagde, at han bare skulle lægge sig på hjul, og jeg fangede en 6-7 ryttere længere fremme. Dem holdt jeg hjul på hele vejen til bunden, selvom der nogle gange virkelig skulle trædes til, hvilket gjorde mig lidt nervøs ift. tanken om at administrere kræfterne rigtigt. Jeg tænkte dog, at det var bedre at holde fast og få lidt læ, end lige at køre det langsommere.

Tunnellerne nedad Galibier er stadig ikke mine venner og igen i år, var et par stykker af dem vildt ubehagelige, da jeg ikke kunne se en skid. Så er det man bare må stole på, at der ikke ligger noget på vejen og at dem foran en ikke laver noget uventet (plus konstaterer at man snart skal tage sig sammen til at få nogle kontaktlinser).

Jeg kom dog sikkert ned, og nu ventede stykket over mod Alpen. På vejen derover er der lige et par små knolde, som er nogle rigtige benbrækkere, med en lang nedkørsel og 3 bjerge i benene. Så jeg skulle lige bide tænderne sammen, og min kammerat hang en anelse. Vi kom dog begge hele vejen med over til foden af Alpen, og jeg påbegyndte stigningen efter 6t.53min. Hold op, jeg var sgu en anelse nervøs, for jeg havde hele tiden sidste års løb i tankerne, hvor jeg nåede Alpen nogenlunde samtidigt og med samme følelse i kroppen. Så hvorfor skulle det blive anderledes i år, tænkte jeg? Jeg troede ikke, at jeg ville kunne klare en sådan krise igen, og spekulerede konstant på, hvornår hammeren ville falde.

Nå, men jeg måtte jo i gang med bjerget, og jeg tog det helt roligt fra start. Jeg accepterede, at de første 2km som er vanvittigt stejle, kun kunne foregå med 9-10km/t, og jeg fandt lynhurtigt ind i en god rytme. Lårene bed og kroppen var mærket, men jeg havde det efter omstændighederne fint, og overhalede konstant masser af meget mere lidende ryttere. Efter de første 4 sving, var hvert et nyt tråd en succes oplevelse, da det var her jeg gik helt bagom dansen sidste år. Så jeg fortsatte bare og glædede mig over at være ved fuldt bevidsthed og rimelig godt kørende. Samtidig sad tanken om, at det ikke kun kunne gå godt, der stadig, og det var først, da der manglede 3-4km, at jeg var overbevist om, at det nok skulle gå godt hele vejen til mål.

Jeg øgede derfor farten en anelse, men jeg havde stadig fint overskud, og nikkede, smilede og sagde Merci til folk, der klappede og heppede på vejen op. Pulsen sagde stadig 150, og det lod ikke til, at den ville meget højere op under dette løb. Efter en time og 10min nåede jeg toppen af Alpen, og i år var jeg gode venner med bjerget hele vejen op.

Så jeg drønede i mål i tiden 8t03min/7t32min, og var endnu gang glad og stolt over at have gennemført et fantastisk arrangement/løb. Min makker kom ind et kvarter senere, og den anden gut, der havde kørt fra mig, kom i mål i en fantastisk flot tid en halv time før mig. Godt han er min kaptajn herhjemme i DK

Så løbet i år var knap så dramatisk for mit vedkommende, og jeg fik ingen besøg hos søde franske sygeplejerske, der godt lige ville tjekke mit helbred, da jeg kom i mål…

Set i bakspejlet ærgrer jeg mig lidt over, at jeg ikke lige kom under 8 timer, men det er en detalje. Alt i alt fik jeg vist disponeret løbet meget fint, og røg ikke ud over grænserne i år.

Jeg fik desværre slettet pulsfilen efter løbet, men her er de detaljer, som jeg kan huske:

Tid: 8t03min

Avg speed: 21.58km/t

Top fart: 70km/t

Estimeret kalorieforbrug: 7000-8000 Kcal

Energiindtag:

3x750ml energidrik

2x750ml vand

8 gels

2 energibarer

½ banan

I alt ca. 1200-1300 Kcal

Jeg tror jeg fik det hele med, det kan være der lige kommer lidt mere de kommende dage.

Nu skal jeg lige have lidt pause fra cyklen og i stedet spille en masse tennis, og ikke mindst fyre den meget mere af, end hvad det er blevet til de sidste 2-3 måneder! Det bliver en god sommer.

Af sikkerhedsgrunde begyndte man at suspendere tidtagningen på nedkørslen fra Glandon sidste år, så vidt jeg ved ...

Korrekt. Det er nu den officielle politik, men har ikke indtryk af, at det har den store betydning i praksis. Jeg oplever i hvertfald, at folk kører ned så hurtigt, som de nu evner, og jeg så også en del styrt i år af folk der ikke helt kendte deres grænser. Yderligere tror jeg også de fleste tager udgangspunkt i deres totale køretid inklusive glandon nedkørslen.

Super flot kørt Motta. Ser frem til at høre om dine oplevelser undervejs.

La Marmotte - Part 2

Er tilbage i KBH efter en fantastisk dag og et fint personligt løb.

Min totale tid blev 8t03min, og med den tidsmæssigt "annullerede" Glandon nedkørsel hedder den 7t33min.

Flere detaljer følger en af de kommende dage.

Jeg har valgt at sætte den Ultegra gruppe der sad på Orcaen til salg. Jeg havde den korte fornøjelse at køre lidt med det da jeg kørte på arbejde i går, og når man har vænnet sig til SRAM så virker Ultegra skiftene en anelse "bløde" i det. Lidt svært at forklare. Jeg har så på under 12 timer formået at sælge gruppen uden kranksæt for 3500,-. Nogle gange har man sgu lov til at være heldig.

Al den snak om Tour de France og La Marmotte har dog også fået mig til at tænke på at jeg vil køre nogle længere stigninger - noget jeg jo har været inde på tidligere i loggen. Det hjalp da heller ikke på det da Motta kiggede forbi i går for at låne mine Shimano hjul - jov jov, på 10 minutter fik vi lige gjort hans cykel 500 gram lettere. Men snakken om La Marmotte, Alsace og alt det der fik mig til lige at kigge lidt på det svenske. Jeg har en bror der bor i Åstorp, så jeg har aftalt med mig selv om at jeg tager op til ham en dag og så op til Hallandsåsen og kører lidt bakkekørsel.

Jeg var ovre hos ham i fredags, og da vi kørte derover lagde jeg for første gang rigtig mærke til at der var noget der mindede om et højdedrag til vest for byen. Ind på Google, og finde ud af at det jo er Söderåsen!! Den starter mildest talt i udkanten af byen og er måske ikke lige så skrap som Hallandsåsen, men har alligevel nogle gode stigninger ud fra hvad jeg kan se. Så nu er planen lidt at køre derover, tage en tur på Söderåsen den ene dag, og så smutte op til Hallandsåsen dagen efter og køre der. Burde være muligt med et par ture omkring de 1000-1500 højdemetre.

Tillykke med din nye cykel - den er sgu fed!

Og tag du bare afsted til Sverige, det tror jeg absolut vil være noget for dig.

Jeg synes du skal komme hjem og blive cykelmand. Og når du har overstået formiddagens cykeltræning, kan du se og diskutere Touren med mig og ikke mindst cykelekspert guruen Beck Det ville være hyggeligt.

Godt at høre, at du har truffet en beslutning, som du selv har det godt med og så skal det andet nok falde på plads med tiden.

Puha det var dog trist trist læsning.

Jeg har fulgt lidt med fra sidelinien, og det er ikke til at forstå.

Hvil i fred Mollerup

jo, jo. Nu er det to år siden, jeg sidst var ovre og tosse rundt på Hallandsåsen, men som jeg husker det var der en stigning i den østlige del (Vallåkra?), der rundede de 20 procent. Og lige vest for Båstad (?) kan man dreje fra hovedvejen, køre ind mellem nogle svenske træhuse og BUM!, så går det 22 procent opad. Hvis ikke, du træder, så vælter du

Det var en asfaltvej, og jeg mener, at den endte oppe i nærheden af en golfbane ... Hmm, man kan vist godt høre, at vi havde stedkendte guider med, så vi kunne slå hjernen fra og bare stirre på baghjulet foran os.

Lyder ellers fedt med den stigning. Da det er en årligt tilbagevendende begivenhed med et løb i udlandet skal den da helt sikkert med i overvejelserne næste år. Enten som en finale eller også som en del af en rundstrækning, hvis det kan lade sig gøre.

Det kunne faktisk godt være denne her. Den er i hvert oppe at runde de 22 procent et sted:

http://climbs.dk/tarravaegen.php

Eller ser alle stigningerne samlet her, hvis du vil rekognoscere lidt på forhånd:

http://climbs.dk/halland.htm

Fedt nok med et overblik - tak

Tillykke med det gode linieløb og super flot kæmpet! Fin beretning også!

Godt kørt, du skal nok være i fin form til La Marmotte på lørdag!! Krydsede fingre herfra.

Fed beretning fra det svenske og godt kørt :4thumbup:

Hallandsåsen er et fedt sted at køre. Og jo, man får lige indstillet øjemålet på de stejle stigningsprocenter igen. Der er en lille ond satan op til en golfbane, der oppe at runde de 22 procent, så vidt jeg husker

Anyways, rigtig god tur til Frankrig. Make us proud!

Mange tak for ros og opbakning. Det vil også uden tvivl hjælpe mig på lørdag - det oplevede jeg i høj grad sidste år.

Hold kaeft en fed beretning fra Loeb i det svenske. Man bliver helt revet med af stemningen og faar lyst til at blive cykelmand.

Tak tak. Hvis lysten på et tidspunkt skal omsættes til en reel afprøvning, tager jeg dig meget gerne med på en lille guidet tur i det nordsjællandske, når du på et tidspunkt er i dk igen. Ellers er det jo snart tour tid, som jeg ved du ynder at følge lidt med i. Har du overhovedet mulighed for det i Bangkok?

Og fedt, at du var saa godt koerende. Det lugter jo af, at du havde feltets bedste ben, og at der maaske havde vaeret til endnu mere, hvis det ikke var for teknikken.

Det her:

Er bare fedt!

(Er det Carsten? (Jeg er lidt ude af the loop mht. hvem der er hvem - eller om, der overhovedet er nogen, der er hvem.))

Haha ja vi var også mange der tog hatten af for hans vilje til at kæmpe sig i mål og dermed sikre sig point til det samlede klassement.

Nej Carsten er ikke med i den gænge, men jeg cykler stadig en del med ham. Han skal lave 1/2 ironman i århus på søndag, og skal derfor ikke med til marmot i år.

Dem jeg kører med er folk fra studiet og venners venner. Blandt dem er der også en flok på 10 stykker, der skal køre marmot på lørdag, så det er sgu fedt nok.

Og nej, jeg tror umiddelbart ikke du kender nogle af dem.

Igår og idag er kroppen bare blevet holdt lidt igang med 2 ture af 35km kørt stille og roligt. Jeg lagde lige et par enkelte bakke spurter ind, så kroppen ikke helt glemmer, hvad det vil sige at arbejde hårdt. Yderligere kunne jeg også lige tjekke mit nye pulsur - det virker fint

Resten af dagen idag går med en masse praktiske ting, inden afgang imorgen. Opdatering på hvordan løbet er gået bliver nok søndag eller mandag.

lidt misundelig på at du skal flyve derned

Jeg må også konstatere, at jeg er fint tilfreds med mit valg Bare det at skulle køre hjem fra Sverige igår, efter 4-5 timer i sadlen og masser af højdemeter, var ikke det mest behagelige.

Men der er nu også noget hyggeligt over et længere road trip i bus eller bil med vennerne.

Hej Motta

Stærkt gået igår, det lyder sgu som om du har haft en fed oplevelse!

Gode billeder og fin tid iøvrigt.

Ræs i det svenske

Så var det tid til endnu et cykelløb, og denne gang var ruten henlagt til Sveriges svar på de franske alper - nærmere bestemt området omkring Hallandsåsen. 20 mand høj var mødt op til start kl. 11 igår, så alt tegnede til en rigtig hård, konkurrencepræget, sjov og ikke mindst hyggelig dag i godt selskab. Det blev det også!

Første del af programmet var en ultra kort enkelstart på præcis 1km, hverken mere eller mindre. Men hvilke 1000 meter. Den gennemsnitlige stigningsprocent var på 10, og der var op til flere stykker med 14-15%. Fy for satan, nu kunne jeg pludselig huske igen, hvor ubarmhjertigt, det er at køre i "bjerge", hvor farten bare ligger på omkring de 12km/t ligemeget, hvor hårdt man kæmper.

Nå men feltet fik lige lov til at prøvekøre ruten en enkelt gang stille og roligt, og derefter blev det hele sat igang med en startrækkefølge, der var modsat af det samlede klassement, dvs. sidstemanden først. Jeg har ikke deltaget i de sidste 2 løb, og er derfor dumpet et stykke ned i klassementet, hvilket betød at jeg igår skulle sendes afsted som nr. 10. Nervøsiteten begyndte at bredde sig, men endelig blev det min tur og jeg gjorde klar til at give den gas. Men for dulen da, det blev aldrig rigtig min enkelstart, pulsen var helt i top lige fra start, og det var umuligt at finde flow og rytme. 3 minutter og 40 sekunder i helvede bongede tiden ind på, da jeg endelig nåede toppen. Det rakte til en samlet 8.plads da alle var kommet igennem. Det positive var, at min holdkaptajn, som også skal køre marmot, virkelig har fundet formen, og lidt overraskende smadrede resten af favotiterne med en tid der sagde 3.02min. Det var 10 sek bedre end nummer 2 og yderligere et stykke ned til nr. 3, og alle var rimelig imponeret over den bedrift. Det var jeg absolut også, og jeg vil gå så langt som at sige, at jeg yderligere var en anelse chokeret, da jeg hørte hans topfart havde været 32km/t, mens jeg selv lige havde haft den oppe på 23km/t

Efter et kort break stod den derefter på linieløb. Der skulle køres en prøveomgang i samlet felt, og derefter 5 løbsomgange. Strækningen var 12km lang, og den største rutemæssige udfordring bestod af en 2km lang stigning med ca. 9% i snit. Fra toppen af stigningen fulgte herefter et kringlet og let kuperet stykke af smalle veje ind gennem en skov, inden man ramte en lang og meget lidt teknisk svær nedkørsel på et par kilometer. Derefter var der et stykke på tværs ca. 3km, inden man igen stod for foden af stigningen. Alt ialt super fed rute!

Nå men efter enkelstarten var min moral rimelig meget i bund, og jeg havde egentlig ikke særlig meget lyst til at køre linieløbet. Jeg følte det var gået rigtig dårligt og jeg var sgu en anelse skuffet over mig selv. Afsted kom vi dog, og efter prøveomgangen blev hele feltet som forventet splittet i atomer, da vi ramte stigningen første gang. Jeg sad midt i feltet, da de begyndte og køre stærkt oppe foran, men da jeg ville skifte ned på lille klinge foran virkede skidtet bare ikke. Pulsen var allerede her helt oppe, og det kombineret med et gearskift der ikke virkede, gjorde undertegnede en anelse hidsig. Jeg prøvede igen og igen, men kæden ville bare ikke ned på den lille klinge. Samtidig kunne jeg se fronten komme længere og lænegere væk fra mig, og for overhovedet at have en chance i løbet blev jeg tilsidst nødt til at opgive at rode mere med det, og istedet tvinge cyklen op over stigningen på stor klinge. Det foregik stående hele vejen, og jeg fik hurtigt hentet et par af de lidt tungere ryttere i feltet, og lige inden toppen fik jeg også hentet den gule trøje, der overraskende var blevet sat af de 4 favotitter. Jeg fik lagt mig på hjul af ham, men kunne også lynhurtigt konstatere, at vi aldrig ville hente de 4 forreste. Jeg kunne ikke føre, da min kaptajn lå blandt de forreste, og den gule trøje havde sgu ikke så meget at skyde med igår. En tredje mand kom lidt efter op til os, og vi aftalte bare at køre den rundt for i det mindste, at holde de resterende bagved os, og så kunne vi internt kæmpe om 5. pladsen. Da vi ramte stigningen 2. gang lagde jeg mig forrest (imellem tiden havde jeg fået mine gear til at virke) og kørte et konstant højt tempo. Mine 2 følgesvende røg af halvvejs og jeg overvejede et kort øjeblik at vente, da det altså var rimelig langt at køre alene herfra. Men jeg besluttede istedet at give det et forsøg, og skruede derfor istedet op for gassen og kørte all out. Jeg kørte alt hvad rammer og tøj kunne holde, og på de kringlede smalle veje på toppen svingede vejen heldigvis hele tiden så meget, så de aldrig rigtig kunne se mig. På toppen havde jeg også lige fået en mellemtid der sagde, at jeg var 2.15min efter de 4 forreste. De næste 2 omgange kørte jeg udelukkende for ikke at blive hentet, men hullet blev også større og større, og tilsidst kunne jeg slet ikke se dem, selv på meget åbne stykker. Jeg holdt høj fart i cyklen hele vejen rundt, og også på nedkørslen, som stort set bare var ligeud, trådte jeg helt igennem hele vejen. Der var rimelig hårdt modvind, men fik da hastigheden op på 70km/t - fint nok lige at mærke de hastigheder igen, inden det det går løs på lørdag. Jeg sørgede hver gang for lige at komme lidt til mig selv igen på de sidste 1000 meter, inden man endnu engang stod for foden af stigningen. På stigningen forsøgte jeg bare at holde høj fart og ligge ca. på 90%.

Lidt efter lidt blev jeg klar over, at hvis jeg bare undgik uheld, så var den 5. plads i hus, hvilket faktisk var ret tilfredsstillende og gav mig god moral. Men på vej op af stigningen for næst sidste gang, så jeg pludselig 4 ryttere ude i horisonten. Fedt tænkte jeg, nu overhaler jeg sgu nogle af de langsomme med en omgang. Det var først, da jeg nåede ca. 50-60m fra dem, at jeg med mit halvblinde syn så genkendelige skikkelser i form af: min kaptajn i den prikkede bjerg trøje, min specialemakker og hans cancelarra agtige kørestil plus de 2 andre favoritter. Hold da ferie, det var overraskende tænkte jeg, men besluttede samtidig at give den alt for lige at nå, at hente dem, inden det flade stykke og nedkørsel, hvor jeg vidste det ville blive svært alene mand. Det lykkedes, 100meter efter toppen, fik jeg tilslutning, og de blev sgu også en anelse overraskede. Efter lige kort at have konverseret med min kaptajn, lagde jeg mig bare forrest og trampede derud af. Jeg var in the zone, så jeg kunne lige så godt fortsætte med bare at køre højt tempo, og samtidig gav det min kaptajn mulighed for at ligge sidst og slappe lidt mere af. Så jeg kørte fuld gas på både nedkørsel og det flade stykke og den første kilometer af stigningen lå jeg også forrest. Jeg var helt i det røde felt og ventede egentlig bare på, hvornår de skulle sætte et angreb ind. Det kom lidt efter og jeg kunne ikke gå med. Jeg fortsatte dog og holdt afstanden på ca. 30 meter til dem. Pludselig hører jeg høje råb fra min kaptajn og lidt efter ser jeg ham stå på vejen og hive og flå i sin cykel. Manden har sgu tabt kæden og ser de andre køre væk. Jeg henter ham hurtigt og overvejer et kort sekund om jeg skal give ham min cykel - jo jo man har vel set de rigtige professionelle Jeg dropper dog hurtigt ideen igen, da jeg 1) ikke ved om hans sko passer i mine klamper, 2) tænker at han alligevel ikke har en chance for at hente dem, 3) vil være pisse hamrende ærgelig over selv at skulle stå med aben og ikke få gavn af dagen ekstremt hårde arbejde Jeg kører derfor bare forbi ham, og kommer i mål på en fjerde plads ca. 15 sekunder efter vinderen. Det viser sig så, at det ikke bare er kæden manden har tabt, men at hele krankboksen er gået i stykker. Konkurrencemenneske som man vel er, vælger han dog at løbe de sidste 2-3km i mål på bare tæer og med cyklen ved sin side, og kommer derfor en anelse utraditionelt i mål på en 5. plads

Alt ialt virkelig fedt ræs med store tidsforskelle blandt feltets ryttere.

Personligt fik jeg også lidt moral igen, og ikke mindst var det virkelig brugbart lige at køre på nogle seriøse stigningsprocenter igen. Man glemmer jo for fanden, hvor hårdt det er, og hvor voldsomt 12% forekommer. Så samtidig med glæden ved at have prøvet det igår, indfinder "frygten" sig også ved Marmots ubarmhjertige udfordringer!

Jeg holder kroppen lidt igang idag og imorgen, og så går det onsdag formiddag i fly mod Frankrig.

Status på Loading:

I søndags skar jeg ned på kulhydraterne, og mandag + tirsdag har jeg prøvet at holde igen så meget som muligt, dog er det blevet til en lille smule kulhydrater for at være menneskelig. Man skal nok også huske på at der bliver brændt en del kulh. stadigvæk, så for at deplete gælder det om ikke at indtage samme mængde kulhydrater som tidligere, men holde sig under en hvis grænse. Blev en smule overrasket over hvor meget jeg tissede mandag nat og igår, men som det er skrevet før så binder 1g kulhydrater 3g vand, så det giver meget god mening.

Vægten mandag morgen sagde 92.9kg, og her til morgen sagde den så 90.9kg. Alligevel et betydeligt vægttab. Dette tager jeg positivt og ser det klart som en effekt af depletionen. Nu skal vægten så bare op igen, og regner med den ligger på 93-94kg søndag morgen, hvor jeg sikkert vil føle mig bloatet og ulækker !

Har vedhæftet et billede af kroppen fra imorges, og så af morgenmaden (Stor portion Havregrød + sukker, Stor shake på appelsinjuice + ekstra maltodextrin)

/Motta

Jeg har oplevet nogenlunde det samme, og jeg synes også det giver god mening Dagsform ser god ud og den morgenmad ser ikke mindst god ud!!! Mine tænder løber i vand.

God fornøjelse søndag, det skal nok gå godt.

Jeg tænker såmænd også på Sverige og Marmotte. Og ejg er enig med Ulrik mht. pulsuret. Marmotte er trods alt ikke noget du laver hver dag, så det er ikke sikkert, at du har den samme fornemmelse for din krop under det løb, som du har til daglig.

Jeg er hermed overbevist! Jeg kan bedre disponere løbet blandt andet ved hjælp af pulsen, og jeg må derfor lige ud og skaffe et pulsur inden Marmot. Jeg tror simpelthen ikke på mit eget polar ur længere, det lader til, at det har udtjent sin værnepligt.

sad nogle dovne fyre på på første række i dag - lavede ikke en skid... altså

Jeg er tilgengæld sikker på, at vi på første række med vores lead out sørgede for, at garmin-cervelo holdet kørte Thor Hushovd til en sejr igår

Nå men som jeg allerede har afsløret blev det også til et aftentræningspas igår. Først 7km på 30min som opvarmning. De første 15min blev løbet progressivt, mens det sidste kvarter var med en konstant hastighed på 16,5km/t.

Derefter et direkte skift til spinninglokalet og en time hos Arne. Jeg kunne godt mærke, at der ikke længere var så meget saft tilbage i lårbasserne efter morgenes hårde træningspas, men jeg prøvede alligevel at give den ok gas. Har ligget på en ca.85%, og jeg havde da en del momenter undervejs hvor det virkelig brændte i stængerne pga fuld syreophobning.

Pt. sveder jeg ekstra meget under træningen, fordi jeg kører lidt lav-carb diet. Jeg har skåret ca. 50% ned på mit daglige carb-indtag, så nu er der ikke så meget til at binde væsken og dermed løber sveden altså også ekstra meget. Jeg er derfor opmærksom på, at få masser af væske og også en lille smule tilsat salt. Jeg kører lige idag og imorgen med, inden jeg begynder at fylde mere på frem mod søndag og løbet i sverige. Inspireret af Motta kører jeg det også som et lille eksperiment, og ser om det også kan bruges i forbindelse med Marmot. Vægtmæssigt er der "røget" 2,5kg på 3 dage, så jeg går sgu og binder en del glykogen i dagligdagen....

Dagens træning blev en meget stille og rolig løbetur på 8km i frederiksberg have og søndermarken fra morgenstunden. Jeg havde tonstunge ben og lavt blodsukker, så de første kilometer var rimelig meget overlevelse. Derefter fik jeg bedre rytme og det blev ialt til 40min med lav puls hele vejen.

Ved ik lige hvad der venter senere, jeg skal hente min cykel på et tidspunkt og måske bliver det til en tur på den.

Hvis du er rigtig heldig har det franske politi stillet sig klar ved tunellerne og deler bøder ud fordi du ikke har lys på cyklen

Haha ja jeg så godt, at saxodrengene var blevet stoppet og måtte tage bilen ned. Det er sgu alligevel lidt paradoksalt, at verdensbedste cykelrytter sådan på ren skolemester maner bliver sat på plads af lovens lange arm , og det virkede sgu ærlig talt som mere eller mindre bevidst chikane.

Sådan

Og så viser dit forår også, at du har en stærk vilje/psyke. Du har trænet mange timer på cyklen, også da der var koldt og regnfuldt.

Og du har været involveret i et voldsomt styrt, og alligevel stillet op til løb fire dage efter, som du gennemførte på trods af, at de forslåede krop egentlig slet ikke var klar til den udfordring, som det jo er at køre 185 kuperede km.

Lige præcis din mentale styrke og vilje til at træne og komme afsted, også når du ikke gider og vejret er dårligt, er faktisk det, jeg er allermest imponeret af ift din træningsindsats de sidste mange måneder. Og ja netop det, din tilsyneladende jernpsyke, vil i den grad komme dig til gode under Marmot. Jeg er sikker på, at du har formen og de fysiske forudsætninger for at klare dig fint - det er der masser af andre, der også har (specielt folk der stiller op til Marmot eller andre lignende forholdsvis ekstreme konkurrencer er for de flestes vedkommende rimelig godt forberedt), men som sagt tror jeg, at du i lige så høj grad vil drage fordel af din mentale toughness, når det bliver rigtig hårdt. Jeg har personligt altid syntes, at det at køre i bjerge er lige dele fysik som psyke. Evnen til bare at blive ved og tænke positivt, når der stadig er 20km til toppen er altafgørende, og det lader til at du besidder netop de evner.

Så jeg er sikker på, at det nok skal gå rigtig fint for dig, og håber du får et godt løb.

Fedt at du referere til det som "en Motta"

Men husk på, jeg har aldrig prøvet det før, så måske det ikke er vejen? Det er hvad jeg har kunnet læse mig til rundt omkring på diverse sites. I min optik giver det dog god mening, i det jeg opfatter musklen som en slags svamp - Er den tørret ud, så vil den kunne suge en masse væske/glycogen til sig og måske superkompensere for den periode hvor den har følt sig depleted.

Tak for dit input, og bare rolig, jeg stiller dig ikke til ansvar for forkert valg af koststrategi, hvis du må samle mig op for foden af Alpen ude af stand til at træde en bule i en blød hat

Jeg har tidligere leget lidt med depletion-metoden i forbindelse med maraton osv., og synes egentlig, at det har fungeret meget godt for mig. Jeg hører selvfølgelig meget gerne om dine erfaringer i relation til din halve ironman på søndag. Hvor mange gram kulhydrat pr/kg kropsvægt ligger du ca. på på dine depletiondage?

Godt at se, at der er gang i den igen - og tillykke med specialet med topkarakter!

(Jeg ville fraese ud og koebe et pulsur.)

Tusinde tak Ulle! Ja jeg tror egentlig også helst jeg vil køre med et pulsur, dels for at kunne køre løbet som tiltænkt, men også fordi, at jeg synes alt dataen er meget sjov at studere lidt efterfølgende.

Jeg sidder og bliver spændt på at læse de næste beretninger

Jo men jeg har ikke så meget at berette om pt. Jeg får først min cykel idag eller imorgen, så idag blev del til en benhård spinningtime kørt fra morgen stunde. Masser af både stående og siddende tung enkeltakt, hvor jeg forsøgte at abstrahere fra smerten ved at forestille mig selv på vej op ad Galibier Selvom jeg har snakket meget om alpen og min krise der sidste år, er det absoluit stadigvæk Telegraf og derefter Galibier, som der står for den for mig største udfordring. Det er bare så helt ufatteligt langt (ca. 32km), hvor du bare kører op, op og atter op for at ende i 2600 meters højde i en pæn kulde og sne. Derefter venter tilgengæld en super fed nedkørsel på rigtig god vej. Iøvrigt skal jeg lige i den forbindelse advare mod de tuneller, som man kører igennem. Den første er klart den værste, da jeg simpelthen følte, at jeg kørte i blinde. Jeg ser ikke særlig godt i forvejen, og der var bare mørkt inde i den tunel. Det var knap så fedt, når man kom med 60-70 km/t, og jeg kunne kun høre cyklerne omkring mig, men ikke rigtig se dem. Det blev så spicet op med, at der engang imellem lige kom en kæmpe lastbil kørende imod dig i den modsatte side - fuck jeg var glad da vi kom ud igen.

Nå men senere idag kører jeg nok en spinning time mere og løber evt. en lille tur.

Der er jeg nok ikke den rette at rådføre sig med, for jeg har kun prøvet kræfter med løbet én gang (i 2009) og da blev jeg nedlagt af kramper på Telegraphe

Så vidt jeg husker, var der masser af tabeller med gennemsnitstider i cirkulation, ad vi var dernede. De må da også findes på nettet rundt omkring. Jeg vil tro, at Sheriffen herinde fra MOL har tiderne i frisk erindring, så måske du lige skulle få ham til at komme med et bud.

Mener at huske, at man helst skulle være på Glandon på et par timer, og jeg tror, at jeg ramte efter 1:50 eller 1:55, men jeg kan helt ærligt ikke huske det længere. Har nok fortrængt det

Denne her side har vist også en masse info: http://www.tornoee.dk/

Så kan jeg da lige byde lidt ind. Jeg kan godt forstå, at du ikke kan "regne" din marmot-tid ud. For det første er det en første gangsoplevelse, og for det andet er det jo sådan, at jo længere tid en konkurrence tager, jo flere usikkerhedsmomenter/parametre der kan tippe den ene eller anden vej er der. Fx energiniveau, hydrering, vejr, defekter osv.

Så jeg opgav også inden mit løb sidste år, og håbede i første omgang på at gennemføre (hvilket blev svære end jeg lige havde regnet med), og derefter ville jeg være rigtig glad, hvis jeg kunne komme ind i nærheden af 9 timer. Det lykkedes som bekendt med 8.37, men umiddelbart lå jeg til at køre en del hurtigere, hvis jeg ikke var gået helt bag om dansen på alpen.

Det er jo umuligt at sige, hvad du skal stræbe efter, men inderst inde har du sikkert også et par forskellige tider i tankerne for "godkendt", "super", "ok", "skuffende", "katastrofe" osv.

Jeg ved ikke om du kan bruge dem til noget, men mine splittider, så ud som følger:

Start til top Glandon - 1t.50

Glandon top til start Telegraphe - 1t.13

Telegrap bund til top - 54.53

Telegraphe top til bund Galibier - 9.01

Galibier bund til top Galibier - 1t.27

Galibier top til bund Alpe d'huez - 1t.14

Alpe d'huez bund til top Alpe d'huez - 1t.47

Jeg håber under alle omstændigheder, at du får et godt løb!

Godt at have dig tilbage! Tillykke med det fine resultat i specialet!

Fedt du skal il Marmotte igen. Håber på en spændende beretning igen

Tak for det min ven, det er godt at være back in business!

Dagens træning bliver en jævn kørt spinning time for lige at få kroppen lidt igang igen efter hviledag igår. Jeg orker ikke racer i regn og blæst og i det hele taget er det slet ikke en mulighed, da jeg netop har afleveret cyklen til den lokale cykelpusher for at få gjort den marmot klar. Dvs. kæde, ny kasette og ny klinge.

Tirsdag, onsdag og evt. torsdag prøver jeg at få presset et par højintense pas ind uden alt for stor volumen, hvorefter det fredag står på en cykeltur til sverige (140km). Næste løb foregår nemlig søndag i sverige, og derfor er vi nogen der har besluttet at cykle derop allerede fredag. Lørdag bliver der også cyklet lidt, og søndag står den på på en kort "bjergenkelstart" og derefter linieløb med 1000 højdemeter på ca. 70km.

Mandag og tirsdag i næste uge skal jeg bare holde kroppen lidt igang evt. med et par korte pulstoppe, og onsdag går turen mod Frankrig. Torsdag og fredag inden løbet har jeg ikke helt besluttet endnu, men bjergbenene skal vist lige prøves af.

Kostmæssigt overvejer jeg pt startegien. Måske laver jeg en "Motta" med først lidt carb depletion efterfulgt af et par loading dage umiddelbart op til løbet, eller også kører jeg bare kosten helt straight med fokus på lidt øget carb indtag.

I den forbindelse har jeg netop også modtaget, de produkter (gels og energidrik), som jeg skal bruge under løbet, så skal yderligere bare have købt lidt salttabletter.

Mit pulsur har været helt væk de sidste 3 måneder, så løbet bliver nok bare kørt på gefulhl, med mindre jeg formår at skaffe et. I de sidste 10 år har jeg til hver evig eneste træning brugt pulsur, og kørt hjem efter det, hvis jeg havde glemt det, men på de sidste 3 måneder, hvor det har været i stykker, har jeg helt vænnet mig til ikke at have det på. Noget jeg aldrig troede ville ske!! Det er jo ikke svært at træne hårdt og 100%, så der hvor jeg engang imellem savner det, er netop når intensiteten skal holdes lidt nede. Når jeg skal lave noget omkring 70% bliver det lidt for ofte til 75-80%, da de 70% simpelthen føles for ligegyldige og kedeligt. 75-80% føles stadig som om jeg holder meget igen ift. til mine sædvanlige 90%+ træninger, men teoretisk set er det jo stadig for voldsomt til at være rigtig restitutionstræning, og derfor kunne jeg sommetider godt bruge et pulsur til lige at holde mig i nakken med.

I forhold til Marmot ved jeg ikke helt, hvor nødvendigt et pulsur er for mig. Strategien for Marmot bliver omkring de 80% hele vejen, og det har jeg egentlig en ret præcis fornemmelse af. Men den store fare er jo, at man bliver lidt for grebet af løbet/stemningen og de to gutter, som jeg håber at kunne følges med, men som måske alligevel kører en anelse for stærkt til mig.

Nu må vi se, der er heldigvis stadig nogle dage at løbe på, ift. at tage en beslutning.